Bøger af Louise H.A. Trankjær

Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas.Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere,som det kontrollerer med sin ondskab.Menneskerne er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der harmed lys og magi at gøre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længereleve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De FireSkove bag deres magiske grænser.Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis påkærligheden, der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tidendrager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladthende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari.Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden?Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv ellerdød, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset.Lysets datter er starten på et episk eventyr om lyset mod mørket, ensaga, der spinder tråde af magi, kærlighed, venskab og visdom.

Mørket er tæt på. Det er i Enilias drømme. Snart skal det endelige slag stå mellem lyset og mørket, og ainatunaris hær drager mod syd. Men hvad betyder det endelige slag for lysets folk?Enilias far og den hårdt sårede Elior taler om at forlade Laru. De siger, det er en god ting. Folket skal videre til Namilia. Men hvad vil det sige at leve i Namilia? Laru er det eneste, Enilia kender. Kan de bare efterlade menneskerne til en skæbne fyldt med mørke?Rejsen mod syd er både en indre og ydre kamp. Mødet med mennesker på nært hold viser, hvor langt de har trukket sig fra lyset. De er fulde af angst og had, og Enilia forstår, hvorfor ainatunaris tid i Laru er slut.Valget mellem det uudforskede og det velkendte buldrer i Enilia. Hun er splittet både i kærligheden til Laino og Mevarn og valget mellem Laru og Namilia.Da krigen bliver til virkelighed, synes alt at falde væk og gå itu. Der er kun tilbage at kæmpe og holde fast på det, der betyder allermest. En sidste kamp, den sidste tid. Et endeligt farvel.

Efter en hård skilsmisse vælger Maja at rive sit liv op med rode og flytte til Italien. Hun køber et gammelt stenhus i en lille landsby og planlægger at få styr på sig selv. De sidste par år har hun kæmpet for at hjælpe sin unge søn, der har rodet sig ud i problemer med stoffer, hvilket også er grunden til, at ægteskabet er smuldret. Maja ansætter den unge Fabrizio til at hjælpe i haven, og da Fabrizio ligesom hun selv, elsker litteratur, opstår der hurtigt et venskab mellem dem. Inden længe møder Maja den omrejsende Roy, der også har forladt sit gamle liv for at finde et nyt. Fabrizio bryder sig ikke om Roy, men der er måske flere grunde til det. Til trods for at Maja var fast besluttet på at være alene, kan hun ikke løbe fra de følelser, der pludselig opstår, og det rolige liv i landsbyen, hun planlagde, bliver langt fra som forventet.

En dødelig virus rammer verden og dræber 99 % af verdens befolkning på kort tid – tomheden hersker, og med et spinkelt håb om at finde sin søster i live drager Amanda ud i et øde Danmark. Resterne af det, der engang var regeringen, samler de overlevende i lejre, men under overfladen lurer en mørk realitet.VI VAR SÅ BLIDT I VERDEN er en smuk fortælling om den største grusomhed, men også det fineste lys, der findes i mennesket. Det er en fortælling om liv, der brydes op og forsøges sat sammen igen, når alt er væk. Forfatteren skriver i et rørende, smukt beskrivende sprog, der suger læseren ind i scenariet og giver lysten til at vende side efter side.Louise Trankjær (f. 1978) debuterede i 2017 i USA med udgivelsen The End of Immortality. Hun har tidligere udgivet magisk realisme, fantasy, spændingsromaner og romancer – hendes romance Blå nætter var shortlistet til Mofibo Awards.

Livet i landsbyens Montepienza i Italien falder til ro for Maja, der efter to år lever sit rolige liv med Roy og sine oversættelser. Alt bliver vendt op og ned, da hendes far pludseligt dør, og hun må haste hjem til Danmark. Med fokus på familien bliver forholdet til Roy sat i et nyt lys. Roy befinder sig i Australien på et ophold, der trækker længere og længere ud, og Maja mærker for alvor den afstand, Roy altid har forherliget. Til gengæld er Fabrizio nærværende, og Maja indser, hvor meget han betyder hende.Maja tager sin mor, Sigrid og Jonas med hjem til Montepienza, så de kan være sammen i deres sorg. I landsbyen er de i gang med at planlægge en milonga, en aften med fest og argentinsk tango, som Fabrizio har været med til at arrangere, da han elsker alt, der har med tango at gøre.De stille dage er langt væk, da Maja må håndtere både sorg, Roys afstand, Fabrizios nærvær og sin familie, der skaber masser af liv i Adamos gamle stenhus. Alt bliver vendt op og ned, da Majas far pludseligt dør, og hun må haste hjem til Danmark. Med fokus på familien bliver forholdet til Roy sat i et nyt lys, og Maja mærker for alvor den afstand, Roy altid har forherliget. Til gengæld er Fabrizio nærværende. De stille dage er langt væk, da Maja må håndtere både sorg, Roys afstand, Fabrizios nærvær og sin familie, der skaber masser af liv i Adamos gamle stenhus.

Der en historie i Nanna, som må og skal ud. Det kribler i hendes fingre, det klør i hendes hjerne og det strømmer ud af hendes mund, når hun taler med sin bedste ven Carina. Bogen tager hende væk fra livet i Odense og får hende til at glemme manglen på retning og mening i livet.Hendes ven Mads lader hende låne sit feriehus i Frankrig. Nu har hun tre måneder med udsigt til bjerge og ro til bare at skrive, skrive og skrive. Længslen efter at leve i et eventyr er en smuk dagdrøm, og Nanna udfolder en episk kamp mellem lyset og mørket i sin bog Lysets datter. Karaktererne er som venner, personer hun kender og elsker. Nogle gange føles det næsten, som om mørket findes helt tæt på. Det er selvfølgelig bare hendes vilde fantasi, ligesom Enilia bare er en karakter i bogen.Drømme er smukke og frie, indtil de ikke er det længere.Nannas bog er tredje bog i Syvstjernesagaen, hvor den episke kamp mellem lyset og mørket forsætter. Bogen kan læses uafhængigt af de to foregående, Lysets datter og Eliors sang.

Mørket er tæt på. Det er i Enilias drømme. Snart skal det endelige slag stå mellem lyset og mørket, og ainatunaris hær drager mod syd. Men hvad betyder det endelige slag for lysets folk?Enilias far og den hårdt sårede Elior taler om at forlade Laru. De siger, det er en god ting. Folket skal videre til Namilia. Men hvad vil det sige at leve i Namilia? Laru er det eneste, Enilia kender. Kan de bare efterlade menneskerne til en skæbne fyldt med mørke?Rejsen mod syd er både en indre og ydre kamp. Mødet med mennesker på nært hold viser, hvor langt de har trukket sig fra lyset. De er fulde af angst og had, og Enilia forstår, hvorfor ainatunaris tid i Laru er slut.Valget mellem det uudforskede og det velkendte buldrer i Enilia. Hun er splittet både i kærligheden til Laino og Mevarn og valget mellem Laru og Namilia.Da krigen bliver til virkelighed, synes alt at falde væk og gå itu. Der er kun tilbage at kæmpe og holde fast på det, der betyder allermest. En sidste kamp, den sidste tid. Et endeligt farvel.