Bøger af Otto M. Møller

”Jeg føler igen denne ungdommens hede elskovslængsel, der stemmer for brystet og gør åndedrættet trangt. Hun er med i mine natlige drømme, og dagen har ingen time, hvor jeg ikke tænker på hende. Jeg sætter ikke min fod på gaden uden et stakkels usandsynligt håb om at møde hende, og jeg kan gribe mig i at udtale hendes navn højt, så folk forbavset ser på mig.”I ”Af elskovs nåde” følger vi en mand i trediverne, der trods sit lykkelige ægteskab forelsker sig i den purunge pige Beatrice. Sladderen går i den lille by, og omverdenen ser ned på både ham og hans hustru. Den håbløse forelskelse i Beatrice slukker imidlertid ikke hans brændende kærlighed til hans hustru, og han forsøger alt hvad han kan på at mane sine ubelejlige følelser i jorden.Bogen udkom første gang i 1896 og mødte både forargelse og begejstring over dens rørende skildring af et kontroversielt tema.Otto Martin Møller (1860-1898) var en dansk forfatter og kongelig tolk i portugisisk. Han skrev både digte, skuespil, romaner og noveller, og hans værker er blevet oversat til en lang række sprog. Otto M. Møller er særligt kendt for romanerne ”Guld og ære” og ”Millionærens pilgrimsfærd”.

Hvad nu, hvis man kunne gøre sit liv om eller i det mindste bare gennemleve barndommens og ungdommens lykke endnu en gang? Måske kræver dette hverken mirakler eller genfødsel, men blot at man beslutter sig for at søge tilbage til den tabte tid.Niels Faber, bogens hovedperson, som for nylig er blevet rig på penge, men ikke på glæder, sætter sig for at forlade storbyens stress og ensomhed i en drøm om at genopleve barndommens lykke på landet. Men det tabte paradis lader sig ikke generobre uden videre.Romanen er forfatterens sidste. Otto M. Møller døde i en alder af otteogtredive år. Forfatteren skrev den, mens han var døende, og han havde formentlig en forudanelse om, hvad der ventede ham. Måske derfor rummer dele af fortællingen en vis bitterhed. Romanen rummer dog også en hyldest til verdens skønhed, den dejlige natur og til det ærlige, jævne menneske.

En ung dansk kemiker ved navn Erik Poulsen gør, med afsæt i den nyeste viden om fysik og kemi, den epokegørende opdagelse, at være i stand til at forvandle ethvert uædelt metal til guld. Erik, der ikke interesserer sig for penge, men kun for videnskab, tror sig nu i stand til at skabe sig et navn blandt de allerstørste i verdenshistorien. Men ingen af verdens riger og lande, hvis valutasystemer alle er baseret på guldfoden, vil accepterer en offentliggørelse af formlen. En sådan offentliggørelse vil ganske simpelt forårsage et totalt sammenbrud for den globale økonomi. I stedet for berømmelse, venter der nu Erik og hans hustru en vild flugt fra det ene land til det andet, i konstant frygt for magthavernes militær og hemmelige politi. Guld og Ære er ikke alene en historie om hvordan moderne atomfysik genopliver oldtidens drøm om alkymi. Romanen vover også at give et bud på en kontrafaktisk omskrivning af hele verdenshistorien; til hvordan alting kunne have set ud, hvis det virkelig var lykkedes en mand som Erik Poulsen at lave guld.

Da kemikeren Erik Poulsen opdager, hvordan man kan forandre et grundstof til et andet – og dermed fremstille guld af billigere stoffer – regner han med at blive berømt for sin opdagelse.I stedet ender han som en hjemløs flygtning efter at have afslået generøse tilbud fra flere nationer for opdagelsen, idet han mest af alt er interesseret i æren og berømmelsen som opdager af processen.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Otto Martin Møller (1860-1898) var en dansk forfatter og kongelig translatør. Hans mest kendte værker er Reformatoren fra Galilæa (1885) og Guld og Ære (1895).

En mand midt i trediverne, lykkelig ægtemand, forelsker sig hovedkuls i den purunge Beatrice - men trods forelskelsen forbliver hans kærlighed til hustruen intakt. Han deler sig og elsker dem begge - hustruen og pigen.Af hensyn til omverdenens dom og sladderen, og af ærbødighed mod hustruen, slår han sig ned med denne i et lille hus i en afsides liggende egn, fjernt fra Beatrice, hvor han tilbringer sin tid i fortvivlelse og længsel, og til sidst også bliver fysisk syg.Edvard Brandes skrev i sin anmeldelse ved bogens første fremkomst bl.a.: "Læseren bør ikke lade sig forskrække af bogens tilsyneladende immoralitet ... Man læser Af elskovs nåde med største interesse."