Bøger af Martin Schwarz Lausten

Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

I 2017 er det 500 år siden Luther slog de såkaldte teser op på døren ind til slotskirken i Wittenberg. I Luther og Danmark beskriver Martin Schwarz Lausten, hvordan vi i Danmark fra 1500-tallets reformation til nyeste tid har brugt (og misbrugt) Luther og hans tanker. Såvel kirke som statsmagt har igennem århundrederne fortolket Luthers ideer og ført ham i marken for egne synspunkter. Luther var selvsagt bundet af sin tid, hvilket kommer til udtryk i hans syn på blandt andet samfundets indretning, på kvinder, ægteskab og børneopdragelse samt på jøder. Luthers betydning for kirkelivet – i prædikener, salmer, teologisk litteratur – er indlysende. I 1800- og 1900-tallet kan man for eksempel se, hvorledes ellers modstridende kirkelige kredse som Indre Mission, Grundtvigianismen og Tidehverv alle flittigt henviser til Luther. Martin Schwarz Lausten undersøger i Luther og Danmark, hvilke interesser og motiver de forskellige aktører har haft, hvorfor det i 500 år har været så vigtigt at henvise til Luther, og hvordan vi skal vurdere brugen af hans tanker og ideer. En sådan fremstilling af Luthers danske receptionshistorie er ikke tidligere udgivet og vil udgøre et væsentligt bidrag til forståelsen af Luther i Danmark.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Martin Luther var af bondeslægt, blev student og afbrød et påbegyndt jurastudium for at blive munk. I klosteret kastede han sig over filosofi og teologi, blev præsteviet og professor i teologi ved universitetet i Wittenberg. Under hårde personlige kampe og årelange studier nåede han frem til en ny forståelse af kristendommen. Han krævede ændringer og reformer, og den romersk-katolske kirkes ledelse udstødte ham og dømte ham for kætteri.Professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten har skrevet en fængslende biografi om Martin Luther. En bog om reformationen, men også om Luthers personlighed, hans familieliv og hans syn på datidens politik, erhvervsliv, undervisning og kunst. Bogen er velegnet til brug i studiekredse o.lign.

Reformationen er en vigtig epoke i Danmarks historie – det er her, vor kultur ændres fra et katolsk til et protestantisk grundlag. Martin Schwarz Lausten gennemgår den historiske udvikling på en sådan måde, at bogen kan læses uden større kirkehistoriske eller teologiske forudsætninger. I denne 4. reviderede udgave er der foretaget rettelser og tilføjet nye afsnit om bl.a. Norge, nyere forskning i reformationskirkens teologi, salmesang, ægteskab, synet på jøder og muslimer, kvindens stilling i samfundet og om kirken og kunsten.

I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

Forfatteren redegør for reformationens officielle indførelse i Danmark og for den nye lutherske kirkes organisation og religiøse indhold, samt de følger, som reformationen fik i det danske samfund inden for statsstyret, undervisnings- og retsvæsenet, den sociale forsorg og hele samfundsmoralen. Illustreret med motiver fra samtiden.

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

Denne fremstilling af kirkens historie i Danmark bevæger sig fra den første kristne mission i vikingetiden over den romersk-katolske kirke i middelalderen, den lutherske reformation og enevældens statskirke frem til folkekirkens oprettelse ved Grundloven i 1849.Under de sidste 150 års kirkehistorie omtales bl.a. de teologiske hovedstrømninger, kirken og det sociale spørgsmål, de kirkelige retninger Indre Mission, grundtvigianismen, Kirkeligt Centrum, Luthersk Missionsforening med flere samt folkekirkens økonomi.Der berettes om fremtrædende personer og bevægelser, om kirkens forhold til det omgivende samfund og om den indre kirkelige udvikling. Det påvises, hvorledes udenlandske forhold ofte har påvirket den danske kirke, men også hvordan denne udviklede sig i sin nationale egenart.Til sidst opridses hovedsynspunkter i den livlige ­debat om folkekirkens placering i det danske samfund og om folkekirkens styre.Kirkens historie i Danmark er oprindeligt udgivet af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i anledning af årtusindskiftet.

En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Niels Hemmingsen (1513-1600) var før Søren Kierkegaard den internationalt mest kendte og indflydelsesrige danske teolog. Han blev dr.theol. fra Københavns Universitet og snart den førende professor i teologi og dermed universitetets førstemand. Hans næsten hundrede bøger og afhandlinger udkom i talrige oplag på latin og i oversættelser på dansk, svensk, hollandsk, tysk, engelsk og islandsk og blev brugt i hele Europa. Det var fortolkninger af Bibelens skrifter, akademiske afhandlinger, bøger om dogmatik, etik, om retlige forhold, ægteskabssager, hekse, astrologi, skolevæsen, bidrag til kunsten-at-dø-litteraturen og andet. Hans autoritet og indflydelse var ubestridt. Men efter næsten 40 års ansættelse ramte katastrofen ham, idet kongen fjernede ham fra universitetet, angiveligt fordi hans nadveropfattelse var anderledes end landets officielle lutherske. I denne bog præsenteres hans til tider temmelig kaotiske familieforhold, hans virke som professor og universitetets rektor, og hans udenlandske netværk. Hans teologi, hans forening af kristendom og humanisme, og hans moralistiske kristentro belyses nærmere. Det samme gælder hans syn på en række sociale og politiske emner.

Den første samlede fremstilling på dansk af Bugenhagens arbejde som teolog, som ”rejsende i lutherdom” og som en førende kraft bag indretningen af den dansk-norske evangeliske kirke.

Biografi over Melanchthon, forfatter til Confessio Augustana – Den Danske Folkekirkes vigtigste reformatoriske bekendelsesskrift.

Indre Mission, grundtvigianisme og mindre kirkelige retninger er på landsplan ofte beskrevet, men der findes kun få fremstillinger af, hvordan foreningerne arbejdede i lokal­samfundet. På grundlag af kildemateriale i Løgumkloster Lokalarkiv, i Rigsarkivet og ikke mindst i talrige utrykte manuskripter, breve og lomme- og dagbøger fra byens bankdirektør L.C.C. Lausten (1903-1981), den ledende kraft i byens Indre Mission og KFUM, har det været muligt at få et indblik i dette arbejde ud fra missionshuset fra begyndelsen i 1900 og i det meste af det 20. århundrede. Kristendomsopfattelsen, de mange bibelkredse, opbyggelige møde, højtideligheder, L.C.C. Laustens virke som lægprædikant i landsdelen beskrives, det samme gælder medlemmernes antal, økonomien, holdningen til det nationale spørgsmål og til Luthersk Missionsforening, som fra 1950’erne slog sig ned i byen. En ny fase indtrådte, da hovedpersonen sammen med tre andre lokale indremissionske mænd tog initiativet til oprettelse af Løgumkloster Refugium, højskole og tilknyttede institutioner. De trådte der ind i et tæt samarbejde med tilhængere af den grundtvigske bevægelse og andre, som stærkt betonede et kulturelt, nationalt arbejde. Derved fik de nu et mere nuanceret syn på ikke-indremissionske holdninger.

Niels Palladius var biskop i Lund fra 1552 og frem til sin død i 1560. I eftertiden har han ofte stået i skyggen af sin bror, Peder Palladius, der var Sjællands første evangeliske biskop. Han har imidlertid efterladt en række danske og latinske skrifter og breve, som giver et indblik i hans tanker om kristendommen. Martin Schwarz Lausten undersøger med dette værk Niels Palladius’ efterladte skrifter til at belyse væsentlige sider af kirken under reformationen i Danmark i 1500-tallet. Martin Schwarz Lausten (f. 1938) er dansk teolog og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Omdrejningspunktet for hans forskning har været dansk kirkehistorie og kirkens forhold til jøder gennem tiden. Som forfatter er han, udover monografier om blandt andet biskopperne Peder og Niels Palladius, særligt kendt for sit seks bind store værk om netop forholdet mellem folkekirken og jøderne i Danmark siden reformationen.

Kirke og synagoge er en samlet fremstilling af forholdet mellem de kristne og jøderne fra middelalderen og frem til 1700-tallet i Danmark.

Religion og politik handler om forholdet med Christian 3. og det tyske rige i tiden 1544 til 1559.Bogen belyser, hvordan kongen var parat til at se stort på sin lutherske tro, når hans politiske mål krævede det.

De fromme og jøderne gennemgår jødernes forhold i Danmark fra 1700-1760. Gennem undersøgelser af dagbøger, kirkebøger, breve til og fra kongen (eller hans ministerier) fremstiller forfatteren det syn, som den danske kirke og kongen som øverste verdslige myndighed havde på jøderne. Tyske ""jødemissionærers"" forsøg på at omvende de danske jøder til kristendom skildres på grundlag af hidtil utrykte dagbøger. Baggrunden for og motiverne til at mange jøder ønskede at konvertere til kristendommen samt holdninger hos nogle af tidens fremtrædende forfattere gennemgås. Bogen kommer også ind på jødernes erhvervsmuligheder, der var stærkt begrænsede samt deres tro og levevis i forhold til dansk lovgivning - fx problemerne om jøders edsaflæggelse, ønsker om synagogebyggeri og rabbinernes ret til at bandlyse menighedens medlemmer. I De fromme og jøderne skildres også de folkelige reaktioner, som strakte sig fra tolerance til chikanerier, afvisninger og krav om synligt jødemærke.

""Oplysning i kirke og synagoge"" behandler forholdet mellem kristne og jøder i Danmark i Oplysningstiden (1760-1814) og den er en fortsættelse af ""Kirke og synagoge (1100-1700)"" og ""De fromme og jøderne (pietismens tid 1700-1760)"". Efter en skildring af de sociale og religiøse forhold i det københavnske jødiske samfund afdækkes de voldsomme spændinger, som udfoldede sig. En traditionel fløj kæmpede - forgæves - mod en moderne indstillet gruppe, som gennem Oplysning ønskede, at jøderne blev 'almindelige' danske borgere blot med en anden religion end flertallets. En stor del af bogen beskæftiger sig med de holdninger, som statskirkens gejstlige og de teologiske professorer indtog over for jødedom og jøder. Dette belyses gennem enkeltsager som bl.a. jødiske ønsker om et synagogebyggeri, om at slippe for den særlige jødeed, om at få adgang til højere uddannelser, om at oprette et hebraisk bogtrykkeri og om at kunne indgå blandede ægteskaber. Her undersøges også prædikener af præster og den rolle, som teologer spillede i Den Litterære Jødefejde. Sidste del af bogen drejer sig om de jøder, som ansøgte om at konvertere, om deres motiver, antal og skæbne, og om dåb af jødiske børn imod forældrenes ønsker og endelig om bekendelseslitteratur af de konverterede. Martin Schwarz Lausten, dr.theol., er professor i kirkehistorie ved Københavns universitets teologiske fakultet og medlem af Det Kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

I bogen behandles reformationskongen Christian d. 3's overvejelser om forholdet mellem stat og kirke og den fremgangsmåde, man fulgte, da den nye lutherske kirke skulle organiseres og administreres.Martin Schwarz Lausten redegør for biskoppernes stiftsstyre, samarbejdet mellem dem og de kongelige lensmænd, for kongens udnævnelsespolitik, hans stilling til teologiske lærestridigheder, ligesom de kongelige rådgivere i disse sager beskrives. I bogens sidste kapitel undersøges forholdet mellem kongens 'politi' og den kirkelige disciplin.

Peder Palladius var den første lutherske biskop over Sjællands stift (1537-1560). Martin Schwarz Lausten undersøger, hvordan Peder Palladius' kirkestyre udfoldede sig i forhold til regeringen,gejstligheden og sognefolket. Efter en biografi behandles hans praktisk-kirkelige arbejde, hans mødevirksomhed, embedet som kongelig rådgiver og som professor iteologi. Det sidste kapitel beskæftiger sig med hans virke som danmark-Norges 'overbiskop', dvs. hans tilsyn med de kirkelige forhold i de områder, som hørte under det danske rige - Island, Rügen, Gotland, Norge og Færøerne.

I denne bog udgives først et bevaret udkast til Kirkeordinansen, forsynet med den kgl. Sekretærs rettelser og tilføjelser. Derefter følger den latinske Kirkeordinans (1537) og den danske Kirkeordinans (1539). Det er første gang, disse tekster udgives samlet. Bogen er forsynet med en større indledning, hvor Kirkeordinansens spændende tilblivelseshistorie er beskrevet, og hvor denne sættes ind i de historiske rammer. Desuden findes et omfattende noteapparat med oplysninger om de liturgiske led, de kirkelige handlinger, retshistoriske og kirkehistoriske emner og personer.

Med baggrund i sine seks tidligere bøger om emnet har Martin Schwarz Lausten her fulgt udviklingen i forholdet mellem jødedom og kristendom, jøder og kristne i Danmark fra Middelalderen til nyere tids zionisme, antisemitisme og staten Israels oprettelse.Hvad har man i Danmark fra den kristne kirkes side ment om jødedom og jøder – og omvendt? Med baggrund i sine seks tidligere bøger om emnet har Martin Schwarz Lausten her fulgt udviklingen i forholdet mellem jødedom og kristendom, jøder og kristne i Danmark fra Middelalderen til nyere tids zionisme, antisemitisme og staten Israels oprettelse.

Peder Palladius (1503-1560) studerede teologi hos bl.a. Martin Luther og Philip Melanchthon ved Wittenberg Universitet, hvor han afsluttede med den teologiske doktorgrad. Han spillede en afgørende rolle for reformationens gennemførelse i Danmark og blev udnævnt til biskop over Sjællands stift, det vigtigste embede i kirken. Samtidig blev han professor i teologi ved universitetet.I bogen skildres hans vidtforgrenede arbejder som biskop og professor, som overbiskop over Norge, Island, Færøerne, Gotland og Rügen og som kongens teologiske rådgiver. Der tegnes et billede af hans lutherske teologi og holdning til familielivet, opgøret med katolicismen, hans planer for skolevæsenet og fattigforsorgen og af hans syn på hekse og andre afvigere. Man følger biskoppen på besøg i stiftet, hvor han ansigt til ansigt med sognefolket på alvorlig og underholdende måde fejer katolicismen af bordet og fortæller om den lutherske tro og livet i Evangeliets lyse dag.

I dette bind skildres bl.a. den stigende antisemitisme fra 1920’erne, begivenhederne omkring nazisternes jødeaktion i 1943, biskoppernes hyrdebreve, genindvielsen af den københavnske synagoge i 1945 og sagerne omkring en århusiansk biskops og en stiftsprovsts antijødiske udtalelser under og efter den tyske besættelse. Til sidste fremstilles de folkekirkelige holdninger til mission blandt jøder efter 1945 og indvandringen i Palæstina og oprettelsen af staten Israel.Dette er 6. og sidste bind i Martin Schwarz Laustens undersøgelser af forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Femte bind i Martin Schwarz Laustens undersøgelse af forholdet mellem kristne og jøder i Danmark. Det store litterære opgør mellem overrabbiner Abraham A. Wolff og "Talmudfjenderne", biskop H.L. Martensen og andre københavnske gejstlige, som var grebet af den nyere tyske antijødiske bølge udgør et vigtigt afsnit i denne bog. Videre skildres holdningerne til jødedom og jøder i de kirkelige retninger Grundtvigianismen, Indre Mission, Kirkeligt Centrum.

Gennem den kongelige anordning af 29. marts 1814 blev jøderne i Danmark ligestillet, stort set, med landets øvrige borgere. Bogen behandler forholdet mellem kristne og jøder i perioden fra udstedelsen af denne anordning, som ofte er blevet kaldt Det jødiske Frihedsbrev, indtil Grundloven i 1849 gennemførte den fulde religionsfrihed. Et vigtigt spørgsmål er, om jøderne blev virkelig frie i 1814. Skete der en afgørende ændring i teologernes og øvrighedens holdninger til dem? Efter en omtale af vigtige religiøse og sociale forhold i det jødiske samfund præsenteres holdningerne i en række markante teologers prædikener og andre skrifter. Derefter undersøges biskoppers og universitetets teologers vurdering af og kontrol med det jødiske undervisningsvæsen, med de ledende jødiske embeder og religiøse håndbøger og deres stilling til reformforsøgene i den jødiske menighed. Endvidere behandles problemer om bl.a. jødisk-kristne ægteskaber, jødiske studenters ønske om optagelse på kollegier, jødiske videnskabsmænds ansættelse ved universitetet. Det samme gælder Stænderforsamlingernes heftige debatter om jøders valgret og valgbarhed kort før Grundlovens vedtagelse. Særlige kapitler drejer sig om den fornyede kristne mission blandt jøder og jøders overgang til kristendom. Fjerde bind af fem i Martin Schwarz Laustens serie om jøder i Danmark. De tidligere bind, Kirke og synagoge (1992), De fromme og jøderne (2000), Oplysning i kirke og synagoge (2002), er udkommet på Akademisk Forlag.

Luthers holdning til jøder og muslimer har ofte påkaldt sig opmærksomhed i pressen og andre steder i offentligheden. Eftervirkningerne af hans antijødiske bøger blev skæbnesvangre op gennem historien, ikke mindst fordi nazisterne kunne bruge dem i deres antisemitiske ideologi og jødeudryddelse. Datidens islamiske tyrkere var den anden store gruppe af ikke-kristne, som Luther skrev imod.Bogen bringer en redegørelse for de historiske rammer, Luthers baggrund og mulige hensigter med at skrive om jøder og tyrkere. I hvilket omfang kan Luther gøres ansvarlig for senere tiders brug og eventuelle misbrug af hans tanker her? Kortfattet omtales også disse emners virkningshistorie i Danmark.