De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Maja Elverkilde

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Maja Elverkilde
    165,95 kr.

    I Når Vi Rejser Til Mars møder vi journalisten Laura, der har trukket stikket fra den bekvemmelige og moderne tilværelse i byen og i stedet er flyttet ud i et forfaldent hus uden strøm i de skånske skove. Laura prøver ihærdigt at få sin økonomi til at hænge bedre sammen ved at skrive en økokritisk artikelserie, synkront med at hun forsøger at genfinde roen i skovens uberørte steder. Men allermest ønsker Laura at skabe den bedste opvækst for datteren Bea, en opvækst tæt på naturen. Problemet er at ingenting hun gør, ser ud til at virke: ”Laura troede det gik op her. Hun troede, det ville være godt for Bea at komme til noget lidt mere civiliseret, da hun skulle begynde i skole. Hun tog fejl. Bea har det overhovedet ikke godt. Man kan heldigvis fortryde. Vende om. Vende tilbage.”Når Vi Rejser Til Mars er en samtidsroman, der skildrer flere af nutidens største problematikker, både fra det store kollektive synspunkt; hvad fremtiden vil bringe os som menneskehed, hvis klimakrisens konsekvenser forsætter i sin nedadgående spiral, der i sidste ende vil betyde Jordens endelige undergang. Men samtidigt er det også en roman, der fremstiller menneskets ældste urinstink i moderne rammer; forholdet mellem mor og barn, og den uudtalte problematik når det forventede relationsglansbillede ikke stemmer overens med virkelighedens, når gode intentioner ikke altid er nok, når man skal skabe en lykkelig tilværelse for ens barn og en selv.Maja Elverkilde debuterede som forfatter i 2008 med den anmelderroste novellesamling Alt det der er mit. I 2011 blev hun selv mor og skiftede kort tid efter sin lejlighed i København ud med et primitivt hus i Sverige, hvor hun boede alene med sin dreng. I 2014 udkom opfølgeren Det man dør af og i 2017 kom romandebuten Den slags skal gøres i dagslys. Når Vi Rejser Til Mars er Elverkildes første udgivelse på Forlaget Escho.

  • af Maja Elverkilde
    36,95 kr.

    Maja Elverkilde om, hvor ekstranøglerne ligger begravet. Der var noget med den kat.Alle går vi og har vores ritualer. 12 danske forfattere, herunder Maja Elverkilde, har skrevet en novelle med udgangspunkt i ordet ritualer. Novellen 'En dårlig dag' er en del af serien 'Ritualer', der blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2009. E-novellen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se.Alle går vi og har vores ritualer. 12 danske forfattere har skrevet en novelle med udgangspunkt i ordet ritualer. Novelleserien 'Ritualer' blev trykt første gang i DSB's magasin Ud & Se i 2009. E-bogen er udgivet i samarbejde mellem forfatteren, Lindhardt og Ringhof og Ud & Se. Noveller: Josefine Klougart: Alle de blomster, lister René Jean Jensen: Men så kom jeg Camilla Christensen: Andre kvinder Niels Frank: Solsortens øje Nina Søs Vinther: Jatujak Peter Højrup: Madammeposer Katinka My Jones: Valhal Jokum Rohde: Amorin in memoriam Sidsel Falsig Pedersen: Katten Ina Merete Schmidt: Det er hendes store dag Maja Elverkilde: En dårlig dag Kaspar Kaum Bonnén: Vanernes spor Novellerne er også udgivet separat.Maja Elverkilde (f. 1975) debuterede i 2008 med novellesamlingen `Alt det der er mit‘. Omdrejningspunktet for flere af novellerne er ønsket om at kunne sige, det her er mit, og samtidig ikke at skulle have det ønske mere. På samme måde interesserer flere af personerne sig for at kunne sige, at det her er mig, mens de alligevel ikke har lyst til at være det selv samme jeg mere. Uden om Elverkildes jeger findes der kræfter, som de på én gang frygter og fascineres af, fx familie, veninder, vold og forelskelse.

  • af Maja Elverkilde
    118,95 kr.

    Jeg plukker græs er et meditativt værk om livets små og store handlinger, i både kollektivt og individuelt perspektiv. På poetisk vis bevæger Elverkilde sig med skriften gennem livets opståen, de planetære grænser og den tvivl, der opstår, når alle forsøg på at handle anderledes spejler samme grundlæggende problem. Gennem den gentagende handling at plukke græs skildrer Elverkilde vores manglende forbindelse til naturen og vores higen efter at kontrollere den. “Jeg plukker græs, jeg øver mig, jeg vil gerne ændre, men mindre og med min krop som grænse. Jeg plukker græs, jeg øver mig, jeg vil findes som art blandt arter, ikke over, ikke under, bare del af det hele.”Maja Elverkilde (f. 1975) er dansk forfatter. Debu­terede i 2008 med den roste novellesamling Alt det der er mit. I 2014 udkom efterfølgeren Det man dør af og i 2017 romanen Den slags skal gøres i dagslys. Hendes seneste roman Når vi rejser til Mars (2021) skildrer forholdet mellem forældre og børn i al almindelighed og i lyset af klimakrisen i særde­leshed. I 2013 flyttede Elverkilde til Sverige, hvor hun fortsat bor med sin søn.

  • af Maja Elverkilde
    108,95 kr.

    Hvad gør man, når man føler, at ens blotte tilstedeværelse hærger Jorden? Maja Elverkilde tog konsekvensen, lod byen og det moderne samfunds normer bag sig og bor i de øde svenske skove, hvor hun gør sig umage med at sætte så få spor som muligt. I romanen 'Når vi rejser til Mars' undersøger hun konsekvenserne af at vende ryggen til det etablerede samfunds normer. Romanens hovedperson, Laura, bor alene med sin datter, Bea, i Skåne. De skulle være tættere på naturen, de skulle være friere nu, men ingenting er, som hun havde tænkt. Og Bea har det slet ikke godt. Laura beslutter at skrive en stor artikelserie til et seriøst tidsskrift, hun har en teori om at hele menneskeheden lider af en tilknytningsforstyrrelse til selve planeten, vi bor på. De penge, hun tjener på artiklerne, skal bruges til at flytte til Värmland, for dér findes den vilde natur, som de mangler. Når bare de flytter bliver alting godt.

  • af Maja Elverkilde
    198,95 kr.

    Sidse tager bussen ud på landet for at besøge en mand, som ikke har inviteret. Arendses mand foregiver et hjertestop, så hun bakker ind i naboens hæk. Ole kunne have valgt Tove, men så blev det Lise. Han må afslutte det nu. Før han skal begraves.Den slags skal gøres i dagslys handler om, hvor langt vi vil gå for at undslippe ensomheden.

  • af Maja Elverkilde
    93,95 kr.

    En far med spisevægring, sex i en bjørnehule, en mærkelig familie, tandlægeangst, et bombeattentat, en tiggerpige i Istanbul, sommer ved Vesterhavet.Syv noveller fra vidt forskellige steder. Fra en verden, som virker ildevarslende bekendt. En virkelighed, som er et vågent mareridt.