Bøger af Niels la Cour

Den russiske komponist Dmitrij Sjostakovitj (1906-75), en af det 20. århundredes største, levede hele sit voksenliv i Sovjetunionen, den daværende kommunistisk og russisk ledede føderation under betegnelsen ”Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker”. Men hvad mente Sjostakovitj egentlig om det regime, han levede under?Så han med den allerdybeste foragt på Stalin, mens han havde et overvejende positivt syn på Lenin?Udtrykker han i sin musik både loyalitet over for 1917-revolutionen og sorg og bitterhed over den senere fejlslagne udvikling?Var han hverken kommunist i den daværende østlige forstand eller antikommunist i den daværende vestlige forstand, men noget tredje?Rummer hans musik flere nyskabende elementer, end selv hans tilhængere har plejet at antage?Hvad skal man mene om den omdiskuterede Sjostakovitjbiografi ”Testimony” af Solomon Volkov?Disse og en lang række andre spørgsmål omkring Sjostakovitj forsøger denne bog at sige noget fornuftigt om, ligesom den i øvrigt også indeholder nogle bidrag til en rent musikalsk belysning af komponistens værker.Bogens forfatter Niels la Cour (f. 1944) har været konservatorielærer i musikteoretiske fag 1968-2008, de sidste 20 år som docent ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, og har skrevet orkester-, kor-, kammer-, orgel- og klavermusik.

Var musiklivets såkaldte avantgarde i det 20. århundrede i mangt ogmeget et doktrinært og samtidig også et lidt forkælet foretagende?Hvorfor er ”forskning” hverken en rigtig eller dækkende betegnelse fornutidskunstnerens arbejde? Og hvorfor synes der at være en politiskinteresse i, at nutidskunst fremstår, som om det er en form forforskning?Er de klassiske kvalitetskriterier inden for klassisk musik mere almengyldige end først antaget?Hvad inspirerer én, når man komponerer?Er der meget vi må huske at takke 68-oprøret for?Er der meget i 60’ernes og 70’ernes visioner om et demokratisk, men grundlæggende anderledes samfund, der nødigt skulle gå tabt?”Reformkatolik” - er det noget, man kan være i vore dage? Og hvorfor så ikke hellere bare være medlem af Folkekirken?Burde det, som man i gamle dage kaldte en ”dannelsesrejse” til Sydeuropa, navnlig Italien, også have sin aktualitet i dag?Havde digteren Johannes Jørgensen ret i, at alt slags vejr er smukt?Disse og en lang række andre spørgsmål, samt også lidt om sin egen bådeitalienske og franske afstamning, forsøger denne bogs forfatter, der erfødt i 1944, at sige noget fornuftigt om.

Afdemokratisering, topstyring, nedskæringer, underfinansiering, markedsgørelse, fagligt uerfarne og irrelevante effektiviseringskrav, angreb på den kunstneriske frihed, både indsnævring og udvanding af forskningsaspektet, diverse faglig begrebsforvirring og desorganisation, misforstået EU-tilpasning, overdreven og dermed misforstået erhvervsrelatering, absurd vidtgående dokumentationskrav, lokallønmæssig forskelsbehandling af de ansatte osv. osv.; alle disse dårligdomme, som vidner om en generelt negativ udvikling inden for uddannelses-og kulturpolitikken, herunder f.eks. på universiteterne, har inden for de sidste 10-20 år sat deres præg på musikkonservatoriernes uddannelser.At give læseren et grundigt dokumenteret indtryk af dette samt også af enkelte traditionelt standende problemer og diskussioner inden for konservatorieuddannelsen har været hensigten med denne bog.Bogens forfatter har været konservatorielærer i musikteoretiske fag gennem 40 år (de sidste 20 år som docent på Det kgl. danske Musikkonservatorium) og er også aktiv som komponist. Vel kan der være enkeltheder i fremstillingen, hvis fulde forståelse måske nok kræver nogen musikalsk viden af læseren, og vel går den nogle steder i detaljer angående specielt en konservatorielærers situation. Men primært søger den at vise, at den relevante kritik af konservatorieuddannelsens problemer afspejler en mere overordnet uddannelses- og kulturpolitisk kritik, som formentlig vil være vedkommende for alle, der har med videregående uddannelser og med kulturpolitik at gøre, og den rummer i flere henseender vidtgående forslag til, hvordan de herskende tilstande kunne forbedres.