De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Niels Chr. Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 11%
    - Økonomi efter Georg Brandes-metoden
    af Michael Møller & Niels Chr. Nielsen
    44,73 kr.

    Denne bog om taxi-økonomi giver dig indsigt og forståelse på et meget bredt problemfelt. Med denne bog i hånden vil du eksempelvis se det samme grundliggende problem bag en taxichaufførs rykvise kørsel og en bankdirektørs spekulative udlånspolitik.Bogen vil få dig til at tænke over dagligdags økonomiske problemer, som du er stødt på mange gange uden at tænke over dem. Men derudover vil den øge dine evne til mønstergenkendelse, så den tilsyneladende snævre viden om taxier giver bred forståelse om finanskrise, regulering contra frie markeder, velfærdsstatens bevarelse og indsattes misbrug af udgang, for at nævne nogle få eksempler.

  • af Michael Møller & Niels Chr. Nielsen
    233,95 kr.

    I eventyr får helten succes ved risikovillighed, selvtillid og målfokus. Disse tre egenskaber er højt skattede i bøger om vejen til succes. Skiftende regeringer har bebrejdet danskerne at være for lidt risikovillige, selvtillidsfulde og målfokuserede. I eventyr vinder helten prinsessen og det halve kongerige – og det hele, når kongen dør. Altså den ultimative succes. Et overset problem er, at de nævnte egenskaber førte et stort antal uheldige friere til en tidlig død. Måske var de klogeste i eventyrene de aldrig omtalte ”ikke-friere”, der satsede på en gårdmandsdatter fremfor den næsten stensikre død ved prinsessefrieri. Bogen kaster et ironisk blik på dyrkelsen af de store ”succesjægere” og advarer mod at være ”bagland” for sådanne personer, ligesom den kaster et kritisk blik på offentlig erhvervspolitik med overdreven vægt på iværksættere. Bogen diskuterer blandt andet følgende spørgsmål i forbindelse med succes: - Er selvtillid en god egenskab? - Er risikovillighed en god egenskab? - Er der for få iværksættere i Danmark – eller for mange? - Arbejder danskere for lidt eller for meget? - Er dansk økonomisk politik for testoteron-præget?

  • af Niels Chr. Nielsen
    148,95 kr.

    Bliv af forfatteren guidet gennem historiske fortællinger fra Aabenraa i gamle dage fra omkring 1200-tallet og frem til i dag. Fornem den følelse, som den rejsende i 1800-tallet beskrev, da han på toppen af Arnsbjerg for første gang så Byen med dens huse og røde tage, med dens lille spidse kirketårn, med dens gamle slot, liggende fredfyldt ved fjorden …!Læs om byens udvikling fra dengang, den blev kaldt Opnørå – Openroe – Apenrade frem til i dag, hvor byen hedder Aabenraa. Der fortælles om mølledrift, teglbrænding og ikke mindst om byens stolte søfartstraditioner. Læseren guides gennem historien fra byens ”søndre port” og frem til ”nørre port” med afstikkere ad Slotsgade, som er en af de ældste og mest spændende gader i Aabenraa by og på kong Christoffers foranledning blev etableret ca. 1252, og videre ud til Brundlund Slot. Der er også fortællinger om nogle af byens gamle udflugts- og traktørsteder, Cecillielyst, Sommerlyst, Eliselund osv. Også den mere grumme del af byens historie omtales – nemlig bl.a. bøddelens arbejde og pligter.Bogen er sat sammen af forfatterens fortællinger under de guidede ture gennem byen i sommermånederne samt fra de hyppige foredrag, der er afholdt gennem årene – god fornøjelse!Uddrag af bogenÅr 1335 fik Aabenraa sin stadsret. Dvs. retten til at kalde byen for købstad. Men som boplads er byen dog af langt ældre dato, idet man antager, den omkring år 800 er opstået som fiskerleje for enden af den brede og dybe fjord. Da bopladsen i den tidlige middelalder bredte sig til den nuværende ”Mølleå”, kaldte byen sig dengang for ”Opnør-å”, som med tiden blev til Openroe.Aabenraa har tilbage i 1500-tallet omfattet cirka 108 husstande, og hvis man antager, at hver husstand med tyende (tjenestefolk) gennemsnitligt har været på 6-7 personer, har det samlede indbyggertal dengang været omkring 600.Jeg vil nu tage dig med, kære læser, på en ”guidet tur” gennem byens historie fra syd til nord, omhandlende hvad jeg personligt synes har været spændende at fremhæve og fortælle om. Det har ikke været muligt at få samtlige gode historier med i min fortælling, men jeg håber dog, at jeg skaber et godt billede af Aabenraas historie fra de ”gode gamle dage”. Jeg vil undervejs i min fortælling benytte nogle få sønderjyske udtryk! Men håber dog, at ikke-sønderjyder alligevel forstår sammenhængen. Turen starter i byens sydende!Om forfatterenNiels Christian Nielsen elsker lokalhistorie. Og det har han gjort, næsten så længe han kan huske tilbage. Han oprettede i januar 2014 Facebook-gruppen ”Aabenraa i gamle dage”, som fra dag ét var en stor succes. Er derudover en flittig benyttet foredragsholder samt afholder også guidede byture, hvor der fortælles om Aabenraa i gamle dage. Niels Chr. Nielsen har gennem årene skrevet mange indlæg i lokale aviser, og det er bl.a. disse indlæg med billeder, der er blevet til udgivelse i bogform.