Bøger af Linda Lassen

De havde idræt sammen med parallelklassen, og det var nogle af pigerne derfra, der begyndte at drille. Måske havde de hørt drengenes drillerier og fornemmet, at den nye lærer syntes, Louise var lidt besværlig med sin kluntethed. De sagde, at hun var skeløjet og "tung i røven". Først drillede de kun, når læreren var langt væk, og e var to eller tre sammen, men efterhånden med de grovere og grovere...Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Om natten drømte Malene om poserne med det hvide sukker. Hun vågnede og tænkte på, hvad der ville ske, hvis politiet fandt poserne i kirkebøssen?Hvordan skulle hun få fat i Keddes nøgle? Hvad betød det grønne lys? Hvem gemte sig i slottets kælder?Serie om pigen Malene, der netop er flyttet og har skiftet skole. Det er ikke altid helt nemt, men så får hun nogle nye venner, der hjælper hende med at finde svar på både, hvad der sker på det mystiske slot, og hvem Malenes far i virkeligheden er.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Bogen "Jakob" er en psykologisk spændingshistorie om drengen Jakob. Han har det svært i skolen. Han har svært ved at udtrykke sig, og han har svært ved at læse.De problemer gør, at Jakob gemmer sig i en drømmeverden. Men en dag udlover skoleinspektøren en dusør på 100 kroner til den, som finder hans forsvundne cykel.Under jagten på inspektørens forsvundne cykel kommer Jakob ud for mange spændende og også lidt farlige ting.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

"What!" Stuepigen fægtede med armene og løb skrigende hen ad gangen. Malene løb. Pigen fulgte efter hende. Men hun var åbenbart ikke i god form.Malene styrtede ned ad trapperne. Hun hørte alarmen. En elevator standsede. Hun hev i døren, men den gik ikke op.En skinger stemme råbte efter hende.Serie om pigen Malene, der netop er flyttet og har skiftet skole. Det er ikke altid helt nemt, men så får hun nogle nye venner, der hjælper hende med at finde svar på både, hvad der sker på det mystiske slot, og hvem Malenes far i virkeligheden er.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Slægt, nationalitet og identitet er de store hængsler i Linda Lassens psykologisk-historiske roman om Frederik, der vokser op på Als i tyskertiden (1864-1920) Frederik er opkaldt efter de slesvigske grever. Hans forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn. Der gifter han sig med Maren, de får 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt, og måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne faktisk begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme. Romanen føres helt frem til 1960’erne.Frederiks mange valg er omdrejningspunkterne, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at være og blive sig selv.

"Nej, her sker aldrig noget, der er værd at snakke om: ingen tør noget, ingen gør noget, ingen gør noget vildt... anderledes. Mod og fantasi er ikke opfundet på denne side af storebælt."Janus og Janne fortæller deres nye klassekammerater, at hele klassen er en samling grødhoveder."Når vi kommer tilbage fra ferien, er der ikke nogen, der har lavet noget virkelig spændende, modigt eller sjovt."Vi følger 5 klassekammerater hen over sommerferien. Deres tanker og oplevelser vist, at der er nogen, der tør noget, nogen der gør noget vildt, og at mod og fantasi absolut er opfundet. Men mod har også sin pris.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Rasmus, Samir og Lukas spiller alle tre i fodboldklubben "De Røde". Men da Lukas og hans familie flytter væk fra blokkene og over i et hus med have på den anden side af Åvej, mener Lukas’ mor, at Lukas både skal skifte skole og fodboldklub. Det sætter drengenes venskab på en alvorlig prøve ...Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Grys forældre skal et par uger til Grækenland, og hun glæder sig til at være alene hjemme og slappe af. Hun har haft et hårdt år. En veninde, Christina, døde, og rygterne siger, det var på grund af stoffer. Kæresten, Sune, skred, og eksamen gik elendigt.Nu er det heldigvis sommerferie, og Gry deltager i byens traditionsrige voldspil. Det samme gør Anders. han er fyldt 18 og har kørekort, og der er prestige i ham, selvom han er lidt duknakket og har problemhud. Først og fremmest er han god at snakke med.Da Anders fortæller, at han er bekymret for sin ekskæreste, Malene, voldspillets smukke stjerne, lytter Gry opmærksomt.Malene opfører sig underligt, og hun er blevet set sammen med nogle af byens pushere. Gry lover Anders at snakke lidt med hende for at finde ud af, om der er grund til bekymring.Solen skinner, aftenerne er lune, og Gry mødes med vennerne ved stranden. Det tegner til ren idyl - men det bliver alt andet end en fredelig sommer. Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Søren og Jenny sælger lodsedler. De ringer på en dør. En stor skaldet mand med rød næse, skæv mund og et kæmpe ar i panden åbner. Han tager en lodseddel uden at betale og smækker døren i. Det viser sig at være den, som bliver udtrukket. Jenny og Søren vil have fat i den, så de beslutter sig for at bryde ind hos den store mand for at få den tilbage. De synes absolut ikke, at den usympatiske mand, fortjener den store gevinst. Men skindet kan jo bedrage, for hvilken skæbne gemmer sig mon under det grimme ydre? Lix 16

En varm og rørende bog om Maria, der gerne vil klare sig selv. Maria går på VUC og drømmer om at blive læge, mest fordi hun mener, det vil gøre hendes forældre glade. Per fra Marias klasse hjælper hende med dansk, for Maria er nemlig fra Bosnien. Hun flygtede sammen med sin familie til Danmark for snart ti år siden, men hun efterlod sit hjerte hos sin kæreste, der blev tilbage i Bosnien. Nu prøver Maria og hendes familie at hjælpe hinanden med at få et godt liv i Danmark. Men kan Maria få helt sit hjerte, så hun kan komme videre med sit liv.

Om ”Forsvar for Martha” af Linda Lassen” Linda Lassens ”Forsvar for Martha” er en moderne, historisk roman om Martha, der er glad og nygift, da vi møder hende i 1910 som kone på en ganske lille gård, i nærheden af Espe på Fyn, stolt over at der står ”gårdmand” i folkeregisteret. Veninden Lily har gået på højskole og har mange meninger, og med tiden bliver det sværere for Martha at lytte til veninden, der har energi til at være med i husmandsforeningen og til at læse romaner og kloge bøger om børneopdragelse. Da de to veninder sammen er taget med toget til Ringe for at høre Thit Jensen tale om ”frivilligt moderskab”, brister det for Martha, som efterhånden har 12 børn hjemme på den lille vaklende bedrift. Linda Lassen skildrer mesterligt kvinders oversete liv og ikke mindst i den lille dagligdags historie. Forsvar for Martha beskriver den periode i Danmarks-historien, hvor landet tog sine første skridt i retningen af at blive moderne og kvinderne rykkede frem i samfundet. Udenfor, den indelukkede lilleverden, hører vi om oprør i Nakskov, om kvindesag og om Socialdemokratiets fremgang. Farligere og tættere på familien er sindssygehospitalet i Middelfart, der indfører ”moderne” metoder, mens tyskerne og besættelsen danner bagtæppet for sidste årti. Den verden Linda Lassen skildrer er Marthas og de helt almindelige kvinders verden, Hun er ikke nogen foregangskvinde, men det er hende der har lagt krop til det moderne Danmark. ” Forsvar for Martha” er indlæst af Torben Sekov i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio Anmeldelser”Alt i alt en historie, der er sørgmodig indtil det knugende. Men den lever, fortalt som den er med både ømhed og indføling (…) Portrættet af hende er psykologisk overbevisende, nøgternt og lavmælt (…) Ægtheden i det hele tvivler man aldrig på.” – Kristeligt Dagblad

Kys og knuste drømme er en gribende og varm historie om ensomhed, omsorgssvigt og den konstante angst for moderens tilbagefald til drikkeriet. Rebekka får en dagbog i fødselsdagsgave. Her kan hun skrive om alle sine kys og knuste drømme; om alle de hemmeligheder, hun ikke kan sige til nogen – og hemmeligheder er der nok af. Hun bor med sin mor og lillesøster. Forældrene er blevet skilt og hendes storebror, Theo, er på efterskole. Langsomt bliver historien rullet ud, og det bliver tydeligt, at der er problemer i den lille familie. Alt var ellers begyndt at se lysere ud. Moderen gik til møder, fik en kæreste og blev veninde med Isabella, der både støttede og var en sjov og spændende voksen. Men tegnene lader sig ikke overse. Moderen er begyndt at drikke igen. Hun er kommet i dårligt selskab, og det er gået forbi med kæresten. Det er svært at tale med nogen om det. En dag forsvinder lillesøster og så tager tingene fart.Foruden det altoverskyggende problem med moderens drikkeri, så er der også plads til teenagelivets store og små bump, opture og nedture som for eksempel sværmerier og forelskelser, venskaber, tanker om livet og alt det der nu sker inde i hovedet på unge mennesker.Det er desværre ikke kun enkeltstående tilfælde med børn og unge, der vokser op i en familie med misbrugs-problemer. Emnet bliver regelmæssigt belyst i tv-udsendelser og artikler i både trykte og sociale medier – og i 2014 fik TUBA Danmark Kronprinseparrets Sociale Pris for deres indsats for at skabe opmærksomhed om problemet og synliggøre konsekvenser, og for at bryde det tabu, det er, at vokse op i en alkoholramt familie.

Kassen indeholder 5 forskellige Dingobøger, som alle bliver brugt i Jørgen Frosts nye udgivelse: Læsemesteren.Der er 4 eksemplarer af hver titel i kassen:Tim og løven (Mikro Dingo)Kalle og Jakob (Lille Dingo)Tror du på Ufo'er? (Gul Dingo) Abernes konge (Grøn Dingo)En pose med penge (Blå Dingo)

1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15 årig fik hun fjernet det ene øje. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920.Henriette Gubi, biografiske romaner, dagligliv, Danmark, Sønderjylland, 1800-1899

1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. I skolerne blev dansk fortrængt, og i 1888 blev dansk helt forbudt – også i frikvartererne. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15årig fik hun fjernet det ene øje. Henriette begyndte i ungdomsårene at skrive digte, som hun sendte til avisen Dannevirke. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene i dansk, danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi o.a., og hun vejledte forældrene, så de efter hendes afrejse kunne fortsætte undervisningen på egen hånd.I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.Da de første 6 år efter 1864 var gået, kunne sønderjyderne ikke længere optere ( dvs. søge om at bevare deres danske statsborgerskab og alligevel blive boende.) De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Et lille værksted med et klædeskab ,der førte ned til en gammel kartoffelkælder blev hans “hjem.” Han fik en håndfuld børn med forældrenes tjenestepige og forsøgte gentagne gange at komme ud af “Fangenskabet,” men i modsætning til Henriette der øvede aktiv modstand mod det preussiske styre, blev Knud mere og mere forknyt.Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920. Der er tidligere skrevet en biografi om Henriette Gubi.

Da Hans Egede i 1721 kom til Grønland, var han ledsaget af sin hustru Gertrud og deres fire børn. Det er om deres, familiens, liv og om Grønland, Linda Lassen har skrevet en gribende roman.Første del foregår i Nordnorge. Gertrud Rask bliver født (1673) og vokser op som lensmandsdatter i et lille bondesamfund.Som 33-årig møder hun den meget yngre teolog Hans Egede og bliver gift med ham. I det første embede føder Gertrud parrets fire børn, og Hans Egedes drøm om at tage til Grønland – som missionær – tager form. Romanens anden del foregår i Grønland og er fortalt i tilbageblik af den yngste datter Petronelle. Hun er fem år, da familien ankommer til Håbets Ø, og 20, da de forlader Grønland.Da Gertrud dør i 1735, er de fleste grønlændere i kolonien døde af kopper.På regnebrættet var familiens liv og virke i Grønland således ikke nogen succes efter en moderne målestok. Linda Lassen viser imidlertid, at det virkelige liv er sammensat, og at Hans Egede og hans familieliv i rigt mål rummede det hele - også tro, håb og kærlighed.Hans Egede, Gertrud Rask, missionærer, religion, familien, historie, biografiske romaner, 1680-1689, 1690-1699, 1700-1799, Grønland, Danmark, Norge

Malene er utilfreds med sit udseende – den brede næse, de lidt for store tænder og de brune øjne. Øjnene er egentlig pæne nok, men håret! Hun hader de mørke krøller.Julie har godt nok sagt, at hun ligner Obamas datter, og det er der jo noget om. Hendes mor havde jo også været samme sted som Obama engang. Kunne hun være i familie med Obama? Der er kun én måde at finde ud af det på. Hun må skaffe noget af Obamas dna.Malene udtænker en plan sammen med Kedde og Emma. De kan jo ikke bare skrive til ham. Det letteste er, hvis Malene kan komme i nærheden af ham, og det er måske ikke helt umuligt. Obama kommer til Danmark, og de tre ved, hvor han skal bo. De laver en plan, så de kan skaffe en af hans sko eller sokker.En historie om teenagere, deres forhold til hinanden, følelser - og så et mageløst projekt.

Malene skal starte i en ny skole, og det er hun lidt nervøs over. Det går nu hurtigt med at lære kammerater og lærere at kende. Hun er hjemme hos den rige Julie med de mange ting, og hos Emma, som har en hund og bor ved skoven.I den nye by er der et slot. Her bor de kongelige om sommeren. Malene elsker at sidde på en bænk ved søen og se over på slottet. Her kan hun tale med de døde i fred og ro, selv om hun har lovet sin mor, at lade være. Det er her, hun møder H.C. Andersen.En dag ser hun nogle mystiske lysglimt fra slottets kælder. Tre små grønne glimt hurtigt efter hinanden. Hvad betyder de grønne blink fra slottets kælder?I byen er der også et gult hus. Det er tomt og uhyggeligt. En rude er smadret og rygtet går, at der både er lig og tyvekoster derinde. Sammen med Kedde og Emma vil Malene undersøge sagen. Hvad gemmer sig i Det gule hus?Spændende og dramatisk historie, der også kommer omkring flygtninge og poser med etmærkeligt, hvidt pulver.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie.Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra,Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat.Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand?Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland.Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.