Bøger af Knud Sønderby

Tekstudgivelse og noter ved Jesper Gehlert Nielsen. Efterskrift ved Lars Peter Rømhild.Knud Sønderbys (1909-66) to romaner om ungdommen – alle tiders ungdom, men her levendegjort i den tidlige, moderne storby – genudsendes her godt 85 år efter fremkomsten. Romanerne har ikke været glemt i mellemtiden: Ud over at give stemme til den første ungdomsgeneration, der tog bil, telefon og grammofon som banale dele af hverdagen, iscenesætter de tillige et ældgammelt motiv om ulykkelig kærlighed. Således besidder begge romaner, deres tematik og fortællingernes rammer, en usvækket aktualitet og fortjener at blive læst og genlæst.                      Midt i en Jazztid er fortællingen om stud.jur. Peter Hasvig, der er tiltrukket af de søde rige – og vel især af rigmandsdatteren Vera Bagge. I To Mennesker mødes forelsker stud.med. Kaj Ruben sig i en pige af jævnere københavnsk miljø. Men de sociale og kulturelle barrierer lader sig ikke sådan forcere, hvad enten man søger ned eller op.                      Midt i en Jazztid blev straks ved sin fremkomst i 1931 en (skandale)succes ved sin blaserte tone – og sin sårbarhed, genkendt af ungdommen. To Mennesker mødes fra det følgende år vandt ikke den samme omtale i tiden, men er kunstnerisk dristigere, bl.a. ved sin filmiske udformning.

Knud Sønderbys SAMLEDE ESSAYS fra 1964 som E-bog.Essaysamling med tre af Knud Sønderbys essays: FORSVUNDNE SOMRE (1946), HVIDTJØRNEN (1950) og GENSYN MED HAVET (1957)

Gennem fortællingen om stud.jur. Peter Hasvig, hans kærlighedsoplevelser og forhold til kammeraterne tegnes et overbevisende billede af 1920'ernes desillusionerede unge mennesker, som bag deres ydre selvsikkerhed og nonchalance er usikre, ensomme og angste.

Knud Sønderby (1909–1966) skrev de to enaktere Krista (1947) og Hjertets Renhed (1949) til Det ny Teater, hvor de blev opført sammen med korte stykker af Soya og Leck Fischer. De seks enaktere blev udgivet under titlerne Hende, vi glemmer og Han, hun og hende. Gardin for åbent Vindue er et poetisk radiospil, som ikke før har været trykt. I serien Gyldendals Teater foreligger desuden skuespillet En Kvinde er overflødig.

Grønlandsk sommer (1941) markerer med sine prosaskitser den første i rækken af Knud Sønderbys essaysamlinger.

Krista er et enkeltaktsteaterstykke, som er en næsten farceagtig situation med hvilken Knud Sønderby fortsatte sin teaterdigtning.

Hjertets renhed er en dyster dialog mellem en ældre mand og hans unge elskerinde, hvormed Knud Sønderby fortsatte sin teaterdigtning.

En samling skildringer, hovedsagelig med emner fra Danmark og Italien.Titelstykket „Gensyn med Havet“ er en intens og mærkelig skildring af en ganske almindelig gråvejrsdag ved Vesterhavet - hvor et hverdagsglimt af naturen fordyber sig og bliver til symbol. Andre danske skildringer er Turist på Mols - Kat på ferie - Indkig i fugleliv - En kro i Jylland.Nogle rejseindtryk fra Norge og Sverige fører over til den gruppe essays fra Italien, hvori Knud Sønderby prøver at finde et helt andet land, helt andre mennesker og en anden livsform end den, turisterne i almindelighed kommer ud for. Det er det egentlige, virkelige, daglige Italien, opfattet af en alvorlig humorist. Med disse rejsebilleder har Knud Sønderby lagt et nyt område ind under sin fortryllende pen.

Kvindernes oprør (1955) havde premiere på Det kgl. teater 1963, og er Knud Sønderbys version af motivet i Aristofanes' komedie Lysistrate om kvinderne der går i erotisk strejke for at forhindre mændene i at føre krig – en aktualisering rettet mod den kolde krig.

De kolde Flammer skildrer et ægteskab, der starter i en flugt fra civilisationen op til Grønland og dér står sin prøve ved at mødes med den store primitive natur. Hemingway og andre skribenter i moderne verdenslitteratur søger primitiviteten i Afrika eller Mexico. Sønderby finder den på Grønland. Hans to elskende kommer hinanden nærmere ved at mødes med den.„Kærlighedsroman om mennesker, der ved, at det koster noget at elske – og at være elsket.“ – Frederik nielsen

Knud Sønderbys egen mors død i 1934 ligger bag romanen En Kvinde er overflødig (1936; filmatiseret 1957 af Gabriel Axel), en tragisk skildring af forholdet mellem en dominerende og hyklerisk mor og hendes to forskrækkede og jeg-svage børn. Romanen dramatiseredes og blev i 1942 spillet på Det Kongelige Teater.„Skildringen af Ester er en af vor moderne litteraturs fineste kvindeportrætter, en meget omfattende og dybtgående og anelsesfyldt skildring af en ung kvindes væsen og liv.“ – CAI M. WOEL„Romanen er et spil om fraser og om bekæmpelse af fraser. Hver generation søger sin ægthed i sit eget formsprog og danner sig sine sentimentale eller usentimentale idealer igennem den toneart, som har æren af at være moderne. Fru Ingrid Tang dyrker frasens kunst som højere skoleridt, og hun kastes til jorden. Børnene, som er klartseende i deres forbavselse over for løgne, ønsker sig bag om similiordene, men tilhører jazztiden og beskytter sig ødelæggende med et nyt sprogligt skjold, som vidner om deres dybe usikkerhed. Begge parter hjemsøges af ond og ømfindtlig samvittighed, af trods og af medlidenhed.“ – NIELS BIRGER WAMBERG

Efter Grønlandsk Sommer fra 1941 udkom i alt fire samlinger hvoraf den ene er Forsvundne Somre, 1946. Det drejer sig gerne om selvbiografisk formede, lavmælte humoresker, beslægtede med Jacob Paludans essaykunst, og skitser i traditionen efter Johannes V. Jensens myter."Forsvundne somre er ikke blot en samling usædvanlig velskrevne betragtninger, men et sjældent fint digterværk om det grundmenneskelige tema; at finde sig selv ved at miste den selviske ungdom."  – Emil Frederiksen, Berlingske Tidende.

Fra 1940 til sin død udgav Knud Sønderby en række samlinger af korte tekster, der oprindelig ofte havde været bragt som aviskronikker, bl.a. Grønlandsk Sommer (1941) Forsvundne Somre (1946), Hvidtjørnen (1950) og De blå glimt (1964). Perspektivet kan være livsfilosofisk, men der opstilles ingen teser, som skal afprøves. Udgangspunktet er ofte dagligdagens almindelige tildragelser eller den uventede hændelse, der netop vender op og ned på alt. Natur og menneskeliv indfanges med en karakteristisk forening af nøgtern observation og lavmælt humor, og hvad der rørte sig i ungdommen bevarede hans ganske særlige interesse.Sønderby dyrker den umiddelbare sansning, den spontane indskydelse, den slentrende gangart. I den udpræget subjektive essaytradition fra franskmanden Michel de Montaigne (1533-92) er Sønderby til stede som det registrerende subjekt, der opnår selvindsigt gennem mødet med det fremmede.