Bøger af Mette Molbæk

Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.Bogen tilbyder et teoretisk og forskningsbaseret grundlag for viden om og udvikling af inkluderende klasseledelse samt en dynamisk analyse- og udviklingsramme, der kan bruges både i forhold til egen praksis og til skoleudvikling af ledelsesprocesser på klasserumsniveau. Det er således målet at understøtte og igangsætte kompetenceudvikling i teamet og på skolen, så lærere formår at møde og tackle de udfordringer, en mere mangfoldig elevgruppe betyder for deres ledelse. Dette søger bogen at imødekomme ved at vise og forklare, hvordan tre skoler har arbejdet med at udvikle inkluderende klasseledelse på baggrund af deres lokale projekter i relation til analyse- og udviklingsrammen. Samtidig gives en række helt konkrete og situationsbestemte praksisudsnit til inspiration for det videre arbejde på skolerne.Bogen henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter/videreuddannelse.På bogens hjemmeside kan du finde inspiration til det videre arbejde med inkluderende klasseledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft.

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Specialpædagogik præsenterer seks temaer, der beskriver og udfordrer det aktuelle specialpædagogiske felt: Normalitet Specialpædagogik og specialundervisning Elevens deltagelse Elev- og handleplaner Specialpædagogiske indsatser Samarbejde om elevers komplicerede læringssituationer.Kapitlerne udfolder teorier bag specialpædagogisk praksis og sætter dem i spil gennem cases, studiespørgsmål og øvelser.Specialpædagogik er tiltænkt undervisningen i kompetenceområdet ved læreruddannelsen, ligesom bogen vil være relevant for lærere og pædagoger, der arbejder med specialpædagogiske udfordringer i skolen.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta Padovan-Özdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming.Udvikling af fællesskaber er den første af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederensrolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”.

Inklusionsvejlederen 1 ? udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Inklusionsindsatsen i DanmarkAf Camilla Brørup Dyssegaard og Niels EgelundMed udgangspunkt i ”Dokumentationsprojektet” fremlægger forfatterne i denne artikel evidens for, hvordan det står til med inklusionen i Danmark. Resultaterne peger på, at skoleledelserne stadig står over for betydelige udfordringer, blandt andet når det drejer sig om kompetenceudvikling af skolens professionelle.Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksisAf Helene RatnerMed fordringen om inklusion opstår der en række dilemmaer i skoleledelsens arbejde. Denne artikel peger på disse dilemmaer og skaber derigennem en bevidsthed om inklusionens udfordringer, der kan hjælpe skolens ledelse til at bygge bro mellem idealet om inklusion og den konkrete praksis.Skolens arbejde med udvikling af inkluderende klasseledelseAf Mette Molbæk og Susan TetlerUdvikling af skolens praksis kommer ikke af sig selv, men kræver en rammesætning og løbende evaluering udført af skolens ledelse og lærere. Artiklen her præsenterer en konkret model til at arbejde med at udvikle en inkluderende klasseledelse ud fra flere dimensioner: den rammesættende,den relationelle, den didaktiske og den organisatoriske dimension.Skolekulturen som inklusionsstrategiAf David MitchellDavid Mitchell har gennem en omfattende metaanalyse af forskning på området fundet frem til 27 strategier, der har vist sig at have en inkluderende effekt i skolen. Her præsenteres strategi nummer 23, som ser nærmere på skolens kultur og ikke mindst skoleledelsens rolle i at skabe en inkluderende undervisning.

Der har længe været tale om, at PPR skal arbejde mere praksisnært for bedre at kunne understøtte og gøre en forskel i arbejdet med de mange børn og unge, der mistrives, diagnosticeres og er uden for fællesskaberne. Men hvad ligger der i begrebet ”praksisnær PPR”, hvordan ser det praksisnære PPR-arbejde ud, og hvad skal der til for at lykkes med det?Denne antologi søger at besvare disse spørgsmål ud fra forskellige fagpersoners stemmer og erfaringer. Antologien identificerer fund på tværs af kapitlerne og fremsætter nogle bud på, hvad det praksisnærePPR-arbejde konkret retter sig mod, hvad der er virksomt i dette arbejde, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne arbejde praksisnært.Målet med bogen er at give inspiration og lyst til at videreudvikle og styrke fælles viden, sprog og praksis på det enkelte PPR-kontor, i forvaltninger og i den bredere debat om det praksisnære PPR-arbejde.Antologien henvender sig til alle faggrupper og professionelle i og uden for PPR, som er optaget af PPR’s rolle i at bidrage til at skabe bedre rammer for børn og unge. Bogens forfattere har alle fra hver sin position arbejdet med det praksisnære PPR-felt:Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Anna Crawford Kromann (red.), Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Tine Mølgaard, Mette Rasmussen, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz, Lene Tanggaard og Katrine Tranum Thomsen (red.).

Der har længe været tale om, at PPR skal arbejde mere praksisnært for bedre at kunne understøtte og gøre en forskel i arbejdet med de mange børn og unge, der mistrives, diagnosticeres og er uden for fællesskaberne. Men hvad ligger der i begrebet ”praksisnær PPR”, hvordan ser det praksisnære PPR-arbejde ud, og hvad skal der til for at lykkes med det? Denne antologi søger at besvare disse spørgsmål ud fra forskellige fagpersoners stemmer og erfaringer. Antologien identificerer fund på tværs af kapitlerne og fremsætter nogle bud på, hvad det praksisnære PPR-arbejde konkret retter sig mod, hvad der er virksomt i dette arbejde, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne arbejde praksisnært. Målet med bogen er at give inspiration og lyst til at videreudvikle og styrke fælles viden, sprog og praksis på det enkelte PPR-kontor, i forvaltninger og i den bredere debat om det praksisnære PPR-arbejde. Antologien henvender sig til alle faggrupper og professionelle i og uden for PPR, som er optaget af PPR’s rolle i at bidrage til at skabe bedre rammer for børn og unge. Bogens forfattere har alle fra hver sin position arbejdet med det praksisnære PPR-felt: Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Anna Crawford Kromann (red.), Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Tine Mølgaard, Mette Rasmussen, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz, Lene Tanggaard og Katrine Tranum Thomsen (red.).

Deltagelse & forskellighed præsenterer central viden og forskning inden for fagområderne inklusion og specialpædagogik. Bogen giver konkret inspiration til arbejdet med inkluderende specialpædagogik gennem temaer som iagttagelse og udvikling af elevens deltagelsesmuligheder, specialpædagogikkens rammer og organisering, kommunikation og samarbejde samt det inkluderende perspektiv i skolen.Deltagelse & forskellighed tilbyder således en indføring i det inklusions- og specialpædagogiske fagområde. Bogen kan læses som en generel introduktion til inklusion og inkluderende specialpædagogik for lærere og som en grundbog for lærerstuderende til faget pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik og til undervisningsfaget specialpædagogik.

Universal Design for Learning (UDL) er en tilgang til læring og undervisning, der fremmer fleksible og inkluderende læringsmiljøer og understøtter læreres og pædagogers arbejde med at undervise en gruppe forskelligartede elever. UDL er ikke en metode eller et færdigt didaktisk design, men et rammeværk, der overskueligt og systematisk tilbyder konkrete greb til at arbejde med flere didaktiske veje i undervisningen, der kan reducere elevernes barrierer for at deltage, og herigennem skabe mere fleksibilitet i undervisningen.Ved at arbejde med UDL flyttes fokus fra elevernes særlige behov til, hvordan læringsmiljøet kan tilrettelægges, så alle børn får flere muligheder for at deltage og lære. Fx kan en elev, der har svært ved at læse en trykt tekst, blive set som en elev med et handicap i et læringsmiljø, hvor trykte tekster er den eneste vej til viden. Men i et læringsmiljø med mulighed for andre typer af indtryk – fx at kunne lytte til teksten eller se en video om emnet – vil eleven ikke møde de samme barrierer for deltagelse og læring.Denne bog præsenterer den ramme, som UDL udgør, og giver konkrete eksempler på, hvordan du som lærer eller pædagog kan anvende UDL i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af din undervisning. Du får inspiration til, hvordan du med udgangspunkt i elevernes forskellig­heder kan tilrettelægge og udføre en undervisning, der tilbyder forskellige veje til indtryk, udtryk og engagement inden for en fælles ramme og et fælles fokus for eleverne.Bogens mål­gruppe er alle, der arbejder med og samarbejde rom inkluderende undervisning – det være sig lærere og pædagoger i sko­len, studerende og undervisere på pædagog- og læreruddannelsen, sko­lens interne vejledere, eksterne ressourcepersoner og ledere.

Bogen kan bestilles på dafoloforlag.dkUniversal Design for Learning (UDL) er en tilgang til læring og undervisning, der fremmer fleksible og inkluderende læringsmiljøer og understøtter læreres og pædagogers arbejde med at undervise en gruppe forskelligartede elever. UDL er ikke en metode eller et færdigt didaktisk design, men et rammeværk, der overskueligt og systematisk tilbyder konkrete greb til at arbejde med flere didaktiske veje i undervisningen, der kan reducere elevernes barrierer for at deltage, og herigennem skabe mere fleksibilitet i undervisningen.Ved at arbejde med UDL flyttes fokus fra elevernes særlige behov til, hvordan læringsmiljøet kan tilrettelægges, så alle børn får flere muligheder for at deltage og lære. Fx kan en elev, der har svært ved at læse en trykt tekst, blive set som en elev med et handicap i et læringsmiljø, hvor trykte tekster er den eneste vej til viden. Men i et læringsmiljø med mulighed for andre typer af indtryk – fx at kunne lytte til teksten eller se en video om emnet – vil eleven ikke møde de samme barrierer for deltagelse og læring.Denne bog præsenterer den ramme, som UDL udgør, og giver konkrete eksempler på, hvordan du som lærer eller pædagog kan anvende UDL i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af din undervisning. Du får inspiration til, hvordan du med udgangspunkt i elevernes forskellig­heder kan tilrettelægge og udføre en undervisning, der tilbyder forskellige veje til indtryk, udtryk og engagement inden for en fælles ramme og et fælles fokus for eleverne.Bogens mål­gruppe er alle, der arbejder med og samarbejde rom inkluderende undervisning – det være sig lærere og pædagoger i sko­len, studerende og undervisere på pædagog- og læreruddannelsen, sko­lens interne vejledere, eksterne ressourcepersoner og ledere.

Børn, unge og familier i udsatte positioner er en kernemålgruppe i socialt arbejde. Arbejdet består af ofte komplicerede sager, og det stiller store krav til den professionelle, der skal støtte børnene og de unge og samtidig håndtere de mange formelle krav fra myndigheder og lovgivning.I denne grundbog gives der et overblik over børn- og ungeområdet i Danmark. Dette gælder de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer, myndighedsudøvelse, metoder i sagsbehandlingen og forståelsen af sociale problemer på området.Bogen er revideret med et styrket fokus på tværprofessionelt samarbejde, inddragelse, skilsmissesager og arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelse eller diagnoser. Kapitlernes cases med tilhørende refleksionsspørgsmål skal lede den studerende til at overveje praktiske dilemmaer på baggrund af den fremstillede teori.Bogen er skrevet med udgangspunkt i socialrådgiveruddannelsens bekendtgørelse og er relateret til uddannelsens børne- og familierettede moduler.

Denne bog sætter en ny dagsorden for inklustionsarbedet i skolen. Bogens fokus er, at alle elever skal støttes i at lære at kunne deltage aktivt i de sociale og faglige fællesskaber og derved realisere deres ret til deltagelse. De skal lære at handle og forhandle i forhold til den skolepraksis, som de er en del af, og med de forudsætninger og forskelligheder, de repræsenterer.Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal skolens praksis være fleksibel, foranderlig og i stand til at håndtere mangfoldighed. Og den opgave kan lærere ikke løfte alene. De må gøre det i samarbejde med skolens øvrige fagpersoner.Bogen tilbyder en forståelse af samarbejde, som er funderet på mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. 'De gode relationer' vil nemlig ofte neutralisere de forskelle, der netop skal kvalificere samarbejdet. Hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, skal det inddrage de involveredes forskellige perspektiver konstruktivt. Netop i kraft af forskellene kan man skabe nye løsninger.Bogen er henvendt til lærere, pædagoger, skoleledere og PPR-konsulenter og andre aktører inden for pædagogisk og organisatorisk udvikling samt lærer- og pædagoguddannelse.

Velkommen til november-nummeret af Ledelse i Morgen, der denne gang sætter fokus på det vigtige emne inklusion og tilbyder konkrete tilgange og overvejelser omkring inklusionsarbejdet. Du kan bl.a. læse om, hvordan du kan arbejde med mellemformer ud fra en inspiration fra Nest pædagogikken, hvad du som leder skal være opmærksom på i implementeringen af co-teaching på din skole, og hvordan der skabes et stærkere samarbejde med PPR, og hvad samarbejdet helt konkret skal gå ud på.

I denne udgave er der fokus på trivsel og psykologisk tryghed fra et ledelsesperspektiv. Artiklerne i denne måneds tidsskrift kredser om alt fra, hvordan man skaber velfungerende professionelle læringsfællesskaber i en lærerstab, til hvordan man proaktivt undgår forskelsbehandling af minoritetsetniske elever gennem en kritisk farvebevidst ledelse. Overordnet er fokus i artiklerne, at psykologisk tryghed i en gruppe eller på en arbejdsplads både er centralt for den enkeltes trivsel og har en række positive effekter på fællesskabet som helhed – heriblandt i form af øget vidensdeling, arbejdsglæde og nytænkning.

Aktionslæring tilbyder en konkret ramme for fælles og bæredygtig udvikling af skolens praksis. At udvikle og forandre praksis kan opleves stressende og uhåndterbart, hvis det anskues som den enkelte lærers eller pædagogs ansvar og ikke løses i et konstruktivt lærende fællesskab. Med aktionslæring flyttes problemer eller udfordringer fra at være individets ansvar til at være teamets fælles forpligtelse og læring. Aktionslæring understøtter en vedvarende, undersøgende skolekultur og -udvikling, der er funderet i lokale behov, og som samtidig har øje for, at praksis til en vis grad kan planlægges, men at uforudsete aspekter også støder til. Bogen præsenterer tre faser, der kan være med til skabe en balance mellem behovet for både kontinuitet og fleksibilitet i pædagogisk praksis:1. Formulering af fokus og planlægning 2. Afprøvning af observation og tiltag 3. Den undersøgende samtale. Gennem cases fra to forskellige skoler, refleksionsspørgsmål og skabeloner til analyse og undersøgende samtaler gives det enkelte team en introduktion til aktionslæringen i praksis, og det klædes på til at undersøge egen praksis og igangsætte aktioner på baggrund af et lokalt behov. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil arbejde med aktionslæring, og den kan fungere som guide for eksempelvis ledere og tovholdere og andre ressourcepersoner i den svære opstartsfase, når en skolekultur skal udvikle sig til en vedvarende undersøgende kultur med det formål at øge elevernes læring og trivsel. Samtidig kan den fungere som indspark til det veletablerede team, som vil udfordre sig selv med en ny måde at strukturere refleksions- og arbejdsprocesser på. Om forfatterne Mette Molbæk er ph.d. og lektor ved VIA University College, hvor hun er leder af programmet Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem. Hun beskæftiger sig primært med forsknings- og udviklingsprojekter i skoler med særligt fokus på udvikling af og samarbejde om inkluderende læringsmiljøer. Lotte Junker Harbo er ph.d. og lektor ved VIA University College efter- og videreuddannelse, hvor hun blandt andet forsker i socialpædagogisk faglighed i relation til evidensbaserede programmer og i, hvordan unge oplever hjælp. Omtale af bogen'En meget relevant og vigtig bog, der styrker det professionelle samarbejde, der er nødvendigt for at sikre en god skole, hvor læring og trivsel er i højsædet. Bogen er meget overskuelig, den er let tilgængelig og de tre faser belægges med en række gode konkrete praksiseksempler med spørgsmål til styrkelse af arbejdet med bogens cases og egen praksis. Gode eksempler på observationsmetoder, video, fotos, lærerelevlogbøger og interviews med elever. En meget anvendelig bog, og helt sikkert et godt bud på god og nyttig kompetenceudvikling.' - Dansk bibliotekscenter 'Kortfattet og meget brugbar guide til dem, der gerne vil i gang med aktionslæring. I bogen får man tips og ideer, og gennem cases får man indblik i, hvordan det kan fungere i praksis. Bogens største værdi er efter min mening inddragelsen af to cases i beskrivelsen af aktionslæringens faser' - Ove Christensen i Folkeskolen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Spiller I hinanden bedre i ledelsesteamet?Af Signe Bonnén og Janne SkakonDenne artikel sætter fokus på, hvordan man kan styrke og opbygge tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet. De gode relationer sættes under pres i en travl hverdag, og lederen må derfor være en relationsskabende rollemodel. I denne artikel får du inspiration til, hvordan man ved at styrke tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet kan skabe en bedre hverdag for teamet selv, medarbejdere og børnene.Ledelse og professionelle fællesskaber i FGUAf Micki Sonne Kaa Sunesen, Jonas Sprogøe, Suna Christensen og Laila Colding LagermannDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Skal vi danse det næste personalemøde som en ballet?Af Lise Bech AndersenDenne artikel beskriver Kærbyskolens arbejde med at blive profilskole i æstetiske læreprocesser og de strategiske tanker, skolens ledelse har gjort sig i forhold til at lede en æstetisk profilskole i arbejdet med æstetisk dannelse, og hvad det har betydet for ledelsesopgaven. Et vigtigt mål har været, at æstetikken skal danne ramme om inkluderende fællesskaber, hvor alle elever oplever at blive set, hørt og forstået.Samarbejde om inklusion: Et spørgsmål om skolekultur og ledelse af flerfagligt samarbejdeAf Mette Molbæk, Janne HedegaardHansen, Charlotte Riis Jensen og Maria Christina Secher SchmidtDenne artikel handler om vigtigheden af at kvalificere den undersøgende skolekultur og det flerfaglige samarbejde for at styrke og fremme den inkluderende skole. Forfatterne argumenterer for, at der er behov for en ny samarbejdsforståelse og -praksis med plads til forskellige fagligheder og perspektiver.