De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lars Daneskov

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Alberte Winding, Kirsten Sonne Harild, Trine Bundsgaard, mfl.
    163,95 kr.

    Ælle Bælle Børnehave er en fantastisk bog skrevet af den talentfulde forfatter Alberte Winding. Denne bog, udgivet i 2021, tager læserne med på en magisk rejse til en børnehave fuld af sjov og leg. Genren for denne bog er børnelitteratur, og den er perfekt til små børn, der er klar til at udforske verden omkring dem. Bogen er fyldt med farverige illustrationer og sjove historier, der vil holde dit barn underholdt i timevis. Udgivet af Gyldendal, en af de mest anerkendte forlag i Danmark, er denne bog sikker på at blive en favorit i dit hjem. Så hvorfor vente? Tag dit barn med på en uforglemmelig rejse med Ælle Bælle Børnehave i dag.

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Sengetid er snakketid! Godnat og sjov godt er ti sjove og hverdagsnære historier, som hjælper børn og voksne godt i gang med at få talt om alle de små ting, der kan vokse sig store i løbet af en dag.Det er altid om aftenen, de gode spørgsmål og store tanker dukker op. Sådan er det også hjemme hos Otto. Ligesom alle andre børn har han hver aften tusind ting, han lige bliver nødt til at tale om, inden han kan sove.Var jeg sød, dengang jeg var lille? Er jeg egentlig en tøsedreng? Keder hunde sig? Hvad laver kærester? Kommer man i fængsel, hvis man lyver?Heldigvis kan selv de største spørgsmål besvares med en god godnathistorie.Pressen skriver:»En fin lille mundfuld på sengekanten og en hyldest til fantasien og børns undren.«                                                                               – Litteratursiden»Pigerne klukgriner! Meget passende i alderen 3-6 år. Jeg synes det er så skønt, at humoren og historierne rammer begge mine piger.«– maria-franck.com»Godnat og sjov godt er en rigtig god læseoplevelse, og der er noget af grine af for både børn og forældre. Bogen er også god til at få talt om de store og små ting, der fylder hos børn i hverdagen.«– ChriChri»Det er en skøn højtlæsningsbog, der med humor og glimt i øjet fortæller historier, der både kan henrykke de mindste og få de voksne til at læse én historie mere, inden lyset slukkes. Historierne kredser om små hverdagsproblematikker, som mange børn går og funderer over, og de er fortalt fra barnets perspektiv med stor troværdighed […] Der er ikke så meget andet at sige end at denne er et must på højtlæsningshylden. Indkøbes i rigelige mængder.«– Marion Tirsgaard, Lektør »Historierne er smaddersjove, underfundige og har også et lag for voksne. Forældre kan således få lidt perspektiv på, hvordan de opleves af deres børn [...] Godnat og sjov godt er en rigtig god læseoplevelse, og der er noget af grine af for både børn og forældre. Illustrationerne er lavet af Pernille Lykkegård, de er søde og understøtter historierne.«– rosanneanbefaler»Daneskov har sagt ' Go' morgen', og nu siger han også ' Godnat'. Det gode ved hans sengetids-historier er, at de er er lige så mundrette og tilgængelige som hans øvrige historier. Han taler til sine børnelæsere med stor naturlighed, og det gør ham til en værdig spiller i børnelitteraturen. Godnat-fortællingerne går lige ind.«***** – Ekstra Bladet»De ti fortællinger er absolut relevante. De er gode afsæt til at tale om væsentlige problemstillinger i børns liv, og de kan også bruges til oplæsningen i skolens mindste klasser.«– Bodil Christensen, Bogbotten»Mange forældre kan nok nikke genkendende til, at der pludselig opstår uopsættelige gøremål eller spørgsmål lige op til sengetid. Ottos forældre, og hvem der ellers putter ham, kan i hvert fald, og de er heldigvis med på en lille hyggestund med en godnat-fortælling, inden lyset slukkes […] Som sædvanlig, når det gælder Lars Daneskovs børnebøger, rammer humoren både børn og voksne. Bogen egner sig rigtig fint til oplæsning for de 4-7 årige.«- Helle Thomsen, Ugeavisen Ringkøbing»Står du og mangler en sød godnathistorie til dit børnehavebarn? Så er Lars Daneskovs “Godnat og sjov godt” et fint bud.«- Bogboblen, Instagram

  • - Historier om at starte i skole
    af Kim Fupz Aakeson, Gunilla Bergström, Ole Lund Kirkegaard, mfl.
    163,95 kr.

    Klar Parat Skolestart er en bog med syv gode historier om at gå i skole. Vi møder en række børn, der skal til at starte i skole: Gunilla Bergströms Alfons Åberg, Kim Fupz Aakesons Vitello, Anne Sofie Hammers Villads fra Valby, Ole Lund Kirkegaards Frode, Lars Daneskovs Villy – men også den sjove historie om De tre Bukke Bruse i skole.En perfekt og helt uundværlig højtlæsningsbog til barnet, der skal starte eller er startet i skole – om at have sommerfugle i maven over første skoledag, om madpakker, om venner, om idræt, om lærerne – men også om at føle sig anderledes.Det, at skulle begynde i skole, er en stor ting for både børn og deres forældre, og mange er både forventningsfulde, spændte og måske også en lille smule nervøse. Netop derfor vil mange forældre gerne forberede barnet ved at tale om skolen og læse om skolelivet.

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Ottos ikke-noget historier er ti sjove og hverdagsnære historier om alle de små og store ting, der kan blive til et “ikke-noget” i løbet af en dag.Når nogen spørger Otto, hvad har han har lavet, svarer han altid det samme: ”Ikke noget.”Også selvom han faktisk har været på tur med børnehaven, er blevet passet af mormor eller har haft legeaftale med sine venner. Selv når det handler om abenumser, seje badebukser, farlige huler, kostbare krukker eller statsministre under sengen siger Otto stadig bare ”ikke-noget”.Bogen er en selvstændig fortsættelse til Lars Daneskovs populære Godnat og sjov godt, hvor drengen Otto får fortalt ti godnathistorier. I denne samling handler historierne om Otto selv.

  • af Lars Daneskov
    73,95 - 163,95 kr.

    Otto kan næsten ikke vente. Det er snart juleaften, men december går bare alt, alt for langsomt. Otto bliver nødt til at gøre noget. OTTO HOLDER JUL er en kalenderbog med 24 små historier om gemte gaver, tyvenisser, julekager med chili og juletræer uden grene. Julestemning og højtlæsning til både familier, skoler og børnehaver. Illustreret i farver af Pernille Lykkegård.

  • af Lars Daneskov
    128,95 - 138,95 kr.

    Antons mor er blevet skør. Hun går rundt med blomster i håret og taler hele tiden om en lille fed mand, der hedder Baba Buddha Masala. Det værste er, at hun vil flytte langt væk fra noget, hun kalder struds og jag, og det betyder, at Anton aldrig mere skal se sin bedste ven Molly. Den slags går selvfølgelig ikke, og derfor bliver der brug for mindst en halv plasticmand, en klokke, en ternet dug og især Baba Buddha Masalas ukendte fætter Pappa Båthorn Wasabi …Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

  • af Lars Daneskov
    165,95 kr.

    Stenfjæs siger stop er tredje og sidste bog i Lars Daneskovs serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Det er en rablende fortælling om klovne og scorekarle, banditter og forvoksede babyer, og om hvor galt det kan gå, når en tunghør ønskesten kommer i de forkerte hænder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Lulu har efterhånden fundet ud af, at det er rigtig dejligt at have en ønskesten som ven, men allerbedst når man kun bruger ham til at opfylde små ønsker som at score flest mål i fodbold eller flere vingummier i slikskålen – altså bare lige til at ordne det værste og gøre kedelige ting lidt sjovere. Ellers kan det nemlig godt gå rigtigt galt.Det ved Lulus lillebror Morgan til gengæld ikke, så da han ved et uheld får fingrene i Stenfjæs og med sine vrøvleord pludselig kommer til at ønske, bliver der endnu engang vendt op og ned på alting. Og da det både indebærer en bandende lillebror i dobbeltstørrelse, en trist klovn, dameglade cowboys i sort-hvid og en nådesløs lasso, der kan fange alt – både damefrisører og tørrehjelme - bliver Lulu nødt til at bede Stenfjæs om hjælp igen.Men selv en ønskesten kan blive træt, og når den ovenikøbet også har problemer med hørelsen, er det ærlig talt ikke den nemmeste opgave i verden.  Pressen skriver:»Det bedste ved denne trilogi er den skønne humor, som ikke kammer over og bliver le?ende for børnene. Øjenhøjden holder.«***** – Helle Kastholm Hansen, Ekstrabladet»Det er helt vemodigt at skulle tage endegyldigt afsked med Stenfjæs-universet, men det er på en måde også tilfredsstillende at få en velafrundet slutning, så de tre bøger kan stå som en lysende helhed... Perfekt til oplæsning for såvel drenge som for piger fra seks år.« – Litteratursiden»Vi elsker Stenfjæs-bøgerne hjemme hos os. De er sjove og opfindsomme, og så har de nogle helt fantastiske illustrationer. ... Min 10-årige søn var igen fuldkommen grebet af historien og fulgte med i bogen, mens Daneskov talte. Lulus bandende lillebror og den berygtede cowboy var højdepunkterne i historien, og vi var begge flade af grin.« – bogblogger.dk»Det er en bog, der er velegnet til oplæsning. Den er sjov, den er overraskende, den har afsæt i en genkendelig hverdag for mange familier – og Lulu er en kvik pige, man gerne vil følge […] Også denne Stenfjæs-bog er illustreret af Charlotte Pardi. Hun får Lulu, Morgan og den Lucky-Luke-lignende cowboy til at være levende for læseren.« – Bodil Christensen, Bogbotten»Dette tredje bind i serien om Stenfjæs følger fint i tråd med de to foregående bind. Bøgerne har en bred appel, og der er en varme og humor, som vil tiltale de fleste. I dette bind lærer Lulu, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Der er en god læring i bogen, samtidig med den er rablende skør og meget underholdende især kæmpebabyen Morgan vil give børnene et godt grin.« – Henriette Olesen, Lektør

  • af Lars Daneskov
    165,95 kr.

    Med Stenfjæs tager Lars Daneskov igen arven op efter Ole Lund Kirkegaard og leverer en sprudlende, sjov fortælling om børn og venskaber, om sære voksne og alle deres ord og tavshed, og ikke mindst om hvad der sker, når man ønsker sig alt muligt, og det hele pludselig går i opfyldelse.Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele.Desværre er Lulus mor fuldstændig umulig at forstyrre, når hun klipper pandehår, og hendes far har travlt med at gå til møder med nogen, der hedder kommunen. Hendes lillebror, Morgan, kan ikke andet end at savle og bøvse. Der er således ikke meget sjov ved at være Lulu. I hvert fald ikke før den søndag, hvor hun møder Stenfjæs, og alt forandrer sig. Pludselig står der en to en halv meter høj mand midt i værelset - en mand med skjold og lysende øjne, der mistænkeligt minder om et af de FlexoMasters-kort, hendes bedste ven Otto altid vrøvler om.Stenfjæs er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi.Pressen skriver: »Den er sjov. Så er det sagt.«***** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet»Stenfjæs er en sjov fortælling om familie, venner og superhelte og hvad der sker, når alle ens ønsker går i opfyldelse. Hele historien har et godt og behageligt tempo, med masser af humor, men også et spor af alvor. Historien kan være med til sætte gang i nogle interessante samtaleemner, mellem ens børn og en selv, og måske få os voksne til at reflektere over vores egen måde at være på.«***** - bogrummet.dk»Det er en glimrende fortælling, god underholdning, gode værdier, sjove ideer. Illustrationerne er sort/hvide og har fine detaljer, så vi kan se, hvor tjekket fars ferieoutfit med tilhørende styrthjelm med flapper ser ud, og hvordan frisuren bliver, når mor går over til mere fantasifuld klipning.«- Birte Strandby, Bogvægten»Lars Daneskov har igen skrevet en sprudlende, sjov højtlæsnings-eller selvlæsningsbog.«- Børn & Unge»Det er en meget sød bog om en pige med en masse fantasi, som kun ønsker det bedste for sin familie og venner, men som opdager at det med at få alt hvad man vil have opfyldt, ikke altid er det bedste. En bog der i særlig grad vil egne sig til at blive læst højt.«- Martin W. Hansen, Lektør»Stenfjæs er en humoristisk højtlæsningsbog til børn fra ca. 6 år om venskab og at ønske at ens forældre havde lidt mere tid og var lidt sjovere - og så at ønske at det hele blev som det var før, når man får sine ønsker opfyldt. Det er en hyldest til fantasien men samtidig også en erkendelse af at børn faktisk har brug for noget stabilitet og kedelighed i hverdagen. Det hele kan godt blive for tosset og ikke alle ønsker bør blive opfyldt.« - Kathrine Pachniuk, Bibliotekatten»Stenfjæs er en sjov fortælling om familie, venner og superhelte og hvad der sker, når alle ens ønsker går i opfyldelse. Hele historien har et godt og behageligt tempo, med masser af humor, men også et spor af alvor. Historien kan være med til sætte gang i nogle interessante samtaleemner, mellem ens børn og en selv, og måske få os voksne til at reflektere over vores egen måde at være på […] Illustrationerne som er lavet af Charlotte Pardi, er virkelig fængende og gør bogen endnu mere levende.«***** - Sanne78, Bogrummet »En rablende vanvittig, dejlig feriebog (…) Rigtig, rigtig fin, og en kedelig hverdag bliver lidt sjovere.«                                                   - Go’ Morgen Danmark, TV2Jeg nyder Lars Daneskovs nyeste børnebog "Stenfjæs". De

  • af Lars Daneskov
    198,95 kr.

    Ny revideret udgave. Du har ikke læst Da Vince Mysteriet, men kan Lotte bager udenad. Du har ikke hørt den nye Madonna, men kender sangen fra Byggemand Bob og navnene på alle fire Teletubbies. Du har for længst glemt, hvordan det er at sove længe, men ved til gengæld, hvad en pakke libero koster og hvordan, man vasker farvekridt af tapet. Du er blevet far.At få et barn er det største bombenedslag, du vil opleve i dit liv. Din kæreste er pludselig blevet dit barns mor, dine skjorter har gylp på skuldrene, og du er fra nu af én, der får askebægre i trylledej til jul og ved, hvad ordene lækagebarriere og brystpumpe betyder.Far på færde er en underholdende og personlig beretning om at blive far og langsomt lære at være det. Det er en brugsvejleding til dem, der ikke ved, hvad de går ind til og en trøst og syndsforladelse til alle, der står midt i det: Du er ikke alene.

  • af Lars Daneskov
    137,95 - 148,95 kr.

    Antons mor er ved at få rynker, og rynker er bare noget af det værste og det farligste for damer overhovedet. Derfor må Anton lave en plan sammen med sin bedste ven Molly, så mor for alt i verden ikke bliver gammel. Det kræver bare et par agurkebriller, en hat af blomkål, et egyptisk kakaobad, armen fra en statue hos cremekongen Flottenheimer og ikke mindst tørresnoren med alle lommetørklæderne hjemme fra verdens mest forkølede mand – inden alting ender helt galt …Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

  • af Anne-Marie Donslund, Kim Fupz Aakeson, Gitte Løkkegaard, mfl.
    92,95 - 98,95 kr.

    Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne Drengen med verdens største numse. Pigen, der fandt en statsminister i baghaven og forklaringen på, hvorfor man prutter. Her er 11 mosomme historier til børn på 6+, der med garanti kommer til at smile i søvne. Til børn fra cirka 6 år.

  • af Kim Fupz Aakeson, Gunilla Bergström, Anne Sofie Hammer, mfl.
    198,95 kr.

    Papfar, bonusmor, donorbarn, enlig mor eller far, kernefamilie, adopteret barn, forældre af samme køn, skilsmissebarn … betegnelserne er mange, når det kommer til familieformer i dag. Min familie – gode historier om mange slags familier er fuld af skønne billedbøger, der kommer vidt omkring ift. alle de forskellige måder, man kan være en familie på.Bogen indeholder:Kom nu, Alfons Åberg af Gunilla BergstrømVitello skal have en papfar af Kim Fupz AakesonÆggedreng af Lars DaneskovMormor & Mormor af Rebecca Bach-LauritsenFar spørger, om du vil tage flødeboller med af Anne Sofie HammerFamilien Bartoldy af Pia ThaulovHokus Pokus, mit navn er Sofus af Sabine LemireUddrag fra Vores fantastisk forskellige familier af Karla Nor Holmbäck

  • af Lars Daneskov
    128,95 - 138,95 kr.

    Det er ikke så let at være Anton og have en mor, der drømmer om en stor, stærk mand med overskæg og lange arme. Men så er det godt, man har en tyggegummiautomat, en ostecykel, en stinkende gorgonzola og ikke mindst sin bedste ven Molly. En vild historie om en kidnapning, en pizzamand med virkelig meget hår på armene, en stjerne med høje sko, en far, der er kommet slemt til skade i en slowfox, og om at voksne i det hele taget bare er nogle underlige nogle.Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Pissemyre er en historie om venskab, forelskelse, kærestebreve og guitarer. Om at savne en mor, man ikke kan huske, nogensinde har været der, men stadig er overalt. En historie om at være en lille pissemyre, der langsomt bliver stærkere og lærer at løfte.Det er ikke nemt at være mindste dreng på klassebilledet, og slet ikke når ens bedste ven hedder Sejr og for længst har fået hår på den og modtager kærestebreve, mens pigerne er ved at få bryster og opfører sig, som om Melvin overhovedet ikke eksisterer. Melvin har opgivet at forstå, hvad der foregår, lige indtil den dag, Maja starter i klassen. Maja har de flotteste tænder og kan gøre Melvin rød i hovedet, men hvorfor skulle hun være interesseret i ham? Især når Sejr også vil være kæreste med hende.Heldigvis har Melvins far et godt råd: den bedste måde at score piger på er at spille i band. Sejr spiller allerede bas, Melvin spiller ikke på noget, men snart har de dannet The Pissemyrers, og deres første koncert på skolen er allerede om et par uger … Pressen skriver:"Daneskov skriver absolut elskelige karakterer, og har bevaret sin humor som vi kender, men fin balanceret med Melvins dejlige tænksomhed og alvor. Anbefales anbefales anbefales!"- Instagramprofilen @boernebognanza"Lars Daneskovs nye bog ’Pissemyre’ handler om den første forelskelse og venskab, men ogsa° om tab og sorg. [...] En skøn bog med ba°de humor og alvor."- Instagramprofilen @tweensodensebib"Lars Daneskov har skrevet en smuk bog om, at livet er godt og kærligheden vinder. […] Det er så smukt, at man får lyst til at klappe med, når 'Pissemyren' slutter efter 235 sider med det klare budskab, at livet er godt, at kærligheden vinder."4 hjerter.- Politiken"Det her er feel-good-litteratur for mellemtrinnet og til at blive glad af!"- Børn & Bøger"Lad mig sige det med et samme: Jeg er meget begejstret for denne bog. [...] Refleksion og eftertænksomhed er i højsædet og går i den grad i takt med humoren og varmen, når vi følger Melvins udvikling i den foranderlige og til tider uforståelige verden, han omgives af."- bogbotten.dk

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Lars Daneskov fortsætter sin humoristiske og fantasifulde serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Stenfjæs går igen er en spøgelsesfuld historie om lejrskole og hjemve, ketchup og usynlige heste og om, hvad der kan ske, når ens ønskesten pludselig kommer i de forkerte hænder.Lulu og Otto skal på lejrtur med klassen. I to dage skal de bo på Hasselback Slot, hvilket Otto ikke er særlig glad for. Han har nemlig læst, at der bor spøgelser på slottet. Heldigvis forsikrer klasselæreren, Verner Dam, dem om, at spøgelserne på slottet selvfølgelig ikke findes i virkeligheden – selvom man nogen gange godt kunne ønske sig, at de gjorde.Lulu når lige akkurat at se, hvad det er for en sten, Verner Dam sidder med i hånden, mens han ønsker, og før hun kan nå at forhindre det, har Stenfjæs fået alle spøgelserne på Hasselback Slot vakt til live. Snart står de to venner ansigt til ansigt med den gamle Baron von Schmuksak, hans store kærlighed, køkkenpigen Iris, og især hans meget rasende kone, Bothilde. Der er nemlig mere mellem himmel og jord, end man måske lige går rundt og tror. Det er bare noget forfærdelig rod, når det også er på det værelse, hvor man selv skal sove. Lulu ved, at det igen er op til hende at få fingrene i Stenfjæs, så verden kan blive sig selv igen.Stenfjæs-serien er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi.Pressen skriver: »Stenfjæs bøgerne bliver sammenlignet med Ole Lund Kirkegaard, og med rette, for disse to bøger af Lars Daneskov er utrolig morsomme, samtidig med at de både kan underholdte børn og de voksne - særligt elsker jeg at bøgerne er med til at give lidt stof til eftertanke til de voksne […] Jeg er ikke i tvivl om at den her serie kan blive en ny favorit i de danske hjem. Det er det i hvert fald allerede blevet herhjemme.« ***** - Karin Hald, Skrivepulten»Der er simpelthen ikke noget bedre end at læse en bog højt for sine børn, som man selv er vild med. Stenfjæs går igen har alt, hvad der gør en børnebog god. Lejrskole med hjemve, et godt venskab, sjove spøgelser og en vaskeægte kærlighedshistorie. Den egner sig til børn fra 6 år og er virkelig flot illustreret af Charlotte Pardi. Jeg glæder mig lige så meget som min søn til den næste Stenfjæs-bog kommer... Stenfjæs går igen er simpelthen fantastisk«- Karen Rosenfeldt, Bogblogger.dk»Igen bliver man blæst bagover af Lars Daneskovs fortælleglæde og skøre indfald, der taler til både børn og voksne... Charlotte Pardis sort/hvide illustrationer er så skønne og spiller rigtig godt sammen med det skrevne ord. Kapitlerne har en fin længde i forhold til højtlæsning og det er en historie der kan appellere til både drenge og piger. Mine drenge på snart 7 år elsker ihvertfald 'Stenfjæs' og Lars Daneskovs bøger generelt.« - Litteratursiden»[…] som Lars Daneskov skriver, vil han gerne skrive bøger der henvender sig til et bredt publikum, hvor der gerne må være noget for de små, de lidt større og til de voksne. At der er plads til eftertanke, humor og at det er familiebøger. Og det må man sige, han virkelig har formået med den her bog.«- Sanne78, Bogrummet.»Som etteren er bogen sjovt og godt skrevet, men den imponerede og overraskede mig ved at forny konceptet. […] For når du og dit barn følger Lulu og Otto på en skoleudflugt til Hasselback Slot, hvor Lulu møder Stenfjæs igen og ender med at skulle få et trekantsdrama mellem tre spøgelser til at gå op, er det umuligt ikke at være fængslet.«-    Venturadk, Instagram

  • af Lars Daneskov
    137,95 - 148,95 kr.

    "Mor har en baby inde i maven" er bogen for barnet, der skal være storebror eller storesøster. Bogen fortæller om alt det uforståelige, skrupskøre og helt fantastiske, der sker uge for uge, når lillebror eller lillesøster er på vej. Er det virkelig rigtigt, at babyen ligger derinde i vandet og tisser? Er det rigtigt, at babyen har hår over hele kroppen? Og hvorfor er mor pludselig så træt hele tiden og spiser underlige ting? Om forfatteren:Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvor den prisbelønnede serie Anton & Molly har solgt mere end 100.000 eks. Senest aktuel med familieserien Bella Vista.

  • af Lars Daneskov & Tor Fruergaard
    163,95 kr.

    Der er et hul i jorden, og er der noget, Frede hader, så er der huller i jorden. Især når de er sorte og dybe. Frede er sikker på, at der bor et underjordisk græsmonster med enormt spidse monstertænder i det hul, så han må se at komme væk. På vejen skal han desværre først lige forbi et vildt farligt zombietræ, et vasketøjsspøgelse og ikke mindst en møguhyggelig nullermand.En fantasifuld historie om uhyrer og frygt – og om at man ikke altid skal tro på alt, hvad man tænker.Men pas på! Bogen lyser i mørke ...Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for Mor har en baby inde i maven og for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvoraf Tro, håb og gorgonzola i 2013 fik BMF-prisen som årets børnebog. I 2022 udkom den anmelderroste ungdomsgyser Med døden til følge og i juni 2023 Sommer i Bella Vista – Den store sanddyst, første bind i en ny højtlæsningsserie.Tor Fruergaarder uddannet animationsinstruktør fra Den danske filmskole, 2010. Sammen med Sissel Dalsgaard stod han bag tegneserien Betsy and the Mutant Scouts, der modtog to Pingpriser. Sammen med Michael Hegner har han skabt animationsserien Karlas Fantalastiske Klasse, der bliver vist på DR og er solgt til en række lande.

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Antons mor er ked af det. Der er ingen, der køber ost mere, så hun kan lige så godt lukke sin butik. Det dur selvfølgelig ikke, og derfor går Anton og hans bedste ven Molly i gang med at lave verdens stærkeste ost, så kunderne igen kan strømme til Ostehuset. Den plan kræver bare noget gammelt hø, en flaske hørmende parfume, en diskokugle og ikke mindst en dværgko ved navn Minimum. Anton & Molly – en sjov serie om gode venner, sære voksne og masser af ost. Om forfatteren: Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvor den prisbelønnede serie Anton & Molly har solgt mere end 100.000 eks. Han er også forfatter til bestselleren Mor har en baby inde i maven. Senest aktuel med familieserien Bella Vista.

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Sommer i Bella Vista er sommersjov sommerlæsning fra sommerlandet for hele familien til de lange lyse sommeraftener.Bella Vista betyder smuk udsigt, men der er ærlig talt ikke meget at se på og endnu mindre at lave i det gamle sommerhus, hvor Bella og hendes teenagestorebror Aske skal tilbringe ferien. Ikke alene er der dårlig netforbindelse, far har også lige noget arbejde, han skal være færdig med, og det bliver ikke bedre, da fars nye kæreste dukker uanmeldt op.Heldigvis opdager Bella også, at gode venner godt kan hænge på træerne, og sammen med Carl og hans døve hund Kingo, åbner sommerlandet sig pludselig op for Bella på en helt ny og overraskende måde.Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvoraf Tro, håb og gorgonzola i 2013 fik BMF-prisen som årets børnebog. Derudover har han skrevet serierne om Stenfjæs og børnehavedrengen Otto. I 2022 udkom den anmelderroste ungdomsgyser Med døden til følge.

  • af Lars Daneskov
    103,95 kr.

    Ny revideret udgave. Du har ikke læst Da Vince Mysteriet, men kan ”Lotte bager” udenad. Du har ikke hørt den nye Madonna, men kender sangen fra Byggemand Bob og navnene på alle fire Teletubbies. Du har for længst glemt, hvordan det er at sove længe, men ved til gengæld, hvad en pakke libero koster og hvordan, man vasker farvekridt af tapet. Du er blevet far. At få et barn er det største bombenedslag, du vil opleve i dit liv. Din kæreste er pludselig blevet dit barns mor, dine skjorter har gylp på skuldrene, og du er fra nu af én, der får askebægre i trylledej til jul og ved, hvad ordene lækagebarriere og brystpumpe betyder. Far på færde er en underholdende og personlig beretning om at blive far og langsomt lære at være det. Det er en brugsvejleding til dem, der ikke ved, hvad de går ind til og en trøst og syndsforladelse til alle, der står midt i det: Du er ikke alene.

  • af Lars Daneskov
    73,95 - 123,95 kr.

    I følge Danmarks Statistik findes der i dag i Danmark 37 forskellige slags familier i Danmark. Med sin sædvanlige sans for sjove indfald og skæv børnelogik, har Lars Daneskov skrevet en humoristisk og favnende billedbog, der vender op og ned på normalitet og forskellighed og viser hvor ualmindelig den ”almindelige” børnefamilie kan være.Villy glæder sig til at starte i skole og ligesom alle andre børn, har Villy ikke lyst til at skille sig ud. Men da han hører, at hans nye venner både har papforældre, to mødre og sågar en far, der enten er en donut eller én, de overhovedet ikke kender, føler Villy sig helt forkert. Han har jo bare en mor og en far! Villy vil helst være ligesom alle andre, og snart får han en idé, som blandt andet omfatter noget pap, en bakke æg og en mand, der kan være en far, han ikke kender.Æggedreng er en herlig, uhøjtidelig historie om det fjollede i at føle sig udenfor, når det eneste alle mennesker har til fælles, er, at vi er forskellige. Pressen skriver:Historien er en fin lille sag, som fortæller om diversitet i familiekonstellationer uden at være belærende, kunstig eller bedrevidende. Allerfinest er dog Zarah Juuls illustrationer. Sprængfyldt med sjove detaljer og udtryksfulde børn udviser hun en sjældent sprudlende fortællelyst.- Instagramprofilen @bogoplevelsenEn sjov og charmerende fortælling om den diversitet vi finder i verden i dag [...] og Juuls vidunderlige illustrationer giver historien liv og bærer den smukt.- Instagramprofilen @1000bogerLars Daneskov leger med ordene og børns konkrete måde at tænke på. Det er en fantastisk mulighed for at få en god go’nathisorie og en god snak om hvad det vil sige at være almindelig og retten til at vælge forskelligt. [...] Illustrationerne af Zarah Juul lige så fede som teksten og er ”bogstaveligt talt” set fra barnets synsvinkel.- Instagramprofilen @steendorumlu.forfatterEn sød og humoristisk historie om en drengs første møde med forskellige familieformer. [...] Alt i alt er det bare en vidunderlig billedbog, som jeg anbefaler til alle uanset hvilken slags familie, man lever i.- Litteratursiden.dk

  • af Lars Daneskov
    198,95 kr.

    Tredje post på lejrskolens natløb. Det er der, de ser ham sidste gang. I skovens mørke tager Malte en beslutning og stikker af. Væk fra klassen. Væk fra dem, han tidligere kendte som venner.Engang var verden fyldt med fødselsdage og fodbold i skolegården. Når der blev grinet af nogen, var han selv en af dem, der grinede med. I dag er klassens fester noget, han må følge på snap, og det er altid ham, de vælger sidst.Maltes flugt den nat bliver en indædt flugt ud af mørket, men samtidig et smertefuldt gensyn med de skred og tilfældigheder, der førte hertil.Om forfatteren:Lars Daneskov har skrevet snart 40 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsserier Anton & Molly, Stenfjæs og Bella Vista. Han er også forfatter til de anmelderroste ungdomsbøger Maskernes hus og Med døden til følge.

  • af Lars Daneskov
    137,95 kr.

    Antons mor er ked af det. Der er ingen, der køber ost mere, så hun kan lige så godt lukke sin butik. Det dur selvfølgelig ikke, og derfor går Anton og hans bedste ven Molly i gang med at lave verdens stærkeste ost, så kunderne igen kan strømme til Ostehuset. Den plan kræver bare noget gammelt hø, en flaske hørmende parfume, en diskokugle og ikke mindst en dværgko ved navn Minimum. Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

  • af Lars Daneskov
    137,95 - 163,95 kr.

    Bella og Carl har besluttet at bruge sommerferien på at finde den hemmelige skat ved det gamle kloster. Men pludselig ankommer farmor til Bella Vista, og hun har helt andre planer. Nu skal der i stedet ryddes op, soves i telt og afholdes minigolfturneringer. Og endnu værre bliver det, da den døve hund, Kingo, forsvinder og gamle og nye sommerskatte begynder at dukke op i sommerlandet. Hvordan skal Carl og Bella nogensinde få ferien tilbage på sporet? "Sommer i Bella Vista" er underholdende familielæsning fra sommerlandet, fyldt med tegninger af Mikkel Straarup Møller. Om forfatteren:Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvor den prisbelønnede serie "Anton & Molly" har solgt mere end 100.000 eks. Han er også forfatter til bestselleren "Mor har en baby inde i maven". Nu aktuel med familieserien Bella Vista.

  • af Lars Daneskov
    137,95 kr.

    'Bella Vista' betyder smuk udsigt, men der er ærlig talt ikke meget at se på og endnu mindre at lave i det gamle sommerhus, hvor Bella og hendes teenagestorebror, Aske, skal tilbringe ferien. Ikke alene er der dårlig netforbindelse, far har også lige noget arbejde, han skal være færdig med, og det bliver ikke bedre, da fars nye kæreste dukker uanmeldt op. Heldigvis opdager Bella også, at gode venner godt kan hænge på træerne, og sammen med Carl og hans døve hund, Kingo, åbner sommerlandet sig pludselig op for Bella på en helt ny og overraskende måde. ’’Bella Vista – Den store sanddyst’’ er sommersjov læsning fra sommerlandet for hele familien til de lange lyse sommeraftener, fyldt med tegninger af Mikkel Straarup Møller.Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsserier om Anton & Molly, Stenfjæs og børnehavedrengen Otto. I 2022 udkom den anmelderroste ungdomsgyser ’’Med døden til følge’’.

  • af Lars Daneskov
    73,95 kr.

    Frida og Fætter – scooter, splatbanan og solbriller er anden historie om Frida og Fætter. En vild fortælling om gratis balloner, langfingrede tryllekunstnere og pølsehorn.Frida har et problem. Ikke bare har hun en smaskende Fætter med hullede strømper boende på sit værelse hele sommeren. Hun har også en far, der har glemt, at han har bryllupsdag, og nu vil mor tage sit gode tøj og gå sin vej. Derfor må Frida og Fætter finde på noget i en fart. Deres plan kræver bare blandt andet en magisk kiste, en fedtet mønt og en dame ved navn Ruth med læderjakke og trehjulet scooter

  • af Lars Daneskov
    128,95 - 138,95 kr.

    Det er snart jul i Ostehuset. Anton skal spille Jomfru Josef i skolen, men så smelter Jesus, og Gilbert Ernst starter i klassen. Gilbert Ernst er den klogeste dreng i landet og har vundet Den Gyldne Ugle i fjernsynet. Han har også noget meget fedt hår og en mystisk autocamper med en stor antenne. Pludselig har Antons bedste ven Molly ikke længere tid til Anton, og derfor må han lægge en plan. Han får brug for en stor pakke smør, en æseldragt, og især får han brug for en tyk dame med en virkelig stor sneplov.Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

  • af Lars Daneskov
    128,95 - 138,95 kr.

    Anton er bare så træt af mor. Hun taler kun om ost eller kysser på Pappa ovre fra Pappas Pizza, og nu er hun også begyndt at synge opera. Samtidig skal Anton passe klassens nye lama, der er brugt og ikke kan spytte. Derfor stikker Anton af hjemmefra sammen med sin bedste ven Molly og tager ud på et vildt eventyr, hvor de både møder en fiskehandler med rottehaler, en dansende bankdirektør, inden de til sidst står ansigt til ansigt med Mors gamle ven Antonio Gekko, som har en forfærdelig plan, der bare må forhindres …Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

  • af Lars Daneskov
    123,95 kr.

    Tekst og illustrationer spiller underfundigt sammen i Bibi tænder solen.  Bogen er velegnet til højtlæsning og dialogisk læsning i både familien, i daginstitution og indskoling. Alle børn kender til at kede sig, og mange kender også til at lege sig ind i fantasiens verden, hvilket er temaet i denne sprudlende billedbog om Bibi, der drømmerejser med kurs mod de varme lande. Solsengen forvandler sig til tømmerflåde, barnevognen bliver til en junglejeep, familiens tørresnor til en lasso, og solen kan tændes med et tryk på en stikkontakt.