Bøger af Peter Birch
-
- Harjas 50 års jubilæum
248,95 kr. Den fynske forening for amatørarkæologer Harja har taget navn efter en kam, der blev fundet i en våbennedlæggelse fra jernalderen i Vimosen ikke langt fra Næsbyhoved Broby på Fyn. Arkæologen Conrad Engelhardt foretog i 1865 en udgravning på lokaliteten. Det var ved den lejlighed – nærmere betegnet onsdag den 20. juni – ifølge Engelhardts dagbog – at benkammen med runeindsriften Harja igen så dagens lys. Kammen er fra ca. 160 e.Kr. og bærer den ældste kendte runeindskrift i verden. Betydningen af ordet Harja er omdiskuteret. Traditionelt opfattes det som navnet på kammens ejermand, men det kan også have noget med hår at gøre, som f.eks. kam.Harja, forening for amatørarkæologer, er for alle med interesse for arkæologi. Foreningens formål er, kort fortalt, at samle amatørarkæologer, samarbejde med fagarkæologer, fremme interessen for arkæologi og gennem foredrag, undervisning, sammenkomster, ekskursioner og lignende at udvide kendskabet til den arkæologiske forskning. Yderligere oplysninger findes på foreningens hjemmeside: http://harja.dk/Foreningens jubilæum markeres bl.a. med udgivelse af denne jubilæumsbog, hvor temaet er glæden ved arkæologi. Hjerneforskeren Åsa Fex Henningsen beskriver, hvad det egentlig er, der sker i hjernen, når man f.eks. finder en stenøkse og bliver vildt begejstret. En række fag- og amatørarkælologer skriver om særlige oplevelser i deres arbejde med/interesse for arkæologien – øjeblikke med stor glæde.Bogudgivelsen er støttet af: Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond Dronning Margrethe og prins Henriks Fond Aage og Johanne Louis-Hansens FondUnder Harjas fane. Arkæologi af hjertens lyst Bogen indeholder artikler om arkæologiske emner skrevet af Åsa Fex Henningsen, Eigil Nikolajsen, Lone C. Nørgaard, Per Nielsen, Lucy Bergström, Trine Hedegaard Jensen, Erik Ehmsen, Svend Amlund, Steen Agersø, Mogens Bo Henriksen, Glenn Abramsson, Herik Thrane, Søren H. Andersen og Jørgen Holm – samt korte bidrag fra Eva Therkelsen, Anders Rask, Agnete Hvidt, Jette Pagh Bjerre, Peter Tang Mortensen, Birthe Højmark Jensen, Inge Svensmark, Mia Clement Pedersen og Lucy Bergström.
- Bog
- 248,95 kr.