Bøger af Marie Jull Sørensen

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigtbillede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”dengennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning foren persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebetpå en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandletsystematisk.Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indførti 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove,herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgåendepræsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danskegenerelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebeti Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegrebog forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område(IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen.I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksisog praksis fra Forbrugerklagenævnet.Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned ienkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed,men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkreteproblemstillinger.MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og harsærligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad erreguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig tilsamspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilkethar resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

FORBRUGERBEGREBET – I RETLIGT PERSPEKTIV giver et (næsten) fuldstændigt billede af forbrugerbegrebet, forbrugerens modpart og forbrugerbenchmarket ”den gennemsnitlige forbruger”. Emnet er vigtigt, dels fordi det har afgørende betydning for en persons retstilling, hvorvidt vedkommende anses som forbruger, dels fordi begrebet på en række områder fortsat er uklart. Begrebet er ikke tidligere indgående behandlet systematisk.Hovedvægten i bogen er på det enslydende civilretlige forbrugerbegreb, som blev indført i 1994, og som anvendes i det man kan kalde de generelle forbrugerbeskyttelseslove, herunder aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven. Bogen vil også indgående præsentere EU’s forbrugerbegreb, som på enkelte områder afviger fra det danske generelle forbrugerbegreb, men som i øvrigt er relevant også for udfyldelsen af begrebet i Danmark. Desuden vil der gennemgående sondres mellem det generelle forbrugerbegreb og forbrugerbegrebet på det internationale privatret- og procesretlige område (IPPR), som det primært kommer til udtryk ved anvendelsen af domsforordningen.I bogen inddrages retskilder fra EU og danske retskilder i form af lovmateriale, domspraksis og praksis fra Forbrugerklagenævnet.Bogen er primært målrettet praktikere og forskere, som ønsker at komme helt ned i enkeltdelene af forbrugerbegrebets konstruktion og udfyldelse. Den kan læses i sin helhed, men den er også tænkt til at kunne anvendes som opslagsværk til hjælp til konkrete problemstillinger.MARIE JULL SØRENSEN er ph.d. og lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Hun har beskæftiget sig forskningsmæssigt med forbrugerret i over 15 år og har særligt interesse for den privatretlige forbrugerbeskyttelse. Da området i høj grad er reguleret af EU-retten, har Marie Jull Sørensens forskning blandt andet forholdt sig til samspillet mellem EU-retten og dansk ret samt implementeringen af EU-retten, hvilket har resulteret i en lang række danske og internationale videnskabelige publikationer.

Viden er magt, er det engang blevet sagt, og vi lever rigtigt nok også i et såkaldt videnssamfund. Men hvordan er man stillet som forbruger, når dem man bliver rådgivet af har en større viden end en selv? Bogen giver en generel viden om kendetegnene ved lovfæstede god skik-standarder samt deres indflydelse på ansvarsvurderingen. Desuden giver bogen et indblik i, hvilket indhold og hvilken virkning den konkrete standard god skik har for juridisk rådgivning.Men hvad er god skik-standarder? Ud fra ordlyden, at der er tale om, at der på det pågældende område skal gælde en standard, som skal omfatte, hvad der anses for at være god skik på området. En rådgiver kan således ikke gøre, som det passer ham, og dermed udnytte sin indbyggede magt over forbrugeren, da rådgivningen skal være i overensstemmelse med denne godeskik. Bogen er delt op i en generel del, hvor der redegøres for de lovfæstede faglige god skik-standarder, og i en speciel del, der indeholder en indgående analyse af god skik for juridisk rådgivning.