Bøger af Martin Hauerberg Olsen
-
- En grundbog for undervisere i læsning og stavning
228,95 kr. Underviser man i læsning eller stavning, står man fagligt stærkt når man har indblik i dansk fonetik, fonologi og bogstavskrift. Såvel dansk som international læseforskning har vist, at lærerens viden om sprog, herunder om skriftsprogets forholdet mellem lyd og bogstav, er udslagsgivende for elevers succes med at tilegne sig skriftsproglige færdigheder. Denne bog er derfor mere end en lærebog i dansk fonetik og fonologi. Den fører også læseren ind i den på flere måder komplekse sammenhæng mellem lyd og bogstav på dansk og viser eksempler på til hvordan man kan forholde sig til og håndtere denne kompleksitet i praksis. Bogen retter også opmærksomheden mod fagbegreber og analysemetoder som er centrale i læse- og staveundervisning. Bogens første del giver en bred introduktion til dansk fonetik og fonologi, mens anden del gennem tekst og øvelser indfører læseren i, hvordan alfabetets lydprincip udmønter sig i det danske skriftsprog.Især bogens anden del har et gennemgående anvendelsesperspektiv, således at fagbegreber og analysemetoder sættes op imod analyseformål hentet direkte fra praksis, fx vurdering af læremidler, afdækning af læse- og stavestandpunkt, identifikation af ordblindhed, tilpasning af undervisningsindhold med mere. Bogen henvender sig til undervisere i læsning og stavning, læsevejledere, specialundervisere og andre med interesse for undervisning i kernefærdigheder i ordlæsning og stavning. Det kan fx være i indskolingens og mellemtrinnets almene læse- og staveundervisning, i særligt tilrettelagte eller understøttende forløb i udskolingen og på ungdomsuddannelserne eller i læseundervisningen for unge og voksne (FGU, FVU, OBU m.v.).
- Bog
- 228,95 kr.
-
- En grundbog i syntaks og kohæsion for undervisere i læsning og skrivning
218,95 kr. Denne bog handler om hvordan ord sættes sammen til større helheder. Det gælder både sammenføjning af ord til længere ordfølger og sætninger (syntaks), og sammenbinding af sætninger til større meningsfulde enheder (kohæsion). Ønsker man at hjælpe andre til at skrive sammenhængende, klart og varieret eller at vurdere teksters tilgængelighed, er det vigtigt at man selv har en grundlæggende viden om sprogets opbygning og udtryksmuligheder.Bogens første og sidste kapitler danner ramme for det pædagogiske arbejde med syntaks og kohæsion og behandler emnerne kommunikation, informationsstruktur, sproglig rådgivning, vurdering af elevtekster og teksters tilgængelighed. I bogens midte behandles først syntaks med gennemgang af sætningen, sætningstyper, sætningens led, leddenes materiale og redskaber til at afgrænse led og beskrive ledstilling. Dernæst følger en indføring i kohæsion og de signaler man gør brug af for at skabe sproglig sammenhængskraft. Bogen er forsynet med øvelser og løsningsforslag hertil.Bogen henvender sig til alle med interesse for dansk sprog, herunder kommende og nuværende undervisere og andre der beskæftiger sig med læsning og skrivning. Det kan fx være undervisere på mellemtrinnet og i udskolingen – både i almen undervisning og i særlige forløb – samt undervisere og læsevejledere på ungdomsuddannelser eller i læseundervisningen for voksne og unge (FGU, FVU, OBU mv.). Bogen har desuden relevans for læremiddelforfattere eller andre der bearbejder tekster eller skriver letlæste bøger.
- Bog
- 218,95 kr.