Bøger af Lars Qvortrup

Empiriske undersøgelser og metodiske greb er en antologi om at indsamle viden om børn og undervisning.Antologien har et to-stregnet sigte:1) På den ene side er intentionen, at antologien skal belyse og diskutere en række grundlæggende videnskabelige metodiske greb i forbindelse med pædagogisk forskning og empiriske undersøgelser. Således vil antologien kunne fungere som grundbog iforhold til moduler på både lærer- og pædagoguddannelsen vedrørende forståelse, vurdering og analyse af pædagogisk forskningsviden samt i forhold til moduler, der vedrører de studerendes egne empiriske undersøgelser.2) På den anden side kan antologien bidrage til lærerens, pædagogens og den pædagogiske leders forståelse af pædagogisk forskningsviden og metodiske tilgange til at skabe systematiseret viden om komplekse pædagogiske problemstillinger. OBS. RETTELSE til 1. udgave, 1. oplag:På side 374, 15. linje er der desværre sket en fejl under den sidste korrektur, som blev læst på bogen. Forfatteren er således ikke ophavsmand til fejlen. Fejlen består i, at ordet "dedifferentieres" blev korrekturlæst til "uddifferentieres", som betyder det modsatte. I bogen burde altså stå dedifferentieres. Teksten giver således kun mening, hvis man kender til denne fejl. Vi beklager fejlen.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den?I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen.Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen.Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Derudover imødekommer bogen kravet om øget selvaktivitet ved også at være en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Dette kan gøres ved hjælp af bogens tilhørende hjemmeside, hvor der til hvert kapitel findes forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet.Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagogBogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis.Bogens indhold:Del 1: Uddannelse og dannelse1. Den moderne pædagog – dannelse, relevans og autoritet (Lars Qvortrup)2. Den studerendes selvaktivitet – når kommunikation om læring bliver det vigtigste (Preben Olund Kirkegaard og Kirsten Hyldahl)3. Reference- og studiemetodik – biblioteket som platform (Pernille Frandsen)Del 2: Pædagogiske miljøer og aktiviteter4. Kvalitet i pædagogisk praksis (Torben Næsby)5. Børns læring – et interaktionistisk perspektiv (Torben Næsby)6. Neuropædagogik – neuroner og relationer (Anni Mortensen)Del 3: Profession og samfund7. Børns rettigheder og medborgerskabsdannelse (Ida Kornerup og Mimi Petersen)8. Unge, uddannelse og netværk (Üzeyir Tireli)9. Køn i pædagogisk praksis (Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente)Del 4: Pædagogens praksis10. Didaktik i dagtilbud (Ole Henrik Hansen)11. Målsætning, dokumentation og evaluering (Tanja Miller og Margit Margrethe Nielsen)12. Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv (Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen)13. Kvalitative observationer som metode – om at undersøge pædagogisk praksis med fokus på deltagelse, interaktioner og sammenhænge (Kira SaabyeChristensen og Ida Kornerup)

Lars Qvortrup fremlagde med bogen DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND en samlet analyse af vor tids samfund. I denne bog forsøger han at drage de praktiske konsekvenser af analysen: Hvis samfundet kan beskrive sig selv som hyperkomplekst, hvordan bør det da forandre sig selv? Svaret er: Gennem læring. Kompleksitet håndteres ved hjælp af viden, viden skabes ved hjælp af læring. Samtidig er læring et begreb, der signalerer forandring. Den analytiske betegnelse "Det hyperkomplekse samfund" kan altså oversættes til den handlingsorienterede betegnelse "Det lærende samfund". Denne bog er derfor en slags hyperkompleksitet oversat til action.

Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag.Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik.Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.

Med udgangspunkt i, at læring er deltagelse, giver denne bog forskellige danske og internationale perspektiver på fænomenet Cooperative Learning (CL) - også kaldet 'Kooperativ Læring' eller 'samarbejdslæring'.Cooperative Learning kan beskrives som en særlig måde at organisere undervisning og læreprocesser på. Herudfra præsenterer bogens artikler læseren for et internationalt udsyn, et historisk tilbageblik, en ny præsentation af CL, dansk forskning og danske skolers erfaringer med CL samt et møde med en 'kritisk ven'. Samtidig diskuteres CL i relation til vigtige emner i den danske pædagogiske debat, nemlig klasse- og læringsledelse samt arbejdet med de sociale kompetencer og den alsidige dannelse. Argumenterne er evidensbaserede, når forfatterne forsøger at finde svar på spørgsmål, som hvordan defineres CL, og virker CL overhovedet efter hensigten?Bogen henvender sig til lærere, studerende på læreruddannelserne og andre interesserede, der ønsker en bredere indføring til Cooperative Learning i teori og praksis.

Pædagogik og skoleledelse handler om skoleledelse og skoleudvikling. Bogens forfattere tegner tilsammen et bredt billede af den gode skoleledelse.Bogen falder i fem dele om forskellige discipliner inden for skoleledelse: Pædagogik og skoleledelse Organisation og skoleledelse Jura og skoleledelse Økonomi og skoleledelse Eksempler på skoleledelseHvert af bogens 12 kapitler udreder og eksemplificerer disse discipliner og stiller afslutningsvist læseren en række spørgsmål til at analysere og reflektere over egen praksis.Pædagogik og skoleledelse forsøger at inspirere, hjælpe og vejlede nuværende og kommende ledere, der studerer skoleledelse for at bidrage til en fremtidig god skole. Bogen er redigeret af Anders Balle, tidligere formand for Skolelederforeningen.

Evidens – data om elever og medarbejdere og forskningsbaseret viden om, hvad der virker – er grundlaget for, at man som leder, lærer og pædagog træffer intelligente og informerede valg. Hensigten med denne publikation er i kort form at præsentere og sammenfatte, hvad vi ved om den form for ledelse af uddannelsesinstitutioner, som fokuserer på højest muligt læringsudbytte. Den evidensinformerede lærer og leder er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den størst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hensigten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke direkte eller mekanisk oversættes til handlinger, for hertil er undervisning og ledelse alt for komplekse opgaver. Men den kan bruges til at træffe velinformerede beslutninger og til efterfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.

Politikere, forskere og praktikere i den pædagogiske verden er alle optaget af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste tilgængelige viden - at den er evidensinformeret. En evidensinformeret pædagogisk praksis vil sige, at pædagoger foretager pædagogiske og didaktiske refleksioner og handlinger på baggrund af professionel erfaring og dømmekraft - informeret af forskningsviden.Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?Bogen er delt ind i tre dele: Debatten om evidens; Metoder i evidensforskning og Arbejdet med evidens i uddannelse og pædagogisk praksis. Den er oplagt som studiebog til pædagoguddannelsen, da den skriver sig op mod uddannelsens kompetenceområder og videns- og færdighedsmål, herunder især de nationale moduler inden for specialiseringerne, bachelorprojektet og den fjerde praktikperiode.Se bogens digitale materiale på www.dafolo.dk/profpædagog. Her findes en lang række forslag til studerendes selvaktivitet og den videre læsning.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Om hjemmearbejdeAf John HattieHer præsenteres et uddrag af John Hatties resultater omkring effekten af hjemmearbejde på elevens læringsudbytte – og effekten er ikke stor.Hvad betyder lektielæsning for elevers faglige præstationer?Af Ida Gran AndersenArtiklen præsenterer, hvad vi ved om lektiernes betydning for elevernes læringsudbytte. Den peger samtidig på udfordringerne i at søge og få sikker viden om lektiernes betydning, da der er et utal af andre faktorer, både i skolen og uden for, som påvirker elevernes faglige præstationer.Hvordan sikrer vi, at lektier giver fuldt udbytte?Af Adam Valeur HansenUd fra en definition af formålet med lektier diskuterer forfatteren i denne artikel lektier i relation til differentiering, variation i metode, mål og feedback, elevens selvledelseskompetence og forældresamarbejdet.Lektier eller ej?Af Flemming B. OlsenI denne artikel indkredser forfatteren de centrale argumenter for og imod lektier og den lektieintegrerede undervisning. Han konkluderer desuden, at skoleledelsen spiller en vigtig rolle i at skabe rum for den didaktiske udvikling, der skal til, for at en lektieintegreret undervisning kan lykkes.LektiecaféerAf Lars QvortrupEn knivskarp analyse af, hvordan lektiecaféer blev et ideologisk symbol i den politiske debat omkring folkeskolereformen.

Artiklerne i dette nummer af UCN's seriehæfter er forfattet af forskere og ph.d.-studerende i LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hæftet handler denne gang om et af tidens varme emner: inklusion, et begreb, som også LSP-gruppen i såvel studier, forskning og projekter i samarbejde med praksis er optaget af.Hvad er LSP?En afgørende forudsætning for at sikre et samfund baseret på menneskelig, demokratisk og materiel rigdom er et moderne, velfungerende uddannelsessystem. Et moderne uddannelsessystem er baseret på viden. Derfor producerer LSP forskningsbaseret viden om dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser - om klasseledelse, fagdidaktik, specialpædagogik, skoleledelse, læring, pædagogik, inklusion osv. Men forskningsbaseret viden virker kun, hvis den kan bruges. Derfor knytter LSP forskningsviden, professionsviden og praksisviden sammen, for nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er lærere, pædagoger og ledere, der ved, hvad der virker i skolens daglige liv, og som har indsigt og autoritet til at omsætte denne viden til praktisk pædagogisk arbejde.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Det er blevet en offentlig sandhed, at næsten halvdelen af alle børn og unge mistrives. I denne bog dokumenteres det, at de fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens kun et fåtal oplever mistrivsel.Bogen argumenterer for, at mistrivsel ikke alene kan forklares ud fra vilkår i samfundet, og understreger, at mistrivsel ikke kan ”udryddes”. Målet er ikke at udrydde trivsel, men at bidrage til, at børn og unge har færdigheder, viden, kompetencer og styrke til at leve et rigt liv og at håndtere den modgang, der uundgåeligt vil komme. Kort sagt: At de bliver trivselskompetente.Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, politikere og forældre samt alle, der professionelt eller privat beskæftiger sig med og har indflydelse på børns og unges liv.

Det er blevet en offentlig sandhed, at næsten halvdelen af alle børn og unge mistrives. I denne bog dokumenteres det, at de fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens kun et fåtal oplever mistrivsel.Bogen argumenterer for, at mistrivsel ikke alene kan forklares ud fra vilkår i samfundet, og understreger, at mistrivsel ikke kan ”udryddes”. Målet er ikke at udrydde trivsel, men at bidrage til, at børn og unge har færdigheder, viden, kompetencer og styrke til at leve et rigt liv og at håndtere den modgang, der uundgåeligt vil komme. Kort sagt: At de bliver trivselskompetente.Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, politikere og forældre samt alle, der professionelt eller privat beskæftiger sig med og har indflydelse på børns og unges liv.

Praksisfaglighed i skolenHvad er praksisfaglighed, og hvordan kan du som underviser integrere praksisfaglighed i din undervisning?Praksisfaglighed kan ikke indrammes som et præcist didaktisk begreb, men forsøger at etablere en bedre balance mellem fagenes kundskaber og det levede liv. Fagligheden skal støtte, udfordre og motivere alle elever gennem en bedre balance mellem skolens boglige, praktiske og kreative indhold, hvilket vil sige en mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende undervisning.Igennem alle antologiens kapitler får du som læser kendskab til inspirerende tilgange og konkrete metoder til at integrere praksisnære elementer med fokus på æstetiske, kropslige og praksis-musiske læreprocesser i undervisningen. Bogen kan dermed også fungere som inspirationsguide til at implementere praksisfaglighed i fagene.Samtidig adresserer bogen også, hvorfor praksisfaglighed kommer til udtryk i politiske ambitioner, og den argumenterer overbevisende for praksisfaglighedens afgørende rolle i at fremme et dannelsesideal, der vil styrke fremtidige generationers deltagelsesmuligheder i samfundet.

Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt.I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet.Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.

Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.

Er friheden til at ytre sig også en frihed til at ytre sig usandt eller mod bedre vidende?Bogens forfattere er anerkendte professorer inden for pædagogik og uddannelse. Men de måtte selv stå skoleret, da beskyldninger om nazimetoder mødte dem på universitetet, mens kritik spredte sig med journalistisk hast. Alle anklager endte siden med at blive tilbagevist af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.Processen efter de seneste folkeskolereformer i Danmark har udviklet sig til et kafkask forløb. Det forelægges her som et lærestykke i ansvarsfordelingen mellem forskere, myndigheder og medier.

Det ved vi om - Skoleledelse er en praktisk anvendelig publikation: en bog der giver anvisninger på god skoleledelse, det vil sige på skoleledelse, der fremmer elevernes læring. Herudover præsenterer bogen det, vi med videnskabelig sikkerhed ved om skoleledelse. Og endelig diskuteres det, hvad det vil sige at 'vide' noget med sikkerhed om et så flydende begreb som ledelse. Den bagvedliggende antagelse er, at det vi ved om skoleledelse også er nyttigt for det, vi kan gøre som skoleledere. Kort sagt: Viden betaler sig - også viden om skoleledelse.

Professionelle læringsfællesskaber betegner en måde at arbejde sammen på for alle professionelle i skolevæsnet, dvs. både lærere, pædagoger, ledere og forvaltning. Denne samarbejdsform er meget betydningsfuld i arbejdet med at øge alle elevers trivsel og læring i skolen, og i denne bog præsenteres en sammenskrivning af forskningen på området med fokus på at tydeliggøre, hvad professionelle læringsfællesskaber er, hvorfor det er en god måde at arbejde på, og hvordan man kan gøre i praksis, så man udnytter potentialet i samarbejdsformen bedst muligt.

Denne bog præsenterer et blik på uddannelse og pædagogik – én måde ud af mange at iagttage fænomener fra uddannelsesverdenen på. Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de imidlertid gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien.Når man drejer på kaleidoskopet, dukker der ofte nye, overraskende billeder op af alt det vante, normale og genkendelige. Hvordan ser undervisning, læring, skoleledelse, klasseledelse eller Cooperative Learning ud gennem denne særlige optik?Bogens titel hentyder til, at de stigende krav fra omverdenen til uddannelsessystemet ikke skal besvares med kontrol og ydrestyring, for hermed umyndiggøres læreren. Undervisning er desuden for komplekst et foretagende til at kunne blive styret udefra. Læreren skal i stedet myndiggøres ved, at han eller hun yderligere dygtiggøres. For hvis der er noget eller nogen, der kan skabe god uddannelse, er det dygtige lærere. Nøgleordet er professionel dømmekraft, for det at være myndig forudsætter, at man som den refleksive praktiker kan udøve sin dømmekraft situationsafhængigt, men på baggrund af et lager af analytiske kategorier og et repertoire af metodiske handlemuligheder.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Teamet som professionelt læringsfællesskabAf Lars QvortrupHvad er et professionelt læringsfællesskab (PLF) til forskel fra de team, vi kender i en dansk skolekontekst? Og hvorfor bliver det så væsentligt at transformere disse team til professionelle læringsfællesskaber? Artiklen her viser, hvad der kendetegner et PLF, og hvordan skoleledelsen øver en indirekte indflydelse på elevernes læring ved netop at støtte lærernes teamsamarbejde i et PLF.De bærende ideer bag professionelle læringsfællesskaberAf Richard DuFour og Robert MarzanoOphavsmændene bag begrebet professionelle læringsfællesskaber udfolder her de grundlæggende antagelser og beskriver de tre store ideer, der driver PLF-processen. De kommer således ind på, hvad et PLF er, og ikke mindst hvad det ikke er.Teamsamarbejde om hvad?Af Torben Rahn Karstensen og Anne Marie VintherDer findes mange forskellige team på de danske skoler, men hvad samarbejder de egentligt om, og har det en effekt på elevernes læring? Artiklen her tager udgangspunkt i en case og beskriver, hvordan ledelsen kan tage de indledende skridt til at ændre teamet til at blive et professionelt læringsfælleskab med fokus på kerneopgaven.Professionelle læringsfællesskaber og 4F-modellenAf Jesper Carlsen og Michael AhrentzI Hjørring Kommune arbejder de målrettet på at etablere det fælles skolevæsen som ét professionelt fællesskab. Til dette har de udviklet 4F-modellen, som forfatterne i denne artikel udfolder og beskriver baggrunden for.

Fællesskaber, trivsel og elevernes interaktion med omgivelserne i skolenskaber de bedste betingelser for god læring. Forskning viser, at systematisk arbejde med læringsmiljøet på skolen giver resultater for elevernes læringsudbytte, socialt og fagligt. Dette arbejde har de bedste betingelser, hvis skolelederen sætter sig i spidsen for udvikling af skolens kultur, læringsmiljø og kommunikation.Læringsmiljøet er centralt for at forstå elevernes læringsresultaterog situation i skolen. Det er ikke kun undervisningen, der er central for læringsudbyttet, men også det klima eller miljø for læring som eksisterer på den enkelte skole. I læringsmiljøet finder vi værdier, holdninger, opfattelser og prioriteringer i skolen.Skolelederen kan betragtes som en bærer af skolens kultur og læringsmiljø og former gennem denne rolle de vigtige rammer, inden for hvilke skolen skal udvikle sig. Rummelighed i undervisningen og elevernes tilegnelse af faglig kunnen skal gå hånd i hånd. På vejen mod øget rummelighed er det en ledelsesmæssig udfordring for skolelederenat sikre balancen mellem rummelighed i undervisningen og elevernes faglige udvikling. Denne ledelsesmæssige udfordring giver antologiens bidragydere bud på ved at stille skarpt på læringsmiljø, specialundervisning, fælles læring og brud på myten om den sociale arv.Antologien indeholder bidrag fra Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Jens Andersen, Niels Egelund og Ole Hansen.Bogen er den første i en række temaer om implementering af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse), www.lp-modellen.dk.

Artiklerne i dette nummer af UCN's seriehæfter er forfattet af forskere og ph.d.-studerende i LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hæftet handler denne gang om et af tidens varme emner: inklusion, et begreb, som også LSP-gruppen i såvel studier, forskning og projekter i samarbejde med praksis er optaget af.Hvad er LSP?En afgørende forudsætning for at sikre et samfund baseret på menneskelig, demokratisk og materiel rigdom er et moderne, velfungerende uddannelsessystem. Et moderne uddannelsessystem er baseret på viden. Derfor producerer LSP forskningsbaseret viden om dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser - om klasseledelse, fagdidaktik, specialpædagogik, skoleledelse, læring, pædagogik, inklusion osv. Men forskningsbaseret viden virker kun, hvis den kan bruges. Derfor knytter LSP forskningsviden, professionsviden og praksisviden sammen, for nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er lærere, pædagoger og ledere, der ved, hvad der virker i skolens daglige liv, og som har indsigt og autoritet til at omsætte denne viden til praktisk pædagogisk arbejde.

Vor tids samfund omtales ofte som et VIDENSSAMFUND. Men få ved hvad viden er og hvordan det skal beskrives. Er viden en essens dvs. noget man kan fylde i hovedet på elever som "paratviden" og transportere rundt i samfundet via digitale netværk? Eller er viden en kompetence dvs. en evne til at tilegne sig viden? Hvordan defineres viden, hvordan udvikler viden sig til mere viden, og hvilke former for viden kan man identificere? nUdgangspunktet er en undersøgelse af tre mysterier: vidensmysteriet, læringsmysteriet og dannelsesmysteriet. Herudfra præsenterer bogen en fundamental teori om viden og om de grundlæggende videns- og læringsformer.