Bøger af Niels Ole Finnemann

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

På mindre end ti år har internettet udviklet sig fra at være et eksotisk medie for forskere, nørder og andre minoriteter til at blive hverdag for de fleste og rygrad i samfundets kommunikative infrastruktur. Internettet er medie for privat kommunikation, men det er også et medie, der udvider offentligheden. Med nettet svækkes massemediernes centralistiske offentlighedsstruktur, fordi nettet tillader mere differentieret kommunikation og giver den enkelte borger nye muligheder for at knytte an til de moderne samfunds mange ekspertsystemer. Ud fra et evolutionært mediehistorisk perspektiv afdækker bogen det nye medies særlige egenskaber og dets forhold til andre medier. Det er en af bogens hovedteser, at internettet markerer overgangen til en ny mediematrice - den femte store mediematrice i menneskehedens historie og den første, der er globalt distribueret. Bogen interesserer sig især for mediets kulturelle grammatik, dvs. den betydning, den kulturelle kontekst har for dannelsen og udviklingen af internettet. Den særlige konstellation af medier, som danner den femte mediematrice, analyseres i sammenhæng med netværksbegrebet og som led i en fornyelse i og af det moderne. Bogen repræsenterer et nyt perspektiv ikke blot på internettet og andre digitale medier, men også på den samlede mediehistorie og på mediernes betydning i moderne samfund.

Socialdemokratiet er for mange lig med fagforeninger og arbejderkamp – men det er meget mere end det. Det er også en åndshistorisk tradition, der har sat stort præg på vores forestillinger og levevis.Niels Ole Finnemanns bog "I Broderskabet Aand" handler om den socialdemokratiske tradition, om forbindelsen mellem ret og pligt og om troen på udvikling som kilde til fremskridt og rigdom. Men den handler også om den krise, der opstod i Socialdemokratiet, da man ikke længere kunne forbinde teknisk og naturvidenskabelig udvikling med ligevægt i samfundet.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev han Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

Martin A. Hansens forfatterskab har haft en enorm påvirkning på dansk litteratur- og kulturhistorie op igennem det tyvende århundrede. Niels Ole Finneman undersøger, hvordan man gennem Martin A. Hansens værker kan forstå deres samtid og den folkestemning, der herskede i 1930’ernes Danmark. Således belyses forholdet mellem en agrarsmåborgerlig verdensanskuelse over for den socialdemokratiske i 1930’erne ud fra de temaer, vi ser i Martin A. Hansens værker fra denne periode.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

"Begrebet om naturen er vel et af vore vanskeligste begreber, svært at afgrænse eller fastholde i nogen klar betydning, men umuligt at undvære.Vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om naturen som landskab, som den omgivende natur, vi kan se og iagttage uden for os selv. Men vi ved også, at man ikke kan skelne klart mellem hvad der er uberørt natur, og hvad der er menneskeligt bearbejdet kultur. Grænserne er flydende. Vi skaber kulturen i og af naturen, som vi selv er en del af."Medieforsker Niels Ole Finnemann beskriver de mange forskellige måder, mennesket har anskuet naturen igennem tiden, og hvilken betydning naturbegrebet har haft for samfundet. Han fortæller blandt andet om den naturvidenskabelige opfattelse, som vi ser den hos Isaac Newton, H.C. Ørsted og Niels Bohr, på det romantiske natursyn hos Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig og om Charles Darwins fornyelse af biologien.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

"Tanke, sprog og maskine" er en analyse af computerens symbolske egenskaber. Bogen tager udgangspunkt i de teorihistoriske forudsætninger for den moderne computer – Ludwig Boltzmanns finitte rum og "manglende information", Alan Turings "universelle computer" og Claude Shannons informationsbegreb.Mens disse teorier giver væsentlige bidrag til forståelsen af computeren, slår de dog ikke til – hævder forfatteren – i beskrivelsen af dens symbolske egenskaber. I stedet anvendes en tegnteoretisk beskrivelse. Herved kommer computeren til at fremstå som det postmoderne medie for vidensrepræsentation: Den kan integrere vidensformerne i de moderne samfund med disses lager – og kommunikationsbehov – ikke blot i et og samme medie, men også i en og samme symbolske udtryksform.Bogen afsluttes med en epilog om de mulige symbol- og bevidsthedsteoretiske betydninger for opfattelsen af kunstig intelligens og for den klassiske konflikt mellem det fysiske og det symbolske.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.