Bøger af Marianne Jørgensen

Efter nedkæmpelsenaf bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykketlængere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg.I Gudruns arv følgerMarianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammentegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv ogperspektiv, der dominerer.Maren er blevetkøbmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der erstudent fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen tilWittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smedhjemme i Selde i Salling. Rasmus har imidlertid et problem, som flere gerne vilvære med til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fattige, fortabte ogsmukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe Rasmus i smedjen, i huset – og isengen. Gudruns arv er enselvstændig fortsættelse af De tavse vidner, der udkom i 2015.Tidens sociale, økonomiske og religiøse spændinger skildres intensthverdagsagtigt. Det handler ommad og sygdom, om sex og børnefødsler. Og om at stå igennem og klare sig.

Den lille herregård, Kjeldgård ligger aller nordøstligst i Salling og er ejet af Ove Vincentsen Lunge Dyre, en af rigets mægtigste. I efteråret 1534 er gårdens drift overladt til højvelbårne Anne Friis, som er flyttet ind med sin kok og sin ældste datter, Anne Bjørnsdatter.Grevens fejde er i færd med at bryde ud, de jyske bønder har samlet sig om Skipper Clement; oprøret ulmer, og fra Kjeldgårds enge, spotter smedens søn, hyrdedrengen Rasmus en dag dele af bondehæren på vej mod gården.Gårdens forrådskamre tømmes; kokken og fru Anne har været kloge, så sølvtøjet er gravet ned. Rasmus’ søster, Maren, bliver voldtaget, men reddes af en stammende dreng, Asger, der er kommet med bondehæren. Asger slår voldsmanden ihjel og bliver på gården, da bondehæren drager videre. Senere får Rasmus og Asger til opgave at føre gårdens stude i sikkerhed, langt ned i Jylland, til en handelsmand i Ribe.Ti år senere vender Asger tilbage til Salling og Selde, for at gense sin ven og for at finde den pige, han reddede.Udover at skildre bonde- og herregårdslivet og adelens besværligheder med sig selv og hinanden, giver Marianne Jørgensen i sin første historiske roman et grumt realistisk, men også håbefuldt indblik i livet i det borgerkrigshærgede Danmark.

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. Venskaber og viden følges ad. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde. Børneflokken er vokset og bekymringerne med. I Aalborg er det ikke uden problemer at være tjenestepige, når madmor er syg og man skal passe en stor købmandsgård, mens købmanden er på togt til Norge og man selv er en horeunge fra præstens i Selde. Tilde må træffe svære valg. Hun har en viden, som hun har uden at bede om den.I 'Pelsjægerinden' møder vi et galleri af personer fra 'Gudruns arv' og 'De tavse vidner': Rasmus, Maren, Niels Kaas og ikke mindst Tilde. Togter og rejser over vand og over land gennem tidens Europa, til fods, i båd eller på hesteryg for at nå derhen, hvor der er indsigt, som man kan tilegne sig. Marianne Jørgensens roman leverer et levende billede af Danmark for 500 år siden, et billede af høj og lav, indfølt og med stor fortællekraft.Pelsjægerinden er en tredje og sidste selvstændige bind af De tavse vidner, der udkom i 2015.

Håbets Allé 28 er en psykologisk thriller, der udfordrer læseren med sit formidable plot og får os til at skæve bekymret til naboen. I den smukke, gamle etageejendom på Håbets Allé 28 ånder alt fred,men kradser man lidt i overfladen… Bea på første sal har en hemmelighed. Hun er dybt forelsket i sin svoger, John, og da han pludselig forsvinder sporløst, får hun en frygtelig mistanke. Men det fortæller hun ikke sin søster, der bor nedenunder, for Ann må ikke finde ud af, at Bea som en besat har holdt øje med John. Bea er ikke den eneste med hemmeligheder. I en af de rummelige lejligheder gemmer Alaura sig. Hun er sikker på, at nogen vil hende ondt. En mand med smag for skrøbelige kvinder har valgt hende som det næste offer. De andre beboere i huset skjuler også ting – og alle holder øje. På Håbets Allé 28 er en morder løs.

Rasmus Thøgersen er smedens søn i Selde og vogterdreng på herregården Kjeldgård, der ligger allernordøstligst i Salling. Kjeldgård er ejet af Ove Vincentsen Lunge Dyre, en af rigets mægtigste. I efteråret 1534 er gårdens drift overladt til højvelbårne Anne Friis, som er flyttet ind med sin kok og sin ældste datter, Anne Bjørnsdatter.Grevens fejde er i færd med at bryde ud, de jyske bønder har samlet sig om Skipper Clement; oprøret ulmer, og fra Kjeldgårds enge, spotter Rasmus en dag dele af bondehæren på vej mod gården.Gårdens forrådskamre tømmes; kokken og fru Anne har været kloge, så sølvtøjet er gravet ned. Rasmus’ søster, Maren, bliver voldtaget, men reddes af en stammende dreng, Asger, der er kommet med bondehæren. Asger slår voldsmanden ihjel og bliver på gården, da bondehæren drager videre. Senere får Rasmus og Asger til opgave at føre gårdens stude i sikkerhed, langt ned i Jylland, til en handelsmand i Ribe.Ti år senere vender Asger tilbage til Salling og Selde, for at gense sin ven og for at finde den pige, han reddede.Udover at skildre bonde- og herregårdslivet og adelens besværligheder med sig selv og hinanden, giver Marianne Jørgensen i sin første historiske roman et grumt realistisk, men også håbefuldt indblik i livet i det borgerkrigshærgede Danmark.

Bondefanget er en roman om de store konsekvenser som utroskab adstedkommer, med et brudte ægteskaber som følge.Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab, som har givet dem tre døtre, der er i teenagealderen, da vi møder dem. Anne-Mette er så at sige ´manden på gården´ – slægtsgården – og står for dens svineproduktion, et arbejde der kræver hendes fulde opmærksomhed. Måske har hun ikke været nok opmærksom på sin mand, der føler sig forsømt og derfor finder en anden.Anne-Mette bryder sammen og får svært ved at passe gården, døtrene og sig selv. Romanen udspiller sig i månederne efter bruddet, hvor man følger hendes mange overvejelser om gården og hendes fremtid, tanker hun deler med sin barndomsveninde, der viser sig som en rigtig ven. Hele romanens handling udspiller sig over ca. fire måneder og bliver belyst med skiftende synsvinkler, så man får historien belyst fra Anne-Mette, Nanna (veninden), Troels (manden), Gro (den ældste datter) og Hanne (mandens nye kæreste).Romanen er skrevet med stor indlevelse for de forskellige personers følelser, men samtidig er den holdt i et moderne og nutidigt sprog med stor variation, f.eks. når man følger datteren, er der taget højde for den måde unge i dag kommunikerer på på messenger.Marianne Jørgensen, født. 1966, gift med en landmand og mor til tre teenagere. Forfatteren er foredragsholder og klummeskribent på Landbrugsavisen, altid med landbruget som første, oplagte vinkel og med stor interesse for det liv, der leves på landet. Marianne Jørgensen vandt i 2004 Landbrugets Kulturfonds novellekonkurrence med novellen Tvivl. Siden har Hovedland udgivet to novellesamlinger Landsby (2006) og Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008).

Hvem kan du stole på? Folk hvisker om deres vej. De kalder den ”De døde mænds vej”. For flere af fædrene er døde i grufulde ulykker. Julie har dog aldrig købt forklaringen om, at hendes fars død var en ulykke. Hun har altid vidst, at det var mord, men ingen ville lytte til en tiårig pige dengang. Nu er Julie ikke længere et barn, og hun er vendt tilbage for at opklare mordet, der har hjemsøgt hende i årevis. Hendes bedste venner fra barndommen bor heldigvis stadig på Svalevænget, og de skal nok hjælpe hende. Det er hun sikker på. Problemet er bare, at både Kasper og Daniel har hemmeligheder, og det har flere an­dre på vejen også. Velkommen hjem, Julie.

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. Venskaber og viden følges ad. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde. Børneflokken er vokset og bekymringerne med.I Aalborg er det ikke uden problemer at være tjenestepige, når madmor er syg og man skal passe en stor købmandsgård, mens købmanden er på togt til Norge og man selv er en horeunge fra præstens i Selde. Tilde må træffe svære valg. Hun har en viden, som hun har uden at bede om den.I 'Pelsjægerinden' møder vi et galleri af personer fra 'Gudruns arv' og 'De tavse vidner': Rasmus, Maren, Niels Kaas og ikke mindst Tilde. Togter og rejser over vand og over land gennem tidens Europa, til fods, i båd eller på hesteryg for at nå derhen, hvor der er indsigt, som man kan tilegne sig. Marianne Jørgensens roman leverer et levende billede af Danmark for 500 år siden, et billede af høj og lav, indfølt og med stor fortællekraft Pelsjægerinden er en tredje og sidste selvstændige bind af De tavse vidner, der udkom i 2015.

For langt de fleste stille elever er det især frygten for at være på, der forhindrer dem i at komme på banen i timerne. Og som lærer anvender man typisk en eller flere af følgende metoder: Man lader dem være, man harpunerer dem, eller man siger: “Kom mere på banen – du kan jo godt!”Den stille elev vil gerne mere på banen. Men de ved hverken, hvordan de skal omsætte deres ønske til konkret handling, eller hvordan de skal komme deres frygt til livs.“Stille elever – klar til forandring?” er bogen til dig, der som lærer eller vejleder vil støtte eleverne i at deltage mere aktivt i undervisningen, men som mangler redskaber til det. Med denne bog får du inspiration til, hvordan du kan støtte dem i at ændre deres stille-adfærd ved hjælp af konkrete øvelser og redskaber. Bogen illustrerer, hvordan man med relativt enkle metoder kan få flere stille elever til at deltage i undervisningen.Bogens fire forfattere er alle gymnasielærere på Aarhus Katedralskole og afholder desuden kurser for lærere, undervisere og vejledere om de stille elever.

STILLE ELEVER – klar til forandring er bogen til dig, der som lærer eller vejleder vil støtte eleverne i at deltage mere aktivt i undervisningen, men som mangler redskaber til det. Med denne bog får du inspiration til, hvordan du kan støtte dem i at ændre deres stille-adfærd ved hjælp af konkrete øvelser og redskaber. Alle øvelser og redskaber kan hentes på bogens hjemmeside: www.tubineforlaget.dk (søg på bogens titel). Bogen illustrerer, hvordan man med relativt enkle metoder kan få flere stille elever til at deltage i undervisningen. Forfatterne er alle gymnasielærere på Aarhus Katedralskole og afholder desuden kurser for lærere, undervisere og vejledere om de stille elever. Af: Sofie Hyldig Reimick, Maiken Baltzer Løsmar, Mette Louise Graah Rasmussen og Marianne Jørgensen

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde: Børneflokken er vokset og bekymringerne med. I Aalborg er det ikke uden problemer at være tjenestepige, når madmor er syg og man skal passe en stor købmandsgård, mens købmanden er på togt til Norge og man selv er en horeunge fra præstens i Selde. Tilde må træffe svære valg. Hun har en viden, som hun har uden at bede om den. I Pelsjægerinden møder vi et galleri af personer fra Gudruns arv og De tavse vidner: Rasmus, Maren, Niels Kaas og ikke mindst Tilde. Togter og rejser over vand og over land gennem tidens Europa, til fods, i båd eller på hesteryg for at nå derhen, hvor der er indsigt, som man kan tilegne sig. Marianne Jørgensens roman leverer et levende billede af Danmark for 500 år siden, et billede af høj og lav, indfølt og med stor fortællekraft. Pelsjægerinden er en tredje og sidste selvstændige bind af De tavse vidner, der udkom i 2015.

Den dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude.Marianne Jørgensen er en "uægte" bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet.Den dag jeg slog min hund ihjel er hendes anden novellesamling.

Bogen “arkitektur · relationer” præsenterer en række nyere realiserede værker fra tegnestuer i Schweiz, England og Danmark. Værkerne præsenteres med ønsket om at kaste et blik på en inspirerende arkitekturstrømning, der ses i alle tre lande, og som måske særligt træder frem i England og Schweiz. Arkitekter og arkitekturundervisere bærer her en retning frem, hvor arkitektur tager udgangspunkt i kontekst og analyse og i at uddrage værdier af kultur-, kunst- og arkitekturhistorisk materiale. Arkitekterne bag værkerne viser det fælles træk, at de modsætter sig det spektakulære og konceptuelle ved i stedet at udvikle de basale, ofte historiske arkitektoniske principper til stærke møder med omgivelserne. Idéen med bogen er således at give en arkitekturstrømning en stemme; at reflektere over en indgangsvinkel til den arkitektoniske opgave, en arbejdsmetode forankret i sted og historie, men med et klart udgangspunkt i et nutidigt og kunstnerisk ståsted. Projekter af: Michael Meier Marius Hug Architekten AG Zürich Arkitektfirmaet Merete Lind Mikkelsen ApS Lütjens Padmanabhan Architekten Jonathan Hendry Architects SAM Architekten und Partner AG David Kohn Architects Arkitekt Claus H. Pryds 6a architects

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg.I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Rasmus har imidlertid et problem, som flere gerne vil være med til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fattige, fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe Rasmus i smedjen, i huset – og i sengen.Gudruns arv er en selvstændig fortsættelse af De tavse vidner, der udkom i 2015.Tidens sociale, økonomiske og religiøse spændinger skildres intenst hverdagsagtigt. Det handler om mad og sygdom, om sex og børnefødsler. Og om at stå igennem og klare sig.

Efter reformationen og nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet i Danmark rykket længere ud på Herrens mark.I GUDRUNS ARV følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene omkring 1550. Forfatteren tegner et uroligt billede af Danmark – et hver-dags-Danmark, hvor det er kvindernes perspektiv og liv, der dominerer.Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Han har imidlertid et alvorligt problem, som han må have hjælp til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe ham i smedjen, i huset – og i sengen.GUDRUNS ARV er en selvstændig fortsættelse af DE TAVSE VIDNER, der udkom i 2015. Tidens sociale og religiøse spændinger skildres intenst og levende i Marianne Jørgensens roman, der handler om alt mellem liv og død, mad og sygdom, sejlads, sex – og børnefødsler ikke at forglemme.

"Rasmus Thøgersen er smedens søn i Selde og vogterdreng på herregården Kjeldgård, der ligger aller nordøstligst i Salling. Kjeldgård er ejet af Ove Vincentsen Lunge Dyre, en af rigets mægtigste. I efteråret 1534 er gårdens drift overladt til højvelbårne Anne Friis, som er flyttet ind med sin kok og sin ældste datter, Anne Bjørnsdatter.Grevens fejde er i færd med at bryde ud, de jyske bønder har samlet sig om Skipper Clement; oprøret ulmer, og fra Kjeldgårds enge, spotter Rasmus en dag dele af bondehæren på vej mod gården. Gårdens forrådskamre tømmes; kokken og fru Anne har været kloge, så sølvtøjet er gravet ned. Rasmus’ søster, Maren, bliver voldtaget, men reddes af en stammende dreng, Asger, der er kommet med bondehæren. Asger slår voldsmanden ihjel og bliver på gården, da bondehæren drager videre. Senere får Rasmus og Asger til opgave at føre gårdens stude i sikkerhed, langt ned i Jylland, til en handelsmand i Ribe. Ti år senere vender Asger tilbage til Salling og Selde, for at gense sin ven og for at finde den pige, han reddede.Udover at skildre bonde- og herregårdslivet og adelens besværligheder med sig selv og hinanden, giver Marianne Jørgensen i sin første historiske roman et grumt realistisk, men også håbefuldt indblik i livet i det borgerkrigshærgede Danmark "De tavse vidner er indlæst af Peter Carstens i 2015

En selvstændig fortsættelse af Bondefanget. Bondeanger er en roman om de konsekvenser, som utroskab afstedkommer, med et brudt ægteskab til følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab. De har tre døtre i teenagealderen. Anne-Mette var så at sige ”manden på gården”. Da Troels forlod Anne-Mette, slægtsgården og deres tre døtre til fordel for Hanne, troede han vitterligt, han var på vej ind i et nyt og mere spændende liv. Men han er hurtig til at fortryde, og så er det vistnok for sent. To år senere er Anne-Mette ved at komme sig følelsesmæssigt oven på Troels' svigt, men det er ikke nemt at være single, landmand, mor til tre og i konstant konflikt med sig selv i forhold til den mand, der forlod hende. Teenagedatteren Gro lever sit eget stille liv, som hun sjældent deler med andre end veninderne.I Bondeanger ser tingene efterhånden ud, som de gør i alle familier, der skilles: Livet går videre, nye relationer etableres, og indimellem tror man, det hele er en dårlig joke. I Bondeanger møder vi teenagedatteren Gro, veninden Nanna, hovedpersonen Anne-Mette og eksmanden Troels. Desuden Troels’ ekselskerinde Hanne, for ikke at tale om dyrlægen og hans 4-hjulstrækker, der tit er parkeret på gårdspladsen hjemme hos Anne-Mette.

I et lettilgængeligt og mundret og sprudlende sprog, på én gang jævnt og raffineret beretter Marianne Jørgensen i 17 korte noveller om alt fra guldbryllup og konfirmation til heste-hviskere og symaskiner. Fortællingerne er små tableauer fra det virkelige liv. Fra det land, som stadig er der. Og for Marianne Jørgensens vedkommende ligger landet i Salling. Marianne Jørgensen (f.1966) er gift med en landmand og mor til tre. Hun er foredragsholder og klummeskribent. Altid med livet på landet som den oplagte vinkling på virkeligheden. På Hovedland er tidligere udgivet Landsby (2006), Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008) og Bondefanget (2010).

Den dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude.Marianne Jørgensen er en ´uægte´ bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet.Den dag jeg slog min hund ihjel er hendes anden novellesamling.

En selvstændig fortsættelse af Bondefanget. Bondeanger er en roman om de konsekvenser, som utroskab afstedkommer, med et brudt ægteskab til følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab. De har tre døtre i teenagealderen. Anne-Mette var så at sige ”manden på gården”. Da Troels forlod Anne-Mette, slægtsgården og deres tre døtre til fordel for Hanne, troede han vitterligt, han var på vej ind i et nyt og mere spændende liv. Men han er hurtig til at fortryde, og så er det vistnok for sent. To år senere er Anne-Mette ved at komme sig følelsesmæssigt oven på Troels' svigt, men det er ikke nemt at være single, landmand, mor til tre og i konstant konflikt med sig selv i forhold til den mand, der forlod hende. Teenagedatteren Gro lever sit eget stille liv, som hun sjældent deler med andre end veninderne.I Bondeanger ser tingene efterhånden ud, som de gør i alle familier, der skilles: Livet går videre, nye relationer etableres, og indimellem tror man, det hele er en dårlig joke. I Bondeanger møder vi teenagedatteren Gro, veninden Nanna, hovedpersonen Anne-Mette og eksmanden Troels. Desuden Troels’ ekselskerinde Hanne, for ikke at tale om dyrlægen og hans 4-hjulstrækker, der tit er parkeret på gårdspladsen hjemme hos Anne-Mette.

En selvstændig fortsættelse af Bondefanget. Bondeanger er en roman om de konsekvenser, som utroskab afstedkommer, med et brudt ægteskab til følge.Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab. De har tre døtre i teenagealderen. Anne-Mette var så at sige ”manden på gården”. Da Troels forlod Anne-Mette, slægtsgården og deres tre døtre til fordel for Hanne, troede han vitterligt, han var på vej ind i et nyt og mere spændende liv. Men han er hurtig til at fortryde, og så er det vistnok for sent.To år senere er Anne-Mette ved at komme sig følelsesmæssigt oven på Troels’ svigt, men det er ikke nemt at være single, landmand, mor til tre og i konstant konflikt med sig selv i forhold til den mand, der forlod hende. Teenagedatteren Gro lever sit eget stille liv, som hun sjældent deler med andre end veninderne.I Bondeanger ser tingene efterhånden ud, som de gør i alle familier, der skilles: Livet går videre, nye relationer etableres, og indimellem tror man, det hele er en dårlig joke. I Bondeanger møder vi teenagedatteren Gro, veninden Nanna, hovedpersonen Anne-Mette og eksmanden Troels. Desuden Troels’ ekselskerinde Hanne, for ikke at tale om dyrlægen og hans 4-hjulstrækker, der tit er parkeret på gårdspladsen hjemme hos Anne-Mette.provinsen, landliv, skilsmisse, delebørn, unge

Bondefanget minder om Henrik Ibsens Et dukkehjem. Men rollerne er byttet om, og dukkerne er moderne mennesker. Troels har haft en affære og vil skilles.I Marianne Jørgensens roman er Anne Mette familiens stabile midtpunkt - det er hende, der er landmanden, og hende der har bukserne på. I det hele taget er det fra bogens kvinder, styrken kommer. Hvad enten de sms-er, er på Messenger eller sørger for aftensmaden.Bondefanget udspiller sig over fire måneder, og historien bliver nådeløst, men også realistisk og humoristisk belyst fra fem forskellige synsvinkler: Anne Mettes, venindens, Troels’, den ældste datters og den nye kærestes. Efter læsningen af bogen kan man med rette spørge: Hvad har de gang i? Og hvad sker der, efter at Troels er gået sin vej?

Vi ved, de er der. De stille eksistenser, de usynlige, de, der lever et liv fjernt fra avisernes og tv-programmernes radius. Præsten, taxa-chaufføren, den pensionerede enke, gårdmanden, frisøren, alkoholikeren, tilflytterne, alle lever de deres liv i periferien af samfundet. Og her møder vi dem i en landsby i provinsen - i periferien i dobbelt forstand.I landsbyen har generationerne afløst hinanden gennem århundreder, Landsbyen er stadig et mikrokosmos, hvor det ikke er muligt at gemme sig selv eller sine problemer.Landsby er en dejlig ukonventionel og alligevel traditionel samling velskrevne og øjenåbnende fortællinger. Marianne Jørgensens sans for den underspillede og hyperrealistiske dialog er fremragende.

I et lettilgængeligt og mundret og sprudlende sprog, på én gang jævnt og raffineret beretter Marianne Jørgensen i 17 korte noveller om alt fra guldbryllup og konfirmation til heste-hviskere og symaskiner. Fortællingerne er små tableauer fra det virkelige liv. Fra det land, som stadig er der. Og for Marianne Jørgensens vedkommende ligger landet i Salling.Marianne Jørgensen (f.1966) er gift med en landmand og mor til tre. Hun er foredragsholder og klummeskribent. Altid med livet på landet som den oplagte vinkling på virkeligheden. På Hovedland er tidligere udgivet Landsby (2006), Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008) og Bondefanget (2010).

Noveller. Kunne man forestille sig en litterær tradition omkring andre erhverv end netop landbruget? Næppe. Men der har været ansatser til en industri-litteratur - i Sovjetunionen under stalinismen, hvor magthavere "inspirerede" forfatterne til værker som Cement!I Danmark er der en lang og folkelig tradition for at beskrive landbruget, det åbne land og landsbyerne som miljø og kulturform. Tænk på folkelige forfattere som Skjoldborg, Aakjær og såmænd også Morten Korch! En litteratur- og kulturform, som var anderledes, måske mere "naturlig" og under alle omstændigheder langt mere dansk end bykulturen og de litteraturformer, der knytter sig til bykulturen - synes at være den almindelige mening. I dag skorter det tilsyneladende på fortællinger, romaner og andre former for litteratur, der på et tidssvarende grundlag beskriver og vurderer den morderne landbrugskultur.På denne baggrund udskrev Landbrugets Kulturfond en konkurrence - for at få nogle nutidige skildringer af livet på landet. Marianne Jørgensens Tvivl vandt konkurrencen, bl.a. fordi tvivl synes at være et dækkende udtryk for den herskende grundstemning i bogen, og på landet. Hvad sker der? Her og nu? Og hvad skal der ske, når vi ikke er her mere?