Bøger af Marie Bregendahl

Marie Bregendahl: En Dødsnat+ Ved Lars Skrædders Sygeseng (1912 og 1902)Marie Bregendahls En Dødsnat er uhørt moderne. Og også meget mere moderne end det meste af det, der bliver skrevet i dag. Som Johannes V. Jensens Kongens Fald. De er lige skånselsløse i beskrivelsen af undergang. Der er død og ødelæggelse i hver sætning. Men Marie Bregendahl er kvinde og som kvinde for længst skrevet ud af litteraturhistorien. Kanon tilhører manden.Set i dannelsesromanens perspektiv er der noget svimmelt og kantet og ufærdigt over En Dødsnat. Fortællingen som sådan er egentlig kun til som en ramme for sansning og refleksion. Og ikke desto mindre handler En Dødsnat netop om dannelse. Hvordan en moders død i barselsseng inden for mindre end et døgn forandrer alt for den 13-årige Lise.Romanen er båret af erindringens stof, men Marie Bregendahls tilrettelæggelse af dette stof og hendes stærke modellering af sproget forrykker blikket fra det opbyggelige eller jævnt fremadskridende til en aperspektivisk myldrende ornamentik. Fortælleren påtager sig på den ene side at sætte en scene og zoomeind og lade scenens personer overtage styringen, men på den anden side er denne selvsamme fortæller parat til at stige ned fra olympen og kommentere, hvad personerne, bundet som de er til øjeblikket, har gang i. Fortælleren sprænger tiden, strækker den langt ud over scenens tid, og skriver senere skete det og det. – Det vil sige, tiden er ikke fast, øjeblikket findes ikke, men er altid inficeret af både det, der ligger før, og af det, der kommer. Selve distraktionen, at rummeså mange følelser på en gang, og så megen viden, bliver hermed, fra nu og i al evighed, et vilkår.En Dødsnat + Ved Lars Skrædders Sygeseng, 188 sider,199,95 kroner.

I denne boks er de første 10 udgivelser i Gladiators Sandalserie samlet i en limited edition håndlavet æske fra ELVO.Gladiators Sandalserie er klassikere på kanten. Dansk litteratur fra oldtiden til i dag. Principielt set. Det vil sige den litteratur, der udvider undersøgelserne af hjernens geografi. Som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer. Og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os, flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøver at kæntre."[...] forlaget Gladiators alternative klassikerserie, der genudgiver værker, som ikke har fået den plads i litteraturhistorien, som de fortjener. Det er på alle måder både æren - og læsningen - værd.” - Weekendavisen

Det er nat på Skiveegnen i 1870'erne. Anna Gram ligger i barselssengen for at føde endnu et barn. Men fødslen går langt fra uden komplikationer, og Anne Gram dør af en styrtblødning. Samme nat må den 14-årige Lise træde i karakter og overtage sin mors rolle i familien. Med ét har Lise ikke blot mistet sin mor, hun er også blevet voksen og skal sågar tage sig af sine mindre søskende."En dødsnat" er en barsk historie om liv og død, og menneskets trang til at finde mening i det meningsløse. Romanen er selvbiografisk og blev Marie Bregendahls litterære gennembrud.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Marie Bregendahl (1867-1940) voksede op på en gård i nærheden af Skive, men flyttede siden til København, hvor hun i en årrække var gift med den berømte digter Jeppe Aakjær. Selvom Bregendahl boede i København hele sit voksenliv, kredser hendes bøger om barndommen og hjemstavnen i Midtjylland.I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven. Desuden modtog hun Tagea Brandts Rejselegat i 1927, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.

Marie Bregendahls største bedrift efter En Dødsnat fra 1912, som vi tidligere udgav i Sandalserien, er efter min bedste overbevisning tvillingeromanerne Blandt de Unge og I Fest og Trængsler fra henholdsvis 1919 og 1921. De to små romaner er en del af syv-binds-værket Billeder af Sødalsfolkenes Liv, men kan med fordel læses for sig.Mod slutningen af Blandt de Unge er det som om Else, den ene af de to kvindelige hovedpersoner, den anden er Lise, som vi også kender fra En Dødsnat, kender sin skæbne, som om hun med en egen søvngængeragtig beslutsomhed konsekvent gør noget andet, end det, hun med fornuften ved, er rigtigt … Og da blander også uventet den alvidende fortæller sig og siger med et djævelsk glimt i øjet, at det med Else er en lang, lang Historie. Vorherre maatte vide, hvordan den vil ende.Midtvejs i I Fest og Trængsler flytter Else til Viborg, væk fra landsognet, for at lære at sy, for hun mener stadig, at strammer hun sig rigtig an, bliver det nok godt med hendes udkårne Christian. – Men ved på dette sted at flytte handlingen til Elses kammer i Viborg, flytter Marie Bregendahl samtidig blikket væk fra Sødalsfolkene. I Elses langsomme tilbageskriden gennem selvødelæggelsen opgiver Marie Bregendahl sit skæbneunivers til fordel for det psykologiske portræt. Dramaet selv kommer i fokus, og Else bliver hovedperson i sin egen fortælling.Et psyko-drama af dimensioner, båret af Marie Bregendahls vrede over kvindens stilling. Dertil et stykke kulturhistorie, fra land til by og hvad deraf fulgte: nemlig tilblivelsen af den enkeltes individuelle psyke, som ikke fandtes i agrarsamfundet.

"En Dødsnat" udspiller sig som en tragedie midt imellem livet og døden, imellem altings begyndelse og slutning. Romanen skildrer det ubarmhjertige drama, der på en enkelt nat udspiller sig omkring en skæbnesvanger fødsel, der ender med en dødelig styrtblødning.Scenen for det ubarmhjertige skue er Broholm, en større gård et sted på Skiveegnen i 1870’erne. Som i en græsk tragedie lurer der hele fortællingen igennem en lunefuld og indifferent skæbne på menneskene, der til sammenligning synes små og magtesløse. Fortællingen er blottet for blød sentimentalitet, men alligevel er der masser af humor og ironi at skimte i Marie Bregendahls (1867 – 1940) karaktertegninger. Hver især stræber romanens personer efter at finde en højere, bagvedliggende mening ikke blot med Anne Grams død, men med livet som sådan. En Dødsnat er dermed først og fremmest en fortælling om forskellige menneskers symbolske strategier for det meningsløse: hvordan bevarer man sin medmenneskelighed, håbet og ikke mindst troen på Gud i en verden, der gang på gang demonstrerer sin ondskab, tilfældighed og (gudløse) meningsløshed?(Litteratursiden)

Novellix – Stor litteratur i et lille formatSneen knaser under fødderne, og på træernes grene glimter rimfrosten. Decembermørket sænker sig, og luften er kold og klar. Indenfor i varmen tænder vi lys og samler os med dem, vi holder af. Det er blevet jul – en tid fyldt med kærlighed, traditioner og magi. I denne æske får du fire varme fortællinger, gennemstrømmet af alt det, julen handler om. Tag med til julefejring i andre lande, find varmen på den jyske hede, tag med på eventyr – tag med til hjerternes fest!Æsken indeholder fire bøger:H.C. Andersen – KrøblingenSelma Lagerlöf – Lille RusterMarie Bregendahl – MenneskekærlighedHerman Bang – En juleaften i det fremmede

Roman i Gyldendal Nordisk-serien. Ny udgave med nyt forord.Hos folkene i Sødalen er fællesskabet stærkt: Man arbejder sammen i marken, man gifter sig med naboens datter eller søn, man synger sammen hver søndag i kirken. Alle ved, at verden uden for dalen er farlig, men hos de unge kvinder på egnen lurer en ukontrollerbar længsel efter at komme væk. Sødalsfolkene er gribende og udbryderiske fortællinger om kvinder, som forlader det trygge fællesskab for at finde kærlighed og frihed - og vender ødelagte tilbage.Marie Bregendahls romanseptologi om sødalsfolkene er en overset klassiker i dansk litteratur og en enestående fortælling om livet på landet i slutningen af 1800-tallet. De syv kortromaner udkom oprindeligt hver for sig og blev i 1935 samlet under fællestitlen Sødalsfolkene.Gyldendal Nordisk er glemte og kendte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden, og som stadig er spillevende.

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

Marie Bregendahls største bedrift efter En Dødsnat fra 1912, som vi tidligere udgav i Sandalserien, er efter min bedste overbevisning tvillingeromanerne Blandt de Unge og I Fest og Trængsler fra henholdsvis 1919 og 1921. De to små romaner er en del af syv-binds-værket Billeder af Sødalsfolkenes Liv, men kan med fordel læses for sig.Mod slutningen af Blandt de Unge er det som om Else, den ene af de to kvindelige hovedpersoner, den anden er Lise, som vi også kender fra En Dødsnat, kender sin skæbne, som om hun med en egen søvngængeragtig beslutsomhed konsekvent gør noget andet, end det, hun med fornuften ved, er rigtigt … Og da blander også uventet den alvidende fortæller sig og siger med et djævelsk glimt i øjet, at det med Else er en lang, lang Historie. Vorherre maatte vide, hvordan den vil ende.Midtvejs i I Fest og Trængsler flytter Else til Viborg, væk fra landsognet, for at lære at sy, for hun mener stadig, at strammer hun sig rigtig an, bliver det nok godt med hendes udkårne Christian. – Men ved på dette sted at flytte handlingen til Elses kammer i Viborg, flytter Marie Bregendahl samtidig blikket væk fra Sødalsfolkene. I Elses langsomme tilbageskriden gennem selvødelæggelsen opgiver Marie Bregendahl sit skæbneunivers til fordel for det psykologiske portræt. Dramaet selv kommer i fokus, og Else bliver hovedperson i sin egen fortælling.Et psyko-drama af dimensioner, båret af Marie Bregendahls vrede over kvindens stilling. Dertil et stykke kulturhistorie, fra land til by og hvad deraf fulgte: nemlig tilblivelsen af den enkeltes individuelle psyke, som ikke fandtes i agrarsamfundet.

Elsbet og Grethe er vant til at drive den af det meste af tiden. De vil nemlig hellere løbe over bakken og besøge Bedstes hyggelige hus end hjælpe mor med de huslige pligter. En dag kommer de to søstre hjem fra skole og finder huset tomt med et middagsbord, der ser ud til at være blevet forladt midt i frokosten. Ude fra haven kan de høre deres spæde søster græde, og deres mor er intet sted at se. Er dette dagen, hvor de to skolepiger endelig må blive voksne?Marie Bregendahl (1867-1940) blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85, " skriver hun i forordet.I bøgerne skildrede hun miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tog en usædvanlig drejning. Som 20-årig blev hun forlovet med en ung bonde, men tog på højskole og blev påvirket af det grundtvigske menneskesyn. Hun mødte desuden Jeppe Aakjær, forelskede sig i ham, brød sin forlovelse med bonden og fulgte med sin nye kærlighed til København. I 1892 oprettede hun for sin arv et pensionat, og året efter blev hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørgede, mens han studerede. De fik en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukkede pensionatet, og Marie forsørgede sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tog navnet Bregendahl efter sin fødegård, men blev boende i København resten af sit liv. Hun kunne efterhånden leve af sit forfatterskab.

Bonden Hendrik har altid været indelukket og har med sit sære og tavse væsen svært ved at vække følelser hos andre såvel som hos sig selv. Hans kone er hans modsætning. Hun bliver beundret og elsket for sit blide og stærke væsen. Hendriks ensomhed truer med at opsluge ham helt, da hans kone dør i en tidlig alder, og børnene lider under hans store indre problemer og den materielle fattigdom."Hendrik i Bakken" er Marie Bregendahls debutroman. Det er en stærk debut, der ligesom hendes efterfølgende bøger er drevet af hovedpersonens intense og realistisk skildrede udvikling.Marie Bregendahl (1867 – 1940) var en dansk forfatter. Marie Bregendahl blev født i nærheden af Skive. Efter et højskoleophold flyttede hun til København og giftede sig med den berømte digter Jeppe Aakjær, som hun dog blev skilt fra igen efter syv års ægteskab. Marie Bregendahl debuterede i 1904, og en stor del af hendes bøger kredser om hjemstavnen ved Skive, som hun dog aldrig flyttede tilbage til.I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven, i 1927 modtog hun Tage Brandts Rejselegat, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.

Billeder af Sødalsfolkenes liv er så afgjort Marie Bregendahls hovedværk. Det foregår sidst i det 19. århundrede og er i slægt med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, og foregår i samme landskab. Der er en egen varme og glans over personerne i Marie Bregendahls hjemstavnsdigtning, og netop her i fortællingen om Sødalsfolkenes liv og færden forstår hun som forfatter på en fin psykologisk måde at kæde det hele sammen, så det bliver vedkommende for os den dag i dag.Om forfatterenMarie Bregendahl var gift og havde en søn med Jeppe Aakjær – de blev dog skilt, hvorefter Marie Bregendahl måtte forsørge både sig selv og sønnen. Efterhånden blev hun mere og mere kendt for sit forfatterskab og kunne til sidst leve af det.

Billeder af Sødalsfolkenes liv er så afgjort Marie Bregendahls hovedværk. Det foregår sidst i det 19. århundrede og er i slægt med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, og foregår i samme landskab. Der er en egen varme og glans over personerne i Marie Bregendahls hjemstavnsdigtning, og netop her i fortællingen om Sødalsfolkenes liv og færden forstår hun som forfatter på en fin psykologisk måde at kæde det hele sammen, så det bliver vedkommende for os den dag i dag.Om forfatterenMarie Bregendahl var gift og havde en søn med Jeppe Aakjær – de blev dog skilt, hvorefter Marie Bregendahl med tiden kunne leve af sit forfatterskab.

I første lydbog er det frøken Alvilda der mod traditionen følger sin lyst og flytter til København, hvor hun bliver gift. Hun vender dog tilbage til hjemstavnen efter ægteskabet går i opløsning. Billeder af Sødalsfolkenes liv er så afgjort Marie Bregendahls hovedværk. Det foregår sidst i det 19. århundrede og er i slægt med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, og foregår i samme landskab. Der er en egen varme og glans over personerne i Marie Bregendahls hjemstavnsdigtning, og netop her i fortællingen om Sødalsfolkenes liv og færden forstår hun som forfatter på en fin psykologisk måde at kæde det hele sammen, så det bliver vedkommende for os den dag i dag. Om forfatterenMarie Bregendahl var gift og havde en søn med Jeppe Aakjær – de blev dog skilt, hvorefter Marie Bregendahl med tiden kunne leve af sit forfatterskab. Marie fulgte sin store kærlighed Jeppe Aakjær fra Limfjordslandet til København da hun var først i 20’erne.

Billeder af Sødalsfolkenes liv er så afgjort Marie Bregendahls hovedværk. Det foregår sidst i det 19. århundrede og er i slægt med Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, og foregår i samme landskab. Der er en egen varme og glans over personerne i Marie Bregendahls hjemstavnsdigtning, og netop her i fortællingen om Sødalsfolkenes liv og færden forstår hun som forfatter på en fin psykologisk måde at kæde det hele sammen, så det bliver vedkommende for os den dag i dag.Om forfatterenMarie Bregendahl var gift og havde en søn med Jeppe Aakjær – de blev dog skilt, hvorefter Marie Bregendahl med tiden kunne leve af sit forfatterskab.

Det moderne kærlighedsægteskab er grundstenen i denne roman. Samtdidig giver den et godt indblik i andelslandbrugets historie. Marie Bregendahl var gift med digteren Jeppe Aakjær. Marie Bregendahl er en særegen forfatter der ikke fortjener at blive glemt.

Det er nat på Skiveegnen i 1870'erne. Anna Gram ligger i barselssengen for at føde endnu et barn. Men fødslen går langt fra uden komplikationer, og Anne Gram dør af en styrtblødning. Samme nat må den 14-årige Lise træde i karakter og overtage sin mors rolle i familien. Med ét har Lise ikke blot mistet sin mor, hun er også blevet voksen og skal sågar tage sig af sine mindre søskende. "En dødsnat" er en barsk historie om liv og død, og menneskets trang til at finde mening i det meningsløse. Romanen er selvbiografisk og blev Marie Bregendahls litterære gennembrud.Den danske forfatter Marie Bregendahl (1867-1940) voksede op på en gård i nærheden af Skive, men flyttede siden til København, hvor hun i en årrække var gift med den berømte digter Jeppe Aakjær. Selvom Bregendahl boede i København hele sit voksenliv, kredser hendes bøger om barndommen og hjemstavnen i Midtjylland.I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven. Desuden modtog hun Tagea Brandts Rejselegat i 1927, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.

Holger Hauge og hans Hustru udkom i 1934–35. Handlingen udspilles i perioden 1877–1901. Hovedpersonen, Holger Hauge, er energisk og opfyldt af de nye ideer om dansk landbrug. Hans heftige, fremfusende adfærd støder på stor modstand i det gamle bondesogn samtidig med, at han betragtes som en udenforstående. Kun ved hjælp af hustruen, Kristine Hauge, – en mild, stærk kvinde – lykkes det ham at føre ideerne frugtbart igennem. Ind i denne handling væves et bredt billede af provisorietiden, landbrugets omlægning, de politiske og åndelige strømninger, men det bærende element er det stærke ønske om bondestandens fremgang og troen på de væsentlige værdier i bondens fællesfølelse.Selv opfattede Marie Bregendahl Holger Hauge og hans Hustru (1934-35) som sit hovedværk.

"Birgitte Borg" er en udviklingsroman om en ung kvinde, der med en underfundig humor og stor varme formår at rumme de udfordringer, som livet og tilværelsen udsætter hende for – ikke mindst omverdens forventninger til, hvad en "ordentlig" kvinde bør og skal kunne i første halvdel af det 20. århundredes Danmark. Romanen er udgivet posthumt og er delvis selvbiografisk.

I SØDALSFOLKENE – DEN GAMLE PROVST ser provsten tilbage på sit liv, efter han har valgt at gå på pension. Men snart må han se livets ende i øjnene...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

I BLANDT DE UNGE fortælles der om den livsglade generation af unge i Sødalen, hvis livsglæde og lystighed. Mikkel fra Møllen er egnens eftertragtede ungkarl – danseglad og misundt af de andre karle, elsket af pigerne. Alle drømmer de om Mikkel. Undtagen Lise. Og hun er den eneste, som Mikkel alvorligt tænker på...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

PETER GULDGRAVER OG HANS ENESTE VEN er den anden af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885.Novellerne placerede Marie Bregendahl på det litterære landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

I SØDALSFOLKENE – I FEST OG TRÆNGSLER bliver Else forelsket i en musiker og flytter til Viborg. Hun får et barn og søger at holde det skjult for familien. Et andet tema er krigen i 1864, hvor flere af egnens unge mænd deltog.Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

TRE GAMLE KVINDER er den tredje af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885.Novellerne placerede Marie Bregendahl på det litterære landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

SØDALSFOLKENE – ALVILDA skildrer kvinden Alvilda og hendes udbrud fra et jysk landsbykollektiv, da hun i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen, følger sin erotiske lyst, rejser til København og gifter sig. Efter et forlist ægteskab vender hun tilbage, men forgæves. Hun er blevet sindssyg...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

SØDALSFOLKENE – MENS ÅRENE GIK skildrer også folket på egnen omkring limfjorden. Historierne fremstår som enkeltstående "billeder", der sindigt og lunt beskriver skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs. Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

En roman i to bind, der foregår i 1890’erne. Centrum for handlingen er ægteskabet mellem Holger Hauge og hans tre år ældre hustru Kirstine. Og ikke mindst hvordan kærlighed kan former, slibe kanter og danne rundere og mere hele mennesker, selv om denne proces ofte er fuld af modstand, skænderier og sårede følelser. Marie Bregendahls roman er muligvis en skildring af nogle livsvilkår, der ligger langt tilbage i Danmarkshistorien, men den er også en nærværende fortælling om kærlighedens væsen og menneskets trang til at elske.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs. Personerne skifter, men et tilbagevendende tema er: en kvinde betages af en fremmed. I Sødalsfolkene 1 er det frøken Alvilda, der i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen og følger sin erotiske lyst. Hun rejser til København og gifter sig. Efter et forlist ægteskab vender hun tilbage, men forgæves. Hun er blevet sindssyg. Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs. Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på Limfjordsegnen i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror. Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs. Nogle af personerne optræder ofte, og en af dem er provsten. I Sødalsfolkene 3 tager provsten affære, da en dreng af fordrukne forældre bliver så vred over sin mors drikkelag, at han smadrer dunken med brændevin, så hans mor falder og dør. Provsten sørger for, at drengen kommer til at tjene hos gode mennesker. Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs. Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror. Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.