Bøger af Malou Juelskjær

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring.Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.

Personlighedspsykologi er en af psykologiens hoveddiscipliner. Teorier om personlighed, identitet, subjekt og selv er vigtige inden for næsten alle human- og samfundsvidenskaber.Denne bog er den første samlede introduktion til klassiske og nyere teorier inden for personlighedspsykologi. Bogen er opdelt i fem dele: Adfærd, træk og kognition Fænomenologi, humanisme og eksistentialisme Psykoanalyse Sociokulturelle teorier  Nyere tendenser i personlighedspsykologiPersonlighedspsykologi henvender sig til psykologistuderende og alle, som interesserer sig for psykologi og personlighed. Den er baseret på den nyeste internationale forskning og teoriudvikling.Bogen er redigeret af:Simo Køppe, professor MSO, dr.med., ph.d. (biologi), mag.art. (psykologi). Underviser i personlighedspsykologi og videnskabsteori ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.Jesper Dammeyer, cand.psych.aut., ph.d., b.ed., lektor. Underviser i personlighedspsykologi og pædagogisk psykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

At tænke med agential realisme introducerer til fysiker og feministisk tænker Karen Barads arbejde. Agential realisme bearbejder forståelser af tid, rum, materialitet, kausalitet, agens, forskel, subjektivitet og objektivitet. Dette bringer Barad frem til en teoretisering af, hvordan verden og viden materialiseres, forvikles og forbindes. Barads transdisciplinære projekt er udviklet gennem en original samtænkning af kvantefysik, med poststrukturalistisk, feministisk, queerteoretisk og postkolonial tænkning samt feministiske teknologi- og videnskabsstudier.Agential realisme kan hjælpe med at åbne blikket for, hvad agentialiteter i forskningspraksisser og empiriske genstandsfelter kan være. Agential realisme er samtidig et bud på, hvordan man kan undersøge forskelsproduktion og hvordan man kan praktisere videnskab etisk forpligtet og responseabelt - et bidrag til videnskabsfilosofisk tænkning om vidensproduktionens forhold til etik, politik og retfærdighed.Hvor agential realisme også er et bidrag til naturvidenskaben, er nærværende bog først og fremmest et bidrag til human- og samfundsvidenskaben, samt til de, som arbejder henover vante skel mellem natur- og kulturvidenskaberne.Bogen rummer to dele. Første del giver indblik i agential realistisk tænkning og begreber. Anden del demonstrerer, hvordan man kan sætte analysearbejde i gang. Omdrejningspunktet er statuen Freedom, som Danmark i 2017 modtog som gave fra det tidligere Dansk Vestindien i forbindelse med 100-års markeringen af salget til USA. Med dette omdrejningspunkt trækkes der på postkolonial tænkning og forskning om koloniale relationer konkret. Dermed er bogen også et specifikt eksempel på at tænke med agential realisme.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier.Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Data er blevet en uomgængelig del af skolens hverdag og ledelse. Men data gør mere end de viser. Data omskaber nemlig skolen og dens elever radikalt. Det vilkår kræver, at ledelsen oparbejder ikke bare data-literacy men etisk datasans. Foruden etisk datasans præsenterer bogen et begreb om ledelsens respons-abilitet, dvs. dens evne til at sanse og kere sig om, hvad data og databrug afstedkommer, og et forslag til en eksperimenterende ledelsesmetodologi, proto-typing. Etisk datasans, respons-abilitet og prototyping er en håndsrækning til at arbejde med det prekære, det skisma mellem det frugtbare og det faretruende, som data og databrug afstedkommer for skolen og for den mangfoldighed af børn og unge, som skolen skal give en god ud/dannelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse af folkeskolens samspil med lokalsamfundet – udfordringer og mulighederAf Eva SørensenSkolereformens tiltag om den åbne skole skaber nye muligheder for at inddrage lokale ressourcer. Dette kan samtidig ses som en udtryk for et skift i tænkningen om, hvordan man styrer og løser offentlige serviceopgaver. Artiklen her ser nærmere på den nye styringstænkning og på de særlige ledelsesudfordringer,der følger med.Ledelse af den åbne skole – fra sodavandsbesøg til samproduktionAf Mathilde Hjerrild CarlsenSkolens engagement i lokalsamfundet skal øges, så der skabes betingelser for samproduktion. Dette indebærer et større og mere forpligtende samarbejde om elevernes læring. Artiklen viser, at ledelse af disse samarbejder ikke kun skal betragtes som spørgsmål om motivation, processtyring og fælles målopsætning, men at det handler om at lede værdier og professionelle identiteter, hvor disse værdier og identiteter er til forhandling.Frivillig undervisningAf Lars Bo WestergaardHjørring Kommune blev landskendt, før folkeskolereformen blev gennemført, for deres tanker og visioner om en ny fritidsmodel for kommunen. I denne artikel fortæller en pædagogisk leder og en skoleleder i Hjørring Kommune om de første erfaringer med en fritidsmodel, der i høj grad involverer det lokalekultur- og foreningsliv.Sejren over ulvetimenAf Mikael JensenI Nr. Felding i Holstebro har de gode oplevelser med deres forenings-SFO, som var den første af sin slags i Danmark. Artiklen giver et indblik i de fordele, som de involverede parter oplever i samarbejdet, og hvad det bagvedliggende ønske med forenings-SFO’en er.Den læringsledede skole – ledelse ”all-inclusive”?Af Malou Juelskjær og Dorthe StaunæsDenne artikel udfolder den nuværende skolereform som en læringsreform og ser nærmere på, hvad det betyder for ledelsesformer. Begrebet ”psy-ledelse” præsenteres, når der skal ledes på at holde eleverne lærende og i bevægelse – deres kapaciteter potentialiseres. Med reformens ord: De skal blive så dygtige,som de kan.