Bøger af Madame Nielsen

Lamento åbner med et værelse i flammer, og ilden brænder gennem hele romanen som billede på kærlighedens altfortærende kraft: To unge mennesker mødes og forelsker sig til vanvid. Sammen falder de ud af verden, kærligheden bliver en drøm, de gifter sig, får et barn, og skal pludselig leve sammen ”til døden jer skiller”. Men da er det for sent, deres kærlighed bliver destruktiv og æder dem op. Historien fortælles af det kvindelige jeg, mange år efter at forholdet er forbi, og er, jf. titlen, en klagesang, skrevet med en fortvivlelse over at kærligheden ikke var stærk nok til at tåle hverdagen. En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om vores måde at forvalte kærligheden på. "Tæt på perfekt. Det er både sublimt, virtuost og skræmmende." - Berlingske, 6 stjerner"Vidunderligt skrevet. (...) Stemninger og sansninger forplanter sig til læserens kød, men spørgsmålet om kærligheden bliver ved med at brænde." - Politiken, 5 hjerter."En ualmindelig livsklog roman." - Fyens Stiftstidende, 6 stjerner."Elementært medrivende." - Information"Indiskutabelt originalt og rigt i stil, iscenesættelse og tanke." - Weekendavisen

Hvad får man hvis man spørger 28 nordiske kunstnere om det offentligerum? Det er denne bog et svar på: Gennem billeder, fortællinger,noveller, essays, digte og korte erklæringer beskrives tanker ogoplevelser i det offentlige rum. Alle teksterne er originale bidrag, ogbogen spænder vidt over kunstnertraditioner såvel som -generationer. Fra spirende til verdenskendte billedkunstnere, arkitekter, fotografer ogforfattere, præsenterer det frivilligt drevne Forlaget MøllegadesBoghandel legende og fantasifulde bud på hvad samfundets delte rum kanbetyde.Bogen er redigeret af Tora Frogner, Vincent F. Hendricks, Frederik Stjernfelt og Joachim S. Wiewiura.

””Satans!” tænkte Jean, thi han var en kirkens mand.” Historien begynder i det Herrens år 1583 i et kloster i Paris, vittigt og højpandet som i en roman af Umberto Eco, og ender i et middelalderligt orgie i Berlin efter den endegyldige pandemi i den meget nære fremtid. I centrum er historien om Madame, der sætter punktum for sit livsværk, og vandrer gennem byen til et kloster for at indtræde som nonne i Den Højeste Orden. Men ved selvsamme dags midnat stiger hun ned i Underverdenen i en klassisk berliner tabledance bar for der at indtræde i de sorte danserinders orden. Derfra bevæger hun og denne guddommelige komedie sig som et pendul mellem himmel og helvede, dag og nat, sjæl og legeme, renhed og hor. Til sidst står hun og læseren ved verdens ende, hvor tiden og sproget ophører. "Insisterende mægtigt, inciterende mærkeligt." - Weekendavisen "What a trip! Den Højeste Orden & Underverden er en strid elskling." - Litteratursiden"Æstetisk exces og ustyrlige undergangsudskejelser." - Politiken, 4 hjerter"Har skrevet sig ind i rækken af den danske litteraturs betydelige Berlin-skildrere."- Berlingske, 4 stjerner

Vinteren 1993. En ung europæer lander i New York og opsøger det legendariske performanceteater The Wooster Group i Soho for at indtage scenen og blive den ny Willem Dafoe. Hans fortid er sløret, men sammen med sit rockband har han få år inden tilsyneladende medvirket til Sovjetunionens sammenbrud. Nu er han pludselig her, har ingen penge og intet sted at bo. Alt, hvad han har, er en liste med telefonnumre og adresser, nogen har givet ham. Han ringer på et tilfældigt sted og bliver lukket ind i et velourbeklædt parallelunivers af et sært blonderet væsen i silkepyjamas. Fra det øjeblik spaltes romanen og verden i to: mareridt og vision, kunst og liv, regler og kaos, sex og død. The Monster af Madame Nielsen er en New York-gyser, en vision om det, der skal komme.

Dødebogen er det hidtil ukendte livsværk eller rettere dødsværk, som Madame Nielsen og hendes mere eller mindre navnløse forgængere har skrevet på siden år 2001.Dødebogsskriften har altså eksisteret og er blevet videreført i mere end tyve år og rummer efterhånden omkring 4000 fortrinsvis virtuelle sider, altså mere end ti millioner tegn.Dette bind Dødebogsblade repræsenterer hver af de foreløbig tre epoker i Dødebogens historie: Det første, Romerbrevene, er skrevet af Den Navnløse under et længere ophold i Rom i året 2009 A.D. Det andet, Tiden i Paris, påbegyndes i Paris i foråret 2013 af Nielsen, som i en langsom transformation pludselig en dag, da foråret springer ud i sommerens blomst, er blevet til Madame Nielsen. Det tredje og sidste, The Hawthornden Diaries, er skrevet af en Madame Nielsen i den sene vinter 2016 på Hawthornden Castle, som er et lille, trangt, beklemmende mørkt og gotisk-dystert slot, der hænger over en afgrund i det skotske Highlands syd for Edinburgh.Tre produktivt mislykkede og fortvivlende inspirerede forsøg på at finde sted i verden, der hver på sin måde udgør en hel lille roman eller biografi komplet med ankomst til en ny verden, liv, drama, kærlighed, fortvivlelse, skriftrus og afsked.

Museum for fremtiden er en umulig titel. Den fremlægger et paradoks, enselvmodsigelse. Et museum har sædvanligvis med fortiden at gøre. På et museumudlægges historien om fortiden. Museet har som regel kun med fremtiden at gørei det omfang, at det anviser den som en logisk konsekvens af og brud medfortidens kultur, teknologi, design, videnskab og kunst. Museet skaber medandre ord en særlig fornemmelse af historisk tid som en samlet, kausalbevægelse. At udstille en genstand på et museum betyder i den forstand atpræsentere den som et stykke overstået fortid, som død kultur. Hvad vil det såbetyde at udstille fremtiden på museum?Museumfor fremtiden er resultatet af et møde mellem scene- ogbilled­kunst,mellem et teater og en samtidskunstinstitution. Kunsthal Aarhus og Sort/Hvid ergået sammen om at skabe et værk mellem kunst­udstilling og teaterforestilling. Formålet erikke at grundlægge et fremtidsmuseum eller at arkivere en samling genstande afhistorisk betydning for fremtiden. Det er snarere at konfrontere kunstarterne,kunst­institutionerne,os selv og publikum med spørgsmålet om, hvad der betinger vores politiskeforestillingsevne i dag – og hvad der skal til for at overkomme, udfordre ellerkomplicere samtidens vilkår.Bogenher fungerer som katalog for Museum for fremtiden, sådan som værket erudviklet på Sort/Hvid og i Kunsthal Aarhus. Her udfoldes og diskuteres detidsundersøgelser, som de bidragende kunstnere bringer med sig ind i projektet.I den forbindelse fortæller Ferdinand Ahm Krag, Helene Nymann, Mikkel DahlinBojesen og Rhoda Ting fra Studio ThinkingHand, samt instruktør og dramatikerChristian Lollike fra Sort/Hvid, om, hvilken rolle tid spiller i deres kunst;om deres forskelligartede praksisser, om deres bidrag til Museum forfremtiden og om kompositionen af det samlede, sammenfiltrede værk. Fra hver deres position udfordrer kunstnernede både kulturelle, psykologiske og biologiske mekanismer, som vi bruger til atforstå samtiden og forestille os fremtiden med. Hertil præsenteres skitser ogeksempler, inspirationsmateriale, modeltegninger og endelig manuskriptet tilforestillingen, i dets ufærdige form her en måned før premieren.For det andet har vi i udgivelsen inviteretandre til at tænke og digte med og imod og videre fra titlens umuligesammensætning af “museum” og “fremtid.” Originale tekster af Madame Nielsen,Ida Marie Hede og Center for Militant Futurologi, samt en kopi af en såkaldtNFT (et unikt kodet digitalt værk gennem blockchain-teknologi) af popsangerenTobias Rahim, konfronterer sammen med tre oversatte teoretiske tekster, afkunstteoretiker Boris Groys, den postkoloniale tænker Françoise Vergès ogkurator Mela Dávila Freire, det tidslige paradoks, der er indlejret iudstillingen af kunst. Det er igen ikke udvalgets formål at formulere ensamlende eller udtømmende vision for, hvad et museum for fremtiden er, kaneller bør være. Snarere er det ønsket at udstikke nogle af de forskelligepotentialer, positioner, faldgruber, eksempler, kritikker og mulige betyd­nings­dannelser,som konstellationen giver anledning til. Udgivelsen bevæger sig derfor frem ogtilbage mellem formater og genrer. Bidragene tæller skitser, fiktioner,manifestationer, kunst­nersamtaler, museologiske analyser ogfilosofiske ekskurser. Med dens eklek­tiske sammensætning, forsøger vi med bogen atgive form til det, vi kan kalde en samtidighed af forskelligetidsligheder og modsatrettede tids­opfattelser, som opstår i krydset mellem atudstille samtiden og forestille sig frem­tider, og som måske betinger den tid, om og ihvilken vi laver samtidskunst.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Cambria; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536869121 1107305727 33554432 0 415 0;}@font-face {font-family:"Krabbesholm Serif"; panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0; mso-font-charset:77; mso-generic-font-family:auto; mso-font-format:other; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483609 1073750090 0 0 147 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Sammen med nogle få andre "sidste mennesker" i en lille by et sted, der kunne være Vestsjælland, omgivet af udtørrede søer og døde skove, lever en dreng og hans ene forælder. Vi følger deres liv, det daglige forsøg på at finde vand og trække vejret, lytter til deres samtaler og ser med deres blik de sidste fugle falde fra de udbrændte træer, og flygtningene, der hver dag passerer tavse gennem den lille by på vej nordpå mod bjergene hinsides havet, hvor håbet og fremtiden ifølge rygtet endnu findes. Romanen er en stille fortælling af poetisk skønhed, et maleri af den verden og det liv "Efter Tiden", der venter vores børn. "Uhørt smuk. (...) Som filosofisk replik om sprogkunstens rolle midt i en krisetid er den forrygende." - Politiken, 5 hjerter "Med mesterlig hånd styrer hun sin litterære tour de force i sikker havn." - Berlingske, 5 stjerner "Alt, Madame Nielsen rører ved med sit sprog, bliver til guld." - Information"Den radierende og hypnotiserende prosa er på én gang inderlig og underlig, men altid smuk, hun er i den grad den eneste af sin slags i dansk litteratur.” - Weekendavisen"Madame Nielsen skriver ganske enkelt blændende." - JP, 5 stjerner

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Da jeg en tilfældig onsdag den 4. december 2019 kl. 14:01 rejser mig fra det lille bord i karnappen over Stuttgarter Platz, hvor jeg i de seneste uger har siddet til langt ind i aftenmørket og noteret de objektive Kendsgerninger om mit liv, og går ud i køkkenet for at sætte vand over til en kop pulverkaffe, har jeg modtaget adskillige tekstbeskeder og e-mails fra forskellige medlemmer af familien. ”Ring straks du ser dette!” Og ”det drejer sig om din far som er blevet indlagt.” Men i stedet for at tage toget til Danmark for at være ved sin fars side i de sidste døgn før døden, sætter forfatteren sig ned og skriver bogen om farens liv og sit komplicerede forhold til ham. "Madame Nielsens erindringer om sin fars liv og død er omsorgsfulde og inderlige. (...) Det er dybt interessant." - Weekendavisen"Madame Nielsen har en suveræn pen, og man stryger igennem denne halsbrækkende historie om rejsen fra Berlin mod Danmark og faderens dødsleje." - Jyllands-Posten, 4 stjerner"Selvudleverende flertydigt litterært fadermord." - Berlingske, 4 stjerner "Madame Nielsen skriver knugende, skønt og spruttende om at elske, foragte, forgå, fortælle og dø."- Litteratursiden Madame Nielsen skriver som altid forførende og spændstigt." - Politiken

Kendsgerninger tager afsæt i den kendsgerning, at der om enhver kendt person med tiden kommer mange rygter i omløb. Derfor sætter Madame Nielsen sig for at fortælle sin og familiens historie tilbage fra omkring år 1900 alene ved hjælp af historiske fakta uden spor af personlige erindringer, anekdoter eller følelser. Men undervejs krakelerer den tørre fortælling, i tvivl om hvad der overhovedet er kendsgerninger, og bliver til en følelsesmæssig stærk og meget personlig fortælling om en grænseoverskridende åndssvageinstitution og det lige så grænseoverskridende liv i det københavnske bøssemiljø i starten af 1980’erne umiddelbart inden den store AIDS-død. Kendsgerninger er bind I i Madame Nielsens store romanværk, Pentagon smeltet. Bogen udkommer i en samlekassette til alle fire bind. "Jeg elsker det og lader mig rive med af kunstnerskabets introspektive radikalitet." - Weekendavisen"Det suger i maven." - Politiken, 4 hjerter"Et pirrende forspil fra Madame Nielsen." - Berlingske, 4 stjerner

Stemmer fra et nedlukket land.Denne antologi samler teksterne bag Teater Republiques digitale teaterforestilling, Coronamonologerne. Teksterne er skrevet midt under nedlukningen af Danmark i foråret 2020, på et tidspunkt hvor chokket over en pludseligt ændret verden var helt friskt, og de er skrevet med hver forfatters særlige blik for både det groteske og det rørende i en hverdag med coronakarantæne. Sammen står teksterne som et dokument over en tid, som vi på én gang vil få svært ved at huske præcist, og aldrig vil glemme."Glæd dig til Coronamonologernes korte, men dybe blik ind i 14 forskellige universer, som hver især er gennemsyret af en særlig nerve, en sårbarhed der bliver til ømhed eller brutalitet, længsel eller selvironi, rædsel eller diabolsk humor."- Forord af Emmet Feigenberg, direktør for Teater Republique. 

Kærligheden taler er skrevet på baggrund af Platons erotiske mesterværk, Symposion. Symposion består af syv taler til Eros, der hver især belyser aspekter af den erotiske kærlighed og erkendelse. Disse taler er afsæt for syv nyskrevne poetiske taler og en hymne af henholdsvis Jokum Rohde, Kristina Stoltz, Ursula Andkjær Olsen, Madame Nielsen, Morten Søndergaard, Bisse, Suzanne Brøgger og Peter Laugesen. Bogen indeholder desuden et rammesættende forord samt essayet Eros iblandt os af filosof Jon Auring Grimm.

Den endeløse sommer er en roman om en gruppe vidt forskellige mennesker og en helt særlig sommer."Og hver morgen, og hver morgen en anelse senere, så at dagen begynder at hælde, og »den endeløse sommer« sitrende sættes i skred, træder moren ud fra soveværelset i modlyset fra det østvendte vin due, i sin badekåbe og det lange elfenbensfarvede hår redt bagud og samlet stramt i en hestehale med det dyndgrønne hårbånd og sønderbidte læber og et blik, der stråler, ikke »vildt«, snarere galt eller chokeret, men hverken over den portugisiske yngling eller over sig selv, men rystet over lidenskaben, at den kan være så voldsom, fortærende, at den bliver kødædende, kannibalsk.Og bag hende, som en skygge der rejser sig, kommer han, den bare sytten- eller nittenårige portugisiske yngling, manden, der er skyld i og har gjort alt dette, de ikke kan sige, skamløst, tavs, stolt skridende ned ad trappen og ind i køkkenet, nu næsten og kun akkurat næsten smilende på den måde og med den selvsikre maskuline fryd, kun en sydeuropæer, um homen machão, kan have. Og de andre ser på ham, og han ser dem i øjnene, og det er dem, der er nødt til at smile og derefter, hurtigt, (smilende) se væk".