Bøger af Laurids Skands

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede.Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter.Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens.Menneskekød: Grotesker 1910-1920 er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser.De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da Det sukker så tungt udi skoven udkom i Serie for grotesker i 2018.Indhold:Thorkil Barfod: ”Tandhjulet”Laurids Skands: ”Golgata-Studien”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne”Karin Michaëlis: ”Erasta”Laurids Skands: ”Menneskekød”Gustav Bauditz: ”Morfinguden”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –”Johan Plesner: ”Nocturne”Carl Gandrup: ”Ene med Satan”Ingeborg Johansen: ”Tanker”

Kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer fylder siderne i denne antologi, hvis ti tekster er optaget af det naturstridige, misdannede og sygelige. Denne type litteratur har aldrig været særlig ud­bredt i Danmark, men den blomstrede ikke de­sto mindre op i første del af det 20. århundrede. Vi har stået på hovedet i Det Kongelige Biblioteks bunker af glemte tidsskrifter og støvede, halvvejs formuldede bogudgivelser og her samlet de bedste fund fra en omfangsrig arkæologisk udgravning af den litteraturhistoriske køkkenmødding i perioden mellem 1910 og 1920. De udgør det bedste fra en fragmenteret og relativt upåagtet litterær strømning, der kulminerede i årene omkring Første Verdenskrig. Set på afstand udgør disse tekster en stort set glemt litterær strømning gemt bagved tidens publikumssucceser og avantgardens eksperimenter. Stilistisk varierer de fra det lavmælte og poetiske til det overspændte og feberhede, men alle opsøger de det aparte og groteske, og alle er de bundet sammen af en interesse for det, der bryder med menneskets almindelige, hverdagsagtige eksistens. 'Menneskekød: Grotesker 1910-1920' er med sin præsentation af denne strømning et forsøg på at nuancere og udbygge den historie, der normalt fortælles om dansk litteratur i perioden. Først og fremmest er antologien dog tænkt som en kilde til nye læseoplevelser. De fleste tekster i bogen har ikke været udgivet, siden de udkom første gang. Antologien indeholder blandt andet to noveller af Astrid Ehrencron-Kidde, der fik flotte anmeldelser, da 'Det sukker så tungt udi skoven' udkom i Serie for grotesker i 2018. Indhold: Thorkil Barfod: ”Tandhjulet” Laurids Skands: ”Golgata-Studien” Astrid Ehrencron-Kidde: ”Flammerne” Karin Michaëlis: ”Erasta” Laurids Skands: ”Menneskekød” Gustav Bauditz: ”Morfinguden” Astrid Ehrencron-Kidde: ”Året før –” Johan Plesner: ”Nocturne” Carl Gandrup: ”Ene med Satan” Ingeborg Johansen: ”Tanker”

"Mit løfte er helligt. Verden skal vide det, jeg i min uformuenhed formår at skrive om mit møde med Messias. Jeg vil, at verden skal dele min tro på, at han, den indespærrede, var sendt af Gud til denne klode, for at gøre menneskene rigere og bedre."Den talentløse maler Stefan Maryko flakker rundt på må og få i Europa under første verdenskrig og kommer tilfældigvis i kontakt med et sindssygehospital, hvor en helt særlig patient vækker hans interesse. Den geniale franske videnskabsmand Giffard har boet på asylet i umindelige tider, og han påstår hårdnakket, at han er Messias, Guds søn, der er kommet for at frelse verden. Giffard kommer til at påvirke Stefans verdenssyn næsten lige så meget som den mystiske kvinde Urana, som vækker en kærlighed i ham, han aldrig før har kunnet forestille sig."Messias" er en vanvittig antikrigsroman fyldt med finurlige karakterer og storslåede plots, der vikler sig ind i hinanden. Bogen udkom første gang i 1918.Laurids Skands (1885-1934) var en dansk manuskriptforfatter, skuespiller og filminstruktør, der endvidere stod bag en lang række bøger. Han var en af sin tids mest produktive filmmanuskriptforfattere, men huskes i dag lige så meget for sine usædvanlige og fantastiske romaner, der kredsede om emner som vanvid, kærlighed, okkultisme og de store omvæltninger, der fandt sted i hele verden i starten af det tyvende århundrede. Bøgerne indeholdt ofte både elementer af science fiction, fantasy, gys og skræk.

Messias fra 1918 er muligvis den mest ambitiøse knaldroman nogensinde i dansk litteratur. En okkult og eventyrlig antikrigsroman med science-fiction- og skræk-elementer, skrevet under og omhandlende 1. verdenskrig! Den er et kig ind i vanviddet i en tid, hvor filmen var stum, musikken klassisk, og kunsten og videnskaben på vej til at forandre al normalforståelse.Romanen følger den omflakkende maler Stefan Maryko, der tilfældigt ankommer til byen Tronhof, et ukendt sted dybt i Europas hjerteland. En gådefuld stjerne hænger over den lille bjergby som et lysende forvarsel om kommende ulykker. På byens sindssygehospital hersker Wladimir Neschelko, Marykos tidligere studiekammerat, men han er lige så gal som sine patienter. Samtidig foretager den indespærrede franske videnskabsmand Giffard — som tror, han er Messias, Guds søn — sine revolutionerende elektriske eksperimenter, mens den krigslystne russiske zar sender sine spioner af sted for at lære hans hemmeligheder at kende. Midt i det hele forelsker Stefan Maryko sig i den mystiske Urana, som er fanget i et magtspil, der kan resultere i hele menneskehedens udslettelse.Laurids Skands (1885-1934) var en af sin samtids mest produktive filmmanuskriptforfattere med særlige evner for at tilpasse litterære forlæg til det nye medie. Samtidig fungerede han som filmkonsulent, instruktør, skuespiller og redaktør på det kortlivede tidsskrift Pan. Han udgav uden den store succes to romaner samt en novellesamling, hvorfra de to mesterlige skræknoveller “Golgatha-studien” og “Menneskekød” dog vakte stor begejstring og fornyet interesse for forfatterskabet, da de i 2019 blev genudgivet i antologien Menneskekød: Grotesker 1910-1920.GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur. Fra skrækromaner, elskovsromaner og kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvad den samtidige Georg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkelig vardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.