Bøger af Marianne Christensen

“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre? Uddrag af bogenMarie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu. Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor.Om forfatterneMarianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke. Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.

Første bind i serien om privatdetektiven Peter Florian og hans ven Hasse Aagesen. En krimi med elementer fra den klassiske detektivroman, både spændende og humoristisk - svær at lægge fra sig, hvis man er til den gode, gammeldags krimi.

"Alligevel" er en samling korte digte, der afspejler livet i alle afskygninger. Kærlighed, sorg, længsel og håb. Under alt ligger humoren.

En selvbiografisk bog for dig, der har fået en livstruende diagnose eller er pårørende. Hvordan føles det at have en livstruende diagnose inde på livet? Og hvilke konsekvenser har det, når man bliver opereret i hjernen? Her kommer man tæt på 13 hjernetumorramte og 10 pårørende, der hver fortæller om deres møde med hjernetumor. Derudover er der korte interviews med en neuropsykolog, en neurokirurg, en kræftlæge og formanden for HjernetumorForeningen. Og terapeutiske og forløsende skriveøvelser. Jacob Birkler skriver i forordet: Denne bog kan bidrage til forståelse, der kan virke befriende for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Bogen handler ikke om sygehistorier, men om livsfortællinger, hvor sygdom er med. (…) Det er beretninger om kærlighed, der blandes med sorg, men også vilje, der blandes med magtesløshed. Følelserne står sjældent alene, men vikles sammen på måder, vi mindst forventer det. Stærkest står måske taknemmeligheden, som de fleste af bogens fortællere føler.”

Privatdetektiven Peter Florian har langt om længe besluttet sig for at tage kørekort. Han bliver af sin kørelærer hyret til at finde en niece, der har været forsvundet i nogle måneder. Peter tager imod opgaven, som han mener, vil være en rutinesag. Men virkeligheden skal vise sig at være en anden. Peter og hans ven Hasse bliver nemlig hurtigt involveret i flere brutale mord, der blandt andet fører dem til så eksotiske steder som Trieste og Rødovre.

In this volume, Christensen outlines a new method for the identification of worked material through its physio-chemical (or mineral and organic) components. This assumes that, in modifying or making tools, micro-fragments of this material would stay at the edge of the tools.

En samling af lyriske tekster, der er skrevet og fortalt af Marianne Christensen gennem fem år til utallige koncertaftener med Blues Jam i SmallStars, et rytmisk spillested i Vordingborg.Teksterne er fyldt med humor, alvor og dyb indsigt i menneskets natur og hverdagsliv om alt fra ensomhed til længsel, dating og eventyrlyst. Som indledning fortælles historien om, hvordan det gik til, at Marianne Christensen begyndte at skrive tekster til bluesmusik.Hun skriver personligt og generelt på samme tid og altid fortalt med et glimt i øjet.

“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre? Uddrag af bogenMarie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu. Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor. Om forfatterneMarianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke. Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.

Digte, der giver stof til eftertanke om livet i al almindelighed. De efterlader læseren med flere spørgsmål end svar - og forhåbentlig et smil på læben. Endnu engang har Marianne Christensen dyppet pennen i det menneskelige sind og med humor og glimt i øjet spejlet sin omverden.

Peter Florian og hans ven Hasse er taget på en tiltrængt ferie på et badehotel ved Vesterhavet. Her tror de, at de skal slappe af og nyde tilværelsen. Men virkeligheden bliver en anden, for pludselig bliver de involveret i nogle brutale mord på et par af badehotellets gæster. Og før de ved af det, er Peter og Hasse hvirvlet ind i jagten på en morder, som viser sig at være ubehagelig tæt på. Vendsysselvendetta er en selvstændig fortsættelse af Peter Florian-krimien Et hængeparti. Uddrag af bogen Max Raymond gik ud i sit køkken – han fløjtede velfornøjet, alt var gået, som det skulle. Nu trængte han til en kop kaffe, der var endnu lang tid til, at han skulle ned på hotellet og spise morgenmad. Han fyldte vand i elkedlen og kom et par skefulde Nescafé op i et krus. Kedlen slukkede med et smæld, da vandet kogte, og han skulle lige til at tage den, men tøvede så et øjeblik. Var der ikke nogen udenfor? Eller var det bare noget, han bildte sig ind? Det var det nok. Han tog kedlen og hældte det kogende vand op i kruset. Så bankede det svagt på døren. Han havde altså hørt rigtigt. Det bankede igen – ganske stille. Om forfatteren Marianne Christensen er født i 1953 og er medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre. Og som om det ikke var nervepirrende nok, begyndte hun selv at skrive krimier. Hun elsker den klassiske engelske stil, hvor læseren skal gætte med hele vejen, og hvor hvert spor tæller.

Denne lille perle af en digtsamling rummer store følelser om sorg, håb, fornyet håb og det savn, der er tilbage efter at have mistet sin elskede. Digtene er derfor både skrevet i mindet om en kær mand, men også præget af klarhed og ønsket om at livet trods alt skal leves på bedste vis. Trods de til tider lidt dystre tanker rummer alle digtene også et betydeligt mod til at se livet i øjnene, og et stærkt ønske om ikke at leve i minderne, men med minderne. Digtene er præget af et suverænt godt sprog, og som læser kommer man betydeligt styrket ud af digtsamlingen i sidste ende.