Bøger af Liv Duvå
-
188,95 - 228,95 kr. Ned fra himlen er en fortælling om en ung mor på flugt og en stor roman om Velfærdsdanmark. Maria har impulsivt forladt sit liv og sin datters far. Med den lille Sonja indlogerer hun sig midlertidigt hos sin moster Janne, der driver en rideskole for socialt udsatte børn i Brøndby Strand. Oppe i højhusene bor Marias mor med sin hund, Skat. Vibeke elsker sin plads i himlen og udsigten over Køge Bugt, men nu skal hendes hjem rives ned. Højhusene, der i sin tid blev anlagt for at give arbejderne lys og frisk luft, har vist sig at være fulde af kemisk gift. Maria har for længst afbrudt kontakten til sin mor, som har et alkoholmisbrug. Nu hvor Maria selv har fået et barn, opstår der, mens nedrivningsarbejderne rykker ind, alligevel en skrøbelig ny samhørighed. Men der er noget, som spreder sig fra højhusene, blandt dyr og mennesker og videre ud på havet. Et filmhold begynder at følge beboerne i betonen. Maria må modvilligt række ud til Sonjas far, der kommer fra en ressourcestærk familie. Og så kommer der besøg fra kommunen. Ned fra himlen er en roman om alt det, vi arver fra tidligere generationer, om ophobede giftstoffer og om de fortællinger, vi bærer med os. Ikoniske bygninger, der styrter i grus, forbindelser, vi ikke kan flygte fra.
-
238,95 kr. Moderelementet er en mosaik af ældre og nyskrevne tekster om den radikale erfaring, det er at skabe og drage omsorg for andre mennesker. På tværs af generationer og litterære genrer beskæftiger teksterne sig med fødsel, revolution, fremmedgørelse, krop, skønhed, glæde, abort, familie, blod, natur, penge, klasse og køn. Teksterne er udvalgt af forfatterne Ditte Holm Bro, Mia Degner, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen med kærlighed og ud fra et ønske om at skabe samhørighed og et fælles rum at tænke og handle fra. Moderelementet er redigeret af forfatterne Mia Degner, Ditte Holm Bro, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen. Mia Degner, f. 1984, er forfatter og redaktør. Hun debuterede i 2012 med digtsamlingen En lodret drøm. Siden har hun udgivet yderligere fire bøger, senest novellesamlingen Havet og væk (2021). Mia Degners digte er oversat til svensk og portugisisk. Hun er oprindeligt uddannet kunstfilminstruktør i Portugal og har tidligere arbejdet med videokunst og dokumentarfilm. Ditte Holm Bro, f. 1985, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2021 med romanen Fladland, som vandt prisen Kritikersalonens favorit. I 2023 udkom romanen Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Liv Duvå, f. 1987, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2017 med romanen Vi er vel helte, som blev præmieret af Statens Kunstfond. For debuten modtog hun også Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Siden har hun udgivet yderligere tre bøger, senest romanen Mødrenes hus (2022). Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Kirstine Reffstrup, f. 1979, er forfatter. Hun debuterede i 2016 med romanen Jeg, Unica, som også udkom i Norge, Tyskland og Sverige. Romanen blev præmieret af Statens Kunstfond og nomineret til Montana-prisen, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris og Natt- og Dag-prisen i Norge. I 2023 udkom romanen Jernlungen i Danmark og Norge. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Julie Sten-Knudsen, f. 1984, er forfatter. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Hjem er en retning, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hendes digte er oversat til tysk, polsk, bosnisk, svensk og engelsk. Hun er uddannet fra Litterär gestaltning i Göteborg.
- Bog
- 238,95 kr.