Bøger af Morten Korch

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to biind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel?Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Den unge ingeniør Jakob Bille er i store vanskeligheder. Hans far, den berømte opfinder, Martin Bille, efterlod en lang række opfindelser til sin søn, men en gruppe forbryderiske fabrikanter har kastet deres grådige blikke på disse patenter og skyer ingen midler for at få fat i dem. Da Jakob nægter at sælge, tager de derfor brutale midler i brug. Jakob forsvinder pludseligt. Det er nu op til Sara, der har forelsket sig vildt i den unge ingeniør, og til hendes onkel, den snu privatdetektiv Palle, at redde Jakob såvel som hans fars opfindelser. Med livet som indsats, kaster Sara og hendes onkel sig ud i et kapløb med tiden. Men når de at finde Jakob, før det er for sent?Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954),

I en søvnig, dansk provinsby bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

"Næsten hvert eneste hjem, ja hvert menneske havde sin historie. Han ville aldrig glemme læreren i Rendby og hans kone med den lille, søde, spidse mund. Han huskede præsten i Sønderho, og den kloge, forstandige moster. Han ville aldrig glemme den lille idylliske by, og mest ville han huske de to gamle fiskerfolk, de havde lært ham noget om livet som han ville holde fast ved." – Fra "Fare fare krigsmand" af Morten Korch"Godtfolk" er første bind i det, der senere blev udgivet under titlen "Morten Korchs samlede fortællinger og skitser bind 1-5" Her skildres som altid det jævne menneskes glæder og sorger, med en sådan varme, at man ikke kan andet end at holde af dem. Her klinger det fynske modersmål dybt og fint, og her finder man spejlbillederne til de romaner, Korch senere skulle blive så berømte for.Med forord af professor Johannes Brøndum-Nielsen.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

”Hvert menneske er i grunden et Eventyr, en Historie, og disse virkelighedens Eventyr er altid smukke at se på, fordi et levende Hjerte banker i dem.” – Morten Korch.”Fynsk humør”, der udkom i 1898, var Morten Korchs første udgivelse, og den lille bog blev startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over 122 udgivelser og over seks millioner trykte bøger. I ”Fynsk humør” finder vi alle de ingredienser, der skulle blive Morten Korchs varetegn: De morsomme karakterskildringer, kærligheden til landet og dets folk og det stærke blik for menneskets små forfængeligheder. De 25 fortællinger i jubilæumsudgaven af ”Fynsk humør” er på hver deres måde Korchs kærlighedserklæring til Fyn og et godt sted at starte, hvis man vil lære den unge forfatter at kende.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den fattige, forældreløse Else er så smuk, at alle i den lille fynske landsby kalder hende Prinsessen. Mange mænd bejler til hende, men Prinsessen vil kun have én mand; den jyske Jens Klinke. Jens bliver nødt til at tage til Sverige for at arbejde i et år, og så sker ulykken. Else bliver gravid med en anden, og føder en lille datter. Da Jens kommer hjem, gifter han sig alligevel med Else – men hendes lille pige sender han bort. Jens‘ hjerte er koldt og hårdt, men mon ikke landsbyens prinsesse kan få tøet det op?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I en lille bondeby gør man sig klar til midsommerfesten på Baunehøj. Kongens bygmester, der har fået til opgave at bygge en skole i byen, har meldt sin ankomst, og med sig har han sine to smukke døtre, Eleonora Kirstine og Lisbeth. Men ikke alle smiler til festen. Spillemanden Knud Brunse har sat sig op mod herremanden på Baunehøj, og hans elskede, møllerens datter Else, er anklaget for at have hjulpet sin far med at brænde møllegården af. Herremanden har set sig lun på møllerens grund og den kønne Else og har i det skjulte arbejdet for at skaffe ham af vejen. Men bygmesteren, som i virkeligheden er en forklædt kong Christian, fatter medlidenhed med de to unge, og midsommerfesten får alligevel en lykkelig slutning."På Baunehøj" er et klassisk synge- og skuespil i fire akter og danner forlæg for Morten Korchs senere roman "De Ellekær bønder".Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"To juleaftener" er to, små fortællinger om, hvordan julens budskab om kærlighed formår at trænge ind til selv de mest forbitrede hjerter. I den første fortælling møder vi tante Jane, der så gerne ville have, at hendes niece og hendes mand bliver gode venner igen. Men Lissi og Kaj holder stolt på deres eget, og kun et lille mirakel eller to kan redde julen. I den anden juleaften, er to brødre, Lauge og Jacob, der engang var uadskillelige, kommet op at slås om Brødreskoven; et stykke jord, faderen havde glemt at testamentere. Men Lauges datter, Jacobine er fast besluttet på at reparere forholdet mellem de to brødre, og julenat begiver hun sig ud i Brødreskoven …Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I en lille landsby strides nord og syd om en dæmning over fjorden. Også mellem gårdejer Claus Munk på Kærholm og smeden Mester Julian har der længe hersket et anstrengt forhold. Som unge sværmede de begge for den samme kvinde, men hun valgte Julian. Og nu har striden nået sit højdepunkt, for de står på hver deres side af sagen om dæmningen. Hvis Claus vinder, mister Julian alt. Byens unge mennesker, Hanne, Julians datter, Jørgen, Claus‘ søn, og deres venner, den rige Ellen og Johan, smedens lærling, må nu sætte alting ind på at hele bruddet mellem de to mænd og derved redde byen. Og hvem ved, måske også finde kærligheden?"Troldsmeden" er et klassisk synge- og skuespil om gammelt nag og ung kærlighed, fortalt med den kendte Korch‘ske humør og varme.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Fynboer" er den femte samling af noveller fra Morten Korch. Heri findes alle de klassiske figurer, der med deres hjertesorger og små tåbeligheder er taget direkte ud af den Korchske sjæl. "Fynboer" er de historier, Morten Korch samlede op på sine rejser rundt omkring i landet, og hans rørende og morsomme beskrivelser af bondefolk og byfolk er et herligt gensyn med det bedste fra hans lange forfatterskab. Man henledes til den bløde, fynske dialekt og transporteres tilbage til en tid, hvor hvedemarkernes gyldne hoveder nikkede mod den dybblå himmel.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Tvillingebrødrene Hans og Jens fra den gamle bondeslægt Tue vokser op i Sønderjylland i midten af 1800-tallet. Den ældste bror, Hans, gifter sig med den blide Karen, men i 1864 indkaldes begge brødre til den danske hær. I Slaget ved Dybbøl falder Hans, netop som Karen føder deres eneste barn, sønnen Niels. Karen gifter sig efterfølgende med Jens, der ivrigt går ind i kampen mod det nye tyske styre. Niels vokser op med mindet om sin faldne fader og sin stedfars brændende ønske om et frit Danmark i sit hjerte. Han bekæmper den tyske invasion på sin egen, stilfærdige måde. Også Niels’ søn, Jens, drømmer om den dag, Sønderjylland bliver genforenet med Danmark, men da Første Verdenskrig begynder, bliver han tvunget ind i den tyske hær. ”En æreskrans” er fortællingen om tyskernes besættelse af Sønderjylland, set med tre generationer af danskeres øjne.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Poul Knudsen fra Kildehuset vokser op i landsbyen Nærup på Fyn omkring århundredeskiftet. Poul er en dygtig landmand, men efter han har været på en grundtvigiansk højskole, har han vendt sig mod mange af de traditioner, de gamle landmænd står for. Opildnet af en ny, socialistisk ånd prøver han at bryde med Venstre-bønderne, men det bliver ikke en let kamp. Da han endvidere forlover sig med Else, der er i tjeneste på herregården Nærupgård, bliver kampen personlig. For bondemanden Hermann er også forelsket i den smukke pige, og han vil ikke sådan uden videre give slip på hende...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

For syv år siden var der en stor skandale på godset Torndal. Komtesse Jeannette, der skulle giftes med Hans Anker, arvingen til godset, stak af på sin bryllupsdag med en franskmand. Nu er hun død, og på sit dødsleje beder hun indtrængende Hans om at tage sig godt af hendes lille dreng. Den forældreløse Else Møller, der altid har elsket Hans, bliver kaldt til godset, hvor hun skal være plejemor for drengen. Hans, der også med tiden er kommet til at elske Else, forklarer hende, at han ikke kan gifte sig med hende på grund af et gammelt addendum i testamentet: Hvis en Anker gifter sig under adelsstand, mister de godset Almdal på Sjælland, der så tilfalder slægten Vildskov. Henrik Vildskov har altid hadet Hans Anker, og da han finder ud af, hvordan det er fat med Hans og Else, udtænker han en ækel plan...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Midt i det fynske landskab ligger Trollebo, hvis stuehus er dækket af en sådan overflod af roser, at gården har fået tilnavnet Rosenborg. Men bag den idylliske facade er det ikke ren idyl. Proprietær Frits Trolle er enkemand, og han har hyret den intrigante Hilda Junge som husbestyrerinde. Og hun har besluttet sig for at blive fru Trolle nummer to. Trolles unge datter, Ellen, som netop er kommet hjem fra hospitalet, advarer sin far mod Hilda, og også hans bror Hans, der er driftsbestyrer på Trollebo, er betænkelig ved tanken om et ægteskab mellem Hilda og Trolle. Ellen har også andre problemer, for hun er forlovet med sønnen fra nabogården, Poul, der studerer jura, men han er blevet forelsket i hendes kusine Marry – og så er der ellers lagt op til en dramatisk kærlighedshistorie i bedste Morten Korch-stil.

Flere år er gået, siden vi mødte Nikolaj sidst. Eva, der altid har været svagelig, er gået bort, og Nikolaj står alene med børnene. Hans nye forretning går godt, og han er gået i kompagniskab med den unge Steen, men der mangler noget. Nikolaj ansætter den unge præstedatter Sara Keller som husbestyrerinde, og Saras blide væsen vækker noget til live i købmanden, han troede var dødt. På trods af omgivelsernes mishag, gifter de sig, og Nikolaj mener endelig, at han har fundet lykken. Men hans kompagnon Steen har længe været under indflydelse af den udspekulerede fabrikant Conrad, og det lykkes Conrad at få skubbet Nikolaj ud af firmaet. Nederlaget sender ham ud på dybt vand, men erhvervelsen af et gammelt teglværk, vækker atter Nikolajs indre ildsjæl.Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst.”Det gamle teglværk” er tredje og sidste bog i serien om købmanden Nikolaj. Læs også de to første, ”Indenfor voldene” og ”Under byens tage”, og følg med i Nikolajs kamp for at blive en anerkendt forfatter i de selvstændige fortsættelser, ”Frodige dage” og ”Fare fare krigsmand”.

”Fra Provinsen” er 39 små historiske glimt fra Fyn omkring århundredeskiftet. Morten Korch skildrer her et hverdagsliv, som måske nok ligger langt væk fra det moderne menneskes, men som alligevel er let genkendeligt i sin menneskelighed. Novellerne er alle udkommet i danske ugeblade og aviser og tegner et billede af et Danmark, som for længst er forsvundet, men som lever videre i Korchs fortællinger. Her findes det klassiske lune, den blide ironi, og kærligheden til menneskers små tåbeligheder, der kendertegner Morten Korchs romaner.

Den stolte bonde, Jeppe Poulsen, har alle sine dage set frem til at købe Digegården, den fæstegård, han er vokset op på. Men stavnsbåndet betyder, at en godsejer kan behandle sine bønder som trælle, og den gode godsejer Jørgen Steensen er flyttet fra herregården Ørnstrup og har overladt den i den arrogante oberst Reibers varetægt. Oberst Reiber har sat sig i hovedet, at han vil være greve, og til det formål skal han bruge jord. Sammen med sin søn, junker Frits, der har fået et godt øje til Jeppes søn Mogens‘ kæreste, soldaterpigen Else, beslutter han sig for at stjæle Digegården. Det er nu op til Jeppe, Mogens og Else at få sat en stopper for oberstens planer.

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I den gamle landsby Sønderby er der store forandringer på vej. Den traditionsrige bondekultur, ledet af Espen fra Naur, bliver udfordret af nye politiske ideer, for grundtvigianismen er kommet til byen og deler byens beboere i to lejre. Espen, der elsker den lille Lise fra Møllen, er selv en splittet mand. For han lovede sin far på dennes dødsleje, at han ville gifte sig til penge, så han ikke behøver at sælge ud af gårdens jorder. Martine fra Helsted er højskolepige og grundtvigianer, men hun har en stor arv, og de to holdt da også af hinanden, da de var børn. Faderens bøn til Espen kan han ikke sidde overhørig, og han bryder med Lise og gifter sig med Martine. I landsbyen har venstremændene fået mere og mere magt, og det kommer nu til kamp mellem de to grupper. Det gamle mejeri bliver omdrejningspunktet for striden, og da Espen bliver tvunget ud af bestyrelsen af Kandidat Gorm, bliver linjerne mellem dem, der holder på de gamle traditioner, og dem, der vil have nye ideer indført, trukket kraftigt op. På Naur er en anden strid begyndt, for Martine og Espen trækker i hver deres retning, men kærligheden har sin egen vilje, og den er vel stærkest?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den 15-årige Martin er enearving til godset Næsbygaard, hvor han bor sammen med sin bedstefar, den gamle Martin. På overfladen ånder alt lutter idyl, men mørke sager rører på sig i den lille landsby ved godset. Fru Helenes søn, Torben, har endnu ikke opgivet at få fjernet den unge Martin og derved selv blive arving til godset. Martin har knyttet et nært venskab til den jævnaldrende Elice, der bor sammen med sin stedfar, byens smed, som er kendt som en religiøs og godhjertet mand. Elice betror dog Martin, at hendes stedfar er en ond mand, der laver ulovlige forretninger med forvalteren fra godset. Da Martin bliver bortført med krav om løsepenge, er det op til Elice at opklare sagens rette sammenhæng og få Martin tilbage til Næsbygård."Næsbygårds arving" er anden bog i serien om familien på Næsbygård og er filmatiseret med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Sonja Oppenhagen i hovedrollerne. Læs også den sidste bog i serien: "Krybskytterne på Næsbygård""Næsbygårds arving" er anden bog i serien om familien på Næsbygård og er filmatiseret med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Sonja Oppenhagen i hovedrollerne. Læs også den sidste bog i serien: "Krybskytterne på Næsbygård".Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Morten Korch mestrede om nogen den danske novelleskrivning; de små historier om liv og død blandt jævne folk. De 14 noveller i "Rasmus Nabo og andre noveller", der alle udkom i aviser og dagblade i årene mellem 1916 og 1952, er taget ud af den virkelighed, han mødte på sine forretningsrejser, sine foredragsture og blandt sine naboer. Hans rørende og morsomme beskrivelser af bondefolk såvel som byfolk er et herligt gensyn med det bedste fra hans forfatterskab. Her fortælles der med samme livsglæde og lune som i hans største romaner, og figurerne tages under samme kærlige behandling som i hans berømte Fynbohistorier.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Som 12-årig bliver den forældreløse Jens Bro sendt til Chresten Bonde og hans kone, Karen, på Pilegården. Chresten tilhører den gamle bondeæt, og hans liv er bundet op i alle de gamle, stolte traditioner, der hører bondemændene til. Hans kone derimod er ivrig tilhænger af grundtvigianismen, og det kommer til brydninger mellem de to. Jens kommer hurtigt til at holde af livet på bondegården, men hans hjerte længes efter noget andet: Han vil være købmand som sin bedstefar og genvinde den gamle mands plads i samfundet. Da han bliver tilbudt en plads i familiens gamle købmandsgård Brogård, siger han derfor straks ja. Der går dog ikke lang tid, før Jens opdager, at Brogården er i store, økonomiske vanskeligheder. Købmand Thomas Knudsen har længe fulgt sin ven Olsens råd, men denne har onde bagtanker. Thomas lider endvidere af et knust hjerte, for Konsul Mule har nægtet ham sin datter, Ingeborg. Også Jens har hjertekvaler, for hjemme går den smukke Anna Lise, Chrestens datter, og venter på ham...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

På Lilleø bor den 34-årige doktor Ole, der engang var en berømmet hjernespecialist med et stor fremtid foran sig. Men en tragisk ulykke under en operation har sendt ham hjem til øen i skam, og han passer nu øens få beboere uden at søge hverken hæder eller ære. Før skandalen havde han i hemmelighed forlovet sig med den rige Eva Ville fra godset Borgen, men da hun kommer hjem fra Amerika, vil hun ikke længere have noget med ham at gøre. Hans gamle tante, professorinden, der ejede det meste på øen, er død under mystiske omstændigheder, og hele hendes arv er gået til direktør Clauden og hans søn, Claus Clauden. Og for at gøre alt værre, har Claus straks forlovet sig med Eva. For at få oprejsning, har Ole besluttet sig for at operere på den unge Ruth Linde, der blev sparket af en hest og har været lam lige siden, men mysteriet om tanten vil ikke slippe ham. Hvor er den medaljon, hun altid bar om halsen, og hvorfor sniger Claus sig rundt i hendes laboratorium om natten?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Efter det sviende nederlag til England i 1807, går Danmark og Frankrig i alliance. De spanske tropper under Napoleon bliver sendt til Danmark, og til Odense ankommer 3.000 soldater. Byen emmer af nysgerrighed over de fremmede, og mangen en ung kvinde får hjertekvaler ved synet af de unge, smukke mænd i deres uniformer. Også hos familien Mortensen i købmandsgården betyder den spanske hærs komme store omvæltninger. Købmandens unge datter, Anne Marie, der egentligt altid har troet, at hun skulle giftes med løjtnant Palle Rask, bliver pludseligt i tvivl, da hun møder den unge, modige løjtnant Juan Ymez, og de to unge mænds rivalisering truer med at ødelægge den skrøbelige fred, der eksisterer mellem byens beboere og de spanske soldater. Og da Napoleon gør mine til at ville erobre Spanien, tilspidses situationen...Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Stærke viljer brydes med hinanden i Morten Korchs roman "Mosekongen". Det store mosedrag, der ligger på herregården Kærholms jorder, er spændingspunktet i striden, og det dramatiske opgør mellem de to grupper truer med at knuse det lille samfund. På den ene side står slotsherren på Kærholm, Claus Munk, som kæmper for at bevare sin fædrene gård, og hvis nevø, Jørgen, er blevet anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået. På den anden side står landarbejderne, ledet af Julius Sander, der kæmper for at skaffe landstykker til unge landmænd, der ikke som Munk har arvet jord. Det er en roman om kamp og kærlighed, kamp om jorden og kamp for retfærdigheden, som kun Morten Korch kan fortælle det.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Året er 1629. Stavnsbåndet binder fæstebønder til herregårdene, og herremændene har ret til at råde over bøndernes liv og gerning. I landsbyen Ellekær på Fyn står det hårdt til, for lensmanden, oberst Hans Ulrik Vinkel, er en gemen herre, der udelukkende tænker på sit eget. Ridefogeden på Bannerholm, Troels Arvidsson, er endnu værre, for han har træk af sadisme og nyder at gøre ondt. Han har set sig gal på Mette Aagesdatter, der er den eneste, der vover at sætte sig op mod hans planer, og han anklager hende for heksekunst og truer med bålet. Oberst Vinkel begærer den unge møllerdatter Else, og da hendes far, Tønnes Jeppessøn, forpurrer hans planer, tvinger han dem til at gå fra hus og hjem. Nu er det op til den unge Knud Matthiassøn, der elsker Else af et rent hjerte, at sætte en stopper for lensmanden og hans herredømme.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I det gamle Møllehus hersker en trykket stemning. Enken Birthe Jervelund har giftet sig med sin afdøde mands fætter, og Niels Jervelund, hvis væsen udadtil ellers kan være charmerende, har vist sig at være en slet hustyran. Kun Birthes unge datter, Ingeborg, har vovet at gå imod sin stedfar, og er derfor blevet sendt bort til en slægtning på Sjælland. Men nu er Ingeborg blevet myndig, og Niels aner ikke sine levende råd. For han har hersket enerådigt over den gamle mølle, men møllen tilhører Ingeborg, og nu vil hun tage den i besiddelse. Sammen med sine kumpaner planlægger han at gifte hende bort til Jeppe Dinesen, den dovne søn af byens rigeste mand. Men han har gjort regning uden vært. For møllersvenden Jakob elsker også Ingeborg, og Ingeborg selv har vist også noget at skulle have sagt i den sag.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mellem de to grene af Porseslægten har striden stået, siden den gamle Knud Porse sendte sine to sønner ind til København for at blive købmandslærlinge. De rødhårede Porser, sømænd, eventyrere og sørøvere, holdt sig til søvejen, mens de sorthårede Porser blev købmænd og konsuler. Nu er der kun to repræsentanter for de sorte og de røde Porser tilbage; Røde Rasmus Porse og Sorte Knud Porse, men disse to strides akkurat lige så meget som deres forfædre. Deres børn, Morten og Julie, har til gengæld fået et godt øje til hinanden, men kan den gamle stridsøkse begraves, før det er for sent? Og kan de to unges kærlighed forene de stridslystne Porser?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.