Bøger af Lars Kjædegaard
-
- 10 krimihistorier fra forfatternes egne byer
148,95 kr. 10 forskellige forbrydelser og mindst 10 mord.10 krimihistorier fra forfatternes egne hjembyer i Danmark.Helsingør, Ullerslev, Aarhus, Nykøbing Falster og Orø. Fra kyst til kyst, i land og by.Med historier af blandt andre Mikkel Birkegaard, Søren & Lotte Hammer, Hanne Bech Hansen, Lars Kjædegaard og Stephanie Caruana.
- E-bog
- 148,95 kr.
-
73,95 - 198,95 kr. Blomstermanden er morder. Han påtager sig at udføre to drab på mennesker, han ikke kender, og han kender heller ikke manden, som giver ham opgaven. Anita Hvid & Thor Belling efterforsker sagen, men kører hurtigt fast. De to ofre var begge jurister, men kendte ikke hinanden. Først da et tredje drab begås, får de to efterforskere endelig en krog i sagen, som fører dem til en klub for herrer af det bedre selskab.Blomstermanden er Lars Kjædegaards sjette bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.Pressen skriver: »Lars Kjædegaards sjette krimi er upåtrængende professionel, og som sædvanlig er han en stille fryd at læse.«**** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten»Det er absolut lykkedes Kjædegaard at slå en sekser denne gang.«***** – Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad»Det er fine, velskrevne historier om mennesker, fortalt med humor, alvor og blik for samfundets brudflader - i familie med gode, gamle Turèlls Mord-serie, hvor vejen som regel er langt mere interessant end målet. Letlæst, stemningsfyldt og bedre begavet end det meste på krimimarkedet.«**** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet»Lars Kjædegaards ”Blomstermanden” er med sin direkte samfundskritik særdeles læseværdig«– Preben Rasmussen, Flensborg Avis»Da jeg først var begyndt at læse Lars Kjædegaards nye krimi, ”Blomstermanden”, var der ingen vej tilbage. Jeg læste stort set hele krimien i ét hug på en vinterlig afslapningsdag.«– Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad
-
73,95 - 198,95 kr. Lars Kjædegaard har etableret sig som en af Danmarks mest anerkendte krimiforfattere med fremragende anmeldelser over hele linjen. Døden i Harkaberg er Lars Kjædegaards syvende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående.Da drabsefterforskeren Thor Belling tager på en velfortjent ferie til Stockholm, har han ikke regnet med at blive involveret i en mordsag, der forgrener sig tilbage i fortiden og hele vejen tilbage til Danmark. Et gådefuldt mord på en dansk kvinde i Midtsverige sender ham ud i et udfordrende samarbejde med det svenske politi, da hans chef udlåner ham til Sverige. I Danmark efterforsker Anita Hvid den dræbtes kvindes baggrund. Motivet til drabet er en gåde, men efterforskningen snævres hurtigt ind, da det viser sig, at den myrdede kvinde og hendes mand har efterladt sig et rodnet af forladte og forsmåede familieforbindelser i Danmark. Kærlighedens veje er ikke blot uransagelige - de er også farlige. Pressen skriver:»Kjædegaard har … uanset tid og tendenser sin helt egen tone og teknik, der adskiller sig markant fra de utallige fantasifulde mordhistorier, mange krimiforfattere disker op med i øjeblikket … Kjædegaard skriver simpelthen suverænt.«**** – Mette Højbjerg, Politiken »… det [både] hverdagsagtige og dybt komiske i Lars Kjædegaards skrivestil, … gør, at man nødvendigvis må overgive sig til hans bøger om Thor Belling og kollegaen Anita Hvid.«– Lars Brix Nielsen, Weekendavisen »Kjædegaard er aldrig kedelig og altid en smule ude med riven.«**** – Preben Rasmussen, Flensborg Avis »Fortænkt bliver det aldrig, men derimod både raffineret og enkelt - tilmed uden at miste hverken spænding eller stemning. Måske fordi han insisterer på den ukrukkede fortælling, måske fordi han evner at fortælle så meget uden at fortabe sig i ordgejl. Det er i hvert fald fremragende.«***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Kjædegaard skriver som sædvanlig kompetent klassisk krimi uden påklistrede, påtrængende dagsordener eller unødvendigt livsstilshalløj. … "Døden i Harkaberg" er en regulær og dejligt velskrevet krimi, der tilpasser baggrundsoplysningerne, så plot-motoren får netop den rette mængde brændstof til at holde et optimalt drejningsmoment.«**** – Lars Ole Saurberg, Jyllands-Posten »Det er en lidt bitter drik, som maner til den barske erkendelse, at: »hvis man leder efter retfærdighed, er man kommet til den forkerte planet«. Den er dog blandet med stor empatisk indsigt, gedigen psykologisk sans og den underholdende, noget puerile jargon mellem Hvid og Belling; den glider let ned.«**** – Preben Rasmussen, Herning Folkeblad
-
73,95 - 198,95 kr. Sorte Sø er Kjædegaards femte Hvid & Belling-krimi, men kan læses uafhængigt af de foregående.En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?Pressen skriver:»… Sorte sø er en uimodståeligt vellykket og underfundig bog, hvor de bedste elementer fra samtidsromanen smelter fornemt sammen med kriminalgådens suspense.«- Lars Brix Nielsen, Weekendavisen»”Sorte sø” er ikke alene en god krimi, den er en læseværdig roman.«**** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau»Helsingør-forfatteren Lars Kjædegaard kan kunsten at tage fat i et aktuelt emne og vende det på hovedet. I sin bog nummer 25 tager han fat på en krigsveteran og et gammelt vandkraftværk i en skov – og ender med noget helt andet.«- Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad
-
73,95 - 163,95 kr. DEN RØDE LABYRINT er en karakterdrevet thriller om afsporet kærlighed og kampen mellem selvtægt og ordensmagt.Da den syvårige August Therkelsen findes kvalt i buskene bag familiens have sættes kriminalinspektør Thor Belling og hans partner Anita Hvid på sagen. Hurtigt bliver de klar over, at drengen er barn af en dysfunktionel og afsporet familie. Mere overraskende er det at drengens morfar viser sig at være ingen ringere end chefen for drabsafdelingen, Richard Brøssner. Og da drabschefen tager kontakt til skumle forbindelser fra sin ungdom er Hvid og Belling pludselig ikke de eneste, der efterforsker mordet på August.Pressen skriver:»Det er simpelt hen så godt skrevet og udtænkt, at det nærmest er, som om der kører en film inde i hovedet. … Omgående, pronto og det kan ikke gå hurtigt nok - jeg skal have fat i de to første bind i serien, som jeg endnu ikke har læst. Den røde labyrint er årets hidtil bedste danske krimi.«– Katinka Bruhn, Weekendavisen »… stærkere end i de to første, glimrende bøger i serien. … en af de fineste danske krimier længe.«***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Fra første linje føler man sig i kompetente hænder … en særdeles effektiv krimi … den imponerer som en fintmærkende og følsom psykologisk og sociologisk sonde.« ***** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Belling og Hvid er et bekendtskab, som den krimi-såvel som kvalitetselskende læser bør gøre sig hurtigst muligt.«**** – Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau »… aldeles fremragende. Fermt skrevet med forfatterens vanlige lunefulde folkelighed, finurlig lommefilosofisamt tæft for god plotlægning og ditto udredning.«**** – Bo Tao Michaëlis, Politiken »Lars Kjædegaard … brillerer med endnu en Hvid og Belling-krimi«****– Merete Reinholdt, Berlingske»en dramatisk og højspændt roman med et yderst raffineret og udspekuleret plot.«– Lokalavisen Frederiksberg
-
94,95 - 95,95 kr. Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dkLars Kjædegaard har en del meget roste thrillere og krimier bag sig som "Ringelheim" (1994) og har desuden udgivet flere krimier under pseudodymet Grethe Lange. Med udgivelsen af `Noget fremmed‘ udgivet i 2004 vendte forfatteren sig mod den historiske roman, efter hvilken `Illinois‘ ligger i naturlig forlængelse. Med disse romaner har forfatteren tillige lagt de nordsjællandske miljøskildringer bag sig og slået vinduet op imod den store verden.
-
98,00 - 120,95 kr. En ældre mandlig platugle med et let tag på kvinder og en svaghed for gamle Volvoer. En ung mekaniker med en altopslugende interesse for jødernes historie i Helsingør. En gammel jøde, der har overlevet Holocaust. Omkring disse tre drejer Lars Kjædegaards intense psykologiske roman sig, et gruppebillede af to mænd der endnu har det virkelige liv til gode – og af én som kun har oplevet det alt for tæt på.Deres liv strejfer tilfældigt hinanden med såvel tragiske som overraskende positive konsekvenser. Tvunget af omstændighederne må de tre meget forskellige mænd tage deres forhold til både omverdenen, fortiden, fremtiden og kvinderne op til revision - hver for sig og sammen. Hvor meget og hvordan skal man erindre? Hvad betyder kærligheden og familien? Og hvad vil det i det hele taget sige at høre hjemme et sted og hos nogen? På én gang underfundig, melankolsk og sitrende dramatisk, er det Lars Kjædegaards hidtil mest ambitiøse roman."Gedigen og driftsikker fortællekunst"– Knud Bjarne Gjesing, Fyens Stiftstidende"Lars Kjædegaard kan kunsten at få sine personer til at fremstå realistiske og sympatiske, han føler med dem. Med fare for at lyde højstemt kan man sige, at der løber en følelse af kærlighed gennem bogen."– Bo Bjørnvig, Weekendavisen"Hans velturnerede realisme er både poetisk og præcis ... Man holder af hans personer og læser side efter side for at vide mere om dem."– Bo Tao Michaelis, PolitikenLars Kjædegaard har en del meget roste thrillere og krimier bag sig som "Ringelheim" (1994) og har desuden udgivet flere krimier under pseudodymet Grethe Lange. Med udgivelsen af `Noget fremmed‘ udgivet i 2004 vendte forfatteren sig mod den historiske roman, efter hvilken `Illinois‘ ligger i naturlig forlængelse. Med disse romaner har forfatteren tillige lagt de nordsjællandske miljøskildringer bag sig og slået vinduet op imod den store verden.