Bøger af Peter Allerup

Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig.Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet.Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution.Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

Næsten alle danske børn går i daginstitution og tilbringer en stor del af deres liv der. Kvaliteten i dagtilbuddet spiller naturligvis en afgørende rolle for børns trivsel og muligheder for at lære. Når børn får muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter og samspil, har det afgørende betydning for deres læring og udvikling. Pædagogiske læreplaner og strukturerede aktiviteter får stadig mere plads i vores daginstitutioner, og derfor bliver det særlig vigtigt at diskutere, hvad der menes med læring, og hvordan den understøttes bedst muligt. I denne bog ses læring ud fra et sociokulturelt udgangspunkt, dvs. som en integreret del af børns livsprocesser. Forfatterne belyser ud fra forskellige vinkler en række aktuelle udfordringer, som optager danske daginstitutioner. Blandt disse er integration af børn med særlige behov, udvikling af daginstitutionens sproglige, fysiske og relationelle læringsmiljø samt udvikling af den pædagogiske faglighed. Bogen har fokus på børns deltagelsesmuligheder og personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være barn i den konkrete sociale situation. Der er også praksisnære bud på, hvordan vi bedst understøtter børns følelsesmæssige og sociale udvikling og deres læreprocesser i daginstitutionens hverdag. Læring og udvikling i daginstitutioner henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, læring og læringsmiljøer i daginstitutioner og er engageret i at sikre kvaliteten i vores dagtilbud.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Mere end 200.000 børn i alderen mellem seks og ni år er daglige brugere af pædagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pædagogiske tilbud kun i mindre grad været underkastet forskningens søgelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev iværksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne såvel kvantitativt som i forhold til pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den første undersøgelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. På grundlag af et spørgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over området, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.

Hvordan forbereder unge sig til deres liv som borgere i et demokratisk samfund?Med Gymnasieungdommens politiske dannelse foreligger Danmarks Pædagogiske Universitets tredje og sidste bogudgivelse om Danmarks deltagelse i det internationale forskningsprogram "Civic Education Study", der er iværksat af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA). Civic Education Study består af forskellige undersøgelser, der har til formål at undersøge, hvordan unge forberedes til deres liv som borgere i demokratiske samfund. Denne del af Civic Education Study er en international spørgeskemaundersøgelse, der omfatter svar fra ca. 50.000 unge i 17-19 års alderen fra 16 lande. For Danmarks vedkommende er der tale om en repræsentativ stikprøve af ca. 2800 elever fra de danske gymnasieskoler: det almene gymnasium, hf, hhx og htx. I Gymnasieungdommens politiske dannelse præsenteres og fortolkes resultater vedrørende en række aspekter af gymnasieungdommens kundskaber, færdigheder, holdninger, deltagelsesformer og interesse angående demokrati og politik, idet der både omtales internationale og nationale resultater.Bogen ligger i forlængelse af Danmarks Pædagogiske Universitets to første udgivelser vedrørende Civic Education Study, nemlig Jens Bruun (2001): Politisk dannelse - unges synspunkter på demokratiske værdier i skole og samfund, der sammenligner danske elever fra 8. klasse med tilsvarende elever fra 27 andre lande, og Jens Bruun, Jens Johansen og Peter Allerup (2002): Rum for politisk dannelse, der fokuserer på læreres og skolelederes opfattelse af politisk dannelse i grundskolen med fokus på undervisningens rammer, indhold, formål og former.

Sfo under forandring - samordning med skolen, pædagogiske funktioner og pædagog­medhjælpernes opgaver er en bog om Skole-og Fritidsordningen. Bogen er resultatet af en landsdækkende undersøgelse, der bygger på svar fra tre spørgeskemaer til aktører med tilknytning til sfo'en: Skoleledere, sfo-ledere og pædagogmedhjælpere. Undersøgelsen er repræsentativ, og udvælgelsen er foregået på grundlag af en tidligere totalundersøgelse af det samlede antal fritidsinstitutioner for børn i alderen seks til ni år.Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med to hovedformål:-    at afdække den aktuelle udvikling på sfo-området i forhold til de pædagogiske opgaver og aktivi­teter, herunder samarbejdet med skolen, samt ledernes forventninger til den kurs, samordningen mellem sfo og skole vil tage i de kommende år. -    at belyse det ikke-uddannede pædagogiske personale i sfo'en, deres pædagogiske funktioner og deres rolle i det praktiske samarbejde mellem sfo og skole.

Mere end 200.000 børn i alderen mellem seks og ni år er daglige brugere af pædagogiske fritidstilbud som skolefritidsordningen (SFO) og fritidshjemmene. Alligevel har disse pædagogiske tilbud kun i mindre grad været underkastet forskningens søgelys. Det er anledningen til at der i 2001 blev iværksat et forskningsprojekt, der skal belyse fritidsinstitutionerne såvel kvantitativt som i forhold til pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og fritidstilbud.Projektet falder i to dele, og det er den første undersøgelsesfase, hvis resultater hermed publiceres. På grundlag af et spørgeskema til samtlige landets mere end 1.800 ledere af SFO og fritidshjem dannes et overblik over området, og det suppleres med en kortere gennemgang af eksisterende viden om, hvorledes dette brogede fritidsinstitutionslandskab ser ud.

Social ulighed sætter tidligt ind i livet. Vi er alt for godt klar over, at børns livschancer og muligheder ikke er ens, men afhænger af forældrebaggrund. Samtidig ved vi fra internationale studier, at massive interventioner over for socialt udsatte børn har målbare og vedvarende effekter. Det omgivende samfund kan faktisk gøre en forskel. Spørgsmålet er, hvad der virker på dansk grund.I denne bog fremlægges den første danske undersøgelse af, hvordan samfundet gennem en tidlig indsats i daginstitutioner kan bidrage til at bryde de negative mønstre, som er forbundet med ulighed. Med særlig fokus på lærings- og kompetenceperspektivet undersøges effekterne af en bestemt indsats. 'Handlingskompetencer i pædagogisk arbejde med udsatte børn' (HPA-projektet), som er udviklet og afprøvet i 60 daginstitutioner i to kommuner i Danmark. Ved at gennemføre et randomiseret, kontrolleret eksperiment opnår man viden om, hvorvidt denne pædagogiske indsats faktisk virker, og hvilke faktorer der har størst betydning for et positivt resultat.