Bøger af NIklas Luhmann

Samfundets samfund er Niklas Luhmanns sidste værk og kulminationen på et af efterkrigstidens mest banebrydende sociologiske forfatterskaber. Bogen giver en samlet beskrivelse af det moderne samfund filtreret gennem Luhmanns fokus på kommunikation som en praksis, der dels er definerende for samfundet og det sociale liv, dels skaber en række udfordringer for succesfuld interaktion. Luhmann analyserer en række medier – herunder sprog, trykte medier og elektroniske medier samt såkaldte ”succesmedier” som kærlighed, ret, penge og magt. Alle disse medier kan betragtes som kommunikationsformer, og ved at analysere dem viser Luhmann, hvordan udviklingen af det moderne samfund har affødt en opdeling i en række sociale systemer, der reproducerer sig selv efter en særegen logik. Hermed gives et principielt og fyldestgørende fundament for Luhmanns samfundsteori, som har haft vidtrækkende konsekvenser i samfundsvidenskab og humaniora.

Niklas Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og uddannelse. Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og informationsvidenskab. Sociale systemer fra 1984 betragtes, på trods af at den ligger midt i forfatterskabet, som Luhmanns teoretiske hovedværk. Heri fremlægger han den generelle teori om sociale systemer, som var målet for hele hans videnskabelige virke. En teori bygget på et gennemgribende systemteoretisk grundlag og med det formål at kunne analysere alle former for sociale kontakter fra tilfældige møder til komplekse samfund. Bogen er provokerende og en udfordring for sin læser fordi den på én gang nyformulerer en række grundbegreber inden for sociologien, fx kommunikation, handling, mening, struktur og konflikt, og indfører helt nye begreber som afgørende for en sociologisk teoridannelse. Oversat fra tysk efter Soziale Systeme af John Cederstrøm, Jens Rasmussen og Nils Mortensen. Jens Rasmussen har forsynet bogen med en introduktion til Luhmanns værk og forfatterskab.

Traditionelt opfattes samfundet som et slags edderkoppespind med fyrsten, staten eller folketinget i midten. For den tyske sociolog Niklas Luhmann er det en forkert beskrivelse. Samfundet har ikke ét centrum, men består i stedet af en hel række funktionssystemer – politik, økonomi, ret, kunst, religion, videnskab m.fl. – der er i konstant karambolage om at skabe en kompleks og dynamisk, men dog stabil orden.   Luhmann skrev en imponerende mængde bøger, der hver især kortlagde disse systemer ét for ét. I Samfundets uddannelsessystem, der udkom fire år efter hans død, analyserer han uddannelsessektoren og dens funktion i samfundet. Med nøgtern præcision afdækkes mekanismerne og strukturerne i et system, hvis funktion på den ene side er at forandre gennem ”dannelse” og ”opdragelse” og på den anden side at sortere folk med hensyn til karriereselektion. Bogen rummer en række skarpe og usentimentale iagttagelser af den pædagogiske verden og dens selvforståelse og er allerede en uddannelsessociologisk klassiker.

Niklas Luhmanns analyse af tillid, som stammer fra 1968, er trods sit beskedne omfang et banebrydende værk inden for den moderne sociologi. Nogle af Luhmanns centrale temaer og tanker om samfundsmæssige sammenhænge ses her for første gang fremlagt og behandlet.

Med denne indføring i den sociologiske systemteori gør Luhmann det muligt for hans egne studerende at arbejde selvstændigt med denne teori. Den er derfor en guldgrube af enkle ideer i omgangen med vanskelige spørgsmål og tilbyder et rigt udvalg af koncepter og teoremer. Dette tillader en opøvning af evnen til at iagttage, beskrive og tænke - både i forhold til iagttagelsen af politik og økonomi, religion og videnskab, kunst og opdragelse samt familie og organisation og i forhold til vurderingen af aktuelle spørgsmål inden for kognitionsforskningen, miljøproblemer og sociale bevægelser.Ingen anden af Luhmanns tekster er så let tilgængelig og forståelig som denne.

Beslutningens paradoksNiklas LuhmannTrykt i Organiseret kommunikation – systemteoretiske analyser, 1. udgave 2003 1.e-bogsudgave 2007© Samfundslitteratur, 2003

This collection of five essays by Germany's most prominent and influential social thinker both links Luhmann's social theory to the question "What is modern about modernity?" and shows the origins and context of his theory.In the introductory essay, "Modernity in Contemporary Society," Luhmann develops the thesis that the modern epistemological situation can be seen as the consequence of a radical change in social macrostructures that he calls "social differentiation," thereby designating the juxtaposition of and interaction between a growing number of social subsystems without any hierarchical structure. "European Rationality" defines rationality as the capacity to see the difference between systems and their environment as a unity. Luhmann argues that, in a world characterized by contingency, rationality tends to become coextensive with imagination, a view that challenges their classical binary opposition and opens up the possibility of seeing modern rationality as a paradox.In the third essay, "Contingency as Modern Society's Defining Attribute," Luhmann develops a further and probably even more important paradox: that the generalization of contingency or cognitive uncertainty is precisely what provides stability within modern societies. In the process, he argues that medieval and early modern theology can be seen as a "preadaptive advance" through which Western thinking prepared itself for the modern epistemological situation. In "Describing the Future," Luhmann claims that neither the traditional hope of learning from history nor the complementary hope of cognitively anticipating the future can be maintained, and that the classical concept of the future should be replaced by the notion of risk, defined as juxtaposing the expectation of realizing certain projects and the awareness that such projects might fail. The book concludes with "The Ecology of Ignorance," in which Luhmann outlines prospective research areas "for sponsors who have yet to be identified."

Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at den tyske sociolog Niklas Luhmann (1927-1998) teoretisk har gjort sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre mere specifikke områder som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og – som i den aktuelle sammenhæng – medievidenskab. Med systemteorien som analyseredskab undersøger Luhmann i Massemediernes realitet dels den virkelighed, medierne i sig selv repræsenterer, dels – og vigtigere endnu - det særlige billede af ”virkeligheden”, medierne skaber i og med deres formidling af viden og de kommunikationer, det afstedkommer. Det meste vi ved om samfundet, om den verden vi lever i og dens historie, om naturen der omgiver os, ved vi fra massemedierne. Samtidig ved vi så meget om massemedierne, at vi ikke kan tro på dem som kilder. Vi har en mistanke om manipulation, som dog ikke får nævneværdige konsekvenser. Med Luhmanns smag for paradokser må man ”forsyne al viden med tvivlens fortegn - og alligevel bygge på den og tilslutte sig den”. Denne ”effekt af det moderne samfunds funktionelle differentiering” som Luhmann kalder det er det forhold eller vilkår, bogen fokuserer på og bygger sin tese op omkring. Som med størstedelen af Luhmanns bøger er der også her tale om et skrift, der forudsætter en ganske betydelig indsats af sin læser, til gengæld kan man være sikker på, at besværet bl.a. med at dechifrere de krævende sproglige formuleringer altid giver overraskende forslag til fornyet gennemtænkning af kendte problemstillinger. Af Niklas Luhmann foreligger allerede på Hans Reitzels Forlag Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet og hovedværket Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. Oversat fra tysk efter Die Realität der Massenmedien af Nils Mortensen.

In The Reality of the Mass Media, Luhmann extends his theory of social systems-applied in his earlier works to the economy, the political system, art, religion, the sciences, and law-to an examination of the role of mass media in the construction of social reality.

Any organization, no matter how stolid, may be unsettled by the news that a new boss is about to take over. Talk in the hallways increases, staff worry about their jobs, uncertainty grows.

This book offers a complex theory of modern society that simultaneously considers issues of communication, the media, differentiation, and evolution.

This is the second volume of the author's magnum opus, which offers a complex theory of modern society that simultaneously considers issues of communication, the media, differentiation, and evolution.

This is the definitive analysis of art as a social and perceptual system by Germany's leading social theorist of the late 20th century. It combines three decades of research in the social sciences, phenomenology, evolutionary biology, cybernetics, and information theory with an intimate knowledge of art history, literature, aesthetics, and contemporary literary theory.

This posthumous and crucial contribution by one of the latter twentieth-century's most important sociologists, overturns a half-century of assumptions about the sociology of religion.

Niklas Luhmann ranks as one of the most important sociologists and social theorists of the twentieth century. Through his many books he developed a highly original form of systems theory that has been hugely influential in a wide variety of disciplines.

* Niklas Luhmann was one of the leading sociologists and social theorists in Germany until his death in 1998. * He was the leading exponent of systems theory in the social sciences, and many of his books were translated into numerous languages.

The essays in this volume by Germany's leading social theorist of the late 20th century formulate what he considered to be the preconditions for an adequate theory of modern society.

* This classic book by Niklas Luhmann - one of the leading social thinkers of the late 20th century - analyses the emergence of passionate love as the basis of personal relationships in modern societies.

An important work by one of the leading social thinkers of the late twentieth century. This book is one of Luhmann's most systematic statement about the nature of the media. He examines the media from the distinctive perspective of his theory of social systems.

"e;(...) man kann die Lekture dieses Buches nur jedem, der an okologischen Problemen, an einem Verstandnis der modernen Gesellschaft und an soziologischer Theorie Interesse hat, ans Herz legen. Selten kann man auf so relativ wenigen Seiten so viel uber die Gesellschaft lernen, uber Codes und Programme der groen Funktionssysteme, uber die Chancen der sozialen Bewegungen, uber die Schwierigkeiten einer Umweltethik oder uber einen vielleicht doch noch moglichen Rationalitatsbegriff. Und fast nebenbei wird man in die neuesten Entwicklungen des Analyseinstrumentariums der Systemtheorie eingefuhrt und erfahrt von den faszinierenden Ideen der Kybernetik, der Theorie der Autopoiesis und der Erkenntnistheorie. Das Buch uber die 'Okologische Kommunikation' kann als eine hervorragende Einfuhrung in die Luhmannsche Soziologie dienen. (...)"e;Hessischer Rundfunk 7. 5. 1987

Die Proklamation der "e;Postmoderne"e; hatte mindestens ein Verdienst. Sie hat bekannt gemacht, da die moderne Gesellschaft das Vertrauen in die Richtigkeit ihrer eige- nen Selbstbeschreibungen verloren hat. Auch sie sind jeweils anders moglich. Auch sie sind kontingent gewor- den. Wie in der risikoreichen Welt des New Yorker U-Bahn-Netzes drangen sich jetzt die, die daruber reden wollen, an dafur bestimmten Platzen unter heller Be- leuchtung und bei laufenden Fernsehkameras zusammen. Es scheint ums intellektuelle Uberleben zu gehen. Aber offenbar nur darum. Und wahrenddessen geschieht, was geschieht, und die Gesellschaft evoluiert im Ausgang von dem, was erreicht ist, in eine unbekannte Zukunft. Vielleicht hatte das Stichwort der Postmoderne nur eine andere, variantenreichere Beschreibung der Moder- ne versprechen wollen, die ihre eigene Einheit nur noch negativ vorstellen kann als Unmoglichkeit eines meta- recit. Aber das liee dann moglicherweise zu viel zu angesichts zahlreicher aktueller Dringlichkeiten, die auf- fallen. Wir mogen gern konzedieren, da es keine ver- bindliche Reprasentation der Gesellschaft in der Gesell- schaft gibt. Aber das ware dann nicht das Ende, sondern der Beginn einer Reflexion der Form von Selbstbeob- achtungen und Selbstbeschreibungen eines Systems, die im System selbst vorgeschlagen und durchgesetzt werden 7 mussen in einem Proze, der seinerseits wieder beob- achtet und beschrieben wird.

In this presentation of a general theory of systems, Germany's most prominent and controversial social thinker sets out a contribution to sociology that reworks our understanding of meaning and communication. It closely interrelates such different traditions as German idealism, phenomenology, systems theory, sociological functionalism, and the epistemology of contemporary biology.

n.a.

In dieser Sonderedition sind die Bände 1 bis 6 der "Soziologischen Aufklärung" zusammengefasst. Damit ist ein hervorragender Überblick der Luhmannschen Systemtheorie geboten.

Mit diesem sechsbandigen Werk erscheint erstmals eine vollstandige Edition der Aufsatze und Vortrage Niklas Luhmanns zum Thema Organisation. Dieser abschliessende Band enthalt Annotationen, Bibliografie, Register und weitere Hilfsmittel zur Erschliessung der Texte. "Ohne Organisation geht es nicht.

Mit diesem sechsbändigen Werk erscheint erstmals eine vollständige Edition der Aufsätze und Vorträge Niklas Luhmanns zum Thema Organisation. Die Bände präsentieren schwer auffindbare Texte und bisher unveröffentlichte Materialien. ¿Auch der dritte Band enthält Texte aus den Jahren 1970-1998. Analysiert werden Organisationstypen in Funktionssystemen der Gesellschaft: Kirchen, Schulen, Universitäten, Unternehmen, Parteien, Verwaltungen, Gerichte, usw.¿Viel spricht aber dafür, daß die Organisationen autonom geworden sind in der Frage, wie sie intern über Abhängigkeiten und Unabhängigkeiten im Verhältnis zur Umwelt disponieren. Und eben das setzt sie instand, Autoritätsverluste, die gesellschaftlich unvermeidlich geworden sind, auf eine hochdifferenzierte, heterogene und unübersichtliche Weise zu kompensieren.¿Niklas Luhmann, 1994

Theoretical sociology has shown little interest in risk research. Here, Niklas Luhmann develops a theoretical program for such research. His premise is that the concept of risk projects essential aspects of our description of the future onto the present.