Bøger af Michael Paulsen

Hensigten med Klassisk og moderne læringsteori er at præsentere de vigtigste læringsteoretikere inden for forskellige filosofiske, psykologiske og sociologiske retninger fra antikken til nutiden. Bogen består af en række kapitler, der er opbygget på principielt på samme måde, og som refererer til hinanden. Læserne får herved et konkret indblik i de relevante teorier og samtidig mulighed for at skabe sig et overblik over de lange linjer i teoriudviklingen. Sammenbindingen sker ved, at de klassiske teorier tematiseres. Kant præsenteres fx ikke blot som en oplysningsfilosof fra 1700-tallet, men også som repræsentant for ”aktiv læring”, et tema der genfindes i de mest aktuelle læringsteorier.   Formålet er, at de studerende får en sikker viden, så de bliver i stand til at bedømme de mange pædagogiske teorier og metoder, som med jævne mellemrum dukker op. Disse markedsføres typisk som enestående og i stand til at løse problemer, som ingen hidtil har kunnet løse, men de viser sig ofte at have en kort levetid, netop fordi brugerne af dem ikke har tilstrækkelig viden til at vurdere, hvad de kan og ikke kan bruges til. Bogens forfattere har i bogen taget udgangspunkt i erfaringerne fra deres egen undervisning på Syddansk Universitet, masteruddannelsen i gymnasiepædagogik for gymnasielærere, samt kandidatuddannelsen i pædagogik for bachelorer og professionsbachelorer i uddannelses-, sundheds- og socialsektoren.

Bogen præsenterer en opdateret og sammenhængende forståelse af læring, fag, undervisning og organisation på det gymnasiale område.Bogens forfattere inddrager de seneste års omfattende empiriske forskning inden for det gymnasiale felt. De kombinerer teori og praksis og giver en række forskellige bud på, hvad god gymnasial pædagogik er, og hvordan pædagogik er en del af skolens samlede aktiviteter.Gymnasiepædagogik giver et overblik over centrale almendidaktiske, fagdidaktiske og organisatoriske problemstillinger og tilbyder dermed de gymnasiale undervisere og ledere et solidt grundlag for en reflekteret pædagogisk praksis og ledelse.Gymnasiepædagogik henvender sig primært til nye lærere i gymnasiet og er også en brugsbog for de erfarne lærere. Den kan endvidere anvendes i forbindelse med fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde samt give stof til pædagogiske diskussioner blandt undervisere og ledere. Bogen kan også indgå i studier og projekter på videregående uddannelser.Bogen er redigeret af Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen.

Ungdommen skriger på et forandret uddannelsessystem, der giver dem kompetencer, redskaber og viden, som de kan bruge i den omstillingsvirkelighed, som de allerede nu skal forholde sig til - og som kun blive forstærket i de årtier, som kommer. Fodspor i evigheden er derfor en bog til samtiden og for fremtiden. En bog som tager pædagogikkens forandringsskabende potentiale dybt alvorligt, og tildeler uddannelsessektoren den retmæssige plads i centrum af den bæredygtige omstilling.Fodspor i evigheden er en bog, der samler mange forskellige stemmer fra uddannelseslandskabet, som alle har det til fælles, at de har erfaring med og indsigt i forholdet mellem læring, bæredygtighed og pædagogik. Det er håbet, at Fodspor i evigheden stiller mindst lige så mange spørgsmål, som den leverer svar - og at den derved inspirerer bredt, dybt og vildt, men samtidigt lader rum stå åbne for pædagogisk fortolkning. For det er der, bogen slutter - men din opgave begynder…

Så kom den første forskningsrapport, der tematiserer den konkret udfordring, det er at etablere en god IT-kultur i en gymnasieklasse.Pba nationale og internationale forskningsresultater defineres og diskuteres de vanskeligheder og muligheder, de nye medier bringer med sig i forhold til undervisningen.Bogen kan inspirere alle i uddannelsessystemet lige fra folkeskole til universitet.

Denne antologi undersøger antropocæn – en tidsalder præget af menneskets dybe og ofte destruktive indflydelse på Jorden, en indflydelse der omfatter alle livsbetingelser og strækker sig til at underminere menneskets eget livsgrundlag. Gennem 12 kapitler undersøges, hvordan begrebet antropocæn påvirker vores tænkning om menneske, samfund og dannelse. Fra økomarxisme til aktørnetværkteori, posthumanisme og systemteori, adresserer bogen temaer som miljø, medier, kommunikation og interaktion. Den diskuterer også emner som mode, zoonoser og uddannelse, og giver nye perspektiver på liv, livsformer, dannelse, historie og selve jorden. Denne antologi inviterer til kritisk refleksion og er essentiel læsning for både akademikere og den bredere offentlighed.

Bildung in the Digital Age explores the challenges and potentials of digitalization for educational theory and practice and identifies how the pedagogical concept of Bildung can be used to meet these demands

Bidragene er samlet i nærværende bog, som indeholder 14 bidrag fra norske og danske forskere.Der sættes kritisk spot på Luhmanns teorier om dannelse ud fra 4 perspektiver:Del 1.: Luhmann som generel dannelsesteoretiker - Kritisk fokus på tesen om at al psykisk og social realitet dannes i operationelt lukkede selvdannende systemer.Del 2: Luhmann om medieret dannelse - Kritisk fokus på betydningen af psykiske og sociale systemers brug af digitale medier til at danne sig selv.Del 3: Luhmann som uddannelsesteoretiker - Kritisk fokus på, hvorledes uddannelse som lukket system har betydning for, hvordan uddannelse kan være mulig.Del 4: Luhmann om dannelse som semantik - Kritisk fokus på dannelsesbegrebet som en historisk semantik uddannelsessystemet har brugt som en selvbeskrivelseDisse 4 perspektiver danner forskellige veje ind og ud af Luhmanns forsøg på at tænke dannelse i det moderne samfund.Bidrag: Simon Calmar Andersen, Stein Bråten, Yvonne Fritze, Lars Geer Hammershøj, Jens Jørgen Hansen, Gorm Harste, Tina Bering Keiding, leg Koefoed, Helle Mathiasen, Yngve Nordkvelle, Michael Paulsen, Lars Qvortrup, Ole Thyssen og Jesper Tække.