Bøger af Kristian Hvidtfelt Nielsen

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner og ekspeditionsdeltagere gennem næsten 500 år. Undervejs har ekspeditionerne skiftet karakter, i takt med at Danmarks rolle i verden, de teknologiske muligheder og videnskaben har ændret sig. Det er fortællinger om store bedrifter og lige så store tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser. Værket består af tre bind: Bind 1: I kongens og oplysningens tjeneste 1600-1850Bind 2: For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder 1850-1945Bind 3: Kold krig, afkolonisering og nye horisonter 1945-2020

Midt under den kolde krig gik den amerikanske hær i al hemmelighed i gang med at bygge en militærbase dybt inde i Grønlands indlandsis. Officielt var Camp Century en forskningsstation. Men det langsigtede mål var potentielt altødelæggende. USA ville rette 600 atomsprænghoveder mod Sovjetunionen. I 1966, efter kun seks år, opgav amerikanerne det kontroversielle projekt og forlod lejren. Alligevel har Camp Century flere gange nedkølet de politiske og diplomatiske relationer mellem USA, Grønland og Danmark. Camp Century er den første samlede danske fortælling om ”byen under isen”. Videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen præsenterer Camp Centurys historie fra efterkrigstiden til i dag og forfølger både storpolitik, hemmelige notater, iskerneboringer, pressens interesse, hverdagen under isen og de lurende miljøproblemer, som en dag vil smelte frem af den grønlandske iskappe.

De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hænder og fødder har styr på. Sådan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sætte ord på, men der er mindst lige så meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nævne alt det, vi ikke må vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gøre os klogere på alt det, der er værd at vide. Bare ikke lige hvordan vi cykler.

Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer.Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København.Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.

I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

Selskabet for Naturlærens Udbredelse, i daglig tale SNU, blev sat i verden for at formidle naturvidenskab til en bredere offentlighed. Det blev stiftet i 1824 af H.C. Ørsted, og det var dels hans ambition at fremme almen oplysning og dannelse, dels at naturvidenskaben skulle komme samfundet til gavn i form af anvendelse inden for de praktiske fag og i industrien. I denne bog fortælles SNUs 200-årige historie. Det er historien om Selskabets udvikling og udfordringer gennem tiden, fx som følge af skiftende tidsånd, historiske begivenheder og den politiske dagsorden, men ikke mindst om en række af de markante videnskabsfolk, som gennem tiden har været medlemmer eller er blevet tildelt Selskabets H.C. Ørsted Medalje – koryfæer og veritable fyrtårne som H.C. Ørsted selv og Nobelprismodtagere som Niels Bohr, Aage Bohr og Morten Meldal, og andre, som i dag ikke er almindeligt kendt, fx Martin Knudsen, der lagde grunden til moderne havforskning, S.P.L. Sørensen, der opfandt pH-skalaen, og Danmarks første kvindelige fysiker Kirstine Meyer.

Med hele ti videnskabelige nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra læge Niels Finsen i 1903 til kemiker Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement. De danske ”nobeller” har alle markeret sig som formidable forskere og brillante banebrydere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne: Her går det godt – send flere penge! Nobelprisen varetages i dag af et omfattende system med fond, museum og eget mediehus, og prisen kan have betydelige politiske og økonomiske konsekvenser. Det er derfor aldrig ligegyldigt, hvem den næste nobelpris går til. Tag til prisfest med Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Aarhus Universitet, og kom tæt på de danske laureater.

I Dansk ekspeditionshistorie mødes danmarks- og verdenshistorien i beretningen om en perlerække af kendte og ukendte kultur- og naturvidenskabelige ekspeditioner og ekspeditionsdeltagere gennem næsten 500 år. Undervejs har ekspeditionerne skiftet karakter, i takt med at Danmarks rolle i verden, de teknologiske muligheder og videnskaben har ændret sig. Det er fortællinger om store bedrifter og lige så store tragedier, men også om kulturmøder, videnskabelige erkendelser og udenrigspolitiske interesser. Værket består af tre bind: Bind 1: I kongens og oplysningens tjeneste 1600-1850Bind 2: For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder 1850-1945Bind 3: Kold krig, afkolonisering og nye horisonter 1945-2020

I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik på Aalborg Universitet udskrev i februar 2000 en priskonkurrence på 100.000 kr omkring problemstillingen \\"naturvidenskab, dannelse og kompetence\\" set i relation til de naturvidenskabelige universitetsuddannelser. Bedømmelsesjuryen bestående af professor Svein Sjøberg fra Oslo Universitet, lektor Ole Goldbech fra Danmarks Lærerhøjskole og lektor Søren Brier fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole valgte at lade førsteprisen gå i fællesskab til Rie Popp Troelsen og Tom Børsen Hansen og dernæst tredjeprisen til Elin Winther og Kristian Hvidtfeldt Nielsen. De tre prisopgaver er samlet i denne udgivelse, der indledes med et forord af Svein Sjøberg.