Bøger af Lisbeth Hybholt
-
548,95 kr. Dette er 2. udgave af den bredt anerkendte og populære lærebog. Som noget nyt i 2. udgave har alle interessenter deltaget i tilblivelsen af bogen. Det gælder psykiatribrugere, sygeplejerskestuderende, sygeplejersker, undervisere og forskere, som sammen er blevet enige om bogens overordnede indhold og struktur, ligesom bogens kapitler er blevet skrevet og redigeret i fællesskab.Bogen beskriver væsentlige emner inden for psykiatrisk sygepleje, og den indeholder grundige introduktioner til de praksisser, vi forventer sygeplejersker skal kende og mestre. Det gælder f.eks. deeskalering og psykisk førstehjælp, men også mere specialiserede emner som f.eks. miljøterapi og psykosocial sundhedspædagogik. Bogen rummer også introduktioner til de vigtigste teorier og modeller inden for psykiatrisk sygepleje, f.eks. peerstøtte, The Tidal Model og Åben Dialog.Psykiatrisk sygepleje er skrevet til alle sygeplejersker, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser. Det er en uundværlig grundbog for sygeplejerskestuderende i grunduddannelsen, både i teoretisk og klinisk sammenhæng, og den er oplagt på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Bogen er også yderst relevant for erfarne klinikere og sygeplejersker, som har brug for opdateret viden og indblik i nye tendenser som f.eks. traumebevidst tilgang og resonans.
- Bog
- 548,95 kr.
-
268,95 kr. Sygeplejefaglige problemstillinger beskriver, hvilken rolle sygeplejefaglige problemstillinger spiller i sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen, og hvordan man kan arbejde systematisk med begrebet. De fleste sygeplejersker arbejder dagligt med sygeplejefaglige problemstillinger, men begrebet bruges i skiftende betydninger, og der er behov for en mere afklaret, fælles referenceramme. Det er især tydeligt for sygeplejerskestuderende, som møder begrebet i klinisk, teoretisk og pædagogisk sammenhæng.Målet med denne bog er at aftegne konturerne til et fælles grundlag for arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger. Bogen henvender sig til undervisende sygeplejersker og til sygeplejestuderende på grunduddannelsesniveau, hvor den kan bruges i både teoretisk og klinisk sammenhæng. Ambitionen er ikke at fremvise én autoritativ arbejdsmåde. Tværtimod fremviser bogen en mangfoldighed af teorier og metoder, men i bogens ånd beskrives de enkelte sygeplejefaglige problemstillinger ud fra en eksplicit og ensartet systematik.Sygeplejefaglige problemstillinger er opbygget, så bogen afspejler progressionen i grunduddannelsen. De første kapitler er især henvendt til studerende først i uddannelsen, de næste kapitler til studerende midt i uddannelsen, og endeligt viser de sidste kapitler eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger, der knytter sig til uddannelsens sidste del. Alle kapitler i bogen er blevet fagfællebedømt som led i kvalificering af bogens indhold og afklaring af det fælles grundlag, som bogen netop søger at tilvejebringe.
- Bog
- 268,95 kr.