Bøger af Maj My Midtgaard Humaidan
-
- Om længslen efter et andet familieliv
118,95 - 253,95 kr. I en tid, hvor statistikker melder om stress og udbrændthed, og hvor mange oplever en økonomisk usikkerhed, inspirerer journalist og mor til fire, Maj My Humaidan, til at turde tro på, at livet kan leves anderledes og mere meningsfuldt. Sammen med sin mand valgte Maj My Humaidan at sige farvel til hamsterhjulet og et materielt overdådigt liv i storbyen og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De meldte børnene ud af vuggestuen, børnehaven og skolen, smed vækkeuret ud og levede i fire år et liv på kanten af samfundet, hvor de dyrkede afgrøder, badede, tegnede, byggede og øvede sig i at leve bevidst. De opdagede friheden i at vælge materielle goder fra og mavefornemmelsen til.Maj My Humaidan kaster gennem sin egen fortælling - og med sin stærke, poetiske pen - et knivskarpt blik på de ofte ubevidste normer, som flertallet lever efter, og som efterlader mange forpustede. Det gør hun med et håb og en optimisme for øje, idet hun minder om, at vi helt selv kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.
-
- Et kampskrift
233,95 kr. En håbefuld fortælling om at være menneske i en brydningstid. Vi følger Maj My Humaidan, fra hun sender Ærø Manifestet ud i verden, til hun to år senere sender BLØDT til tryk. I netop de to år forandrer verden sig nærmest katapultisk for øjnene af os: Vi ser konsekvensen af, at vi ikke har passet godt på vores klode, vi ser også, at vi menneskeligt er i knæ. Den debat, der udfolder sig omkring Ærø Manifestet, bliver et billede på en tid, der kalder på en ny og mere bæredygtig måde at leve på. I BLØDT følger vi den bevægelse, der - også ansporet af Ærø Manifestet - blusser op nedefra og puster til en ild, der ender i en højspændt politisk debat om, hvordan vi skal indrette vores liv. Som en central figur i den samtale skal Maj My Humaidan finde sin vej - dels i mødet med dele af det politiske system, der mener, at hun er samfundsødelæggende, dels som stemme for mange danskere, der drømmer om at leve livet anderledes - og lige så langsomt finder hun sine ben og begynder at træde sin egen sti. Med udgangspunkt i det helt nære - det velkendte hjem på den lille ø - inspirerer Maj My Humaidan til at navigere i en forandringernes tid med håbet og troen som den helt store drivkraft. Vi forstår, at forandringerne for hende begynder indefra og i det små. Vi forstår også, at dét, som vi mennesker og vores klode har brug for, er helt det samme. Bogens titel giver os et svar, vi kan gribe: Vi kan begynde med at vælge det bløde.
- Bog
- 233,95 kr.