De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Morten Sabroe

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    Det er sommeren 2013. Over alt stormer kvinderne frem: I kunsten, i medierne, i politik, i erhvervslivet. Rollerne er vendt om; mændene jamrer, kvinderne har lyst. De tre barndomskammerater Rune, Daniel og Philip, er alle under angreb. Rune der er chefredaktør på Mand til tiden, bliver ude af sig selv da han overhører en samtale mellem sin kone, Susan, og hendes veninde, der begge har SÅ meget lyst: ”Har du forestillet dig det samme som mig? Flere mænd på en gang.” ”Om jeg har! Og Rune er ikke en af dem.” Daniels Lisa har også lyst til andre mænd, og Philip er blevet usynlig for sin kone Nora efter hun er blevet udnævnt til forlagsdirektør. Nora har redigeret Elizabeth Wagners erotiske bestseller En kvindes hemmelighed, en roman der gør mænd til seksualobjekter som kasseres efter brug. Langsomt forsvinder Nora ind i en erotisk verden der minder om den der er beskrevet i En kvindes hemmelighed. Mens Daniel og Rune går i krig med feministgruppen Nymphomaniacs, indleder Philip den skæbnesvangre jagt på sin elskede.Libido er en humoristisk, sexet og dybt alvorlig erotisk satire om forholdet mellem kønnene, og om det moderne menneskes hengivelse til berømmelse og personlig tilfredsstillelse, til lyst.

  • af Morten Sabroe
    168,95 - 188,95 kr.

    It’s showtime! Et humoristisk, hjertevarmt og sprogligt sprudlende favntag med døden, som mest af alt må læses som en stor kærlighedserklæring til livet.”Jeg har altid fundet det dybt uretfærdigt, for ikke at sige krænkende, at jeg skal dø. Jeg kan huske hvad sygeplejersken sagde om min mor da hun lå for døden: ”Hun vil ikke give slip.” Det tror da fanden. Giv lige slip på livet, du. Det kan man sgu da ikke. Jeg hager mig fast til det sidste lille klippefremspring, borer neglene ind i den hårde sten. Jeg ser mig over skulderen, der er godt nok langt ned, og jeg har højdeskræk, men jeg bliver hængende indtil mine lemmer tørrer ind og rasler i vinden som visne blade og folk langt, langt nede på jorden løfter hovedet og siger: ”Hvad er det der hænger deroppe?” ”Det er Morten Sabroe, han ville ikke give slip, han hænger deroppe til evig tid som et minde over livets skønhed.”Er der noget Morten Sabroe frygter mere end døden er det at ende sine dage på et plejehjem som hans far og storebror, der begge sad indespærret i årevis, som groteske figurer klippet ud af Djævlens scrapbog. I denne dødsforagtende, hjertevarme og eftertænksomme roman ser han tilbage på sit eget og storebrorens vilde, fabulerende ridt fra de forkælede ungdomsårs eskapader til dengang, deres veje skiltes for bestandig.

  • af Morten Sabroe
    73,95 - 118,95 kr.

    Under et ophold i New York for at skrive en bog om Hillary Clinton oplever Morten Sabroe, hvordan han med hende som spejl trækkes ind i den dramatiske historie om den vinternat for mange år siden, hvor han hjalp sin døende mor hinsides.Langsomt optrevler Morten Sabroe den årelange og ødelæggende kamp mellem ham og moren, en stærk og viljefast kvinde forud for sin tid.Det er både barsk, hudløs og også meget morsom læsning, når Sabroe gør op med en kvindetype, han har brugt en stor del af sit liv på at gøre op med.Du som er i himlen er en gribende beretning om, hvordan vi på en gang kan hade og elske, rase og tilgive, og hvordan vi først med pistolen for tindingen, forstår vigtigheden af at få sagt, hvad vi virkelig føler, inden det er for sent.

  • af Morten Sabroe, Leonora Christina Skov, Mathilde Walter Clark, mfl.
    168,95 - 188,95 kr.

    Julen er en harmonisk tid med julefred i familiens skød, en tid fuld af kærlighed, overflod og gaver. Det er der i al fald mange, der mener. Eller håber igen og igen hver gang julen nærmer sig.De ti historier i Julefortællinger fortæller om en anden og til tider mindre idyllisk virkelighed. En række af vores bedste forfattere fortæller om en jul, der er hyggelig, livsforandrende, ensom, overrumplende, givende, chokerende og dybt rørende.I nogle af historierne genkender man sine egne julestemninger, i andres udvides vores jule-horisont og andre igen får os til at tænke med taknemmelighed på vore egen jul med alle dens herligheder og mangler.Bogen er den perfekte adventsgave, mandelgave eller julegave – for eksempel til én selv.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    Hun hedder Vicky Alvarez. Hun er vidunderlig. Hun optræder i hans fars revy. Han er 10 år da hun går i hans blod. Hun lærer ham at mennesker er svigefulde. Igennem hele sit liv vil han altid være et skridt foran, parat til at svigte, før han selv bliver det. Han er Pinball Wizard, han kender spillets regler, han spiller det bedre end nogen.Forfatteren Morten Sabroe drager ud på en rejse. Et gammelt regnskab skal gøres op med en indiansk kvinde han mødte i Aspen, Colorado, 18 år tidligere. Med sig har han en usædvanlig rejsekammerat, den amerikanske soldat Matt, der vender op og ned på hans verdensbillede.I Aspen indser han at det opgør han skal tage, også er med sig selv. Det er opgøret med drengen Pinball Wizard, som skærer alle der svigter ham væk og ikke tør give sig hen og knytte venskaber.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    Djursland i 1950’erne. En spanier på gennemrejse. En 15-årig pige på hesteryg. Et tilfældigt møde i en skov.En dag kommer håndværkeren Kristian forbi et efterladt drengebarn på en øde strand. Sammen med den kærlige og tålmodige deltidskæreste Helle beslutter han sig for at tage sig af den lille skæbne og etablere den familie, de så brændende har ønsket sig. De navngiver drengen Arthur.Arthur vokser op i Knebel Vig med sydlandsk temperament og en uudslettelig drøm om at erobre verden, men han kan ikke undslippe sin skæbne, og slår sig på livet og kærlighedens store drama. Den spanske gæst er Morten Sabroes hyldest til den gode historie.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    En forfatter bosat i Pisserenden frekventerer i fast rutefart et udvalg af kvinder og værtshuse. Målsætningen er klar: at bearbejde skilsmissen fra hustruen atten måneder tidligere. Nedturen er reel og har retning direkte mod den inderste kreds af hans personlige Inferno. Men så en dag ringer telefonen.En ung kvindestemme hævder at have oplysninger om den nu forsvundne ekskone, og forfatteren kaster sig uforfærdet ud i en jagt på sin tabte kærlighed. Med cognacen brusende i blodet og Bob Dylan som skurrende baggrundsmusik kaster han sig ud i en indædt kamp for at gøre op med minderne og bekende sig til fremtiden.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    Sommeren 1956 skal føre til noget. Med forældrene ude af strandvejsvillaen og hormonerne bankende i kroppen begiver 15-årige Christoffer sig frådende i lag med livets store manddomsprøver. Han skal af med sin forbistrede jomfruelighed, hvad end det bliver i selskab med den villige underklassepige Camilla eller den inciterende skønhed Jessica.En dag dukker en mystisk mand imidlertid op af fortidens skygger og kaster Christoffer og hans bror Robert ud i et opgør med sig selv, hinanden og faderen – til lyden af Elvis’ ’Heartbreak Hotel’ løber de om kap med ære, frygt og hævn på vejen fra barn til voksen.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    I en asfaltjungle, der er lige dele København noir og Gotham City er Sam Weller den skarpeste mand i byen. Han bæller en flaske bourbon om dagen og nedlægger samtlige storbarmede damer, der krydser hans vej – lige med undtagelse af hustruen, naturligvis, den fjerde af sin slags. Manden der kaldte sig mor er Morten Sabroes kærligt parodierende hyldest til den hårdkogte krimitradition, fra James Ellroy og Dashiell Hammett til mesteren Raymond Chandler. Skarpt illustreret af Søren G. Mosdal og forfattet i Sabroes velkendte gonzostil med replikker, der pumpes ud som af en maskinpistol, går historierne med humoristisk bid i kødet på sin læser.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    Morten vokser op på Bellevues solside som yngste søn af en forhenværende tårnspringer og Cirkusrevy-direktøren, Den Gyldenblonde. Moderen, der lever i skyggen af sin egen glorværdige ungdom, foragter sit afkom og den dagligdags trummerum, hendes liv har indskrænket sig til.Som ung familiefar forlader Morten kone og barn – og forærer dem kvit og frit strandvejsvillaen på vej ud ad døren – for at følge en altopslugende trang til at skrive. Han springer ombord på et fantasmagorisk tog drevet frem af dylanske toner, med rocken, filmen, journalistikken og studenteroprøret som baggrundstæppe, for at undslå sig den værst tænkelige skæbne: at stivne i en småborgerlig tilværelse.Sidste tog er Morten Sabroes selvbiografiske roman om en materielt forkælet opvækst i en forstad nord for København, om tiden som lapset playboy og livet som fattig skribent på bistand. Det er en tids- og generationskrønike, som skildrer et sammensat menneske, der hungrer efter livet, men samtidig er dødsensangst for tilværelsen.

  • af Morten Sabroe
    148,95 kr.

    Morten Sabroe er taget til Thailand for at skrive. Med sig har han en røvfuld piller, to hævede ben, et hjerte, der kører på halv kraft og en sort notesbog. Næsten tyve år er der gået, siden han på skrift slog sine forældre ihjel på ny efter deres død. Tyve år, hvor drengen fra sit skjul i forfatterens indre har raset over de svigt, han er blevet udsat for. Men drengen er ved at finde vej ud af mørket og ind i Mortens sorte notesbog. En historie presser sig på, båret af angst for at begå samme fejltagelse, som han hele sit liv har bebrejdet sin mor: at slå hånden af den der står ham allernærmest.

  • af Morten Sabroe
    133,95 kr.

    Harvey Weinstein, Louis C. K., Kevin Spacey og nu: Alfred Andersen, den største og mest berømte danske tv-entertainer sigtet for sexovergreb og bragt til fald. Alfred Andersen, Danmarks højt elskede og mest berømte TV-entertainer er ved at forberede sit store 50 års fødselsdagsshow, Kald mig Al, der skal sendes live fra Operaen i København. Alfred, der er en celebritydyrker af Guds nåde, vil have store internationale stjerner til at optræde, deriblandt Johnny Depp. Der er lagt op til et show, der vil gå over i tv-historien som det største nogensinde, men tre uger inden showet løber af stabelen, sker katastrofen: Ikke mindre end fire kvinder anklager ham for sexovergreb. Anklagerne er så hårde, at TV-kanalens chef ikke ser anden udvej end at fyre ham. I løbet af få timer styrter Alfred fra himmel til helvede. Forholdet til hans kone Raquel, den tidligere berømte fotomodel, og hans datter Cathrin, går i stykker. Alfreds millionvilla på Hambros Alle i Hellerup bliver belejret af journalister, fotografer og TV-hold, og han bliver spærret inde i sit eget hjem. Hvordan skal han slippe ud? Han er fuldstændig knust, har han en chance for at rejse sig, eller er hans liv ødelagt for bestandig? Morten Sabroes nye brandaktuelle roman, 32 centimeter, har en usædvanlig tilblivelseshistorie. Kimen til den blev lagt på tre legendariske Latterkrampe-møder på Politikens Forlag for godt et år siden. Her kom hovedpersonen, Alfred Andersen til verden. Det var også her ideen til hans fald fra tinderne på grund af fire anklager om sexovergreb opstod. Sabroe skrev manuskriptet færdig og afleverede det i oktober, samme måned New York Times satte en halv verden i brand og bevidstgjorde kvinder i den vestlige verden hurtigere end noget tidligere set, da avisen offentliggjorde sexanklagerne mod Hollywoods magtfulde filmproducent Harvey Weinstein. Sabroe siger: ’Det har jeg godt nok ikke prøvet før. At sidde et helt år og skrive en historie der var ved at blive fortalt på næsten samme måde ude i den der virkelighed, that really blew my mind. Her er den så, historien om magtfulde mænd og deres egodrevne seksualliv, skrevet med høj humor.'

  • af Morten Sabroe
    133,95 kr.

    ”Er det ikke historien om dig? At du glemmer at vande og fortælle dem, du omgiver dig med, hvor smukke de er?” Sådan siger en stemme i Morten Sabroe. Han vil være et godt menneske, gøre noget for andre, men da han bor på det luksuriøse Bowery Hotel i New York med sin kone Do, begår han sit livs fejltagelse: Han går ind i en elevator. Han, der lider voldsomt af klaustrofobi!Mens panikken fylder ham, ser han elevatordøren glide i. Ude af sig selv trykker han på en knap. Elevatoren kører – og sætter sig fast. I fire en halv time er den angste forfatter spærret inde. Da han endelig bliver reddet ud af to brandmænd, er han ikke længere den samme. Han er et menneske i truende opløsning. Han klamrer sig til livet og til sin kone. Men Do bærer på en hemmelighed. Efter at have truet hotellet med sagsanlæg for sin mands indespærring og forhandlet sig til et millionbeløb i dollars – som hun ikke fortæller ham om – begynder hun på en rejse, der fører hende tilbage til sin fortrængte fortid. Hvad skete der de tre år, hun boede i Californien, tre år hun ikke har fortalt nogen om? Indespærringen i elevatoren sætter sit dybe præg på parrets ophold i New York. Romanen følger deres oplevelser, der antager mytiske dimensioner, og er med tilbage i Danmark, hvor Morten kæmper for at blive det gode menneske, han ved, han er, samtidig med at han forsøger at skrive sin store roman om Europa færdig. Forfatteren Morten Sabroe bevæger sig inciterende i spændingsfeltet mellem lys og mørke, drøm og virkelighed i sin roman, der fængsler med præcist og favnende sprog og med livsbetragtninger om kærlighed, alderdom, ægteskab og identitet. Det er en stærk eksistentiel og spændingsdrevet fortælling, der læner sig op ad Du som er i himlen. Morten Sabroe (f.1947). Journalist og forfatter. Har skrevet for skiftende dagblade, bl.a. Information og Politiken, inden han blev fuldtidsforfatter.

  • af Morten Sabroe
    133,95 kr.

    "Siger navnet Julie dig noget?" Spørgsmålet sætter gang i Viktor Hugos hukommelse. Den hukommelse han mistede da han et år tidligere, efter en voldsom storm, blev fundet død i en kløft nær den by han bor i. Siden dengang har han set billeder af en pige. Hun har grønne øjne. Hun står under vand. Der kommer bobler ud af hendes mund. Hendes ansigt bevæger sig ikke, alligevel skifter det ustandselig udtryk. Nogen gange ser hun på ham med foragt, andre med længsel. Viktors fornemmelse af at han har gjort pigen fortræd, vokser sig stærkere og stærkere. Og samtidig vokser følelsen af at alle andre end han selv ved, hvad der er foregået. Men ingen vil fortælle ham det. Hverken enken Agnes, sygeplejersken Suzanne eller Nicky - den unge sorte kvinde som med ordene: 'Jeg vil tage dig ind i mørket, så langt som ingen nogensinde har været', lokker ham dybere og dybere ind i sindets labyrint. Alle vil de have at han selv finder frem til sandheden. En sandhed som han længe har forsøgt at løbe fra. Først alene. Derefter sammen med den gyldne retriever Gud, det eneste levende væsen han har knyttet sig til. Drengen der løb med Gud er et mørkt eventyr i stil med Stephen Kings The Shining. Det er en historie om blind hævn og forspildt kærlighed. Da Viktor Hugo bliver indkaldt til politiforhør mistænkt for mord, tager begivenhederne fart, og alle føres som viljeløse væsener mod en forfærdelig, men også uundgåelig skæbne. Om forfatteren: Morten Sabroe (f. 1947) har senest udgivet Fader Vor (2011), Det trettende spil (2010), OS (2013), Libido (2013) samt bestsellerne Du som er i himlen (2007) og Kærlighedskrigeren (2008). Tidligere har han bl.a. udgivet romanerne Den spanske gæst (2000), Den niende kreds (2002) og Evig troskab (2006).

  • af Morten Sabroe
    38,95 kr.

    Veloplagt novelle om angst, terror og om moderne parforhold fraPolitikens Forlags digitale imprint Unit e.Ralf og Christina lever et privilegeret liv med rigelige mængder af bådeøkonomisk og kulturel kapital. En dag opdager Christina, at de bliverovervåget af en mystisk fremmed og mens angsten kiler sig ind ænderlivet sig for bestandigt indtil den uhyggelige sandhed går op for Ralf.Uddrag:Han stak hænderne i lommen og gik frem mod nåletræerne hvor manden derikke fandtes, havde stået. Der var 15-20 meter derhen, og han kunneallerede se dem, selv om de var uden for lampernes rækkevidde. De mørke pletter i rimfrosten. Han fortsatte som om intet var hændt. Han gik hen til fodsporene ogind mellem træerne.Manden var kommet inde fra nabogrunden. Fodsporene førte ud mod skræntenhen til rækværket. Ved at tage fat i det, havde han lige kunnet smygesig uden om det. Og gå ind på grunden og stille sig mellem træerne og seop på dem. I lang tid. Og blive stående selv om Christina stod ved rudenog så ned på ham. Der gik et jag igennem ham. Han havde ikke låst døren da han gik ud.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    John William Harding vender tilbage til sin fødeby Os for at forsone sig med sin bror som han ti år tidligere har svigtet på det grusomste. Hans datter Jackie venter med længsel på Robert der har mistet begge ben som soldat i Afghanistan, og som skal modtages som en helt på stationen i Os. Robert er ikke med toget, og det skrøbelige fundament byen er bygget på, begynder at slå revner, og de mørke hemmeligheder bag den bryder frem.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    »Skriv om din far!« udbrød redaktøren. »Det bliver en bog!« »Min far?« svarede jeg. »Han var der ikke. Man kan ikke skrive om en mand der ikke var der.«Men han gør det alligevel, Morten Sabroe. Borer sig som en detektiv ned i historien om faren, der lukkede sig inde i et navn: Den Gyldenblonde. Han prøver at forstå den berømte mand, der kun var 16 år, da han mistede sin endnu mere berømte far, folketingsmanden og børnevennen Peter Sabroe, ved en togulykke i Bramminge. Var det såret, der fik ham til at lukke sig inde og blive fjern? Hvad betyder det at vokse op med en far, man ikke kan nå? Går sviget i arv, eller kan man bryde mønstret? I en bevægende og gysende intens fortælling skriver Morten Sabroe om en far, der ikke kunne give kærlighed, men søgte den i det anonyme publikums klappende hænder.Han retter også blikket hensynsløst indad: »Hvilken far var du selv?« Fader vor begynder, hvor Morten Sabroe gav slip i sin store bestseller Du som er i himlen. Dengang beskrev han sit komplicerede forhold til en mor, som han elskede, hadede - og endte med at tilgive. Nu ta'r han i samme kompromisløse stil fat på forholdet til sin fraværende, berømte far.Fra bogen:»Jeg strakte aldrig hånden ud efter din, jeg sagde aldrig: »Se mig, far!« Jeg stjal alle de hundredekronesedler fra din pung, og måske var det, for at du skulle få øje på mig og give mig en røvfuld. Jeg bad dig aldrig sige, at du syntes jeg var fantastisk, jeg bad dig ikke om noget, ikke så meget som et anerkendende blik, men der var én ting du kunne have gjort: du kunne have sparket den fodbold hen til mig. Hvis du havde gjort det, havde denne bog været løgn, det er den måske alligevel, men så er den ikke særlig stor. Den er til at leve med både for mig og for dig.«(...)» Jeg ved godt, du sidder og skriver, og at du er langt inde i din egen gyldenblonde verden, hvad fanden du så vil dér. Der er en ting, du skal vide: En dag bliver jeg en voksen mand som dig, jeg får børn, og det er meget muligt, at jeg ikke har fået nogle tricks med hjemmefra, det er også sandsynligt at jeg vil gøre det meste forkert, men én ting er sikkert, de børn jeg får, vil vide, hvem jeg er. Jeg vil stå lige foran dem, og jeg vil vise dem næsten alle mine udtryk. De vil se mig rase, grine, klovne, miste besindelsen, være ude af mig selv, men de vil ikke se mig græde. Det gør jeg i biografen, mens jeg glæder mig over, hvor stort og følsomt et menneske, jeg er.«

  • - - og andre eksistentielle overvejelser
    af Morten Sabroe & Jørgen Leth
    73,95 kr.

    Jørgen Leth og Morten Sabroe er begge kendt for en kompromisløs ærlighed, der har skaffet dem både fans og fjender. I denne mail-bog lader de det gå ud over hinanden. I et halvt år og på tværs af jordkloden udfordrer og provokerer de hinanden i en mailkorrespondance, hvor ingen slipper afsted med letkøbte meninger eller hurtige svar. Med afsæt i hverdagen bryder de hinandens grænser, når de siger farvel til høfligheden og goddag til den pågående nysgerrighed. Det handler om kvinder og kærlighed og sex og liv og krig og film og musik og det velkendte og det fremmede og Leth og Sabroe og meget, meget mere. De provokerer, parerer og sætter hinandens tålmodighed og tolerance på prøve. Er Jørgen Leth exhibitionist? Er Morten Sabroe en puritansk forhørsleder? Og vil Leth nogensinde blive god igen og besvare Sabroes oplæg om den pris, der betales for at de kan leve det liv de har valgt?

  • - - og andre vilde skud
    af Morten Sabroe
    138,95 kr.

    ”Gennem tiden har nogle spurgt mig, hvem mine journalistiske forbilleder er. Jeg har ingen. De forbilleder jeg har, har alle været noget ved musikken: Walt Whitman, Mark Twain og Bob Dylan.Alt hvad jeg skriver, er gennemsyret af hvad jeg har fået ud af at lytte til dem,” siger Morten Sabroe i denne bog, for han for første gang fortæller om sin arbejdsmetode, sin frygt og bæven, præstationsangsten, de søvnløse nætter og det enorme slid, der ligger bag de former for journalistik, han dyrker så udfordrende.

  • af Morten Sabroe
    73,95 kr.

    Bag hverdagens facader er skyggerne klar til kamp: Arthur Hellmanns liv er ved at bryde sammen. 42 år gammel befinder han sig et sted mellem et liv, han ikke kan fortsætte og ét han ikke aner, hvor fører hen. Arthur Hellmanns kommer i besiddelse af en pung, der ikke tilhører ham selv.Pungen fører ham ind i et spil på liv eller død, et spil hans datter har en frygtelig rolle i.Det 13. og sidste spil er allerede i gang. Hidtil har det været en farlig leg, nu er det virkeligt.Tag med på en dæmonisk rejse. Tag med til Rådhuspladsen og Vesterbro, tag med til Thailand og Cambodja; tag med hvor fantasien bliver til virkelighed. Tag med og nyd gyset. Skyggens magt er større end du tror.