De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lars Christiansen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lars Christiansen
    228,95 kr.

    Metafysikkens historie handler om de filosoffer, som har udfordret verden og holdt fast på en oprindelig erfaring af mening ved at give den stadig nye udtryk - fra Parmenides´ guddommelige kugle til Gadamers hermeneutiske cirkel. Overordnet set bygger begrebet metafysik på erfaringen af en overordnet sammenhæng i tilværelsen, en virkelighed, som vi har eller ikke har indsigt og del i. Metafysikkens spørgsmål er, hvorvidt en sådan erfaring kan udtrykkes. Lars Christiansen har udvalgt en række vigtige filosoffer fra antikken frem til i dag i sin historiske belysning af filosofiske problemer koncentreret omkring metafysikken. Bogens fremstilling er i det væsentlige tematisk, og filosoffernes individuelle udvikling er udeladt til fordel for deres ""optimale"" fremtræden. Som smagsprøver på antik og nyere filosofisk primærlæsning er der indlagt uddrag fra tekster af Platon og Descartes.

  • af Lars Christiansen & Ulrik Jönsson
    138,95 kr.

    Når sandheden skal frem er en hudløst ærlig fortælling om bagsiden af medaljen for den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen.Fra en glamourøs tilværelse som feteret sportsstjerne blev hans liv pludselig vekslet til et som alenefar, og han blev ramt af stress og dødsangst. Udenpå fik han EM-guldet hængt om halsen, men indeni var der kaos. Smilet var væk på dansk håndbolds evigt glade dreng. Han havde det, som om hele hans liv var blevet knust mod asfalten og gået i tusind stykker.Men LARS CHRISTIANSEN har ikke opnået sine mange resultater og rekorder ved at give op, og det ville han heller ikke denne gang, selv om modstanderen var hans egen angst. Han gik i gang med at samle stumperne igen – at søge hjælp hos en psykolog og lægge sin tilværelse om skridt for skridt. Helt som før bliver livet aldrig igen, men efter to års kamp er smilet tilbage hos den glade dreng.Når sandheden skal frem er Lars Christiansens personlige fortælling om sit livs krise. Det er en bog om at konfrontere sin angst og stress. Og om at komme ud på den anden side.

  • - Et opgør med de nye ateister
    af Lars Sandbeck & Lars Christiansen
    48,95 kr.

    Siden 11. september 2001 har en aggressiv og overfladisk religionskritik domineret den offentlige debat om religion og kristendom i Danmark såvel som i udlandet. Religionskritikken kommer fra en gruppe fundamentalistiske ateister, der går under den samlede betegnelse ”den ny ateisme”. Bestsellerforfatterne Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens står i spidsen for den nyateistiske bevægelse, der i USA har givet sig selv navnet The Bright Movement, en bevægelse af ”lysende begavelser”, der har indledt en omfattende kampagne mod ”åndsformørkede” troende. I Danmark blæser antireligiøse foreninger som Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund til kamp mod folkekirken med det formål at rense det offentlige rum for religion. Samtidig med den stærkt karikerende polemik imod religionen og især kristendommen udbreder disse nyateister et biologistisk menneskesyn, der hævder, at evolutionspsykologi og hjerneforskning kan fortælle hele sandheden om mennesket og forbedre menneskets natur gennem biopolitik og psykoteknologi. I et frit samfund skal der være plads til både religionskritik og ateismekritik, men det sidste har længe været forsømt. Med GUDLØSE HJERNER retter Lars Christiansen og Lars Sandbeck op på dette misforhold og demonstrerer, at nyateisternes kristendomskritik er forfejlet, at det biologistiske menneskesyn er etisk og politisk farligt, og at nyateismen grundlæggende må anskues som en utopisk bevægelse, der tror på forløsning gennem videnskab.

  • af Lars Christiansen
    363,95 kr.

    Heksen lever endnu! I dag bruger både populærkulturen og etablerede kunstnere og forfattere heksen til kommercielle, politisk-ideologiske og kunstneriske formål. Emnet hekse er fascinerende og giver mulighed for at komme ind på centrale kerneområder og faglige mål; fx mentalitetshistorie og folkelige forestillingsverdener, forholdet mellem de gejstlige og verdslige myndigheder, reformationens betydning, retsvæsen og lovgivning, historiske forandringer og årsagsforklaringer, historiebrug og historiebevidsthed m.m. På sporet af Danmarks hekse inddrager samfundsfaglige teorier for at forstå de sociale udstødelsesmekanismer bag hekseforfølgelserne og diskuterer, om det er noget, moderne samfund har lagt bag sig. Her er også diverse forslag til arbejdsopgaver, som stimulerer elevernes historiebevidsthed og refleksionsevner. Nogle øvelser er ”klassiske” kildeanalyser, mens andre er mere ”kreative” og differentierede. Bogen indeholder et udkast til en forløbsplan på 11 moduler. Ekstra materialer kan tilgås på bogens hjemmeside: prx.dk/danmarkshekse