Bøger af Louise Juhl Dalsgaard

i dag skal vi ikke dø er digte, som alle er skrevet under den nedlukning, der ramte danmark den 12. marts 2020 som følge af covid19-pandemien. det er digte om en samfundsmæssig og personlig krise, om menneskehed og menneskehud og en virkelighed, hvor der bogstaveligt talt kun er to meter mellem liv og død.måske vil den her virusal ventetidenfalde udsom en blindtegning der- som det jo er med den slags -viser sig at værealt andet end blind’í dag skal vi ikke dø’ er Louise Juhl Dalsgaards 7. udgivelse. Hun er født i 1973 og arbejder ved siden af sit forfatterskab som projektmedarbejder ved Aarhus Litteraturcenter og underviser i kreativ skrivning

"En nøgen mand ligger i et skab. En kvinde plages af flyskam, mens en mand vil have hende til at opleve verden. En udvist kvinde ser på en isfugl, og en delfin ser en mand stå på"en tårnspringsvippe.I antologien, DET HUL AF LYS, fortolker århusianske forfattere og kunstnere FNs verdensmål for bæredygtig udvikling i ord og billeder. Bogen er en mosaik af poesi, tegneserier, linoleumstryk, noveller, kortprosa, collager og meget mere.ORD AF Hanne Højgaard Viemose, Louis Jensen, Mette Østgaard Henriksen, Louise Juhl Dalsgaard, Sebastian Bune, Dea Sofie Kudsk, Lise Haurum, Søren Jessen, Jesper Gaarskjær, Allan Lillelund, Mads Mygind, Kathrine Assels, Anna Klahn, Jens Blendstrup, Noa Kjærsgaard Hansen, Puk Qvortrup og Peter Laugesen.BILLEDER AF Signe Parkins, Ulrik Myrtue, Hans Krull, Thomas Kruse, Mads Braad, Bodil Nygaard, Lise Haurum, Anne-Marie Pedersen, Gitte Lægaard, Kirstine Falk, Maria Molbech, Anya Winqvist, Line Høj Høstrup, Puk Ewdokia, Tine Keller, Malene Rauhe og Ole C Hansen."

Det dér og dét der er en roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortællling om en familie, om usagtheder og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem en jeg-fortællers poetiske indre, barndommens tanker og drømme og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal. Romanens jeg-fortæller beslutter sig for at ændre sig selv og sit liv. Hun er lige blevet student, verden ligger åben, hun har en sød kæreste og vil leve livet fuldt ud. Men hun er utilfreds med sin krop og vil tabe sig. På kun ni måneder taber hun 40 kg. Hun bliver indlagt blandt dødssyge kræftpatienter og aidsramte, udskrives til sit eget selskab og begynder at læse på universitetet, hvor hun motionerer, lever på en sten om dagen og overspiser om natten. Efter uddannelse som bibliotekar flytter hun til Aarhus, tilknyttes Center for Spiseforstyrrelser og gennemgår et langvarigt behandlingsforløb. Gennem samvær med forældrene oprulles hendes historie og barndom, forbudte tanker, ’ked af det-hed’ som ikke måtte italesættes, lærere, der ikke forstod hendes tanker. Superbegavet og altid foran, men samtidig uindpasselig og helt sin egen.

Hvad gør man, når naboen dør uden varsel, når kæresten finder en anden, og når man står tilbage med et hoved fyldt med tanker og en krop, der står i vejen for dem? For den unge kvinde i Om en hals bliver svaret at holde op med at spise og fokusere på alt, der kan måles og vejes. På kilo og meter, på skridt og stavelser. På alt det, der er til at stole på, og som hverken svigter eller forsvinder. Om en hals er en både voldsom og poetisk roman om at blive voksen og forsøge at finde en måde at være i verden på. Med livet som indsats. LOUISE JUHL DALSGAARD (f. 1973) debuterede i 2011 og skriver såvel romaner og noveller som digte og dramatik. Hun bor i Skanderborg og arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning.

Forfriskende tekster og ikoniske billeder til voksne litteraturnydere”Hun ved, at de kommer” – teksterne – ”men ikke med hvad. Nogle dage er det bladlus og violiner, andre dage nekrologer over karmens døde dyr. Nelson og Vanja, for eksempel, to alt for tidlige birkemålere.”Louise Juhl Dalsgaard er forfatter og digter med rødderne solidt plantet i det aarhusianske litteraturmiljø, hvor hun har mødt maler, grafiker og scenograf Thomas Kruse, der muligvis vil være læseren bekendt bl.a. som medlem af Røde Mor. Deres fælles værk er en række stramme kortprosatekster, korte noveller, der alle begynder med ordene ’Det ligner’, illustreret med ikoniske, på én gang monumentale og poetiske sorte linoleumssnit sammensat af værker fra flere årtier. Et sanseligt bogværk, der kan få en til at se på verden med lidt mere klare øjne."Blikket på omverdenen bliver større ... Dalsgaards små forunderlige og helt uimodståeligt charmerende prosatekster i 'Det ligner tø' falder uden for kategori og er helt sig selv"* * * * * Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Jeg tænker på, hvor bange jeg er. For kødædende planter, hugorme, min fars vrede og atomkrig – i præcis den rækkefølge."Ting jeg tænker på er en poetisk romancollage, som gennem nedslag følger en kvindes opvækst i Danmark fra 1970’erne og frem til i dag. Her er forvandlingskugler i en iskiosk ved Tranum, Silvo-pudsemiddel, blommetrifli i portionsglas, TV-Shoppen, dymomaskiner, bygotto og speedway fra Vojens.Ting jeg tænker på er en erindringsroman, der ubesværet glider fra det helt små til det allerstørste: Fra glæden ved et par sandaler og hestenes ånde på marken til sorgen over at miste en mormor, ikke at kunne spise og længslen efter at få et barn.Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) debuterede i 2011 og skriver såvel romaner og noveller som digte og dramatik. Hun bor i Skanderborg og arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning. Ting jeg tænker på er hendes ottende udgivelse.

En øm og brutal roman om venskab og ophør. En fortælling om at søge hinandens nærvær, når man er faret vild i sig selv. "Uden for storcentret ligger verden helt radbrækket. Efterladenskaber fra weekendens udskejelser har hobet sig op ved husmure og kantsten, rastløse biler, trafiklys uden vilje. En årstid trukket helt ud af form. Det er ikke nogens skyld. Hvad stiller man op med dét, der ikke er nogens skyld?" Louise Juhl Dalsgaard (født 1973) debuterede i 2011 og har ialt seks udgivelser bag sig såvel poesi, prosa som kortfilm. Hun arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning. Alle dage tilbage er forfatterens anden romanudgivelse.

Afbrydelser er en antologi med nyskrevne tekster om afbrydelsens væsen, som den opleves af en række skønlitterære forfattere i Danmark netop nu. En vildtvoksende og flerstemmig samling af tanker om og refleksioner over afbrydelsens mange former.Her er blandt andet tekster om kroppens grænser, om kærlighed og venskab, om tilknytning, tab og sorg, om p-piller som fængsel og ikke som frigørelse, om stress, angst og ADHD, om multitasking, transnational adoption, racisme og rumskibe. Og først og fremmest er her tekster om tekst og om det at skrive med og imod sine afbrydelser.Bogens tekster er skrevet af Caroline Albertine Minor, Cecilie Lind, Ditte Holm Bro, Joan Rang Christensen, Johanne Bille, Julie Sten-Knudsen, Kirstine Reffstrup, Kristina Stoltz, Louise Juhl Dalsgaard, Maja Lucas, Puk Qvortrup, Sabitha Söderholm, Sine Bang Nielsen, Tina Frank og Ursula Scavenius og redigeret af Mia Degner.

"Jeg tænker på, hvor bange jeg er. For kødædende planter, hugorme, min fars vrede og atomkrig – i præcis den rækkefølge."'Ting jeg tænker på' er en poetisk romancollage, som gennem nedslag følger en kvindes opvækst i Danmark fra 1970’erne og frem til i dag. Her er forvandlingskugler i en iskiosk ved Tranum, Silvo-pudsemiddel, blommetrifli i portionsglas, TV-Shoppen, dymomaskiner, bygotto og speedway fra Vojens.'Ting jeg tænker på' er en erindringsroman, der ubesværet glider fra det helt små til det allerstørste: Fra glæden ved et par sandaler og hestenes ånde på marken til sorgen over at miste en mormor, ikke at kunne spise og længslen efter at få et barn.Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973) debuterede i 2011 og skriver såvel romaner og noveller som digte og dramatik. Hun bor i Skanderborg og arbejder til daglig som underviser i kreativ skrivning. 'Ting jeg tænker på' er hendes ottende udgivelse.

"Alle dage tilbage" er en øm og brutal roman om venskab og ophør. En fortælling om at søge hinandens nærvær, når man er faret vild i sig selv."Uden for storcentret ligger verden helt radbrækket. Efterladenskaber fra weekendens udskejelser har hobet sig op ved husmure og kantsten, rastløse biler, trafiklys uden vilje. En årstid trukket helt ud af form. Det er ikke nogens skyld. Hvad stiller man op med dét, der ikke er nogens skyld?""’Alle dage tilbage’ er en virkelig fin bog. Den er ømt fortalt og forbavser med at være lidt af en pageturner – og det er alligevel imponerende, når romanen handler om at miste ... Det er en øm, poetisk fortælling med fine pletter af sort humor ... Anbefales til alle, der har mistet en nær ven." – Kristeligt Dagblad"Samværet og kærligheden beskrives smukt, som en kontrast til hele den omkringliggende verdens vanvid; julemænd, storcentre, kræft, kvotekonger og tandlæger. Dagen oprinder dog uafladeligt, hvor jeg-fortælleren sidder tilbage med en tom stol. Antydningens kunst balancerer og vibrerer mellem linjerne. ’Alle dage tilbage’ er en smuk lille roman, der behandler sorgens væsen med ordknaphed og poesi." – LitteratursidenLouise Juhl Dalsgaard (f. 1973) debuterede i 2011 og har siden skrevet både poesi, prosa og kortfilm. Hun har i alt seks udgivelser bag sig. Til daglig arbejder hun som underviser i kreativ skrivning. "Alle dage tilbage" er forfatterens anden romanudgivelse.

Det dér og dét der er en selvudleverende, inderlig og barsk roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Det er en fortælling om en familie, om det usagte og afmagt og om at være splittet mellem intellekt og følelser i en grad, så begge synes at komme til kort. Fortællingen veksler mellem en jeg-fortællers poetiske indre, barndommens tanker og drømme og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal. Det er forfatteren selv, Louise Juhl Dalsgaard, der har indlæst lydbogen og hendes ærlige og autentiske tone giver en ekstra dybde i den personlige historie. Romanens jeg-fortæller beslutter sig for at ændre sig selv og sit liv. Hun er lige blevet student, verden ligger åben, hun har en sød kæreste og vil leve livet fuldt ud. Men hun er utilfreds med sin krop og vil tabe sig. På kun ni måneder taber hun 40 kg. Hun bliver indlagt blandt dødssyge kræftpatienter og aidsramte, udskrives til sit eget selskab og begynder at læse på universitetet, hvor hun motionerer, lever på en sten om dagen og overspiser om natten. Efter uddannelse som bibliotekar flytter hun til Aarhus, tilknyttes Center for Spiseforstyrrelser og gennemgår et langvarigt behandlingsforløb. Gennem samvær med forældrene oprulles hendes historie om en barndom med forbudte tanker, ’ked af det-hed’ som ikke måtte italesættes og lærere, der ikke forstod hendes tanker. Et superbegavet barn, der altid var foran, men aldrig passede ind og var helt sin egen.

Bagsidetekst fra den trykte version:“Han er grim og det er nemt. Leden bliver så tydelig med ham. Så tæt på, så mærkbar, så ufarlig. Han er grim og det samme er leden, så hun glor på hans skridt og blinker og noget vokser. Sådan er det med ham. Han er grim og vokser i takt med tiden. Han er grim. Hun er led.  Det vokser.” “Sproget er i fokus. Meget præcist og beværkelsesværdigt ved, at det med en lille drejning af et ord eller en sætning kan ændre det sagte til en helt ny mening eller forskyde det til en anden virkelighed. Louise Juhl Dalsgaard har helt sit eget udtryk.”— lektørudtalelse, Marianne Majgaard Jensen
“Sproget fremstår renset, nøgent og råt for usødet. Der skrives om almindelige mennesker, der æder og ælter hinanden og som på en gang fordobles og formindskes i kampene med og mod hinanden”.— omtale i stiften.dk 18/11 2011