Bøger af Mads Bernstorn
-
881,95 kr. Databeskyttelse og medarbejdere er et opslagsværk, der kan anvendes i HR-afdelinger i både private virksomheder og i den offentlige sektor. Bogen fokuserer på de typiske behandlinger af personoplysninger, der finder sted i ansættelsesforhold – fra rekrutteringen til afslutningen af ansættelsesforholdet. Formålet med bogen er at give en indføring i databeskyttelsesretten set fra et HR-perspektiv og at være en praktisk guide ved behandlingen af medarbejderes personoplysninger. Bogen indeholder også forslag til politikker og procedurer, der kan tilpasses den enkelte arbejdsgiver.Bogens målgruppe omfatter personaleafdelinger, HR-konsulenter, juridiske rådgivere og andre, der arbejder med medarbejdere.Mette Klingsten er advokat med møderet for Højesteret og er specialiseret i ansættelses- og arbejdsret. Mette Klingsten har mange års erfaring med rådgivning af danske og udenlandske klienter om alle aspekter af ansættelses- og arbejdsret. Endvidere har Mette Klingsten udgivet både artikler og bøger om ansættelsesretlige emner, eksempelvis om virksomhedsoverdragelser, ligesom hun har været medforfatter til en fremstilling om funktionærret.Karen Valgreen Knudsen er chefkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen og har tidligere været ansat som fuldmægtig i Datatilsynet samt HR i Rigspolitiet. Karen Valgreen Knudsen arbejder blandt andet med ansættelsesret og databeskyttelse.Mads Bernstorn er advokat og partner i Mette Klingsten Advokatpartnerselskab og rådgiver om ansættelses- og arbejdsret samt om databeskyttelsesret. Mads Bernstorn har rådgivet en række virksomheder og kulturinstitutioner om databeskyttelse i ansættelsesforhold, herunder har han bistået med udarbejdelse af databeskyttelsespolitikker og interne procedurer for behandling af personoplysninger.
- E-bog
- 881,95 kr.