Bøger af Per Schultz Jørgensen

Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).

Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det.Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

Socialpsykologi er som videnskabeligt fag udviklet op gennem 1900-tallet - i takt med omfattende ændringer af samfund og kultur. I industrisamfundet og i storbykulturen er det nødvendigt at forstå samspillet mellem menneske og samfund på en ny måde. Denne samfundsudvikling er forstærket i det højteknologiske videnssamfund, vi i dag befinder os i. Det er en udvikling, der har ændret vore grundlæggende institutioner. Begreber har fået ny vægt - integration, marginalisering, social konflikter, normer, roller, holdninger og social påvirkning. Andre er gledet i baggrunden som mere eller mindre uaktuelle. Denne bog er en introduktion til den forskningstradition, som psykologien hviler på. Den går ind på centrale temaer og begreber, den giver indblik i både klassiske og nyere forskningsresultater, og den trækker linjerne op til den supermoderne verden og dens problemstillinger. Rolf Kuschel er professor i socialpsykologi ved Københavns Universitet, hans disputats fra 1989 handler om blodfejder gennem 600 år på øen Bellona i Polynesien. Hans forskningsmæssige interesser ligger på grænsefladen mellem socialpsykologi og socialantropologi. Per Schultz Jørgensen er professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet indtil 2001. Hans disputats fra 1983 handler om udvikling af den sociale kontakt mellem to personer i et førstegangsmøde, og hans forskning har koncentreret sig om den anvendte socialpsykologi.

At fortælle et menneskeliv. Om de inderste værdier og prægninger, om sårbarhed, kamp og den dybe karakterdannelseHvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt. Alt fortættes og tegner sig skarpt, når man som forfatteren kæmper den sidste store kamp: mod livstruende sygdom. I barndommen satte besættelsestiden dybe og varige spor i Per Schultz Jørgensen og hans familie. Som ung mand mødte han stærke fællesskaber i sin søgen efter en vej gennem livet. Studiet af sociale relationer blev det faglige vende- og holdepunkt som socialpsykolog. Og først som sidst har han i årtier markeret sig som børnenes ubestridte advokat.PER SCHULTZ JØRGENSEN, født 1933, er dr.phil., professor emeritus i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Tidligere formand for Børnerådet og Socialpolitisk Forening. Forfatter til en lang række populære bøger, senest "Broen til det andet menneske" (2016), "Robuste børn" (2017) og "Opdragelse til livsmod og bæredygtighed" (2020). Gift og har tre voksne børn og ti børnebørn.

Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet er en antologi, der giver et indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung er at være pårørende til en syg søskende eller forælder.I bogen løftes en række perspektiver frem med det formål at invitere læseren til at reflektere over egne handlinger i praksis.Bogen er disponeret i fire dele. Den første del omhandler sygeplejens og sundhedsvæsenets bevægelser fra fortid til fremtiden. I anden del gives et samfunds- og sociologisk indblik i de rammer, hvorunder børne- og familieliv udspiller sig i dag. Familiens kontakt til sundhedsvæsenet er i fokus i tredje del, herunder fædre og søskendes oplevelser af dette møde. I fjerde del kommer børn og unges egne oplevelser med sundhedsvæsenet til udtryk.Kapitlerne er skrevet af forfattere med specialviden og stor erfaring inden for det pågældende emne.Bogen henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med børn i deres arbejde både i primær- og sekundærsektoren. Ligeledes henvender den sig til studerende inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen vil også kunne anvendes af andre faggrupper såsom pædagoger, socialrådgivere og lærere, der har stor kontakt med børn og unge i deres hverdag.

Når mor og far går fra hinanden, er det en helt ny og ukendt livssituation for deres børn. De skal omstille sig til nye hverdage med to hjem, mange skift og nye relationer, alt imens de skal lære at forstå og tackle de mange følelser, som uundgåeligt dukker op, så som savn og skyld, lettelse og bekymring. Bruddet er også et stort skridt for forældre, der gennemlever nogle af de samme følelser af forskellig grad samtidig med, at de skal tage vare på deres børn. Denne antologi er en inspiration og vejledning til både forældre, der skal samarbejde om en så tryg barndom for deres børn som muligt, og til fagfolk, der i sit daglige arbejde møder børn eller voksne, som har oplevet et brud. Bogen vil også være relevant for familie og venner til dem, som går igennem en skilsmisse. Far, mor og skilsmissen rummer bl.a. bidrag fra erfarne fagfolk som professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, leder af BørneTelefonen i Børns Vilkår Bente Boserup, psykolog Renée Toft Simonsen og formand for børnerådet Lisbeth Zornig Andersen. I personlige interviews fortæller skuespiller Peter Myging og forfatter Katrine Marie Guldager om deres barndomserfaringer med familiebrud.

Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.

Dette er en bog, der er rig på alle den slags oplysninger og viden, som lærerstuderende og lærere bør kende til. Derfor bør den indgå i undervisningen på læreruddannelsen og indkøbes på alle folkeskoler. Gunnar Green, Undervisere Der er sket meget i Danmark og de nordiske lande gennem de seneste årtier. Ny teknologi og nye økonomiske vilkår har skabt helt nye betingelser for menneskers arbejdsliv, og politiske beslutninger og institutionelle forandringer har sat nye rammer for vores samliv. Dermed er også betingelserne for børnefamilien radikalt ændret. Ikke desto mindre kan man opleve, at familien på mange måder ligner sig selv. Skønt familien strengt taget ikke længere er nødvendig for den enkeltes overlevelse, lever de fleste voksne mennesker i Danmark stadig i kernefamilier, og trods tendenser til opløsning af det traditionelle familiemønster vokser de fleste børn op i en familie med to samlevende biologiske forældre. Med udgangspunkt i den modsætning mellem kontinuitet og forandring, som forskningen i familieliv og familieformer afdækker, beskriver og diskuterer bogens forfattere betingelserne for familiens liv i det nye årtusind. Hvad betyder de store forandringer i det moderne samfund for den måde, vi lever på? Hvilke konsekvenser har de for familiestrukturen og for familiens indre liv – både i positiv og negativ forstand? Og hvilke tendenser tegner der sig for familien i fremtiden? Bogen består af følgende kapitler: Familien – kontinuitet og forandring (om bl.a. familiens historiske udvikling frem til i dag) Familie og børn – tal og tendenser (om faktuelle forhold omkring familien) Modernisering – individualisering og fællesskab (om familiens position og familielivets vilkår i et samfundsperspektiv) Børnefamilien – dynamik og relationer (om relationer og familiens indre liv) Udsatte familier – belastning og sammenbrud (om hvad der sker, når der opstår problemer i en familie) Familien i fremtiden – på vej mod en ny betydning? Bogen er velegnet som grundbog i undervisningen på mange mellemlange og videregående uddannelser og er derudover en nyttig håndbog om familieforhold. Lars Dencik er professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter. Per Schultz Jørgensen er cand.psych. og doktor fil., professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet til 2000, formand for Børnerådet 1998-2001 og formand for evalueringsgruppen vedr. evaluering af pædagoguddannelsen 2002-2003. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. De er alle tre ophavsmænd til en lang række bøger og artikler om familie og barndom.

Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier. Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber. Klimaangst har som begreb gjort sit indtog i sproget. Som forældre er det altafgørende, at vi i vores levevis viser ansvarlighed og er ærlige, men aldrig på en måde, som skræmmer vores børn. Schultz Jørgensen anbefaler, at man i sin livsstil omstiller sig til at leve så bæredygtigt som muligt, så man handler og ikke kun taler om det, der burde gøres. Vi skal som voksne forbilleder for vores børn vise dem, at man kan finde et handlerum, selv om man langtfra kan løse alle problemer. Angst er til sammenligning forbundet med handlingslammelse. Per Schultz Jørgensen inddrager i bogen en række erfaringer fra familier, der lever bæredygtigt og opdrager til bæredygtighed. Oversat til opdragelse handler det ifølge forfatteren om inddragelse, indflydelse og ansvar for at fremme vedholdenhed, samvittighedsfuldhed og robusthed. Opdragelse til livsmod og bæredygtighed giver konkrete redskaber og inspiration til at leve som ansvarlig familie i en tid, hvor der er brug for håb og handling.

Per Schultz Jørgensen udfordrer forældre, pædagoger, lærere og politikere til at løfte blikket fra tidens kompetencestress og sætte barnets karakterdannelse i centrum - for børnenes og samfundets skyld! Hvordan forbereder vi bedst vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Vi vil gerne, at de er selvstændige, og samtidig skal de kunne samarbejde i teams, fra de er helt små. De er online døgnet rundt og skal samtidig kunne fordybe sig. Undervisning og kompetenceopbygning begynder allerede i vuggestuen, selvom vi godt ved, at meget af det, de lærer gennem barndommen, vil være forældet, inden de går ud af skolen. Hvis vi vil opdrage vores børn bedst muligt til verden i morgen, skal vi ud vikle deres personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dags ordenen skifter. Med STYRK DIT BARNS KARAKTER opfordrer Per Schultz Jørgensen både forældre, pædagoger og lærere til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i centrum.

Det vil kræve handling og en massiv omstilling af vores samfund, når Danmark i de kommende år skal leve op til Verdensmålene for bæredygtig udvikling. Vores uddannelser har en vigtig rolle i den omstilling. Derfor har vi udgivet denne bog.I bogens kapitler giver en række af landets dygtigste forskere og undervisere deres bud på, hvordan børn og unge kan lære om bæredygtighed. Kapitlerne viser, hvordan vi som undervisere kan hjælpe med at fremme håb og handlekraft – og integrere bæredygtig udvikling i undervisningen.Håbets og handlingens pædagogik præsenterer en række handlingsrettede, didaktiske forslag til at ændre verden sammen med børn og unge. Dermed er fokus også rettet mod kompetenceudviklingen af kommende lærere og pædagoger. Deres viden og handledygtighed inden for Verdensmål og bæredygtighed har afgørende betydning for, at børn og unge kan møde morgendagens udfordringer som kritiske, handlende og ansvarlige samfundsborgere.Bogen er skrevet til lærer- og pædagogstuderende og til lærere og pædagogisk personale i skolen.

Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv.

Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.

Bedsteforældre fortæller ofte, at børnebørn kaster et nyt og uventet skær over livet. Familiens nye medlemmer er en gave, der spreder glæde og sætter tanker i gang. I Brev til mine børnebørn fortæller 14 kloge bedsteforældre hjertevarmt om det liv, der har formet dem, og giver erfaringer videre. Musiker og forfatter Elisabeth Gjerluff Nielsen pakker en rygsæk med gode minder og den danske sangskat, mens folketingspolitiker Bertel Haarder taler for frisind og folkestyre rundet af en opvækst i Sønderjylland efter Anden Verdenskrig, og familievejleder Lola Jensen tager pulsen på skiftende tiders børneopdragelse. Bogens breve oser af levet liv og tegner et mangfoldigt portræt af det 20. århundrede. En oplagt bog til alle bedsteforældre om dem, der vil hylde sammenholdet på tværs af genertionerne. Med plads til at nedskrive egne tanker og minder sidst i bogen. Mød: Ghita Nørby - Elisabeth Gjerluff Nielsen - Per Schultz Jørgensen - Lola Jensen - Bertel Haarder - Pia Kjærsgaard - Hilda og Keld Heick - Margrete Auken - Kjeld Holm - Annette og Jørgen Due Madsen - Margrethe Kähler - Samuel Rachlin

Der har i de senere år været en stigende interesse for relationer og relationstænkning i pædagogiske sammenhænge. Artiklerne sætter fokus på en række centrale temaer, herunder relationers betydning for lærerrollen, lærerens kompetencer og relationelle perspektiver på læring. Der inddrages forskellige kulturelle, samfundsmæssige og kritiske perspektiver på relationstemaet og dets betydning for skolen. På baggrund heraf - og for at give læseren et overblik over indholdet - er bogen inddelt i fire sektioner:- Relation og lærerrolle- Lærerens kompetencer- Relationelle perspektiver på læring- Samfundsmæssige og kritiske perspektiver på relationstænkningRelationer i skolen henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen, til studerende på lærerseminarier samt lærere på efteruddannelsesforløb på CVU'erne.

***** (5 ud af 6 stjerner)Lone Nørgaard, Jyllands-Posten Der er sket meget i Danmark og de nordiske lande gennem de seneste årtier. Ny teknologi og nye økonomiske vilkår har skabt helt nye betingelser for menneskers arbejdsliv, og politiske beslutninger og institutionelle forandringer har sat nye rammer for vores samliv. Dermed er også betingelserne for børnefamilien radikalt ændret. Ikke desto mindre kan man opleve, at familien på mange måder ligner sig selv. Skønt familien strengt taget ikke længere er nødvendig for den enkeltes overlevelse, lever de fleste voksne mennesker i Danmark stadig i kernefamilier, og trods tendenser til opløsning af det traditionelle familiemønster vokser de fleste børn op i en familie med to samlevende biologiske forældre.  Med udgangspunkt i den modsætning mellem kontinuitet og forandring, som forskningen i familieliv og familieformer afdækker, beskriver og diskuterer bogens forfattere betingelserne for familiens liv i det nye årtusind. Hvad betyder de store forandringer i det moderne samfund for den måde, vi lever på? Hvilke konsekvenser har de for familiestrukturen og for familiens indre liv - både i positiv og negativ forstand? Og hvilke tendenser tegner der sig for familien i fremtiden?  Bogen består af følgende kapitler:Familien - kontinuitet og forandring (om bl.a. familiens historiske udvikling frem til i dag) Familie og børn - tal og tendenser (om faktuelle forhold omkring familien) Modernisering - individualisering og fællesskab (om familiens position og familielivets vilkår i et samfundsperspektiv) Børnefamilien - dynamik og relationer (om relationer og familiens indre liv) Udsatte familier - belastning og sammenbrud (om hvad der sker, når der opstår problemer i en familie) Familien i fremtiden - på vej mod en ny betydning?  Bogen er velegnet som grundbog i undervisningen på mange mellemlange og videregående uddannelser og er derudover en nyttig håndbog om familieforhold. Lars Dencik er professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter. Per Schultz Jørgensen er cand.psych. og doktor fil., professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet til 2000, formand for Børnerådet 1998-2001 og formand for evalueringsgruppen vedr. evaluering af pædagoguddannelsen 2002-2003. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. De er alle tre ophavsmænd til en lang række bøger og artikler om familie og barndom.

En stor del af mange menneskers hverdag bliver brugt på børneopdragelse: Vi vil alle gerne opdrage vores børn til at blive selvstændige og livsmodige individer, som kan klare de udfordringer livet sætter dem overfor.Per Schultz Jørgensen deler med Styrk dit barns karakter ud af sin erfaring i at bidrage til børns karakterdannelse og opfordrer til, at man som lærer, pædagog og forælder sætter barnets karakter i centrum for at styrke det.Forfatteren, der bl.a. har et professorat i socialpsykologi og et tidligere formandskab for Børnerådet i ryggen, har igennem tiden hjulpet mange familier, børn, unge og professionelle.Med Styrk dit barns karakter går hjælpen nu også ud til den almindelige dansker, der ønsker råd til barnets positive udvikling.

Dagen igennem møder vi mange mennesker, men midt i travlheden kan det være svært at skabe en stærk relation. Om vi står over for en kollega eller klient, en god veninde eller vores partner, så sker det alt for ofte, at vi blot skiftes til at snakke uden at lytte efter, hvad den anden egentlig siger. Det er i mødet med andre mennesker, at vi bliver anerkendt og bekræftet i, hvem vi er. Derfor er det afgørende at forstå, hvad der sker i selve relationen, når vi er sammen – og hvordan den kan udvikles og styrkes. Ellers risikerer vi at efterlade hinanden ensomme midt i den store flok.Med bogen samler psykolog Per Schultz Jørgensen mange års erfaring og forskning i sociale relationer. Personligt og vidende undersøger han, hvordan vi kan skrue ned for den ensidige snak og i stedet tage hinanden alvorligt, lytte og bidrage – hvordan vi går over Broen til det andet menneske.Per Schultz Jørgensen er psykolog, dr.phil. og professor emeritus i socialpsykologi.

Emma Gad var i sin samtid en kendt dramatiker og journalist. Men i dag er hendes navn uløseligt forbundet med "Takt og Tone", som er udkommet i utallige oplag siden 1918. I anledning af 100-året for bogens udgivelse har en række kendte danskere forholdt sig til Emma Gads gamle tekst og vurderet den ud fra en nutidig kontekst.Bogen er redigeret af historiker Pia Fris Laneth og tidl. kulturminister Jytte Hilden. Bidragyderne er: Pia Fris Laneth, Anna von Sperling, Anne Sophia Mygind Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling og Karen Vallgårda.Anna von Sperling (1973) er journalist ved dagbladet Information. Kandidat i internationale udviklingsstudier og geografi. Bosiddende i et familiekollektiv på Amager med sin søn, Erik, på fem år.Anne Sophia Mygind Hermansen (1972) er debat- og kulturredaktør vedBerlingske Tidende. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie.Tidligere blandt andet ansat som kommunikationskonsulent hos ATP og PenSam og fra 2007 til 2014 pressechef i Alm. Brand.Per Schultz Jørgensen (1933) er cand.psych. og dr.phil. Tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Børnerådet siden 1994, formand 1998-2001. Forfatter til bøger og artikler om børn, barndom og familieliv, senest Robuste børn i 2017.Olav Hesseldahl (1985) er cand.mag. i filosofi, medstifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, hvor han er ansvarlig for indholdet. Tidligere vært ved Radio24syv.Rushy Rashid Højbjerg (1968) er journalist og vært på Rushys Roulettepå Radio24syv. Har skrevet selvbiografiske bøger om sin pakistanskeindvandrerfamilie og kultursammenstødet i sit ægteskab med en dansk mand. Hun varetager flere tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesformand for Ideer for Livet Fonden, Skandia.Juliane Schmeltzer Dybkjær (1989) arbejder med digital kommunikation iAarstiderne A/S og er uddannet retoriker og cand.it.Mads Roke Clausen (1968) er uddannet cand.scient.adm. og forsker i organisationskultur som ph.d.-fellow ved Roskilde Universitet. Formand forFrivilligrådet. Tidligere har han haft ministerielle ansættelser og været direktør i Mødrehjælpen.Morten Münster (1980) rådgiver organisationer om, hvordan de kan implementere adfærdsdesign i ledelse, salg marketing og kommunikation. Forfatter til to bøger om adfærd, Personlig Indflydelse og Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Desuden fast skribent på dagbladet Børsen.Jeppe Bundsgaard (1970) er professor i fagdidaktik og it ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Uddannet cand.mag. i dansk, filosofi og datalogi. Forfatter til flere bøger, senest Digital dannelse i 2017.Søs Marie Serup Laybourn (1974) er rådgiver inden for strategi, kommunikation og public affairs og virker som politisk kommentator for blandt andet TV2 NEWS. Uddannet cand.mag. i engelsk og medievidenskab. Har haft ansættelse på Christiansborg for Venstre, i Finansministeriet samt Statsministeriet.Rune Lykkeberg (1974) er chefredaktør på Information. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og været skribent på månedsbladet Press og Information. Fra 2012 til 2016 kulturredaktør på Politiken. Modtog i 2009 Georg Brandes-prisen for bogen Kampen om sandhederne.Ole Hartling (1946) er dr.med. og overlæge i nuklearmedicin på Vejle Sygehus. Tidligere bestyrelsesformand for Institut for menneskerettigheder og formand for Det Etiske Råd. Modtog Rosenkjærprisen i 2007 for sin klare formidling af etiske problemstillinger.Karen Vallgårda (1980) er ph.d. og lektor i historie på Saxo-Instituttet vedKøbenhavns Universitet. Hun har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politisk kulturhistorie og modtaget priser for sin forskning, herunder Einar Hansens Forskningspris i 2016.

Fire institutioner på Frederiksberg sætter de uddannelsespolitiske visioner og mål på dagsordenen. De forsøger at skabe bæredygtige faglige miljøer, forskningstilknytning, sikre uddannelse af professionsbachelorer og skabe bedre sammenhæng mellem uddannelser og samfundets behov for professionsuddannede. Deltagerne er fra Diakonissestiftelsen, Frøbelseminariet, Frederiksberg Seminarium og Den Sociale Højskole. Det er med udgangspunkt i dette samarbejde denne antologi er udarbejdet. Antologien er opdelt i fire hoveddele: ● Første del handler om forholdet mellem profession og samfund ● Andel del rejser spørgsmålet om, hvordan professionsuddannelserne skal forholde sig til de personlige kompetencer. Spørgsmålet diskuteres i lyset af indførelsen af professionsbachelortitlen og af professionernes historiske udvikling og deres afgræsning i forhold til andre professioner. ● Tredje del sætter fokus på forholdet mellem den professionelle og klienterne, herunder på spørgsmålet om hvordan den professionelle kan etablere hensigtsmæssige relationer til klienterne og en frugtbar kommunikation. ● Endelig rejses i fjerde del nogle grundlæggende kritiske spørgsmål til den aktuelle interesse for professionernes personlige aspekt. Er interessen udtryk for en intensiveret udnyttelse af de professionelles arbejdskraft? Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1. del: Profession og samfund 1. Per Fibæk Laursen: Personligheden på dagsordenen 2. Niels Åkerstrøm Andersen: Medarbejderen i kærlighedens tegn 3. Jette Steensen: Profession og personlighed set i lyset af velfærdsstatens omstrukturering 2. del: Profession og person i uddannelsesperspektiv 4. Inge Weicher: Uddannelse(r) i forandring - professionsbachelor og fagforståelse 5. Per Schultz Jørgensen: Den personlige lærer - set i et uddannelsesperspektiv 6. Lone Grundtvig Buss: Pædagog, profession og person - set i et uddannelsesperspektiv 7. Emmy Bran

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Fra udsat – til paratAf Per Schultz JørgensenParathed er et centralt begreb inden for uddannelsestænkningen. Men det overses ofte, at parathed er noget, man opnår i et socialt samspil med andre. Vægten ligger på sociale relationer, tilknytning, anerkendelse og den tro på sig selv, som man får i en gruppe af jævnaldrende, hvor man føler sig hjemme og accepteres. Dette er ofte vanskeligt for børn og unge, som ikke bliver bakket ophjemmefra. Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børnAf Claus Holm ThomsenI de senere år er meget sket med hensyn til udvikling og udbredelse af psykologisk og pædagogisk viden om børnene og deres problemer. Personale har været på kurser og temadage i massevis, og det er fint. Men viden alene skaber ikke kvalificeret handling, hvis ikke de organisatoriske rammer er klare, og hvis ikke kommunale ledelser på alle niveauer følger systematisk op på, ombeskrevne procedurer følges.Det såkaldt ”svære” er ikke sværtAf Bodil BøgebjergRuds Vedby Skole blev fremhævet i EVArapporten ”Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner - Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis” (Danmarks Evalueringsinstitut 2012), fordi de i særlig grad har formået at skabe et godt samarbejde med forældre i socialt udsatte områder. I denne artikel fortæller skoleleder Bodil Bøgebjerg om skolens praksis påområdet. Er klasseledelse et manualiseret og konceptualiseret modefænomen?Af Peter AndersenI denne artikel sættes der spot på klasseledelsesbegrebet. Klasseledelse kan forstås på mange måder, men begrebet er så centralt, at det er nødvendigt, at vi er præcise i forhold til, hvad vi taler om, og hvilke begreber vi bruger. De forskellige betydninger har konsekvenser for den praktiske pædagogiske udførsel af klasseledelse.

I Lærerdilemmaer præsenteres - gennem en række cases, som er typiske og karakteristiske i lærerens arbejde - mange af de vanskelige situationer og udfordringer, som lærere kommer ud for.Bogen skal råde bod på det forhold, at nye lærere synes, at de alt for lidt gennem deres uddannelse har fået lejlighed til at arbejde med svære situationer i skolen.I bogen præsenteres gennem case-beskrivelser 20 situationer, som den unge lærer ofte vil kunne møde.Bogen er primært henvendt til lærerstuderende, den vil også være velegnet som oplæg til diskussioner på teammøder og ved pædagogiske møder på skolen, og kan med fordel læses af alle skoleinteresserede.

De seneste ca. ti år har værdier og værdikamp været på dagsordenen i dansk politik og i offentligheden. Men spørgsmålet er, om danskernes værdier faktisk har ændret sig som følge af den øgede opmærksomhed, eller om de er, hvad de altid har været.I denne bog undersøger en række forskere forskellige områder af det danske samfund og tager pulsen på udviklingen i danskernes værdier de seneste tre årtier. Der sættes fokus på så forskellige områder som familie, arbejdsmarked, tillid til institutioner, politisk ståsted, religion, forholdet mellem land og by, miljø samt værdier blandt udlandsdanskere.Udviklingen i danskernes værdier er skrevet af førende forskere på de forskellige områder og giver en enestående indsigt i det mentale Danmark de seneste 30 år. Peter Gundelach er professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.