Bøger af Nana Askov
-
- En fortælling om kampen mod narkobagmænd i Danmark
238,95 kr. Om kampen mod den organiserede narkohandels indtog i Danmark i perioden 1970-1985. Jørn Moos blev som ung betjent ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelsen var lavprofileret, og hvor narkoforretningen derfor på rekordtid voksede sig stor. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald – til at være en kamp mod smuglerringe og internationale skruppelløse bagmænd, der omsatte for mange millioner. Læseren kommer med ind i bag facaden i Afdeling N på politigården, hvor vi lærer Volmer Nissen at kende – den legendariske og ubestikkelige politiadvokat fra modstandskampen og senere Edderkop-sagen. Den handler også om Jørn Moos og hans kolleger, der rejste til USA i 1970’erne for at lære DEA’s metoder – metoder, der satte nye standarter for opklaringsarbejdet og lovningen i Danmark. Fortælling er både personlig og medrivende. Fortalt af Moos, der også fortæller ærligt om sit eget ophav og den betydning, det har haft for hans arbejde med mennesker på samfundets bund. Bogen er veldokumenteret og bygget op omkring en række af historiens betydningsfulde narkosager og agentsager, som afdækkes minutiøst af Nana Askov og Jørn Moos.
- Bog
- 238,95 kr.
-
- En personlig fortælling om kampen mod narkobagmænd i Danmark
133,95 - 168,95 kr. JØRN MOOS BLEV SOM UNG BETJENT ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede.Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald, til pushere og hårdkogte kriminelle.Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på Politigården, hvor han kæmper for at fange de skruppelløse bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald.Han tager os med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.
-
- Fra hippie til hash-bagmand
133,95 - 138,95 kr. DET STARTEDE I 1969 Som en malersvends drøm om et liv uden frikadeller og fast arbejde. Det var dengang, politiet knap nok vidste, hvad de skulle lede efter, når vi hippier kom hjem fra Østen, hulkindede og solskoldede, med tre kilo galar i bunden af et skakspil. Vi havde tiden med os. Hash var en efterspurgt vare. Smugleri blev mit håndværk, og jeg var god til det. Med Vita Wrap, Araldite-lim og lidt snilde kunne min Cavalet-kuffert pakkes med syv kilo hash, uden det kunne ses. Jeg blev rig. Men jeg blev ikke fri. Penge og produkter kom til at fylde mit liv. Det blev et liv med dæknavne og hulrum – hulrum i bøger, barbermaskiner, bildøre, skærmkasser og Nivea-dåser. Det blev et liv som karrierekriminel – uden karma. Jeg har siddet fire måneder i fængsel i USA for at smugle kokain og tilbragt tre en halv måned i isolation i Danmark for at sende 40 kilo hash ind fra Spanien. Man kan nærmest sige, jeg slap af sted med det meste.STEN LUNDAGERS historie sætter nyt lys på 70’erne og 80’erne. Den handler om hash – og om hippierne i de kendte kollektiver i København. Om sex og stillinger, før det blev porno. Om miljøet omkring nøgleklubben Club 17, hvor velhavere og modeller festede og røg den fede. Og om danske forbindelser til mafiaen og sydamerikanske cocaine cowboys, der hærgede Miami. Bogen er fortalt til journalist Nana Askov og forsynet med forord af Jørn Moos, forhenværende efterforsker i Afdeling N, Københavns Politis afdeling for narkotikakriminalitet.