Bøger af Lars Andersen

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene. 

Marxisme, liberalisme og konservatisme er for de fleste velkendte idétraditioner. Men de færreste er blevet introduceret til en af det 20. århundredes mest betydningsfulde ideologier, nemlig socialdemokratisme.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE introducerer 17 af de største og mest indflydelsesrige socialdemokratiske tænkere opdelt i tre historiske faser: Rødderne, Storhedstiden og Nye tider. Til første fase hører blandt andre Karl Marx, Eduard Bernstein og Karl Kautsky, til Storhedstiden hører K.K. Steincke, John Maynard Keynes og Harvig Frisch m.fl. og til Nye tider hører blandt andre Anthony Giddens, Mogens Lykketoft og Joseph Stiglitz.SOCIALDEMOKRATISKE TÆNKERE er skrevet af en lang række prominente danske og nordiske forskere, og ud over at introducere tænkerne beskriver hvert kapitel også, hvordan de har bidraget til den socialdemokratiske idétradition. Samlet tegner bidragene et billede af, hvor socialdemokratismen er på vej hen.En bog for alle, der vil blive klogere på det socialdemokratiske tankegods og på socialdemokratiets og socialdemokratismens historie.Bidragydere: Claus Bryld, Steen Christensen, Anders Dybdal, Uffe Jakobsen, Jørn Henrik Petersen, Lars Andersen, Niels Finn Christiansen, Yvonne Hirdmann, Henrik Dahl, Olav Njølstad, Søren Kolstrup, Kristian Weise, Jens Jonatan Steen.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene.

Naturvidenskabeligt grundforløb er en opslagsbog, der introducerer naturvidenskabens begreber, undersøgelsesområder og metoder gennem kortfattede beskrivelser kombineret med konkrete eksempler og opgaver.Denne 3. udgave er tilpasset det nye grundforløb på htx og stx - og fortsat velegnet til både naturvidenskabelig faggruppe og enkeltfagene i hf.Mange af bogens emner er kraftigt revideret og udvidet med nye opgaver og øvelser. Et nyt billedmateriale og nyt layout gør det nemt for eleverne at navigere i stoffet.Naturvidenskabeligt grundforløb er skrevet i et letlæst sprog og er opbygget som en række selvstændige opslag, inddelt i fem emneområder:Naturvidenskabens grundbegreberNaturvidenskabelig metodeIndsamling af empiriAnalyse og fortolkning af dataFormidling af resultaterEn række opslag fungerer som introduktion til skriftlighed i naturvidenskab og præsenterer fx en skabelon til naturvidenskabelige rapporter. Andre opslag viser, hvordan de naturvidenskabelige kompetencer kan inddrages i tværfaglige projekter.Bagest i bogen findes en oversigt over naturvidenskabelige begreber og retningslinjer vedrørende sikkerhed i laboratoriet.

This new paperback edition of Paynes Prairie still offers the sweeping history of the shallow-bowl basin in the middle of Florida, just south of Gainesville, but now adds a guide to outdoor activities that can be enjoyed in the state preserve there today, along with maps of trails for biking, hiking, and canoeing.

Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.

Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk integration er den nye og opdaterede udgave af de to bøger Fokus 2 – fra oplysningstid til imperialisme og Fokus 3 – fra verdenskrig til velfærd.Bogen har desuden fået tilføjet kapitlet "Introduktion til historie" (fra Fokus 1) med et nyskrevet afsnit om skriftlige opgaver i historie med fokus på informationssøgning, kildekritik og formidling.Kapitlerne "Menneskerettigheder" og "Globalisering" er taget ud, og alle kapitler fra perioden 1914 til i dag er blevet revideret af forfatterne, der blandt andet behandler emner som ”Brexit”, konflikten i Ukraine og krigen i Syrien og IS i denne nye udgave. Nogle af kapitlerne har fået tilføjet nye kildetekster og også billedsiden er revideret.