De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lislotte Jørgensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lislotte Jørgensen
    89,95 kr.

    Når regnbuer tændes er en samling digte, der bevæger sig i rum, hvor lyset er en forudsætning for livet, og mørket derfor kun er til stede som fravær af lys. Regnbuen har syv farver og den viser sig, når himlen er klar. Også mennesker har syv farver, og også de er til stede i en verden af sanselighed, natur og lys. I den verden af lys, varer natten sjældent længe. Uddrag af bogen: I stjerneklare kroppe År forandrer livets lethed til eksistens i stjerneklare kroppe … Livet er der, men som sagte rytmisk bevægelse i klippegrunden, klippegrunden, der er en beskyttelse så hård og bestandig, at intet spor af menneske tager mod. Så er det godt, at dine hænder er vinden selv, der favner og berører hver klippekant - hver kløft så omhyggeligt, varsomt og ganske blidt, at sæden fører til frugtbar jord. Om forfatteren: Lislotte Jørgensen er cand.mag. i dansk og psykologi, kraniosakralterapeut, mor og meget andet. Hun forsøger at følge den vej, som forbinder en indre og ydre verden for at finde den dimension i livet, som får stjerner til at glimte selv i dagslys.

  • - En psykologisk forståelse af senfølger efter overgreb
    af Lislotte Jørgensen
    223,95 kr.

    Drømme kender hjertets slag – En psykologisk forståelse af senfølger efter overgreb er en bog af Lislotte Jørgensen. Det er en spirituel performancebiografi. Den er både faglitteratur og skønlitteratur. Poesi og prosa. Og ikke mindst drøm og virkelighed. Bogen henvender sig til drømmere i alle aldre. Den henvender sig også til mennesker, der er interesserede i at forstå, hvordan overgreb sætter spor i både krop og sind. DRØMME KENDER HJERTETS SLAG er en poetisk prosafortælling. Den giver et medfølende indblik i, hvordan man kan håndtere overgreb med bevidsthed og intuitiv styrke gennem en narrativ praksis.Vi følger Almas udvikling fra hendes himmelske undfangelse op gennem barndom og ungdom. I hendes søgen efter at forstå sammenhængen mellem alt liv. Omdrejningspunktet er at skabe mening i den lille personlige fortælling ved at forstå den som en del af en større kulturel fortælling.Fortællingen knytter et personligt overgreb i barndommen sammen med hele den nutidige kulturs overgreb på naturen og på de mennesker, der lever i pagt med naturen.Barndommens gordiske knuder af sammenfiltrede tråde af følelsesmæssigt kaos bliver i ungdommen systematisk redt ud, forarbejdet og brugt til at væve nye livsmønstre med fine tråde af psykologisk, spirituel og naturvidenskabelig viden sammen med både personlige oplevelser og almenmenneskelige erfaringer.Fortællingen bæres af en aldrig svigtende tro på at finde følelsesmæssig og spirituel klarhed i det kaos, der til tider eksisterer i et sind som følge af overgreb i barndommen.Vores tankemønstre er en social konstruktion. Og den delvis selvbiografiske roman er en fortælling, hvor hovedpersonens projekt er at dekonstruere den kulturelt indlærte erfaring for i stedet at lytte til sanserne, drømmenes, kroppens og poesiens sprog i labyrinter af lys.