De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Nikolaj Christensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En grundbog i audiovisuel dramaturgi
    af Nikolaj Christensen
    467,95 kr.

    I Midt i fortællingen. En grundbog i audiovisuel dramaturgi gennemgår Nikolaj Christensen de dramaturgiske grundbegreber, principper og virkemidler, som er fundamentet under alle slags fortællinger fra spillefilm og fiktionsserier, til tv-koncepter, dokumentarer, portrætter og oplysningsmateriale i levende billeder. Bogen leverer teori, metoder og værktøjer, der giver mulighed for yderligere faglig fordybelse og udvikling, og den tilbyder et fælles sprog, for alle dem der skal arbejde og arbejder med at udvikle og producere audiovisuelle fortællinger. Bogens eksempler er hentet fra teater, smalle og brede fiktionsfilm, dokumentarfilm og etablerede tv-genrer – samt fra nye fortælleformer opstået i streamingalderen. Det samme gælder kilderne i bogen, der både er klassiske tekster som Poetikken af Aristoteles, bøger om filmudvikling, om journalistik, om nye tv-former, og om kommunikation, sprog og retorik. Alle kapitler afsluttes med bud på igangsættende aktiviteter, der både omfatter analyse og idéudvikling, så indholdet omsættes til praksis. Midt i fortællingen. En grundbog i audiovisuel dramaturgi er til kommende tilrettelæggere, instruktører og kommunikatører – og alle andre, der fortæller i lyd og billeder.

  • - Angst, kærlighed og rockmusik
    af Jakob Fälling & Nikolaj Christensen
    133,95 - 138,95 kr.

    Han har leveret soundtracket til en hel del danskeres ungdom og turneret landet tyndt i 30 år. Men han har også mærket, hvor hårdt det slår, når populariteten pludselig dykker. I PILOT fortæller Nikolaj Christensen om et musikerliv fuld af lige dele stjernestunder og alvorlig modgang.Da Nikolaj er 16 år, begår hans mor selvmord, og siden har han selv kæmpet med en sårbar psyke. Som 45-årig bliver han ramt af en alvorlig krise, der ender med indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Efterfølgende har han været tvunget til at genopfinde sin tilværelse og sit forhold til sig selv. Heldigvis med musikken som en meget stærk ledetråd.PILOT er tro mod Nikolaj Christensens musikalske univers, hvor hjerte godt må rime på smerte. Men bogen rummer også en 53-årig mands refleksioner om at leve for sin passion og betale de voldsomme omkostninger, der følger med. Den handler om angst, mandsmod og psykiatri. Kærlighed, sangskrivning og troen på, at det nok skal gå.