Bøger af Morten Ejrnæs

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution.Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Med vignetmetoden kan man undersøge holdninger, som ellers kan være svære at afdække. Ved hjælp af vignetter – det vil sige fiktive cases – kan holdninger og såkaldt tavs viden bringes frem i lyset. Vignetmetoden kan blandt andet belyse: holdninger i en praksisnær kontekst, fordomme, normer, bl.a. normer for følelser, professionelles holdninger til, hvordan der skal handles i bestemte situationer og etiske spørgsmål på en konkret og praksisnær måde. Ud over at præsentere vignetmetoden som sociologisk undersøgelsesmetode viser forfatterne, hvordan metoden kan bruges som faglig udviklingsmodel i professionel praksis. Vignetmetoden er den første danske indføring i metoden og beskriver de centrale overvejelser for den, der vil bruge metoden i både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Bogen henvender sig til studerende på sociale og samfundsvidenskabelige fag på universiteter og professionshøjskoler og til alle, der beskæftiger sig med undersøgelser af professionelt arbejde og faglig udvikling.

I socialt arbejde er det et vilkår, at alvorlige problemer ofte er sammensatte problemer, der kræver belysning gennem flere forskellige fagligheder. Tværfaglighed er derfor en nødvendig overbygning på professionernes faglighed. Samtidig er det et krydsfelt, som er reguleret af mange love, regler og hensyn, der varierer mellem fag- og myndighedsområder. Det er derfor vanskeligt at få medtænkt alt i tværfagligt samarbejde, hvor hensyn og vurderinger også kan stå overfor hinanden.For at håndtere denne kompleksitet udvikles praksislogikker, dvs. hurtigtænkning, som gør det muligt i konkrete situationer at vurdere risiko, gennemføre tværfagligt samarbejde og træffe beslutninger. Praksislogikker er præget af både strukturelle forhold som lovgivning og organisering og af de professionelles personlige værdier og holdninger. I det tværfaglige samarbejde rummer de muligheden for hurtige hensigtsmæssige beslutninger, men kan også være medvirkende til at skævvride vurderinger og beslutninger. Praksislogikker må derfor gå hånd i hånd med den mere tidskrævende faglige analyse.Bogen henvender sig til socialrådgiverstuderende og alle professionelle, som beskæftiger sig med socialt arbejde.

Bogen handler om sociologiske teorier og empiri med relevans for socialt arbejde. Med udgangspunkt i den generelle samfundsudvikling belyses samfundsstruktur, hverdagsliv og sociale problemer ud fra teorier og empiri. Som særlige fokuspunkter behandles:FamilieBeskæftigelseArbejdsløshedFattigdom

Hvordan bliver det muligt at udvikle forskning og teori, som er anvendelsesorienteret, og som bygger bro til praktikerne inden for det sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske område? “Helhedssyn og forklaring” er en bog om mulighederne for at forstå og forklare problemer gennem samfundsvidenskabelig teori og forskning. Det er en bog om, hvordan praktikere inden for den pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige sektor kan anvende samfundsvidenskabelig teori og forskningsresultater for at kvalificere deres helhedssyn.

En indføring  historisk, teoretisk og metodemæssig  i socialt miljøarbejde skrevet af fire erfarne praktikere. Bogen henvender sig til såvel studerende som færdiguddannede fagfolk inden for socialt arbejde.

De seneste år har mange pointeret, at Danmark er blevet et mere ulige samfund, bl.a. som følge af skærpede regler for overførselsindkomster. Men mens ulighed, sociale ydelser og arbejdsmarked har været genstand for omfattende offentlig debat, har der været påfaldende lidt diskussion af fattigdom.Denne bog bygger på omfattende studier af området og giver et detaljeret overblik over fattigdommens udvikling, udbredelse og betydning i Danmark. Der ses bl.a. på, hvilke befolkningsgrupper der især rammes af fattigdom, hvordan fattigdommen påvirker individer på en lang række områder over hele livforløbet, og hvordan fattigdomsramte håndterer deres situation og skaber en meningsfuld tilværelse på trods af svære betingelser.Bogens forfattere er blandt de førende danske eksperter på området og giver her et samlet overblik over et kompliceret og omfattende problemfelt, som ser ud til i stigende grad at have ramt Danmark og andre europæiske lande de senere år.

"Socialpolitik er ikke en håndbog, der fortæller socialarbejdere, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Det er heller ikke en minutiøs gennemgang af dansk socialpolitik i dag. Og endelig er det kun i mindre grad en teoretisk fremstilling af modeller for socialpolitik og dennes placering i forskellige typer af samfund. I stedet tager bogen enkelte af fortidens, de væsentligste af nutidens og om muligt også fremtidens socialpolitiske temaer op til debat og analyse. Det er grundproblemerne i socialpolitikken i går, i dag og i morgen, der fokuseres på. Det indebærer, at kræfterne er samlet om problemstillinger af mere varig karakter, om det man kunne kalde de tilbagevendende socialpolitiske temaer; og henvisningerne til den mere 'døgnaktuelle' socialpolitik er derfor holdt på et minimum". Denne udgave af Socialpolitik er stærkt revideret og udvidet i forhold til andenudgaven fra 2004. Samtlige kapitler er reviderede og fire nye kapitler om sociale problemer knyttet til boligen og nærmiljøet, om sundhed, om social arv og om liberalistisk socialpolitik er kommet til. Socialpolitik indeholder 26 kapitler skrevet af fagfolk inden for de relevante områder og henvender sig til socialrådgiverstuderende og andre med behov for en grundlæggende indføring i socialpolitik. Bogens fremstillinger er lettilgængelige og kan med udbytte læses hver for sig. Socialpolitik er redigeret af professor i sociologi ved Universitetet i Coimbra og i socialt arbejde på Linnéuniversitetet , Iver Hornemann Møller, og professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen Elm Larsen.

Faglighed og tværfaglighed fremlægger resultaterne fra en undersøgelse af samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. Bogen går i dybden med de forskellige faggruppers syn på vanskeligt stillede børns problemer og deres holdninger til, hvordan disse problemer kan løses.I undersøgelsen har medarbejderne på baggrund af forskellige cases besvaret en række spørgsmål. Både cases og spørgsmål indgår i bogen sammen med fremlæggelsen af resultaterne. Det giver en enestående mulighed for, at studerende selv kan analysere resultaterne og forholde sig kritisk til de analyser og konklusioner, der fremlægges i bogen. Studerende har også mulighed for direkte at træne i fagligt og tværfagligt samarbejde ved at bruge bogens 15 cases som øvelsescases. MORTEN EJRNÆS er mag.scient.soc. og lektor i teori om sociale problemer ved Aalborg Universitet.Faglighed og tværfaglighed er oplagt som lærebog i de nye professionsbacheloruddannelser, som netop lægger vægt på, at de studerende kvalificeres til at udvikle det sociale og pædagogiske arbejde på baggrund af kendskab til undersøgelses- og forskningsarbejde.

Omdrejningspunktet for denne bog er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer ”en mønsterbryder”? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?Bogen bevæger sig dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, end det er set tidligere, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som kan være mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre, der har børns nutidige og fremtidige ve og vel som deres hjertesag.Selv om muligheden for, at nogle børn klarer sig ”på trods”, må anerkendes, så er tidlig indsats (at fjerne presset) stadigvæk langt mere virksom end senere indsats.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.

Social arv I denne publikation dokumenteres det, at begrebet ”social arv” er upræcistog ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. Aflivningen af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.LP-serien: ´Det ved vi om´LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse - er en pædagogisk analysemodel baseret på systemteori og forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. LP-serien består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om og redskaber til at håndtere aktuelle udfordringer i skolens arbejde med læringsmiljøet og LP-modellen. Serien henvender sig til lærere, pædagoger og skoleledere. Publikationerne er oplagte til at understøtte LP-gruppernes arbejde og dialog. Serien er redigeret af Ole Hansen og Thomas Nordahl. Ole Hansen er projektchef på University College Nordjylland, hvor han er ansvarlig for implementeringen af LP-modellen i Danmark. Thomas Nordahl er professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark og arkitekten bag LP-modellen.

"Mønsterbryder - et positivt signal uden mening" er kapitel 3 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Hvordan defineres en mønsterbryder?- Hvordan anvendes mønsterbryderbegrebet?- Mønsterbrydere og sociale problemer – den forkerte præmis- Mønsterbryder og uddannelse – den misvisende præmis- Mønsterbryderforskningens metoder og resultater- Anvendelsen af mønsterbryderbegrebet og dets konsekvenser- KonklusionerOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?