Bøger af Lilli Lund Christensen

Spøgte det ude i skoven?Nogle nætter kunne man høre „Bøh““ og „Uhu!“Hvad var det for noget?

SIVERT I TÅGEDALEN. Efter forældrenes død er Sivert blevet helt alene på gården i den dejlige dal. Egentlig ville han gerne have en kone, men der er ingen af landsbyens piger, som han kunne falde for. Landsbyen ligger noget borte, og Sivert kører derhen på markedsdage. Men ingen af landsbybeboerne kunne tænke sig at komme ud til ham i dalen. For der sker mærkelige ting derude, siger de. Og det gør der også ...SKYGGETROLDEN OG BØRNENE. Hvad er det for mønter, de to børn har fundet ude i skoven? Og hvad er det for et venligt sort flagrende væsen, som de er kommet i kontakt med? Hvad er det, som dette væsen vil have børnene til at gøre?FISKEBJØRNS Ø. Hvem er Fiskebjørns ukendte far? For Fiskebjørn har gæller, svømmehud mellem fingre og tæer og en lille fiskehale. Men han er alligevel først og fremmest menneske. Og hvad betyder spådommen på hans tarotkort?

Nu er vi nået til syttende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.Er det altid godt at være klog?Hvem skal man snakke med, når man er alene på et rumskib?Findes der andet i havet end vi umiddelbart forventer?Overreagerer søgemaskiner somme tider med deres gode råd?Hvad spiser man, når planteføde er forbudt?Når man rejser til andre planeter, hvad kan man så finde?Når man benytter overlysfart, hvor ender man så?Hvornår har man virkelig brug for at komme ind i en virtuel verden?Hvad risikerer man, når man er androide-reparatør?Disse og mange andre emner behandles i årets antologi.Genren spænder vidt, og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie, og således fortsætter det også i år.

Science fiction fra mange synsvinklerI år er det sekstende udgave af Lige under overfladen-serien. Som sædvanligt med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.Når alle er kopier, hvordan finder man så originalen?Ringmærkning af dyr i verdensrummet er ikke helt lige til.Er der specielt gode overlevelsesstrategier ved invasion udefra.Kan man stække magten for de store IT-giganter?Giver designerbabyer somme tider helt utilsigtede problemer?Er medierne villige til at gå linen helt ud?Disse og mange andre emner kan du få et bud på i årets antologi.Genren spænder vidt og novellerne skal for de flestes vedkommende også gerne få læseren til at tænke på relationen til dagens verdenssituation. Sådan har det altid været i denne serie og således fortsætter det også i år.

Lilli Lund Christensen er science fiction-forfatter med bøgerne ’Længslernes Nat’ og Øerne i Tågen’ plus noveller i flere sf-antologier.Hun skriver også fantasy og eventyr. I 2022 udkom novellesamlingen ’I troldenes Land’. Det er mytiske fortællinger fra Nordskandinavien. Og der optræder trolde, elver og andre naturvæsener.En rejsebog er det også blevet til. ’Ti år som trækfugle’ handler om de ti år, hvor hun og hendes ven hver sommer sejlede rundt i Middelhavet.I 2022 udkom bogen ’Sælsomme Fortællinger’. Der kan man hygge sig med spøgelser og mærkelige begivenheder. Her er så efterfølgeren: ’Sælsomme Fortællinger II – med horror-afdeling’. Her kan læseren igen sætte sig godt til rette i lænestolen og nyde et lille gys, mens det stormer og regner uden for.

… der var engang. Men alligevel for måske ikke så længe siden … I myternes dunkle tid troede man på trolde. Så holdt man op. Eller gjorde man? Måske er de der stadig væk, elverne, troldene, selv om man ikke tror på dem? Det, man ikke forstår. Er de naturkræfter, hvor et løfte ikke kan brydes … for hvem kan standse et stenskred? Eller? Disse elleve noveller fortæller alle noget mærkeligt.

Her er de hyggeligt uhyggelige historier til lænestolen, mens det stormer og regner udenfor ... De er spændende, og måske bliver din nattesøvn ødelagt. Der garanteres også for et spøgelse eller flere ...Fortællingerne foregår ikke alle i nutiden, men det fremgår af historien, hvis den udspiller sig noget væk fra vores tid. For eksempel 'Trunte og Amadeus', hvor handlingen starter i København sidst i 1940'erne.

I år er det femtende udgave af Lige under overfladen-serien. Igen med et udpluk af hvad danske forfattere har på hjerte indenfor science fiction-genren.Hvad gør genmanipulering grænseoverskridende?Hvad sker der når alle er ’isolerede’?Hvad gør ’det sidste menne-ske’ når det ser at jorden er udslettet?Hvad gør man når det firma der betaler en kolonisering på Mars går konkurs?Er der en god løsning på bodeling ved skilsmisse?Kan man bekæmpe udenjordisk virus?Det er blot nogle af de ting du kan få svar på i denne antologi.Historierne skal helst sætte tanker i gang hos læseren, og vise hvor bredt genren dækker. Sådan har det altid været i denne serie og således fortsætter det også i år.

I år havde redaktøren til hensigt af have færre historier med i antologien end sidste år. Sådan gik det ikke, der var alt for mange gode historier, så den endte på 31 styk.Vi kommer også i denne antologi langt omkring. Tidsrejser, aliens, fremtid, fortid, rumkrig, spilleregler for ’guder’, anmeldelse af fiktive film og rigtigt meget mere.Som sædvanlig er der en stor del af historierne der gerne skal sætte tanker i gang hos læseren og også historier der ligger i grænselandet mellem science fiction og andre genrer.Lige siden seriens begyndelse har det været redaktørens mission på denne måde at vise genrens bredde og dybde, og således udfordre både garvede science fiction-fans og nye læsere.

Jorden er ubeboelig på grund af radioaktivitet og ødelæggende jordskælv. De reddede i månedomerne har fået et liv i indelukkethed ... Blandt de unge månefødte breder der sig både en vrede imod den jordfødte ældre generation og en underlig form for depression, der bliver kaldt "witty". Den sidste viser sig som selvødelæggende, aggressiv og ondskabsfuld adfærd. De unge månefødte synes, at Jorden er blevet taget fra dem. De vil aldrig opleve vinden eller havets brusen ... Vi følger Drake, en ung puertoricaner. Hvordan han uventet og hovedkuls kom til Månen. Hans nye liv og menneskene omkring ham. Deres kamp mod nedtryktheden over indelukketheden. Intriger og kærlighed. Vi møder mærkelige sorte kugler, som dukker op. Det lader til, at nogle af dem gerne vil være i menneskenes selskab. Hvorfor?

Hvide udladninger og børn med kulsorte øjne I en lille fiskerbygd langt oppe mod nord er der i løbet af århundreder sket underlige ting. Med mellemrum er der forekommet store hvide lydløse "eksplosioner'" over havet ud for bygden, og i tidens løb er der vokset et par nye klippeskær op over havets overflade ... og de er efterhånden blevet så store, at de nu kan kaldes små øer. I samme tidsspand sker der det mærkelige, at fiskerne begynder at lande fisk med helt sorte øjne, samtidig med, at der fødes børn også med helt sorte øjne. Disse børn har den evne, at de kan forudsige, hvornår de hvide udladninger kommer - og det er en lykke for fiskerne, for er nogle af dem på havet, mens det sker, forsvinder de sporløst. Alligevel er bygdefolket ikke glade for de sortøjede børn. For når de kan forudsige udladningerne - så må de jo have noget med dem at gøre. De bliver kaldt djævleyngel, bliver ikke døbt og må ikke gå i skole sammen med de andre børn. De får heller ikke lov til at leve længe, for når de bliver ældre, forsvinder de. Dog er det gennem årene lykkedes for en del af dem at flygte fra bygden i tide. En af dem er Bjørnulf, som vi følger. Bygdefolket er meget isoleret. De bloter stadig til Odin og Thor, selv om de også kalder sig kristne og har en lille kirke. Det lille samfund styres med hård hånd af et ældsteråd. Nu skrives 1950. Videnskabsmænd i landets hovedstad er blevet opmærksomme på de uforklarlige og stadig stærkere magnetiske tilstande oppe over bygden - hvor de hvide lydløse "eksplosioner" desuden er taget til i hyppighed og styrke.

Als Lilli Lund Christensen Rentnerin wurde, machten sie und ihr Freund eine Bootsreise in den Süden. Es sollte sich herausstellen, dass diese Reise viele Jahre dauern würde. Das Boot verblieb in den Wintermonaten im Süden und es gab dann viele Reisen hin und zurück zwischen der Heimat im Norden und neuen Aufenthaltsorten im Süden. Sie und Max kamen den Leuten dort sehr nahe, weil sie für längere Zeiten in unterschiedlichen Häfen blieben. Sie erlebten viele Schicksale und auch komische und schräge Situationen. Dieses Buch ist aus den Reisebriefen aus diesen ereignisreichen Jahren entstanden.

Da Lilli Lund Christensen blev pensionist, tog hun med sin kæreste ud på en rejse i hans båd. Den rejse skulle vise sig at vare i mange år med ture frem og tilbage mellem hjemstationen i norden og nye stationer i syden. Hun og hendes kæreste kom tæt på folk, fordi de i længere perioder opholdt sig på ét sted. De oplevede mange skæbner og også pudsige og "skæve" situationer. Af rejsebrevene fra disse år er denne bog blevet til.