Bøger af Lars Holmgaard Christensen
-
- En kritisk introduktion til domesticeringsteori
163,95 kr. Hvad gør vi med medieteknologier? er en indføring i domesticeringsteori.Domesticeringsteori leverer en integreret ramme for at forstå, hvordan medieteknologier både som forbrugsobjekter og som medieindhold bliver betydningsfulde og en del af vores hverdagsliv. Medieteknologier skal tilpasses og vokse ind i en kulturel betydning, hvor de bliver en naturlig og fortrolig del af aktiviteter i konkrete hjem og husholdninger. Samtidig konstruerer ingeniører, designere og marketingseksperter mange forestillinger om, hvad vi bør bruge medieteknologier til, og hvordan bestemte medieteknologier kan ændre vores liv, hvis vi anskaffer dem. Det, vi gør med medieteknologierne, er derfor ikke blot et forbrug, men også en produktion af identitet og en mulighed for at tilslutte os bestemte grupper i samfundet. Domesticeringsteori, som er opstået i kølvandet på 1980’ernes forbrugerisme og materialisme, er af flere grunde igen blevet aktuel. Vi oplever i disse år blandt andet en ’materiel vending’ i medie- og teknologistudier, hvor der for alvor er fokus på, hvad (teknologiske) objekter faktisk tilbyder af muligheder for social handling. Bogen tager et kritisk afsæt i den oprindelige domesticeringsteori og undersøger de mest centrale begreber og problemstillinger, som holdes op mod andre teoretiske perspektiver, der har fokus på, hvordan vi stiller ind på medieteknologier i vores hverdagsliv.Lars Holmgaard Christensen (f. 1971) har en ph.d. i medier, kommunikation og kultur fra Aalborg Universitet med fokus på domesticering af digitale medieteknologier og digitale mediers sociologi. Herfra har Lars etableret sig som empirisk medieforsker, hvor også samarbejde med praksis og branchenære relationer har været et omdrejningspunkt. I sin forskerkarriere har Lars været omkring Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han som forskningschef har haft fokus på, hvordan nye digitale medier påvirker professionelt journalistisk arbejde. Senest har Lars undersøgt nyhedsredaktioners ibrugtagning af sociale medier i det daglige redaktionsarbejde, og hvordan nyhedskredsløbet påvirkes af digitalisering. Lars arbejder i dag med forskningsledelse, men derudover underviser han som ekstern lektor på SDU og på CBS i digitale kommunikationsstrategier og i sociologiske tilgange til forståelse af medieteknologier i hverdagslivet.
- E-bog
- 163,95 kr.
-
19,94 kr. Sociale medier, ikke mindst Facebook, spiller en stigende rolle i hverdagslivet, på den politiske dagsorden og i virksomheder og organisationer. Fra at være et amerikansk netværk for college studerende er Facebook blevet et globalt socialt og kulturelt fænomen.Danmark er et af de lande, hvor Facebook har den største udbredelse og brug; således har mere end halvdelen af den danske befolkning en profil på Facebook.Denne antologi, den første dansksprogede specifikt om Facebook, samler en række danske forskere og andre med indsigt i sociale medier, som hver især har ydet væsentlige bidrag til den videnskabelige forståelse af sociale medier generelt og Facebook specifikt.Bogen omhandler blandt andet Facebooks historie og aktuelle anvendelse i Danmark, Facebooks sociale konsekvenser samt dets rolle i den politiske offentlighed, i journalistikken og for virksomheder.Bogen henvender sig til studerende og undervisere ved videregående uddannelser. Dele af bogen vil også med fordel kunne anvendes i f.eks. samfundsfag på gymnasiet og handelsskolen, samt på andre ungdomsuddannelser. Bogen vil desuden være interessant læsning for alle, der interesserer sig for den rivende udvikling inden for sociale medier.
- E-bog
- 19,94 kr.
-
- 40 års tilbageblik
197,95 kr. Journalistikken er i evig forandring i sig selv - men den er det også for at matche samfundets bevægelse. Nye teknologier og medier kræver stilllingtagen, mediernes økonomi er under pres, politiske beslutninger ændrer vilkårene. Hvad er der egentlig sket med journalistikkens omgivelser, indhold, form, sprog og arbejdsformer de seneste 40 år?Det handler bogen om.
- E-bog
- 197,95 kr.
-
78,95 kr. At sende tv-forbrugeren ned ad interaktive blindgyder og væk fra en sammenhængende programoplevelse synes umiddelbart ikke at have fanget garvede seere eller de potentielle købere af set-top-boksen, som er den teknologi, der i de danske hjem kan tilvejebringe digitalt tv og interaktive fornyelser til tv-forbruget. I mellemtiden er så både internet og sms blevet en del af rekvisitterne til en begyndende orkestrering af et interaktivt tv-forbrug. I forhold til forståelsen og fremstillingen af interaktivt tv er der på mange måder opstået en situation, der er sammenlignelig med præstens situation, når han i forberedelserne til sin prædiken om søndagen noterer sig, at "her hæves stemmen, thi argumentet er svagt", altså at man i produktionen, markedsføringen og tillige på enkelte forskningsinstitutioner noterer sig, at "her siges blot digital merværdi, thi hvad den digitale merværdi præcist indeholder, er meget svagt". Bogen bliver på denne baggrund et polemisk bud på, hvad ideerne om digital merværdi indeholder, og hvordan vi kan forstå dem i forhold til interaktivt tv.
- E-bog
- 78,95 kr.