Bøger af Lars Sandbeck

Med Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra foreligger der nu for første gang på dansk en grundig og kritisk undersøgelse af den moderne ateisme. I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold. Han viser, at ateismen er et unikt vestligt fænomen, der opstod som et utilsigtet produkt af teologien i senmiddelalderen og renæssancen, og at sekulariseringen i dag er så fremherskende, at det ikke længere giver mening at opfatte Danmark som et kristent land.Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur. Den gudløse verden henvender sig til alle med interesse for religionskritik, ateisme og kirkens og kristendommens udfordringer i en kultur, der er ophørt med at være kristen.Pressen skriver: ”Det er et flot stykke arbejde Lars Sandbeck har bedrevet” ★★★★★ - Kristeligt dagblad ”Teolog ­ fladmaser nutidens enfoldige ateister.” ★★★★★ - Berlingske

Afsked med almagten udgør et væsentligt bidrag til den aktuelle, kirkelige debat om kristendommens gudsbillede og er skrevet i et lettilgængeligt sprog, så alle interesserede kan være med.

Én sand, treenig Gud. Det er, hvad den kristne kirke bekender sin tro på. Men hvad vil det sige?Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard tager med Far. Søn. Ånd udfordringen op.De viser, at det gamle dogme om Guds treenighed er langt mere end teknisk teologi. At det fortjener en chance – fortjener at blive forklaret og forstået.Forfatterne bevæger sig tæt på de bibelske tekster, både Det Gamle og Nye Testamente, men mister aldrig blikket for hverdagens liv. Et meningsfuldt begreb om Gud, hævder de, går via treenigheden.Far. Søn. Ånd udkommer som den fjerde bog i Bibelselskabets Håndbibliotek. En serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer i Bibelen. Tidligere udkom Jesus, Synd for begyndere og Himmelsk føde og forbuden frugt.Om forfatterne :Lars Sandbeck (f. 1974) er ph.d. i systematisk teologi og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Han er en aktiv debattør og forfatter til flere bøger om det kristne gudsbillede.Rikke Vanggaard (f. 1967) er sognepræst i Søllerød Kirke nord for København. Hun er specialuddannet i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Herlev Hospital.

Med Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra foreligger der nu for første gang på dansk en grundig og kritisk undersøgelse af den moderne ateisme. I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold. Han viser, at ateismen er et unikt vestligt fænomen, der opstod som et utilsigtet produkt af teologien i senmiddelalderen og renæssancen, og at sekulariseringen i dag er så fremherskende, at det ikke længere giver mening at opfatte Danmark som et kristent land.Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur. Den gudløse verden henvender sig til alle med interesse for religionskritik, ateisme og kirkens og kristendommens udfordringer i en kultur, der er ophørt med at være kristen.

For første gang på dansk foreligger nu i bogform en samlet eksegetisk og systematisk-teologisk fortolkning af budskabet om Kristi opstandelse. Kristi opstandelse – sprog og virkelighed inddrager religionshistorisk materiale, som kaster tankevækkende nyt lys over opstandelsesfore-stillingerne på Jesu tid. Bogen leverer opklarende fortolkninger af de centrale nytestamentlige opstandelsestekster og udvikler i forlængelse af Paulus og Luther en ’legemets teologi’, der blandt andet forklarer, hvorfor Kristi opstandelse ikke kan tænkes uafhængig af kirken og dåben, nadveren og gudsbilledet. Og så indeholder bogen derudover en skarp kritik af en fysisk-biologisk opfattelse af opstandelsen. Bogen henvender sig til alle med interesse for teologi, bibelfortolkning og den kristne tro.

Siden 11. september 2001 har en aggressiv og overfladisk religionskritik domineret den offentlige debat om religion og kristendom i Danmark såvel som i udlandet. Religionskritikken kommer fra en gruppe fundamentalistiske ateister, der går under den samlede betegnelse ”den ny ateisme”. Bestsellerforfatterne Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens står i spidsen for den nyateistiske bevægelse, der i USA har givet sig selv navnet The Bright Movement, en bevægelse af ”lysende begavelser”, der har indledt en omfattende kampagne mod ”åndsformørkede” troende. I Danmark blæser antireligiøse foreninger som Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund til kamp mod folkekirken med det formål at rense det offentlige rum for religion. Samtidig med den stærkt karikerende polemik imod religionen og især kristendommen udbreder disse nyateister et biologistisk menneskesyn, der hævder, at evolutionspsykologi og hjerneforskning kan fortælle hele sandheden om mennesket og forbedre menneskets natur gennem biopolitik og psykoteknologi. I et frit samfund skal der være plads til både religionskritik og ateismekritik, men det sidste har længe været forsømt. Med GUDLØSE HJERNER retter Lars Christiansen og Lars Sandbeck op på dette misforhold og demonstrerer, at nyateisternes kristendomskritik er forfejlet, at det biologistiske menneskesyn er etisk og politisk farligt, og at nyateismen grundlæggende må anskues som en utopisk bevægelse, der tror på forløsning gennem videnskab.

Én sand, treenig Gud. Det er, hvad den kristne kirke bekender sin tro på. Men hvad vil det sige?Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard tager med "Far. Søn. Ånd" udfordringen op. De viser, at det gamle dogme om Guds treenighed er langt mere end teknisk teologi. At det fortjener en chance – fortjener at blive forklaret og forstået.Forfatterne bevæger sig tæt på de bibelske tekster, både Det Gamle og Nye Testamente, men mister aldrig blikket for hverdagens liv. Et meningsfuldt begreb om Gud, hævder de, går via treenigheden."Far. Søn. Ånd" udkommer som den fjerde bog i Bibelselskabets Håndbibliotek. En serie af små fagbøger, der udforsker væsentlige temaer i Bibelen. Tidligere udkom "Jesus", "Synd for begyndere" og "Himmelsk føde og forbuden frugt".Lars Sandbeck (f. 1974) er ph.d. i systematisk teologi og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Han er en aktiv debattør og forfatter til flere bøger om det kristne gudsbillede.Rikke Vanggaard (f. 1967) er sognepræst i Søllerød Kirke nord for København. Hun er specialuddannet i sjælesorg og har tidligere været hospitalspræst på Herlev Hospital.

I denne bog udforskes Johannes Sløks religionsfilosofiske tænkning. Fra forskellige vinkler belyser, fortolker og diskuterer Niels Grønkjær, Kjeld Holm, Peter Kemp og Lars Sandbeck de synspunkter, som er tilgængelige i den religionsfilosofiske del af Johannes Sløks forfatterskab. Mig og evigheden er en engageret dialog, der blandt andet demonstrerer, at Sløks tænkning stadig er aktuel og relevant for enhver, der interesserer sig for tilværelsens uomgængelige spørgsmål.

Theodor Jørgensen (f. 1935) er noget nær en institution i dansk teologi og kirkeliv. I 30 år var han professor i dogmatik ved Det Teologiske Fakultet i København, hvor han var en værdsat underviser og vejleder blandt de studerende. Han er kendt – også uden for landets grænser – for sin forskning i blandt andet Schleiermachers og Grundtvigs teologier, for sit engagement i den økumeniske samtale og dialogen mellem kristne og muslimer og for sin mangeårige kamp for homoseksuelles rettigheder.På grænsen tegner et portræt af mennesket, teologen og præsten Theodor Jørgensen. Bogen søger at afdække, hvordan Theodor Jørgensen i dag forholder sig til en række af de kernespørgsmål, han efterhånden i en menneskealder har beskæftiget sig med, og kommer endvidere ind på hans rolle i Ramsdal-sagen og hans stillingtagen til aktuelle teologiske debatter om fx opstandelsen, islam og Guds almagt. Bogen henvender sig til alle med interesse for dansk teologi og kirkeliv.Lars Sandbeck (f. 1974), som er forfatter til bogen, er cand.theol., ph.d., lektor ved Folkekirkens Ud­dan­nelses- og Videnscenter, forfatter til en række artikler og bøger.

I "De gudsforladtes Gud. Kristendom efter postmodernismen" tager Lars Sandbeck kritisk stilling til teologien i det postmoderne og udvikler i den forbindelse sit eget bud på, hvordan vi i dag kan tale om Gud. Sammen med postmodernisterne afviser han forestillingen om den almægtige Gud og hævder i stedet, at kristendommens Gud må forstås i lyset af Kristi råb på korset: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”

Kærligheden gør os sårbare over for døden. Det, vi mister, når vi dør, er ikke bare vores eget individuelle liv, men de andre. Det er de bærende kærlighedsrelationer, døden river over og tilintetgør.I lyset af denne fundamentale eksistentielle konflikt presser et metafysisk spørgsmål sig på: Hvilken magt er stærkest – kærligheden eller døden? Er det dødens adskillende og tilintetgørende magt eller kærlighedens forenende og livgivende magt, der i sidste ende sejrer? Eller som spørgsmålet også kan formuleres: Har de døde, vi elsker og savner, det godt, hvor de nu end måtte være? Og er der et gensyn?I bogen begrunder og udfolder Lars Sandbeck en kristendomsforståelse, der tager afsæt i troen på Guds universelle kærlighed og alle menneskers frelse. I et konsekvent opgør med kristendommens dominerende juridisk prægede lære om dommens dobbelte udgang til enten frelse eller fortabelse, argumenterer Sandbeck for, at evangeliet kun giver mening som et glædeligt og forløsende budskab, hvis det ender godt for ubetinget alle mennesker.

Festskriftet til Carsten Pallesen er redigeret af Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck og indeholder bidrag af Nils Gunder Hansen, Claudia Welz, Øystein Brekke, Lars Cyril Nørgaard, Bastian Nolsøe Vaucanson, Christina Petterson, Hein Heinsen, Günter Bader, René Rosfort, Anna Vind, Sverre Raffnsøe, Marianne Schepelern, Mads Peter Karlsen, Rebecca Comay, Peter Kemp, Iben Damgaard, Søren E. Jensen, Lars Sandbeck, Roland Boer og Arne Grøn.

denne bog argumenterer Lars Sandbeck for, at det opståede skisma mellem lægmands og præst/teologs kristendomsopfattelse for en stor del skyldes en fundamental nyorientering i forståelsen af det kristne sprog.Lars Sandbeck analyserer den teologiske vending mod det mytisk-poetiske sprog hos Amos Niven Wilder, Peter Kemp og Johannes Sløk. Bogen bidrager til en bedre forståelse af den kristendomsopfattelse, der er dominerende blandt præster, men tilsyneladende ikke i befolkningen."En interessant diskussion om det bibelske udtryk ... Fyldt med væsentligt stof."Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad

Kristendom og engagement tager kritisk livtag med teologen og filosoffen Peter Kemps fyrre år gamle doktorafhandling Engagementets poetik.