Bøger af Lisbet Christoffersen

Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel.Tilsyn er et fundamentalt begreb i offentlig forvaltning. Til­synet skal ikke blot sikre, at opgaver løses som aftalt, og at love, regler, økonomiske rammer og procedurer i øvrigt overholdes. I dag er tilsynets opgave også at medvirke til, at organi­sationer udvikles, så de fastholder deres legitimitet og orientering mod de opgaver, de skal løse i og for samfundet, nu og i fremtiden.Også i Den Danske Folkekirke er tilsyn et centralt begreb. Tilsynet er grundlæggende knyttet til de folkekirkelige embeder og til folkekirkens bekendelsesgrundlag og dermed også til spørgsmålet om fortolkning af de vilkår, der gælder for folkekirken og dens lære i enhver tids aktuelle situation. Endelig er tilsynet i omfattende forstand knyttet til kontrol med al den forvaltning og ledelse, som finder sted i folkekirken som offentlig organisation.Selvom tilsynsbegrebet således er centralt, gammelt og vel­etableret i folkekirken, er det kun sjældent udfoldet konkret, indholdsmæssigt. Der er ganske vist et omfattende grundlag i form af love, cirkulærer og bekendtgørelser, men den praktiske udfoldelse af, hvordan, hvornår og efter hvilke retningslinjer og værdier, tilsynet skal udfoldes i forhold til de mange folkekirkelige aktører, er kun sparsomt beskrevet.Med Tilsyn i folkekirken foreligger 13 artikler, der indkredser tilsynet og tilsynsopgaven i Den Danske Folkekirke ud fra såvel en historisk som en juridisk, teologisk og organisationsteoretisk synsvinkel. Tilsynet beskrives ud fra dets historiske kontekst, men fokus for forfatterne er tilsynets nutidige og fremtidige betydning og muligheder. Der er både teoretiske og praktiske tilgange i bidragene, og i adskillige tilfælde er der lagt op til en debat, som er ganske væsentlig: Hvordan kan tilsynet i folkekirken i dag bidrage til, at opgaver løses, så love, regler, rammer og procedurer overholdes, men også medvirke til, at folkekirken orienterer sig mod fremtiden?Omtale"Nyttig læsning for både læg og lærd om tilsyn i folkekirken (...) Med det fokus der er på arbejdsmiljøproblemer og ledelse i folkekirken er det oplagt at se på tilsynet under mange forskellige vinkler, og bogen vil gøre de fleste menighedsråd (præster inklusive) klogere på de retslige forhold både på sogne- og provstiniveau."- Grundtvigsk Tidende

Første Kongebog og Anden Kongebog er placeret i Det Gamle Testamente i den del, man kalder de historiske bøger. Genremæssigt er de beslægtet med Samuelsbøgerne og Krønikebøgerne. I Første Kongebog hører vi bl.a. om kong Salomos storhed og fald og i Anden Kongebog om Jerusalems belejring og Det babylonske Fangenskab. Og vi møder spændende kvinder som Batseba og dronningen af Saba. Kongebøgerne kan muligvis dateres til 6.-5. årh. f.Kr. Christoffersen tager udgangspunkt i tronskiftet, når hun læser, levendegør, lytter til og perspektiverer Kongebøgerne. Hun trækker linjerne fra templets tid til dansk demokrati og går på kunstmuseum med sit barnebarn. Kongeord i Kongebøgerfra kong Salomo til H.M. Kong Frederik 10.

In spite of the debate about secularization or de-secularization, the existential-bodily need for religion is basically the same as always. This book explores how religions continue to challenge secular democracy and science, and how religions are themselves being challenged by secular values and practices.