Bøger af Niels Rosendal Jensen

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede.Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi.Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den?Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik.  Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt.For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt.Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Diagnoser og medicinering blandt børn, unge og voksne er steget eksplosivt inden for de seneste ca. 5 år. Disse tendenser berører både det almen- og specialpædagogiske område og de socialpædagogiske områder. Der er stor rådvildhed blandt lærere på skoler, i specialundervisning og på specialskoler og blandt pædagoger og socialpædagoger på børne- og ungeområdet m.m.  - for hvilke konsekvenser har dette for den pædagogiske praksis? Det søger denne antologi at undersøge ud fra teoretiske, filosofiske og videnssociologiske tilgange til formidling af praksisnær forskning og praktikererfaringer. Antologiens forfattere er psykologer, sociologer, filosoffer, pædagogisk uddannede forskere og praktikere.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener.Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer:- Kulturbegrebet i teori og praksis- Kultur som samfundsindretning- Kultur, sundhed og det hele livBogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

Trods mange årtiers indsats for at skabe lighed gennem uddannelse vokser den sociale og økonomiske ulighed i Danmark. Det er stadig den familiemæssige baggrund, der har størst betydning for unges valg af uddannelse, og tiden på skolebænken er afgørende for, hvordan de klarer sig i et samfund som det danske.I "Social ulighed set gennem uddannelse" belyser forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse blandt andet, hvad familiebaggrund, socioøkonomiske forhold og skolegang betyder for specialklasseeleverne Peter og Jespers videre vej i livet. De undersøger også, om dagtilbud, SU og voksenuddannelse kan være med til at formindske uligheder i skolesystemet og samfundet.På en baggrund af coronapandemi, stigende mistrivsel og digitalisering viser forfatterne, hvorfor det fortsat er vigtigt at bekæmpe social ulighed gennem uddannelse.

Indsatser for at bedre livschancerne for udsatte børn og unge er ofte kommet til kort. På trods af stigende udgifter til disse indsatser, har det ikke været muligt at opnå den ønskede effekt - tværtimod ser det ud til, at udgifter og udbytte er omvendt proportionale. De udsatte børn og unge risikerer at gentage de negative mønstre, de er vokset op med.Det er ikke let at påvise én årsag til problemet. International forskning peger på mulighederne i tidlige indsatser i daginstitutionerne, mens nyere dansk forskning peger på, at spændinger og konfliktsituationer præger området både på system- og institutionsniveau. Sådanne konfliktsituationer kan bremse udviklingsarbejdet med de udsatte børn og unge, men også fremprovokere forandringer.Forskningsprojektet tager afsæt her - i en teoretisk nytænkning og rekonstruktion af forskningsområdet med henblik på at identificere nye udviklingsmuligheder.Bogen er en sammenfatning af resultater fra forskningsprojektets analyser af kvantitative og kvalitative data og beskriver tillige HPA-interventionens teoretiske og empiriske baggrund samt dens implementering. Forskningsprojektets effekt- og resultatanalyser gør det muligt at opstille nye hypoteser om 'best practice'. De præsenterede resultater er dermed et bidrag til debatten om samfundets indsats for udsatte børn og unge.

»Forældrenetværk i praksis. Empowerment og socialt gruppearbejde« fortæller historien om, hvordan det lykkedes at skabe et forældrenetværk i Fakse Kommune. Netværket påtog sig den opgave at gribe ind over for en begyndende marginalisering af unge. I stedet for at sætte direkte ind over for de unge selv, fandt den socialpædagogiske indsats sted gennem deres forældre. Men bogen handler om mere end det. Den handler også om nødvendigheden af et samspil mellem lokale politikere, opsøgende medarbejdere, politifolk og det lokale erhvervsliv. Den handler med andre ord om, hvordan man i et lille lokalsamfund kan vende strømmen og genskabe "social kapital", når den offentlige sektor spiller sammen med forældre, arbejdspladser og andre behjertede personer. Bogen er opdelt i tre kapitler: I det første kapitel serveres selve historien. Derefter følger i andet kapitel en række refleksioner og konkrete handlingsanvisninger på, hvordan et empowermentorienteret socialt gruppearbejde kan udvikles. Og endelig runder det tredje kapitel af med at tænke højt: Hvad kan vi lære af denne historie og den måde, successen skabtes på? Bogen har således et budskab til socialpædagoger og socialarbejdere, til forældre og til politikere og administratorer. Bogens forfattere er SSP-medarbejder Ungdomskonsulent Kjeld Pedersen, Fakse Kommune; journalist Eva Tverskov, Århus og lektor Niels Rosendal Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Arbejdet med udsatte børn i daginstitutioner er i høj grad præget af gamle tænkemåder og ikke-bevidste erfaringer. Med Bourdieus begreber felt og distinktion bliver det muligt at gøre op med denne ikke-bevidsthed og i stedet vende blikket  mod nye områder. Ser man børnehaven som et felt med bestemte tænke- og handlemåder, bliver det muligt at reflektere over, hvorfor og med hvilke konsekvenser man handler som pædagog.