De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Marianne Pia Lindahl

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Vejledning og værktøjskasse
    af Marianne Lindahl & Carsten Bogh Juhl
    328,95 kr.

    Den sundhedsvidenskabelige opgave er en praktisk håndbog til studerende. Denne 3. udgave er opdateret og udbygget på en række punkter, og som noget nyt udkommer den også som i-bog, hvor der er tilføjet forskelligt digitalt materiale af instruktiv karakter. Læseren får en lang række gode og praktiske råd til, hvordan man skriver en velformuleret og velstruktureret opgave, som lever op til de formelle og indholdsmæssige krav på alle videregående sundhedsuddannelser. Sundhedsfagene favner både naturvidenskab, sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og i bogen finder man gode råd til opgaveskrivningen uanset videnskabelig retning. Bogen kan benyttes i alt fra analyser og rapporter til opgaver, bacheloropgaver og større forskningsprojekter. Målgruppen er bred og omfatter studerende inden for medicin, folkesundhedsvidenskab, sygepleje, fysioterapi, ergoterapi og ernæring & sundhed. Bogen henvender sig også til jordemødre, radiografer og bioanalytikere. Den sundhedsvidenskabelige opgave indeholder bl.a. konkrete forslag til, hvordan man skaber en rød tråd i sin opgave ud fra en god problemformulering, hvordan man opnår et passende højt niveau i sin teorigennemgang, og hvordan man diskuterer troværdigheden af sine resultater. Bogen er opdateret, så den refererer til Microsoft Office 2013, og giver instruktioner og tips til: • Hvordan man bruger Word til hjælp med indholdsfortegnelse, overskrifter og korrektur • Hvordan man bruger Word til hjælp med diagrammer og tabeller • Hvordan man bruger Excel til statistiske beskrivelser, beregninger og analyser • Hvordan man anvender henholdsvis latinske og danske betegnelser • Hvordan man skriver tal, citater, forkortelser m.m., så formalia er på plads

  • af Jesper Holm, Dorthe Varning Poulsen, Christian Neergaard, mfl.
    323,95 kr.

    Fysioterapeutisk undersøgelse er en grundbog, der giver en samlet præsentation af den fysioterapeutiske undersøgelse – fra teori til praksis. Bogen bygger på nyeste viden og evidens, og den beskriver det videnskabsteoretiske afsæt, alle de vigtigste elementer i den fysioterapeutiske undersøgelse samt en bred vifte af cases fra praksis.Bogens målgruppe er primært studerende og nyuddannede fysioterapeuter, og den giver en pædagogisk og systematisk præsentation af fysioterapien som fag og praksis. Bogen kan læses i rækkefølge fra start til slut for en grundlæggende indføring, men kan med fordel også anvendes som opslagsværk efter behov.Fysioterapeutisk undersøgelse giver studerende og undervisere et godt afsæt til at opbygge viden og kompetencer. Uden at komplicere fysioterapien unødigt introducerer bogen til undersøgelsesmetoder på en simpel måde, som kan hjælpe især fysioterapeutstuderende med at danne sig et nødvendigt overblik over de metoder og færdigheder, der er mest relevante i mødet med patienter og borgere, som skal undersøges og diagnosticeres.