De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Klaus Rifbjerg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Notater 3.1.11 til 12.5.11
    af Klaus Rifbjerg
    179,95 kr.

    Dag efter dag løber man ind i nyheder påvirkes af dem nedstemmes opstemmes og lægger man øret ydmygt til det hele er det måske muligt at komme i kontakt med det indre menneske man slæber rundt på og som ikke altid er lige nemt at styre både fordi man er i sine idiosynkrasiers vold og fordi man er underlagt en meteorologi der både omfatter den uden for vinduet og indenfor. En vinter lang passerer med alt hvad den har at byde på og man kæmper med det og tænker over det fordi det trods alt er en brøkdel af alt det tilfældet har anbragt én i og som udgør ens liv. Og spørger nogen efter et motto kunne det være: Vi er alle i samme båd og hver og én har ansvaret for at den ikke synker.Klaus Rifbjerg Danmarks ubetinget mest producerende og mest omdiskuterede forfatter i nyere tid som faktisk i dette efterår fylder 80 skriver i sin nye bog Dag efter dag skarpt og veloplagt om de emner der melder sig mens tiden går i en given periode i Danmarks og verdens historie. Emnerne danner en bred vifte der omfatter politik litteratur det personlige vejret alderen og så videre. Alt sammen anskuet gennem et temperament og båret af personligt engagement. Den dagbogslignende og reflekterende bog kan læses som en forlængelse af de fire bøger Karakterbogen Facitlisten Synderegistret og Tidsmaskinen som samlet i Hovedbogen blev udgivet af Tiderne Skifter for nogle år siden. Men Dag efter dag er et fuldkommen selvstændigt værk hvor ophavsmanden træder op uden maske og tillader sig det usædvanlige i litteraturen: at sige hvad han mener uden omsvøb.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger.Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form.Konfrontation udkom første gang på Schønberg, men overgik allerede i 1963 til Gyldendal. Til denne lydbogsudgave er digtsamlingens originale forside fra 1960 anvendt.Konfrontation er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger.Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form.Amagerdigte er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.

  • af Klaus Rifbjerg
    95,95 kr.

    De essays, der udgør "Blandede bolsjer" er korte og meget forskellige. Emnerne spænder fra barndom, krig, efterkrigstid til familie, kærlighed, politik og mange mange flere ting. De er eftertænksomme, interessante og lige i Klaus Rifbjergs ånd. Dette er en ganske særlig essay-samling af en af de største danske forfattere, som er elsket landet over for sine fantastiske historier og digte. Smag på de "Blandede bolsjer" og nyd smagen af alsidighed og store tanker."Man imponeres igen svært af opfindsomheden, ordrigdommen, formuleringsgaven, sanseligheden og årvågenheden."- Kristeligt Dagblad

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Steffen Gurt er dr.phil. i idræt, lektor på universitetet og gift med Harriet, der har en tøjbutik. De er begge omkring de 50, borgerlige, velbjergede københavnere med sommerhus i Nordjylland.Under en af deres mange ture derop gør de holdt hos deres gamle venner Hans og Ellinor. De bliver inviteret til middag, og i løbet af aftenen, hvor der skænkes rigeligt op, bliver Steffen beruset. Det dæmper ikke hans idiosynkrasier. Plaget af tømmermænd og endnu mere sensibel end normalt kører de videre næste morgen. Det bliver en tur med dæmoner i bagsædet.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 - 140,95 kr.

    Vi stiger alle sammen på toget og kører i hver sin retning, og vi aner ikke, hvor vi ender. En digtsamling med tog og togrejser som gennemgående motiv.

  • - En tilfældighedsroman
    af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Litterær tour de force bestående af sansninger, iagttagelser, meninger, idiosynkrasier, metafiktive kommentarer, erfaringer, oplevelser, erindringer og følelser, der på deres helt egen bevidst kaotiske måde får præsenteret hele forfatterskabet i én tekst. Knap 500 sider om bl.a. Paul la Cour, Tom Kristensen, William Heinesen, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen og Rifbjerg selv.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Anna er en 35-årig dansk ambassadørfrue i Karachi, som lider af den tvangstanke, at hun vil myrde sin mand og sin datter. I flyet hjem til Danmark møder hun en ung hippie, og med Interpol i hælene begiver de to sig på vej gennem Europa.

  • - Et vintereventyr
    af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Hjalmar Johansen havner bogstavelig talt i lykkens favn, da han får hyre på skibet "Fram" og optages som medlem af den store nordpolsekspedition, anført af Fritjof Nansen. Johansen drømmer om eventyret, om noget større, om den vidunderlige forløsning. Sammen med Nansen begiver han sig af sted over indlandsisen, strander i vintermørket, og her i tindrende kulde møder Johansen kærligheden. Men lykken bliver kort, for Johansen vil erobre menneskehjerter, og Nansen kontinenter. Kun for en stund kan de to temperamenter forenes i den dybe polarnat.

  • af Klaus Rifbjerg
    139,95 kr.

    Klaus Rifbjerg var Dagbladet Informations film- og teateranmelder i 1950'erne. Han skrev i avisen lige siden. I DEN SØDE KLØE kan man læse Klaus Rifbjergs tekster om:Marilyn Monroe, Dirch Passer og Ingmar BergmanAviser, bøger og reklameForfattere, journalister og politikereMad, musik og kunstSpanien, Indien og AmagerRifbjergs barndom og ungdomDEN SØDE KLØE rummer desuden digte og noveller samt den satiriske avisføljeton 'Capriccio Danois', som holdt kulturpingerne på pinebænken en hel sommer. ANMELDERNE SKREV"et stærkt underholdende kombineret stykke Rifbjerg- og pressehistorie"- Berlingske"det her foreliggende udvalg virker som en demonstration af, hvor meget journalistikken havde at give ham, og hvor meget han havde at give journalistikken. Et medie- og multitalent havde fundet en af sine første platforme"- Weekendavisen"Bogen er et helt katalog over, hvad journalist Rifbjerg kan."- Politiken"Ungdomsartiklerne står stadig strålende, ja, som noget af den bedste kulturjournalistik, der er skrevet på dansk nogen sinde."- Ekstra Bladet

  • - Noveller
    af Klaus Rifbjerg
    44,73 - 165,95 kr.

    ’Intet sikkert abnormt’ er et lægefagligt udtryk, der bruges om undersøgelsesresultater, hvor man ikke umiddelbart kan påvise nogen unormalitet. Udtrykket kan også bruges i andre end medicinske sammenhænge.Intet sikkert abnormt indeholder 18 noveller, nogle på få linjer, andre på adskillige sider. Novellerne tager udgangspunkt i tilstande og situationer, hvor man ikke umiddelbart kan påvise nogen unormalitet.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 - 206,95 kr.

    Romanens jeg er en 70-årig  litteraturprofessor, der lever et godt borgerligt, liv med Aline. Han har siden skoletiden haft en ven, maleren Nikolaj Værn, men pludselig har Nikolaj afbrudt forbindelsen. Det forstår hovedpersonen ikke, for de har delt stort set hele livet med hinanden, og  der er kun døden tilbage. Hvorfor så uvenskab? Hvorfor betyder Nikolaj så meget? - hvorfor er jeg'et altid så tilbageholdende og flegmatisk i forhold til livet? Hvorfor er han trods ydre borgerlig succes så skuffet? Hvem er han egentlig?Læs mere om forfatteren, Klaus Rifbjerg.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Danmark i tiden 1912 til 1938. To familier skildres i en lang række sammenkædede scener, som med både alvor og satire afdækker adfærd og holdninger, som de kom til udtryk i en dansk, historisk epoke.Familien Dahlman-Winther tilhører det akademiske borgerskab, en familie af æsteter, kritikere og kunstnere, hvor enkelte medlemmer i lidt for høj grad elsker de tyske takter. Familiens mangeårige hushjælp Asta er på den anden side solidt bundet til sin forgrenede familie, bestående af arbejdere og håndværkere.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 - 78,95 kr.

    Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslået ca. 60-årig mand - sidder i sit sommerhus og på tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to første bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsættende dato. Men til forskel fra de to foregående romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim.Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet. Nok i erkendelse af, at de ikke kan bære. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmådighed, der forsøger at gebærde sig mellem tilværelsens sætstykker. Hans ægteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er gået i stykker. Hans forhold til både moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har været familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg på at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekæmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (små-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ...Alt er kort sagt noget rod.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Tiden er 1939, stedet er København, personerne er den midaldrende englænder George Taylor, der i mange år har boet i Tyskland, hans 18-årige elsker Erich og Georges ven, englænderen William, der støder til parret, da de har boet et par måneder på Østerbro.George og Erich er flygtet fra et nazityskland, der afskyr homoseksuelle, og som oven i købet truer med at indrullere Erich i hæren. De rejser eller nærmest flygter til det bornerte og småborgerlige, men politisk mere fredsommelige Danmark, hvor de lejer et værelse hos familien Christensen. Værtsparret får hurtigt færten af forholdets karakter, og det bekræftes, da fruen åbner døren til badeværelset og finder de to nøgne mænd i en hed omfavnelse. I første omgang bruger hun afsløringen til at presse huslejen i vejret, men da Erich også forlyster sig med datteren i huset, bliver de to mænd smidt ud.Efter et par måneder begynder George at kede sig gudsjammerligt, også over Erich, der er gudesmuk og liderlig, men intellektuelt u(ud)dannet. George, der har udgivet en enkelt bog og gerne vil være fuldtidsforfatter, beder vennen William, der er jævnaldrende og langt mere intellektuelt stimulerende, om at komme, og det ender med, at de to sejler til USA, bort fra kedsomheden og det stadig mere politisk-betændte Europa. 

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Novellesamling, som markerer Rifbjergs 50 års jubilæum som forfatter med mere end 160 bogtitler på samvittigheden! Ud af en stor mængde nyskrevne noveller har Rifbjergs tro væbner, ven og kritiker Torben Brostrøm udvalgt 21, hvor mesterens anslag ikke fornægter sig. Hans evne til at fange en situation, en følelse, en særlig tilstand, hans lydhørhed, psykologiske indsigt og ikke mindst hans sproglige kraft er til stede i hver eneste linje bogen igennem.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 - 73,95 kr.

    Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,73 kr.

    Emma og Richard Nielsen er et ægtepar midt i 70'erne, der bor i hus i Vanløse. Han er pensioneret lærer fra Ingrid Jespersens Skole, hun fra biblioteket. De har to midaldrende børn, Rie, der arbejder på et reklamebureau, er fraskilt og mor til den 18-årige Anders, der er elev på Forfatterskolen, og Carsten, der til familiens store overraskelse og misbilligelse er sekondløjtnant i militæret og for tiden udsendt til Irak og en barsk hverdag i Camp Tordenskjold. Hvad handler Dagstelegrafen om? - den er bl.a. et øjebliksbillede af en familie og dermed af nogle personer, der er følelsesmæssigt tæt forbundne, men som alligevel er forskellige og skilt ud fra hinanden i den ensomhed, som er tilværelsens vilkår. Der er fortidsknuder og fortielser, bl.a. afsløres det pludseligt, at Richard i ægteskabets første år har haft en affære med en digterinde, som han ikke var forelsket i, men som tiltrak ham seksuelt, og som måske/måske ikke repræsenterede den sult efter lidenskab og drift, som han ellers ikke vidste, hvad han skulle stille op med, og som, da den afsløres nu så mange år efter, får Emmas hele tilværelse til for et øjeblik at styrte sammen i følelsen af et stort illusionsnummer. Der er Richards pludselige død, der måske/måske ikke forrykker nogle ting i familien, der er Ries altid ukuelige humør, der dækker over en aldrig tilfredsstillet længsel, og der er Anders, der kæmper for at komme ind i kunsten som sig selv (og her leveres et satirisk portræt af Forfatterskolen!) og derfor har planer om at tage navn efter sin barndoms sommersted: Nyord. Der er Carsten, der har valgt en macho-vej, måske/måske ikke i trods mod den kulturradikale og humanistiske baggrund, som forældrene og en borgerlig Vanløse-baggrund giver, men er det lykken? - næppe ... Dagstelegrafen er en roman om livet med dets strid og længsler og kampe og om den stædige energi, den enkelte lægger i det for at få det hele til at glide. Dagstelgrafen er den registrerende bevidsthed og det konstante aftryk, livet sætter i mennesket. Det er alt det, der tikker ind og lagres og former et menneske og dets reaktioner, og det er gennemlyst og beskrevet med stor seismografisk følsomhed.