Bøger af Lis Møller

Hvad vil det sige at være til stede i relationer med andre mennesker, hvor den ene (den professionelle) har det som sit erhverv at bidrage til den andens trivsel, udvikling, læring og sundhed. Det er det gennemgående spørgsmål i Professionelle relationer.At være personligt til stede ved dette er lettere sagt end gjort, for i ethvert fprofessionelt samspil påvirkes vi af den andens bidrag, af samspillets dynamik, af vores forforståelser, vores indre tilstande, vores egne behov og af vores specifikke faglige viden. Og den professionelle påvirkes af de rammer og vilkår, der er for indsatsen. På den måde er bogen en opfordring til den professionelle om også at rette søgelyset mod sig selv og sit eget bidrag i samspillet.Professionelle relationer henvender sig til alle, der har et professionelt ansvar i kontakten med andre mennesker. Det er ikke afgørende hvilke mennesker den professionelle arbejder med, ligesom den specifikke profession heller ikke er afgørende. Der kan være tale om pædagoger, socialrådgivere, lærere og psykologer, ligesom der kan være tale om læger, sygeplekersker og andre, der, uanset deres uddannelsesmæssige baggrund, har det som en bærende del af deres profession at indgå i samspil og relation med andre mennesker.

Denne bog handler om kommunikation med omtanke og bevidst nærvær og henvender sig til studerende på professionsuddannelser, der uddanner sig til at arbejde i menneskeorienterede organisationer. Målet med bogen er at klæde de studerende på, så de i deres praktik og videre arbejde kan påtage sig det ansvar, der følger med rollen som professionel samtalepartner.Socialarbejdere arbejder i forskellige organisationer med forskellige målsætninger. Derfor er bogens kapitler og teoretiske perspektiver forskellige. Man kan sige, at bogen er en buket af bud på, hvilke overvejelser man som professionel må gøre sig i mødet med borgeren.I den første del af bogen er fokus rettet imod forskellige samtalepraksisser, fx digitale professionelle samtaler, narrative samtaler og livshistorier. Det vises også i et kapitel om samarbejdet med borgeren, hvordan der kan arbejdes med menneskers forskelligheder, når målet er det gode liv.I sidste del vises det bl.a. ved hjælp af forskellige cases, hvilken rolle anerkendelse, projektion og empati spiller i den professionelle samtale.

Recovery har gjort det tydeligt, at sociale omstændigheder og relationelle forhold kan være afgørende for en bedre livskvalitet for selv mangeårige psykiatriske patienter. På den baggrund giver et hold af danske, svenske og norske fagfolk et bud på den betydning, som professionelt socialt arbejde inden for socialpsykiatrien, har for mennesker med sindslidelse. Blandt de tilgange, der tages op, er psykosocial behandling, åben Dialog, netværksmøder, anerkendelse, udviklingsstøttende relationer og social responsivitet. Emnerne i bogen rækker ud over en snæver professionshorisont med bidrag om religion, socialitet og sindslidelse, penges betydning for brud med ensomhed, flerkulturelt gæstebud og etniske minoriteter som omdrejningspunkt for social anerkendelse, medarbejdere i socialpsykiatrien med brugerbaggrund, personligt ombud med mere.Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse henvender sig til socialpædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter og sosu’er, men er ikke en håndfast metodebog. Det gennemgående er betoningen af personlig faglighed og professionel dømmekraft, hvor brugeren/borgeren med brug for hjælp altid sættes før metoden. Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse er en stærkt revideret og omarbejdet udgave af Invitation til socialpsykiatri, der første gang udkom i 2008.

"Jeg vil varmt anbefale denne meget konkrete bog, der formår at bygge bro mellem teoretisk viden og pædagogisk praksis. Samtidig er bogen en inspirerende indføring i, hvordan professionelle i pædagogisk og socialt arbejde systematisk arbejder med relationer." - Heidi Christophersen, FolkeskolenHvad anerkendelse er, og hvad der skal til for at skabe gode og ligeværdige relationer? Det fortæller Lis Møller om i denne bog. Resultatet er en konkret bog, der bygger bro mellem teoretisk viden og pædagogisk praksis. Samtidig er bogen en inspirerende indføring i, hvordan professionelle i pædagogisk og socialt arbejde systematisk arbejder med relationer.Det teoretiske fundament baseres især på den norske forsker og psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbyes arbejde. De mange pointer relateres til en række praksisfortællinger fra forskellige pædagogiske sammenhænge.

Samspil baseret på relationelle kvaliteter er afgørende, uanset om der er tale om mødet med voksne, unge eller børn, men det har forskellige former og udtryk. Denne bog fokuserer på, hvordan den professionelle kan aktivere sit menneskelige potentiale i samspillet med voksne.Relationelle kvaliteter giver en kort og præcis indføring i de relationelle kvaliteter. Centrale begreber præsenteres og analyseres i 20 korte kapitler, der skaber direkte forbindelse til praksis gennem mange eksempler og spørgsmål til eftertanke.

Erindringens poetik tegner et litteratur- og idéhistorisk portræt af erindringen hos tre af den engelske romantiks største forfattere; William Wordsworth, S.T. Coleridge og Thomas De Quincey.I receptionen af de tre digtere, og af romantikken generelt, har erindringsmotivet stået i skyggen af begrebet om den skabende indbildningskraft.Bogen viser imidlertid, at erindringsmotivet giver mulighed for dybtgående og anderledes læsninger af temaer og litterære strategier i de tre forfatterskaber, ligesom det udgør en fællesnævner for sammenligninger mellem dem. Samtidig bygger erindringsmotivet bro mellem litteratur, litteraturteori, filosofi og psykologi - og mellem den engelske og den tyske romantik.I et bredere perspektiv argumenterer Erindringens poetik for, at de romantiske digtere udkrystalliserer et erindringsbegreb, der er markant forskelligt fra 1700-tallets, og som peger frem mod erindringsteorier i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20.

Mellem 1750 og 1850 genopdagede danske forfattere den nordiske middelalder, dens historie, kultur og litteratur, og de genfortolkede den i en ny tids ånd. Med inspiration fra Saxos Danmarkskrønike, den norrøne digtning og folkeviserne skabte digtere som Ewald, Oehlenschläger og Ingemann værker, der kom til at definere romantikken i Danmark.Drømmen om middelalderen blev en fællesnævner for dansk litteratur frem til midten af det 19. århundrede. For nogle var den forestillede middelalder en anledning til at fantasere om eventyr, heltedåd og romantisk kærlighed, mens andre gendigtede den som en storhedstid, der kunne dyrkes som en kilde til national stolthed og til oprejsning af folkeånden.Bogen er den første samlede fremstilling af middelalderisme – dvs. genfortolkning af middelalderen – i dansk romantisk litteratur. Den viser, hvordan et kosmopolitisk København blev centrum for en ny middelalderfascination, der bredte sig til resten af Europa, og som i vores egen tid giver genlyd i romaner, film og tv-serier om perioden.

Freuds litteraturteori falder i tre dele. Bogens første del handler om Freuds teori om fiktionsværket, anden del om Freuds fiktionsteori, kritik og implikationer og tredje del Freuds egen problematisering af "Det ideologiske grundlag".

Professionelle relationer handler om, hvad det vil sige at være til stede i relationer med andre mennesker, hvor den professionelle har det som sit arbejde at bidrage til andre menneskers trivsel, udvikling, læring og sundhed. Bogen henvender sig til alle, der har et professionelt ansvar i kontakten med andre mennesker. Der kan være tale om pædagoger, socialrådgivere, lærere og psykologer, ligesom der kan være tale om læger, sygeplejersker og andre, der, uanset deres uddannelsesmæssige baggrund, har det som en bærende del af deres profession at indgå i samspil og relation med andre mennesker.

"Erindringens poetik" tegner et litteratur- og idéhistorisk portræt af erindringen hos tre af den engelske romantiks største forfattere; William Wordsworth, S.T. Coleridge og Thomas De Quincey.I receptionen af de tre digtere, og af romantikken generelt, har erindringsmotivet stået i skyggen af begrebet om den skabende indbildningskraft.Bogen viser imidlertid, at erindringsmotivet giver mulighed for dybtgående og anderledes læsninger af temaer og litterære strategier i de tre forfatterskaber, ligesom det udgør en fællesnævner for sammenligninger mellem dem. Samtidig bygger erindringsmotivet bro mellem litteratur, litteraturteori, filosofi og psykologi - og mellem den engelske og den tyske romantik.I et bredere perspektiv argumenterer "Erindringens poetik" for, at de romantiske digtere udkrystalliserer et erindringsbegreb, der er markant forskelligt fra 1700-tallets, og som peger frem mod erindringsteorier i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20.