Bøger af Pernille Carstens

Veje og stier er trådt af de første mennesker på kloden. Veje forbinder os over kulturer og grænser. De er civilisa- tionens byggesten, for veje forbinder mennesker, byer og lande, og udveksler information og kultur i videste for- stand. Magasinet her indeholder artikler fra vores civilisations historie med udgangspunkt i arkæologi, historie, religion, teologi, kunsthistorie og kulturhistorie.

Traditionerne om Jesu mor Maria er del af en fælles kulturarv. Jomfru Maria og engleføden er en historie om hendes liv, sådan som den fortælles i en græsk tekst fra omkring 150 e.Kr., der hedder Jakobs Forevangelium. Teksten er ikke med i Bibelen, men det er fra denne fortælling, den traditionelle viden om Maria stammer. Maria er datter af to gamle rige jødiske forældre, der bor midt i Jerusalem i et hus med have. Maria vokser dog op i templet, hvor hendes føde bliver bragt af engle. Som ung pige bliver hun derefter sat til at lave templets forhæng. Hun kommer til at bo hos en tømrer Josef, der er gammel enkemand og far, og hvis opgave det erat tage sig af hende. Men også i denne fortælling bliver Maria gravid.Enhver kender til julekrybber, men forstår måske ikke, hvorfor Josef optræder som en gammel mand og det med en hyrdestav, når han nu er tømrer. Mange undrer sig måske over, hvorfor Jesus har brødre. Det er til den samme tradition, at forestillingen om Jesu fødsel i en hule knytter sig. Det skyldes traditionen fra det græske forlæg, som findes i den bog, du sidder med nu. Jomfru Maria og engleføden er en del af serien Kulturarvsfortælling på Forlaget Orbis.Fortællingen er oversat og gendigtet af Pernille Carstens, og den er tegnet af Sussi Bech.

Historien om Telipinu stammer fra oldtidens Anatolien, dét der idag er Tyrkiet. I senbronzealderen omkring 1300 f.Kr. hed det rige hittitterriget efter det folk, der boede der. Myten er fundet i hovedstadens bibliotek. Hovedpersonen er en ung gud, der hedder Telipinu. Han er meget vred og gal. Så rasende, at han ikke længere vil sidde i sit store tempel. Han har fået nok af menneskene, der ikke bringer ham de ofre han kunne ønske sig, og heller ikke gør det rigtigt. For at hævne sig løber han bort, væk fra byen og langt ud på steppen, for at gemme sig i naturen. Han lægger sig til at sove og ingen af de mange guder kan finde ham. Da Telipinu forsvinder, går verden i stå og ingenting gror og ingenting lever. Der er kaos. Hvordan Telipinu bliver fundet og af hvem handler myten om. Måske har fortællingen om den forsvundne vrede gud været læst op til en efterårsfest, som blev fejret for at sikre landet frugtbarhed og regn. For når guden var borte herskede der tørke og hungersnød i landet. Myten er en af de helt centrale i Anatoliens historie fra den før-islamiske periode, og er her blevetoversat og gendigtet til dansk for første gang fra hittitisk, som er et ur-indoeuropæisk sprog. Historien er gendigtet fra originalteksten, sådan at børn og voksne kan deles om at lære denne ukendte myte fra Anatolien at kende, enten ved at læse selv eller få læst op. Fortællingen har både en indledning, der sætter teksten i et historisk perspektiv, og den tager i sidste del fat på de bærende temaer, der dukker op. Bogen er illustreret, som de to andre bind af Sussi Bech, som er en af Danmarks bedste illustratorer kendt fra mange forskellige sammenhænge.Telipinu og vreden er nr. tre i serien: Kulturarvsfortællinger.

Gilgamesh er verdenshistoriens ældste fortælling og over 4000 år gammel. Den stammer fra Mesopotamien, vore dages Irak. Tematikken i fortællingen er eviggyldig og handler om livet, døden, om venskabet, drømme, håb og mod. Kong Gilgamesh er konge i Uruk. Ikke en specielt elsket konge, mere en tyran. Men for at han kan blive mild og retfærdig skaber guderne ham en ven. Venskabet med vildmanden Enkidu, der ikke er vokset op i byen som Gilgamesh, men ude i naturen, bliver et vendepunkt for kongen. Med Enkidu får Gilgamesh mange oplevelser og de bliver uadskillelige. De klarer den ene kampe er den anden. Gilgamesh sætter sig op mod kærlighedsgudinden og som straf rammes Enkidu med døden. Nu går det op for Gilgamesh at også han skal dø. Han forsøger at overvinde døden og kommer til Verdens ende, hvor han møder en krokone og en mand, der har overlevet en vandflod i et skib. Han får også en urt, der kan give evigt liv.Teksten er gendigtet af Pernille Carstens, lyriker og ph.d i teologi med speciale i nærorientalsk religion og er udstyret med forklarende noter. Dem finder man dér i teksten, hvor man har brug for dem.Gilgamesh er illustreret af Sussi Bech, kendt fra tegneserier og striber, og som børnebogs-illustrator. Hun har vundet mange priser og har altid arbejdet med oldtidens Middelhavslande, som det kommer til udtryk i tegneserien Nofret.

I 1961 deltog Danmark i en mission for at redde truet kulturarv i Nubien; i Nubien deltog kronprinsesse Margrethe i arbejdet som arkæolog. Med på opgaven var to danske fotografer. Rejsen gik for deres vedkommende fra Danmark til Nubien gennem Europa, og videre til Syrien fra Tyrkiet, i et folkevognsrugbrød. Undervejs blev der taget omkring 150 fotos fra Syrien, som landet så ud dengang.Ved et enestående tilfælde er fotografernes negativer for nyligt dukket op i arkiverne på Institut for tværkulturelle Studier på Københavns Universitet. I samarbejde med Bestyrelsen for Det danske Institut i Damaskus udgives de bedste af disse fotos nu i en serie af udgivelser, der har til formål at dokumentere kulturmøder.Der er tale om dokumentation af en fortid, som ikke længere er tilgængelig pga. de sidste års krig i området. Billederne videregives hermed til en større offentlighed som et stykke erindringsarbejde, der kan minde om fortiden og sætte billeder på håb for fremtiden, for håb bygger på bevidsthed om ens historie og identitet.IndholdForord af institutleder Ingolf Thuesen og Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister og indledning ved redaktører.Oversat til arabisk af Nibal Muhesen.

Antologi om byer og bydannelse i Middelhavsområdet fra de tidligste bydannelser ca. 6000 f.kr. til 1700-tallet e.Kr. I alt 14 artikler hvor forfatterne tager udgangspunkt i arkæologiske, litterære, propagandistiske, kunsthistoriske, teologiske og samfundsmæssige forhold.

Orienteringspunkter er en undersøgelse af nogle af den menneskelige tilværelses afgørende holdepunkter, forstået som det vi manøvrerer efter. Digtene er observationer og fungerer som en art kortlægning.En umistelig del af at være et menneske er at stå i forhold til sig selv. Det er at være hjemme. Hjemmet, som også er boligen, er et af orienteringspunkterne her i samlingen. Det kan byen også være. Det kan være det enkelte sted, man opsøger som et helle eller kilde til liv. En kirkegård, eller et landskab, kan man opsøge som et afgørende sted i ens liv.Samlingen indeholder observationer om bevægelse og rejse. Disse observationer er udtryk for en orientering i tid og rum. På den måde er digtene poetiske udtryk for fænomenet ”at finde sted,” som forfatteren også har arbejdet videnskabeligt med.Uddrag af bogen:Summende flueHver gang jeg sidder stille udenforog hører en flue summeer jeg ved min barndoms somres strand.Spyfluesummen er den eneste lyd,jeg hører.Der er ingen bølger i det stillestående lavvande,og ingen vind rører sig.Jeg dufter de modne hvedeaks.Min vej til strandegnen går ad marken.Der er trampet en sti langs hegnet med poplerne.Min mormor kommer med en kurv den vej.I den er der boller og sprød hindbærlagkage,kaffe og porcelænskopper.Porcelænet klirrer, og jeg hører kun det,for min mormor går med vinrøde tøfler.Lagkagen gemmer hun i et svaleskab med trådnet.Hvedens sødlige duft blander sig med brødets.Fortid og nutid i en summende lyd.Om forfatterenPernille Carstens (f. 1965) cand.theol. og ph.d. Siden 1993 har hun været ansat på universiteterne i Aarhus og København. Hun har forsket i ritualer, rejse og bevægelse i religion og har skrevet artikler og holdt foredrag. Senest har hun ledet et forskningscenter for erindringsforskning. Samtidig har hun altid arbejdet med sin egen lyrik, malet, fotograferet og spillet musik.