Bøger af Kurt Jacobsen

Novo Nordisk er i dag Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme, ligesom det er førende inden for social ansvarlighed, miljøbeskyttelse og bæredygtighed. For første gang fortælles den fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til global lægemiddelkoncern. Det startede i 1922, da insulinet kom til Danmark og førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. Efter årtiers indædt rivalisering fusionerede de to selskaber i 1989 for at kunne klare sig i den globale konkurrence, men få år efter indledtes årelange fusionsforhandlinger, hvor Novo Nordisk var tæt på at flytte til udlandet. Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen bygger på fuldstændig og uhindret adgang til selskabets arkiver.

"Ve og velfærd" er den eneste samlede fremstilling af lægevidenskabens og det danske sundhedsvæsens historie gennem 200 år og fortæller om udviklingen fra den moderne lægevidenskabs spæde start til nutidens højteknologiske sundhedsvæsen.Denne reviderede udgave indeholder bl.a. tre nye kapitler om de seneste 10 års afgørende forandringer af det danske sundhedsvæsen med opførelsen af supersygehuse, indførelse af kræftpakker og udvikling af banebrydende nye behandlingsformer. Bogen udkom første gang i 2007, hvor den blev rost af anmelderne og nomineret som årets historiske bog. Med sit fokus på sundhedsvæsenets betydning for det danske velfærdssamfund er bogen også et indlæg i debatten om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have i Danmark – og hvem der skal betale.Om forfatterne: Kurt Jacobsen er dr.phil. og professor i historie ved Copenhagen Business School. Foruden sin doktorafhandling om stifteren af SF, Aksel Larsen, har han bl.a. skrevet en række værker om store danske virksomheder, senest "Lundbeck" (2015) og "Haldor Topsøe" (2015). I 2011 udgav han Velfærdens pris om arbejdsmiljø og arbejdsmedicin i Danmark gennem 150 år, og han er medforfatter på bogen "CBS gennem 100 år" (2017). Klaus larsen er journalist ved Ugeskrift for Læger, foredragsholder og forfatter til en række medicinhistoriske bøger: "Dødens Teater" (2012) om den førmoderne medicin, "Smitstof" (2014) om medicinens moderne gennembrud i 1800-tallet og senest "Den blege rytter" (2017) om den sorte død og de store epidemiers betydning for Europas udvikling.

EN DRAMATISK FORTÆLLING OM TIETGEN OG TELEGRAFLINJER, REVOLUTIONER OG KRIGE OG EN DANSK VIRKSOMHED, DER HAR SAT SIT PRÆG PÅ DANMARKS OG VERDENSHISTORIEN.Det Store Nordiske Telegraf-Selskab skrev verdenshistorie, da det i 1870-1871 indførte telegrafen i Kina og Japan og forbandt de to lande til resten af verden gennem det globale telegrafnet.Siden fulgte forbindelser over Stillehavet og i Nordatlanten. I bogen følger vi Store Nordiske gennem det 19. og 20. århundredes historie med opstande, revolutioner og borgerkrige i Kina og Rusland, konflikter og krige i Stillehavet og Østasien, Stalin tidens terror samt to verdenskrige og Den Kolde Krig frem til vor tids globaliserede og digitaliserede verden.Scenen er regeringskontorer og kejserlige gemakker i Kina, Rusland, Japan og Storbritannien, anlæg af telegraflinjer i kinesiske rismarker, kabellægninger i ukendte farvande, rejser på hesteryg i det uvejsomme Sibirien og skelsættende beslutninger i vor tids direktions- og bestyrelseslokaler.Efter 2. Verdenskrig måtte Store Nordiske gentagne gange genopfinde sig selv. Datterselskabet STORNO blev en af verdens største producenter af mobile telefoner, og mobiltelefonselskabet Sonofon var først til at udfordre det statslige monopol i Danmark på telefoni og datatrafik. Gennem de 150 år har der været talrige kriser og nedture, hvoraf flere har truet Store Nordiskes eksistens. Hver gang er selskabet kommet på fode igen, og i dag er man i GN Group – med de to hovedselskaber GN Hearing og GN Audio – globalt ledende inden for produktion af høreapparater og headsets. Bogen bygger på arkivstudier i Danmark, Rusland, Storbritannien og Kina.

Haldor Topsøe, der i 1999 blev hædret som det 20. århundredes største ingeniør, er en af dansk erhvervslivs helt store ikoner. Det er imidlertid de færreste, der ved og forstår, hvad hans firma i Nordsjælland, beskæftiger sig med. Det rådes der nu bod på. Baseret på fri adgang til firmaets arkiver og Haldor Topsøes private papirer fortæller professor Kurt Jacobsen den store historie om firmaet, der fra en improviseret start i svigerfarens garage under den tyske besættelse udviklede sig til en verdensvirksomhed, der i dag er global leder indenfor teknologier til forureningsbekæmpelse, effektivisering og rensning af brændstof samt fremstilling af kunstgødning til verdens fødevareproduktion. Fra stiftelsen af firmaet i 1940 til sin død i 2013 var Haldor Topsøe den ubestridte leder, der som en kreativ kraft samlede en kreds af innovative kemiingeniører og teknikere, der på få år førte firmaet frem i forreste række indenfor katalytiske processer. Manglende økonomisk styring tvang imidlertid firmaet så meget i knæ, at det i begyndelsen af 1970’erne var tæt på at blive solgt til USA. I stedet endte det med en truende konkurs, der kun blev afværget, da det italienske firma Snamprogetti overtog havdelen af firmaet. Bogen løfter sløret for de til tider dramatiske begivenheder, der prægede samarbejdet mellem de umage partnere, inden det lykkedes Haldor Topsøe i en alder af 94 år at købe italienerne ud i 2007. Historien om Haldor Topsøe A/S er en spændende beretning, der for første gang fortæller, hvad der egentlig skete omkring det fejlslagne projekt om opførelsen af det såkaldte Pyrolyseværk i København, som førte til et brud mellem Haldor Topsøe og den jævnaldrende Mærsk Mc-Kinney Møller.Og endelig kan man læse den hidtil ukendte historie om firmaets første opgave, der førte Haldor Topsøe på flere rejser til Tyskland i 1940-41 med forhandlinger i Berlin med den tyske kemivirksomhed I.G. Farben, i tyske regeringsorganer og i den øverste tyske sikkerhedstjeneste.

Vi ved alle, at det kan være farligt at gå på arbejde, og siden 1800-tallet har det været en samfundsmæssig opgave at sikre arbejderne mod ulykker og arbejdsbetingede sygdomme.Med Fabriksloven fra 1873 fik Danmark sin første arbejderbeskyttelseslov. Siden har spørgsmålet om arbejdsmiljø og sikkerhed været en kilde til stadige diskussioner og interessekonflikter mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, sagkundskab og politikere.I Velfærdens pris sætter historikeren Kurt Jacobsen fokus på samspillet mellem industrisamfundets udvikling og sikkerheden og arbejdsmiljøet på virksomhederne, og han undersøger, hvorfor ulykkes- og sundhedsfarer øjensynlig er en permanent skyggeside ved Danmarks vækst og velstand.Med sit fokus på danskernes arbejde og arbejdsforhold er bog-en en historie om det moderne Danmark set gennem arbejdsmiljøets prisme. Bogens omdrejningspunkt er indsatsen mod arbejdsulykker og arbejdssygdomme fra midten af 1800-tallet til i dag. Bogen viser, hvordan lovgivning og andre arbejdsmiljøtiltag konstant har været genstand for politisk-ideologiske opgør og er en afgørende parameter – ikke blot for virksomhedernesøkonomiske interesser og arbejdernes vilkår, men også for befolkningens sundhedstilstand og samfundsudviklingen.Kurt Jacobsen (f. 1954) er professor i historie på Copenhagen Business School. Han blev i 1994 dr.phil. på biografien om SF's stifter Aksel Larsen og har bl.a. udgivet FOSS (2008), en biografi om industrilederen og politikeren Aleksander Foss, og Ve og Velfærd (2007) om det danske sundhedsvæsens historie 1800-2007.

Midt under Anden Verdenskrig besluttede Stalin stort set over en nat at nedlægge den Kommunistiske Internationale, Komintern. Organisationen havde indtil da været omdrejningspunkt for den kommunistiske verdensbevægelse og et vigtigt redskab for sovjetisk udenrigspolitik. Efter alliancen med vestmagterne forekom en opløsning at være et vigtigt signal, så Stalin frisatte sine udenlandske kammerater. Eller gjorde han? Bogen har samlet danske og udenlandske forskere for at gøre status over forskningen i Komintern og de dansk-sovjetiske relationer og er første skud på stammen af et dansk-russisk samarbejde om i fællesskab at forstå vor nyeste fortid.

I 1874 stiftede Christian Hansen Chr. Hansens Teknisk-Kemiske Laboratorium på Frederiksberg. Virksomheden blev grundlagt på en banebrydende opdagelse, der revolutionerede den spirende industrielle mejeriproduktion. I dag indgår det selvsamme produkt – renset, standardiseret animalsk osteløbe – stadig i produktporteføljen, og det kom til at danne grundlag for en verdensomspændende koncern inden for fødevareindustrien. Der skulle gå 100 år, før det næste store vendepunkt indtraf med opfindelsen af en ny form for mejerikultur i 1974. Opfindelsen gjorde det muligt for mejerierne at spare tid og omkostninger og – ikke mindst – sikre en høj og altid ensartet kvalitet af deres mejeriprodukter. Årene omkring årtusindskiftet var præget af global ekspansion, skiftende ejerforhold, nye forretningsområder og en ny virksomhedsstrategi med stærk fokus på bæredygtighed. I 2022 kom meddelelsen om en sammenlægning med Novozymes med henblik på at danne en førende global partner inden for biosolutions, hvilket blev en realitet 29. januar 2024. Hermed sluttede næsten 150 års enestående dansk erhvervshistorie, og et nyt kapitel kunne tage sin begyndelse under navnet Novonesis.

Today Novo Nordisk is Denmark’s largest industrial enterprise and one of the most highly valued companies in the world. The company is a global leader in pharmaceuticals for the treatment of diabetes, hemophilia disorders, and obesity, and it has positioned itself at the forefront with re-gard to social responsibility, environmental protection, and sustainability.For the first time, this book tells the whole story of a basement business that was built into a global pharmaceutical company. It all began in 1922, when insulin came to Denmark and inspired the es-tablishment of two companies, Nordisk Insulinlaboratorium and Novo Terapeutisk Laboratorium. After many years of fierce rivalry, the two companies merged in 1989 in order to be able to survive in global competition. Soon after, years of merger negotiations brought Novo Nordisk to the brink of moving out of Denmark.The story of Novo Nordisk is a story of groundbreaking research and big bets but also of setbacks and crises. A story of strong leaders and personalities but also of family struggles and company infighting. The book is based on full and unhindered access to the company’s archives.

Fysioterapi er i dag en anerkendt del af det danske sundhedsvæsen. Fysioterapeuter behandler årligt omkring 700.000 patienter på sygehuse, i kommuner og privat praksis, og har ph.d.-grader, er professorer og udfører forskning på højeste internationale niveau.Sådan har det ikke altid været. Udviklingen frem mod nutidens moderne fysioterapi startede for 100 år siden, da omkring 400 massøser stiftede Den almindelige danske Massageforening. Massage var et fag for enlige frøkener, der ville være selverhvervende, og de betalte for deres uddannelse, der var autoriseret af Lægeforeningen.Massøserne havde fra begyndelsen en stærk standsfølelse, og i 100 år i bevægelse fortælles første gang historien om, hvorledes de satte en udvikling gang, der kom til at præge det danske sundhedsvæsen og vores forståelse af sundhed.I årtier kæmpede massøserne for anerkendelse som faggruppe, inden de i 1952 kunne kalde sig fysioterapeuter. De kæmpede med lægerne om kontrollen over faget, til de i 1968 fik statsautorisation. De kæmpede for en akademisk uddannelse, som de fik i 2002, og for retten til på egen hånd at stille diagnoser og behandle patienter, hvilket først blev en realitet så sent som i 2007.100 år i bevægelse er en professionshistorie, der er vævet ind ikke kun i sundhedsvæsenets, men i hele det danske samfunds udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.Kurt Jacobsen er dr.phil. og professor i historie ved Copenhagen Business School, CBS. Han er bl.a. medforfatter til Ve og Velfærd. Læger, sundhed og samfund gennem 150 år (2. udg. 2017) og Velfærdens pris. Arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år (2011).

Denne bog fortæller historien fra den spæde begyndelse i 1917 i en sidebygning til den daværende Købmandsskole til nutidens internationale Business University, der med knap 23.000 studerende breder sig over et område på Frederiksberg med fire metrostationer. Bogen fortæller historien om skolens udvikling, om fremkomsten af erhvervsøkonomien som videnskab og om kampen for anerkendelse. Dels kampen for akademisk anerkendelse, hvor nationaløkonomerne på Københavns Universitet længe indtog en overbærende holdning til opkomlingen, der gennem årtier betragtedes som en kræmmerskole i lommen på erhvervslivet. Dels kampen for anerkendelse netop i erhvervslivet, hvor der igen og igen har lydt kritik af Handelshøjskolens og CBS’ uddannelser for at være for teoretiske og verdensfjerne. Men historien om CBS er også en historie om det moderne Danmarks udvikling – om den forandring i det danske erhvervsliv og samfund, som gradvist ændrede behovene for økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer i den private og efterhånden også i den offentlige sektor.

Om politikeren Aksel Larsens kontroversielle politiske løbebane fra 1918-1972 med hovedvægten på tiden som formand for DKP og forholdet til Sovjetunionen og den internationale kommunisme indtil bruddet i 1958 og dannelsen af Socialistisk Folkeparti.

Dette er historien om de professioner, der udgør fundamentet for det danske velfærdssamfund, frem til stiftelsen af Københavns Professionshøjskole 1. marts 2018. Fra oprettelsen af jordemoderuddannelsen i 1789 bliver det fortællingen om udviklingen fra enevælden og frem til vore dages velfærds- og konkurrencestat – med uddannelser og professionsudvikling som prisme. Gennem de 230 år skabes, udvikles, opløses og sammenlægges uddannelsesinstitutioner på baggrund af politiske beslutninger, private initiativer anført af store personligheder og sociale bevægelser og foreninger.Historien viser, hvordan uddannelserne er knyttet til både fremskridt og tilbageslag, til brud og kontinuitet i vores fælles samfundshistorie. Velfærdsuddannelser kaster et nyt og anderledes lys på velfærdsstatens opkomst og udvikling frem til i dag, hvor en del af uddannelserne befinder sig i en krise med dalende søgning og kritik for manglende kvalitet.

Today Novo Nordisk is Denmark’s largest industrial enterprise and one of the most highly valued companies in the world. The company is a global leader in pharmaceuticals for the treatment of diabetes, hemophilia disorders, and obesity, and it has positioned itself at the forefront with regard to social responsibility, environmental protection, and sustainability.For the first time, this book tells the whole story of a basement business that was built into a global pharmaceutical company. It all began in 1922, when insulin came to Denmark and inspired the establishment of two companies, Nordisk Insulin Laboratorium and Novo Terapeutisk Laboratorium. After many years of fierce rivalry, the two companies merged in 1989 in order to be able to survive in global competition. Soon after, years of merger negotiations brought Novo Nordisk to the brink of moving out of Denmark.The story of Novo Nordisk is a story of groundbreaking research and big bets but also of setbacks and crises. A story of strong leaders and personalities but also of family struggles and company infighting. The book is based on full and unhindered access to the company’s archives.

Psychoanalysis, Science and Power reexamines the current state of psychoanalysis and science and technology studies as they have been influenced by Robert Maxwell Young's work. Young urged that psychoanalysis, particularly in its Kleinian incarnation, illuminated new aspects of science and technology studies, and vice versa.

Psychoanalysis, Science and Power reexamines the current state of psychoanalysis and science and technology studies as they have been influenced by Robert Maxwell Young's work.Robert Maxwell Young, a Texas émigré to Britain, was a scholar, publisher, TV documentarian, psychoanalytic psychotherapist, journal editor, conference organizer and political activist. Young urged that psychoanalysis, particularly in its Kleinian incarnation, illuminated new aspects of science and technology studies, and vice versa. This volume not only provides an overview of Young's life and interests by a stellar cast of scholars and practitioners but also commemorates the many and intersecting streams of his contributions, reasoning for their continuing relevance in the contemporary studies of psychoanalysis, biological sciences, technology and Darwinian thought.Presenting perspectives that are rigorously analytical and yet often poignant, Psychoanalysis, Science and Power will be an important read for students, analysts and analytic therapists of all orientations who are interested in broadening their understanding of their practice.

This book takes radical aim at the conventional conduct of international relations analysis. Drawing a bead on conceptual blind spots prevalent both inside and outside the academy, the book urges scholars to reflect on how inner worlds shape the actions of their subjects-and their own research analyses, as well.

Freud's Foes, the latest title in the Polemics series, addresses Freud's fiercest contemporary critics. The book defends psychoanalysis (while accepting that it has inherent flaws) and argues that although today's 'foes' pose as daring savants, they are only the latest wave of critiques that psychoanalysis has encountered since its controversial birth and their arguments are easily debunked.

As George W Bush's Iraq mission unraveled, US policy elites revived counterinsurgency doctrines - known in an earlier incarnation as pacification. This title defines pacification as 'the process by which the government assert[s] its influence and control in an area beset by insurgents'.

Copenhagen Business School is one of the world's largest and most renowned schools. By incorporating subjects as philosophy, history, political science and languages, the school has become a role model for other business schools around the world that seek to accommodate the increasing demand for social relevance and responsibility.Things have not always been this way. Since its humble beginnings in 1917, the school has had to fight for recognition. For decades, the academic community viewed it as a trade school in the pocket of the business community, while the business community felt that it offered programs that were too theoretical and unworldly. This led to dramatic confrontations over the hiring of professors and the professors' scholary freedom and a constant struggle for adequate financing.The story of CBS is also a story of the changes in Danish business life and in Danish society that continually altered the demands for competencies in business and in the public sector. CBS constant resolve to live up to these demands has not always been a quiet process, as the management and staff have sometimes disagreed on the path to be followed-but not the ultimate goals.This book highlights CBS's development from a small and unassuming business school to the international institution of today

Hvem er manden bag myten Lenin egentlig? Og hvad kæmpede han for? De spørgsmål besvarer historikeren Kurt Jacobsen i sin nye store Lenin-biografi, der detaljeret skildrer Lenins liv fra barndommen i Simbirsk, til han døde isoleret og syg i 1924 i Gorki uden for Moskva. Læseren følger ikke alene Lenins politiske karriere, men også hans opvækst og liv som menneske og mand med både kone, familie og elskerinde. Biografien tegner et nærgående portræt af Lenins forvandling fra en almindelig russisk skoledreng i et velstillet borgerhjem til en kompromisløs politisk ideolog, der ingen problemer havde med at ofre personlige venskaber på den revolutionære sags alter. For Lenin var menneskelig lidelse og død af mindre betydning, når det gjaldt om at vinde magten i Rusland, som det lykkedes for ham, da han i 1917 stod i spidsen for den russiske Oktoberrevolution, og oprettelsen af Sovjetunionen.

Med Fabriksloven fra 1873 fik Danmark sin første arbejderbeskyttelseslov. Siden har spørgsmålet om arbejdsmiljø og sikkerhed været en kilde til stadige diskussioner og interessekonflikter mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, sagkundskab og politikere.I Velfærdens pris sætter historikeren Kurt Jacobsen fokus på samspillet mellem industrisamfundets udvikling og sikkerheden og arbejdsmiljøet på virksomhederne, og han undersøger, hvorfor ulykkes- og sundhedsfarer øjensynlig er en permanent skyggeside ved Danmarks vækst og velstand.Med sit fokus på danskernes arbejde og arbejdsforhold er bogen en historie om det moderne Danmark set gennem arbejdsmiljøets prisme. Bogens omdrejningspunkt er indsatsen mod arbejdsulykker og arbejdssygdomme fra midten af 1800-tallet til i dag. Bogen viser, hvordan lovgivning og andre arbejdsmiljøtiltag konstant har været genstand for politisk-ideologiske opgør og er en afgørende parameter – ikke blot for virksomhedernes økonomiske interesser og arbejdernes vilkår, men også for befolkningens sundhedstilstand og samfundsudviklingen.Bogen er udgivet i smarbejde med Arbejdstilsynet.